For et par uger siden blev Nørreport Station, et af Københavns vigtigste trafikknudepunkter, omdannet til én stor betting-annonce. Så langt øjet rakte, lyste grønne skilte op med reklamer for Mr. Green, og ud af højttalerne strømmede spilfirmaets jingle. Det var som at befinde sig midt inde i en reklame.

Når Marcus Mossalski står over for sådan en reklame, har han det, som om han står over for en angrebslysten krokodille. For han ved om nogen, hvor galt det kan gå.

Den 20-årige Liverpool-fan fra Randers elsker nemlig ikke bare sport. Han er også tidligere ludoman. Hans afhængighed af spil har været så alvorlig, at han overvejede at tage sit eget liv. Lige nu, under EM i fodbold, kan Marcus Mossalski dårligt gå nogen steder eller tænde sit fjernsyn uden at blive konfronteret med en reklame, der prøver at lokke ham tilbage med gode tilbud og spændende spil. Reklamerne for betting – pengespil på sport – er på busserne, på et væld af digitale platforme og selvfølgelig i fjernsynet før, midt i og efter fodboldkampene.

Marcus Mossalski ved, at falder han i én gang, så går det helt galt – så slipper krokodillen ud af sit bur. “Jeg skal hele tiden være på vagt og klar til at kæmpe for mit liv. Har jeg bare ét svagt øjeblik, så er det ikke lillefingeren, jeg mister. Så er det hele mit liv.”

Men egentlig er det ikke ham selv, Marcus Mossalski er mest nervøs for. Han har holdt sig fra at spille siden 2019. Han er allermest bekymret for andre unge. For han ved fra sig selv, at når man er teenager, forstår man ikke altid alvoren ved at spille om penge. Og når spilreklamerne som nu kører løs i primetime lige omkring tidens største fodboldkampe, er det let at falde i.

“Det er frygteligt,” siger han. “Og jeg kan godt blive arrig, når jeg tænker på konsekvenserne for børn og unge.”

For tænk, hvis de ender, hvor han gjorde.

Der findes ikke officielle tal for bettingreklamerne under Europamesterskaberne, men der bliver typisk spillet mere ved slutrunder end normalt, oplyser Jan Madsen, kontorchef ved Spillemyndigheden. “Så selv om vi ikke kan sige det med sikkerhed, kan det tyde på, at der er flere reklamer,” siger han.

Samtidig er antallet af reklamer for betting på tv og i radioen næsten firdoblet fra 2014 til 2020. Og trods et lille reklamefald under pandemien sidste år var fem af de ti største reklamekøbere i Danmark netop bettingfirmaer i februar 2021.

Sideløbende med dét ser vi en anden tendens: De unge bliver i stigende grad afhængige af gambling. Tilbage i 2009 var kun syv procent af klienterne hos Center for Ludomani unge under 25 år. Sidste år var tallet 48 procent – altså næsten halvdelen. “Det er en markant udvikling,” siger Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomani. “I dag er det især de unge mænd, vi ser.” En anden undersøgelse har vist, at omkring hver fjerde 17-årige dreng i Danmark har en risikabel spilleadfærd. De er især afhængige af at spille på netop odds og sportsbetting. “Det er vilde tal,” som SF’s ordfører på området, Carl Valentin, siger. I alt lider omkring 10.000 danskere ifølge Sundheds- og Ældreministeriet af ludomani. Samtidig har omkring 125.000 danskere problemer med pengespil – en stigning fra 85.000 personer ti år tidligere (det er desværre lidt gamle tal).

De to udviklinger – de mange spillereklamer og de unges tiltagende spilleproblemer – aktualiserer et spørgsmål, der har simret længe: Hvad skal vi stille op med de mange bettingreklamer? Burde man indføre strammere restriktioner – eller ligefrem helt forbyde dem?

Idéen om et forbud eller en opstramning kommer fra flere sider. Eksperter, behandlere, politikere, et borgerforslag og endda til tider fra spilindustrien selv. Sidste år var det Kasper Hjulmand, træner for Danmarks herrelandshold i fodbold – som i øvrigt bliver sponsoreret af Danske Spil – der sagde, at vi burde forbyde spilreklamerne.

Det er svært at måle, præcis hvordan og hvor meget spilreklamerne påvirker folks spilleproblemer. Men vi har alligevel en idé om det.

