Den seneste måneds tid har flere af Zetlands medlemmer skrevet til mig med navnet på en mand, de synes, jeg burde interviewe. Det har de, fordi jeg for to måneder siden begyndte at undersøge gåden om, hvordan coronapandemien begyndte. Og manden her, han har også stået allerøverst på min liste over folk, jeg sindssygt gerne ville snakke med.

En tirsdag aften for ikke så længe siden ringede et schweizisk nummer så pludselig til mig over WhatsApp. Manden i røret var et af de mennesker i verden, der ved mest om netop det spørgsmål, jeg prøver at finde et svar på. Den danske WHO-ekspert Peter Ben Embarek.

Peter Ben Embarek står i spidsen for det internationale eksperthold, der for verdenssundhedsorganisationen WHO har undersøgt, hvordan coronapandemien begyndte. Sammen med kinesiske eksperter offentliggjorde holdet den 30. marts en godt 300 sider lang rapport om første fase af deres undersøgelse: en rejse til Wuhan, hvor de internationale og kinesiske eksperter sammen har besøgt dyremarkeder, laboratorier og talt med de første patienter.

Peter Ben Embarek er altså kommet tættere på mysteriets kerne end nogen anden, jeg har talt med. Og nu sad han i en tysk lufthavn og havde lidt tid tilovers, inden han skulle med sit næste fly. “Jeg kan se, mit batteri også er ved at løbe tør,” advarede han mig.

Jeg må nok hellere med det samme afsløre, at undersøgelsen desværre ikke har fundet løsningen på gåden om pandemiens begyndelse. Til gengæld kan den fortælle os en vigtig historie om, hvad der sker, når videnskab og storpolitik støder hovederne sammen. Og om, hvorfor gåden om coronaens oprindelse er så utroligt svær at løse.

Og den historie begynder i pandemiens allertidligste fase. På Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

Den 28. januar 2020 mødtes to mennesker i den ceremonielle bygning Folkets Store Sal i Kinas hovedstad. Knap en måned inden var der begyndt at dukke historier op om et nyt coronavirus, der bredte sig i storbyen Wuhan. Nu skulle Kinas præsident, Xi Jinping, tage imod WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom.

På mødet blev de to enige om, at WHO hurtigst muligt skulle sende internationale eksperter til Kina, der skulle hjælpe med at blive klogere på sygdommen. Og det var et vigtigt skridt for WHO. Samarbejdet med Kina om nye sygdomme har nemlig tidligere været en udfordring for FN-organisationen.

Så da en sær ny sygdom dukkede op, var opgaven for WHO at lirke Kina op, så eksperter fra resten af verden kunne få adgang til landet – og til de kinesiske eksperters viden om det nye virus. Og det lykkedes. De første WHO-eksperter ankom til Kina i februar 2020.

I denne series første afsnit interviewede jeg Maureen Miller, der er epidemiolog ved Columbia University i USA. Hun har tidligere selv arbejdet med coronavirus i Kina i tæt samarbejde med kinesiske forskere. Og hun fortalte mig om sin oplevelse af, at Kinas åbenhed hurtigt slog over i det modsatte. “I januar og februar udgav Kina stadig sine resultater. Men fra marts har der været tavshed.”

Nyhedsbureauet AP har offentliggjort et opsigtsvækkende internt dokument fra de kinesiske myndigheder, der er dateret den 3. marts 2020. Det beskriver en ny strategi, hvor kinesiske forskere ikke længere må udgive resultater uden tilladelse fra en central myndighed. Kommunikation og udgivelse af forskning skal koordineres som “trækkene i et spil skak”.

Maureen Miller fortalte mig, at hun ikke mener, vi kan bebrejde Kina, at pandemien sandsynligvis begyndte i landet. Men, sagde hun: “Det er deres opførsel bagefter – det, at de ikke delte deres oplysninger – jeg synes er så problematisk.”

Hvilke oplysninger er det helt præcis?

“Alle oplysninger.”

Kina klappede i som en østers. Og kort efter gjorde begivenheder på den modsatte side af kloden situationen endnu mere anspændt. USA’s daværende præsident, Donald Trump, begyndte i april 2020 at sige, at virusset kom fra et kinesisk laboratorium – uden at fremlægge skyggen af beviser. På den måde skubbede han Kina længere væk fra forhandlingsbordet. Samtidig kritiserede han WHO for ikke at være kritisk nok over for Kina i pandemiens første måneder. Kineserne, mente han, havde for meget indflydelse på WHO’s arbejde. På et pressemøde beskyldte han organisationen for at være skyld i “død og økonomisk ødelæggelse” og annoncerede samtidig, at han ville stoppe al økonomisk støtte til WHO.