Per Binde, lektor ved Gøteborg Universitet, har analyseret 114 forskningsartikler om netop det spørgsmål. Ser man på tværs af alle undersøgelserne fra forskellige lande og med forskellige metoder, træder et billede frem. Reklamerne har typisk ikke den største effekt på dem, der har styr på deres spil – og heller ikke på dem, som allerede er fuldblodsludomaner. Reklamerne skubber derimod snarere til dem, der er på nippet til at blive afhængige, så de risikerer at ryge ud over kanten.

“Risikoen er især den mellemgruppe,” siger Per Binde. “Det er personer, der ved, de har visse problemer og burde skære ned, men har svært ved at styre det. Det er nok dem, der bliver mest negativt påvirket af reklamerne.”

Også Thomas Marcussen, klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital, oplever, at reklamerne ofte rammer en bestemt gruppe mennesker. “Det er en relativt stor gruppe, som ofte har ret impulsive træk eller er i en sårbar situation. Når de ser noget, der blinker og klirrer, må de bare spille,” siger han.

Spil – og reklamer for spil – kan stimulere hjernen til at udskille belønningsstoffet dopamin. Så når der dukker en reklame op under en fodboldkamp, der tilbyder at spille på antallet af hjørnespark, er chancen for, at de reagerer og måske også spiller mere end planlagt, ret stor, siger Thomas Marcussen. Det samme gælder, hvis de går gennem byen og ser en reklame. “Så opstår spilletrangen, som skal have en forløsning.”

Marcussen har også bemærket noget andet om sportsbetting ud fra klinikkens ludomaner. “Det er ofte spilindustriens rekrutteringsvej. De får typisk folk ind gennem sportsbetting. Nogle bliver så hængende og går videre til de hurtigere spil – kasino og spilleautomater – hvis de begynder at udvikle problemer.”

Den allermest aktuelle danske forskning på området blev udgivet i juni 2021 af sociologen Søren Kristiansen, professor mso ved Aalborg Universitet. Fokus var på teenagere i alderen 12-16 år, og konklusionen lød cirka sådan her: Der ser ud til at være en sammenhæng mellem, om du er opmærksom på bettingreklamer, og om du spiller mere og udvikler mere problematisk spilleadfærd.

Her er det vigtigt at understrege, at sammenhæng ikke er det samme som årsag. Forskerne kan ikke se, at større opmærksomhed på reklamer medfører mere betting og flere problemer. Det kan være den anden vej rundt: at mere betting giver større opmærksomhed på reklamerne. Men sammenhængen mellem reklamer og spilleproblemer er i sig selv interessant. Og den flugter med andre undersøgelser, som tyder på, at reklamerne i hvert fald har en vis effekt.

“De ser ud til at stimulere spil-involveringen hos folk, der allerede spiller en del eller har problemer med spil,” siger Søren Kristiansen om den generelle forskning.

Den forskning, vi har, er ikke nok til at give bettingreklamerne eneansvaret for den stigende spilafhængighed i samfundet. Andre faktorer – såsom om din far eller dine venner spiller – udgør ofte en meget væsentlig faktor. Men der er ingen tvivl om, at reklamerne spiller en rolle. De kan accelerere problemerne eller være med til at skubbe folk ud over kanten til afhængighed.

Så hvad er løsningen på det?

Marcus Mossalski, ludomanen, kan huske reklamerne tydeligt. Der var Danske Spils famøse ‘Der er så meget, kvinder ikke forstår’. I folkeskolen i Randers valgte han endda at analysere reklamen i en opgave. Ikke kritisk, men fordi han syntes, den var sjov. Fra den tid, hvor han var dybt nedsunket i sit spillemisbrug, husker han især reklamerne med kendte mennesker. Fodboldstjernen Brian Laudrup. Skuespilleren Pilou Asbæk.

“Jeg var meget fascineret af dem. Jeg tog dem ligesom mere ind. Pilou var jo min yndlingsskuespiller,” siger han. “Det er han så ikke mere.” Reklamer for odds inden og under en kamp var også ekstremt fristende. Han troede altid, han lige kunne regne den ud. Især påvirkede det, når reklamerne dukkede op på telefonen. For så var muligheden for spil altid med ham, altid tilgængelig.

Marcus Mossalski vil ikke bare skyde skylden på reklamer. Han understreger flere gange, at ludomanien var hans eget ansvar. Men han er ikke i tvivl om, at reklamerne spillede en rolle.

“Det var især den normalisering af pengespil, reklamerne var med til at skabe, der påvirkede mig,” siger han. Som 12-13-årig spillede og så han hele tiden fodbold. De mange bettingreklamer skabte et billede af, at alle mennesker selvfølgelig oddsede, når de så kampe. “Jeg troede, det var normen dengang. Jeg forstod ikke, det kunne være så afhængighedsskabende som kokain.”

Marcus Mossalski var vokset op i en kernefamilie. Han var aldrig blevet mobbet. Det gik godt i skolen. “Alt spillede,” som han siger. Men da han var 16, fik han lov til at bette på en Liverpool-kamp på sin fars Bet365-konto. Det var bare 12 kroner, han spillede for, men det satte noget i gang, han ikke kunne styre. “Det var ren gift for mig,” siger han.

Snart begyndte han at spille mere og mere, og da han var 17, havde det allerede udviklet sig til et misbrug. Da han fyldte 18 og kunne spille lovligt, gik det helt galt. Han begyndte at lyve for sine venner og forældre for at skaffe penge. Han tabte tusindvis af kroner og opbyggede en stor gæld. Han blev sur og opfarende – smadrede en stol, da hans forældre konfronterede ham med, at der var noget galt. Han sad oppe hele natten for at spille på tenniskampe. Han begyndte at få det elendigt.

“Det var, som om jeg manglede ilt, når jeg ikke spillede. Alt virkede ligegyldigt. Og efterhånden kunne jeg slet ikke overskue al den skyld og skam, der lå neden under det hele,” siger han. “Til sidst tænkte jeg: ‘Det her liv er ikke værd at leve.’”

Det var her, Marcus Mossalski overvejede at skrive sit selvmordsbrev.

Tilbage i 2002 blev reklamer for tobak forbudt. Nu kunne man ikke længere se annoncer med smarte rygende mænd og kvinder. Og Michael Bay Jørsel fra Center for Ludomani er ikke i tvivl: Et lignende forbud mod spilreklamer vil være en god idé. “Argumentet var dengang, at cigaretter er sundhedsskadelige og afhængighedsskabende. Det samme gælder spil.”

Michael Bay Jørsel peger på, at forskning har vist, at ludomani ikke blot er afhængighed af spil. Det kan også knyttes til alvorlige sundhedsmæssige problemer – for eksempel depression, alkoholmisbrug og øget risiko for selvmord. (29 procent af danske ludomaner har – som Marcus Mossalski – haft selvmordstanker ifølge tal fra 2016).

“Reklamerne har det ene formål at få flere til at spille, så spilvirksomhederne kan tjene flere penge. Men jo flere der spiller, jo større er risikoen for afhængighed,” siger Michael Bay Jørsel.

Han er især nervøs for de unge. For selv om lovgivningen siger, at personer under 18 år ikke må spille – og at der ikke må reklameres målrettet til dem – er virkeligheden mere mudret, mener han. “Når unge ser sport, bliver de tæppebombet med live-odds – spil på næste mål eller gule kort. Mange unge vokser ind i en virkelighed, hvor det er mere og mere naturligt at gamble.”

Det ville vi ikke tillade med tobak, siger han. “Jeg ved godt, at spilindustrien er en mastodont, der tjener masser af penge – også til den danske stat – men jeg kan ikke se et eneste argument for ikke at forbyde reklamerne, som vi har gjort med tobak.”

Andre kan imidlertid godt finde argumenter imod et forbud. Hos brancheorganisationen Spillebranchen anerkender direktør Morten Rønde, at der nok har været lidt vel mange reklamer for spil. Men han peger også på, at der faktisk blev skruet lidt ned sidste år, ligesom branchen har taget flere initiativer til at forhindre ludomani.

Et forbud som det, der eksisterer imod tobaksreklamer, er ikke vejen frem, mener han. For det første kan man ikke sammenligne ludomani med tobaksrelaterede kræftsygdomme, som tusinder af danskere dør af. “Det er disproportionalt,” siger han.

For det andet vil et forbud få folk til at søge mod ulovlige udenlandske spil, advarer han. Og de er ikke forpligtet til at følge den danske lovgivning på området eller de restriktioner, spilfirmaer med dansk licens selv har pålagt sig. “Det vil være et skud i knæene mod forbrugersikkerheden,” siger han.

Hos det statsejede Danske Spil påpeger direktør Niels Erik Folmann, at man her faktisk frivilligt – modsat mange konkurrenter – har valgt at reducere sine reklamer med 20 procent i forhold til 2019. Samtidig har man besluttet ikke at reklamere for sportsvæddemål under en fodboldkamp.