I begyndelsen af juli meddelte USA officielt, at landet meldte sig helt ud af organisationen. Donald Trump forlod beslutningsrummet.

Da USA meldte sig ud af WHO på grund af Kinas indflydelse, betød det paradoksalt nok, at Kina kom til at stå endnu stærkere i organisationen. De lande, der pressede på for en uafhængig undersøgelse af pandemiens oprindelse, var pludselig blevet en supermagt mindre – på det værst tænkelige tidspunkt.

Og midt i hele det betændte politiske spil stod den danske WHO-ekspert Peter Ben Embarek.

“Jeg har forsøgt at holde mig væk fra det,” siger han om hele den politiske dimension. “Men man har selvfølgelig kunnet mærke den interesse og opmærksomhed, der også har været fra lande og forskellige politikere, og hvordan emnet i sig selv også blev en del af det globale politiske landskab. Og det kan selvfølgelig ikke undgå at influere arbejdet i sig selv. Men det gør også, at man også stiller større krav til sig selv for at sikre sig, at det, man laver, er godt nok, at det er solidt, upartisk og så langt væk fra alle mulige indflydelser, man kan komme.

Du sagde, at det også har influeret selve arbejdet. Hvordan har det gjort det?

“Jamen det har for eksempel sandsynligvis bidraget til, at det har taget så lang tid at komme i gang og komme til Wuhan. Vi har forsøgt hele sidste år at få det her arbejde op at stå og komme i gang med de undersøgelser, men på grund af alle de kontroverser og diskussioner, der har været, så har det taget længere tid, end det måske ville have gjort under andre omstændigheder.”

I juli, da USA meddelte sin afsked fra WHO, var Peter Ben Embarek og en af hans WHO-kolleger i Kina for at blive enige med den kinesiske regering om rammerne for deres undersøgelse, de såkaldte terms of reference. Selv om Kina er medlem af WHO, skal enhver undersøgelse af den type nemlig godkendes af landet selv. Så hvis Kina sagde nej, ville der slet ikke blive nogen.

De to WHO-eksperter blev enige med kineserne om at nedsætte et hold eksperter, der skulle rejse til Wuhan for at begynde deres undersøgelse der. Holdet skulle bestå af 17 internationale eksperter valgt af WHO og 17 eksperter valgt af Kina. I aftalen kan man læse: “Den endelige sammensætning af det internationale hold skal vedtages af både Kina og WHO.”

Kina havde, med andre ord, forhandlet en vetoret på plads og kunne afvise enhver ekspert, de ikke brød sig om.

Så med det udgangspunkt begyndte det svære arbejde med at få ekspertholdet på plads. I en stor beretning om processen beskriver anonyme regeringskilder til avisen The Wall Street Journal, hvordan Tyskland og andre europæiske lande var bekymrede for en uigennemsigtig proces, når eksperterne skulle udvælges. USA prøvede angiveligt at få europæerne til at tale højt om deres bekymring. Men fordi Kina er en vigtig handelspartner for de europæiske lande, var ingen af dem ifølge avisen klar til at lægge offentligt pres på supermagten Kina.

Hellere acceptere, at kineserne fik afgørende indflydelse på, hvilke eksperter der fik lov at rejse til Wuhan, end lægge sig ud med Beijing.

WHO modtog ansøgninger fra eksperter fra hele verden og fik sat sit hold. En talsmand for organisationen skriver i en mail, at Kina ikke gjorde nogen indsigelser mod nogen af de valgte eksperter. Heller ikke danskeren i spidsen for det hele.

Peter Ben Embarek er halvt dansker, halvt marokkaner og har ud over Danmark også boet i Kina. Og for øvrigt også Thailand, Italien og nu Schweiz.

Han er egentlig ekspert i noget lidt andet end pandemier. Nemlig fødevaresikkerhed. Han er uddannet fra Landbohøjskolen i København og har en ph.d. fra det, der dengang hed Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium. Da han blev færdig med den i 1995, blev han sluset ind i FN-systemet som ekspert i FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation. Og i 2001 rykkede han så til WHO.

Her har hans arbejde især handlet om de sygdomme, der kan opstå, når mennesker og dyr er tæt sammen – i for eksempel landbruget. Han har været med til at undersøge, hvor sygdomme som SARS, MERS og fugleinfluenza kom fra. Det var også det, der gjorde ham til en oplagt kandidat som leder af undersøgelsen af COVID-19.

“Jeg havde en del erfaring med den slags arbejde. Så ja, det er nok derfor, jeg blev bedt om det,” siger han.

Du er jo forsker af baggrund, men arbejder i FN-systemet i WHO. Skal man tænke på dig som forsker, embedsmand eller noget midtimellem?

“Nok midtimellem. Jeg laver ikke decideret forskning mere, men det gjorde jeg før, jeg kom ind i WHO.”