“Jeg så selv Danmark-Belgien, og et nanosekund efter Der er et yndigt land var der bettingreklamer. Det virkede ikke særlig godt,” siger han. “Der har været et våbenkapløb med flere og flere reklamer. Vi synes også, det har taget overhånd.”

Niels Erik Folmann er dog heller ikke stor fan af et forbud – og i så fald bør det lukke alle huller, både digitalt og på tv, så udenlandske gamblingvirksomheder ikke kan smyge sig udenom. Han anbefaler i stedet at lave et delvist forbud – “bestemte perioder af døgnet, hvor man ikke må reklamere”.

På Christiansborg er mange politikere ikke nær så overbeviste om, at spilbranchens egne initiativer er nok. Der er en bevægelse i gang, hvor flere partier vil have strammet op på området, også når det gælder spilreklamer. Skal de forbydes? SF’s skatteordfører Carl Valentin siger ja.

“Reklamerne er ikke til gavn for andre end spilfirmaerne. De risikerer at presse folk ud i afhængighed. Og jeg synes, man må have lov til at se sport uden hele tiden at skulle forholde sig til betting,” siger han. “Jeg tror, at når vi i fremtiden ser tilbage på den her diskussion, vil vi spørge os selv: Hvad var de gode argumenter for de reklamer? Hvordan hjalp det samfundet?”

Hos regeringen deler man imidlertid ikke den holdning. Det har ikke været muligt at få fat i skatteminister Morten Bødskov fra Socialdemokratiet, der har ansvaret for spilområdet. Men partiets skatteordfører Troels Ravn siger, at han, “ikke tror på et forbud”. Han frygter et sort spillemarked og siger, at det danske spillesystem generelt er sundt. “Men reklametrykket under kampene er for voldsomt. Og vi skal især være opmærksomme på de unge mænd.”

Troels Ravn tilføjer, at spilbranchens frivillige initiativer på området ikke er tilstrækkelige. “Det har vist sig, at de gode intentioner ikke holder i længden. Det frivillige kodeks er ikke nok til at dæmme op for reklametrykket.”

Med Socialdemokratiet og de borgerlige partier imod et forbud virker det ikke realistisk i den nærmeste fremtid. Men der kommer nok til at blive strammet op i mindre omfang – nye regler kan komme i næste folketingssamling.

Marcus Mossalski forstår stadig ikke helt, hvordan det hele vendte for ham dengang. Det var december 2018, lige op mod juleaften, og hans forældre kunne ikke finde ham i flere dage. Han husker selv, at han ikke kunne overskue at være hjemme. Det var dengang, alt virkede ligegyldigt. Hvor tid uden spil føltes som et liv uden ilt.

Men juleaften tog han alligevel hjem. Og så på et tidspunkt fik hans mor ham overtalt til at møde en ludomani-behandler. “Måske var det mest bare for at lukke munden på hende,” griner han i dag. Da Marcus Mossalski endelig sad foran behandleren en januardag, var det imidlertid, som om noget faldt på plads. Han begyndte at fortælle om sit problem. Han begyndte at forstå, at han havde et problem. Det var begyndelsen til vejen ud. Et skilt med datoen, hvor han stoppede med at spille – 31. januar 2019 – hænger i dag på hans værelse.

Men der er stadig noget, der nager Marcus Mossalski. Han forstår ikke, hvorfor det stadig vrimler med bettingreklamer. “Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke findes et forbud mod dem,” siger han. Vi regulerer på livet løs, når det gælder tobak og alle mulige andre ting, der skader vores sundhed.” Men et spilleproblem er også et sundhedsproblem, siger han. Både når det gælder krop og sjæl. “Alligevel er det ikke sundhedsordførerne, der tager sig af området. Det er skatteordførerne,” siger Marcus Mossalski. “Det er dybt underligt.”

Søren Kristiansen, forskeren fra Aalborg Universitet, kommer i sin undersøgelse af teenagere og spilreklamer med et interessant løsningsforslag: Tag de unge mere ind i den politiske proces på området. De ved meget om reklamer – og de kender problemerne indefra. “Jeg tror, vi får mere ud af det, end vi forestiller os,” siger han.

Dét ville Marcus Mossalski elske. “Jeg har dæleme prøvet at skrive til skatteministeren mange gange,” siger han. “Men det er, som om han ikke får mine beskeder.”

Måske lykkes det næste gang?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage. Hvis du har problemer med spil, så ring til hjælpelinjen StopSpillet på 70 22 28 25, eller kontakt Center for Ludomani.