WHO er, selv om man indimellem kan glemme det, en politisk organisation. Pengene kommer fra de små 200 medlemslande, og det er også i sidste ende de lande, der bestemmer, hvad organisationen skal lave. Samtidig står videnskab helt centralt i WHO’s arbejde. Jeg tror, man kan tænke på Peter Ben Embarek som bindeleddet mellem de to verdener. Mellem politikerne, der betaler gildet. Og de forskere, der skal lave selve arbejdet.

Det gælder ikke mindst for turen til Wuhan, hvor Peter Ben Embarek har været linket mellem WHO og de lande, der havde bestilt undersøgelsen, og så de forskere fra hele verden, der kom med på holdet, og som først og fremmest tjener videnskaben.

Man kan på nettet finde billeder af Peter Ben Embareks hold af internationale eksperter, der står sammen i Wuhan. Netop valget af eksperterne er afgørende for den undersøgelse, der er blevet lavet. Og derfor er det værd lige at se lidt nærmere på, hvem de egentlig er.

Når jeg ser dem, kommer jeg til at tænke på en superheltefilm, hvor alle på holdet har hver deres styrker og svagheder. Og hver sin personlighed. Nogle kigger direkte ind i kameraet, andre gemmer sig bag solbriller og mundbind.

Eksperterne kommer fra det meste af verden. Fra Kenya og Qatar til Japan, New Zealand, Australien og Danmark. Nogle, som den danske deltager Thea Kølsen Fischer, er særligt stærke i klassisk epidemiologisk detektivarbejde, hvor man interviewer patienter og prøver at regne ud, hvor de blev smittet henne for på den måde at spore smittekæderne helt tilbage til begyndelsen.

Andre eksperter har andre styrker. Som at se på, hvor hurtigt virusset muterer, og på den måde forsøge at regne ud, hvor længe det har smittet mellem mennesker. Eller teste alverdens dyr for virusrester.

Personlighedsmæssigt virker nogle af eksperterne afdæmpede og måske ligefrem lidt anonyme – ikke mindst Peter Ben Embarek. Andre ser ud til at trives ret godt i rampelyset. For eksempel den hollandske og måske ligefrem lidt flamboyante virolog Marion Koopmans, der som regel ses med store smykker og vildt, sølvfarvet hår, som i mine øjne får hende til at ligne en, der kunne spille synthesizer i et glamrockband.

Hun er også (og ikke på grund af hendes udseende) en af de eksperter, hvis deltagelse på holdet har vakt en del debat. Den er værd at se nærmere på, fordi sammensætningen af ekspertholdet er afgørende for de resultater, holdet er kommet frem til.

Marion Koopmans virker på mange måder som en oplagt deltager på holdet. Hun har tidligere været med til at finde ud af, hvordan coronavirusset MERS smittede mennesker – nemlig via dromedarer. Og under coronapandemien har hun holdt øje med, hvordan corona har fundet vej til minkfarme over hele Europa.

Men hun har også lavet mere kontroversielle ting. I tredje og fjerde afsnit af serien her fortalte jeg om et opsigtsvækkende og uhyggeligt studie fra 2011. En hollandsk forsker havde ved hjælp af et såkaldt gain-of-function-studie gjort et superdødeligt fugleinfluenzavirus langt mere smitsomt, end det var i forvejen. Det førte til store internationale diskussioner om, hvorvidt den slags forskning overhovedet skulle være tilladt. Ifølge flere kilder er der lavet lignende studier med coronavirus fra flagermus på laboratoriet i Wuhan.

Marion Koopmans er leder af netop den afdeling på det hollandske universitet, der stod bag studiet. Derfor siger kritikere, at hun ikke er den rette til at undersøge, om et andet gain-of-function-studie potentielt kan være kilde til pandemien. Hvis det skulle vise sig at være tilfældet, kan det nemlig få store konsekvenser for gain-of-function-forskning verden over. Og for de laboratorier, der udfører de kontroversielle studier.

Den ekspert, hvis deltagelse har ført til klart mest kritik, er den britisk-amerikanske zoolog Peter Daszak. I tredje afsnit af serien her fortalte jeg, hvordan han i februar 2020 tog initiativ til et brev, der fordømte alle teorier om, at corona kunne komme fra et laboratorium. Det var en konspirationsteori, påstod han.

Peter Daszak er præsident i organisationen EcoHealth Alliance, og jeg har også tidligere fortalt om, hvordan netop den organisation med ham i spidsen har finansieret virusforskningen i Wuhans topsikre laboratorium på Wuhan Institute of Virology.

Peter Daszak har altså på forhånd – allerede inden undersøgelsen er gået i gang – afvist teorien om et laboratorieudslip, og han har tætte økonomiske bånd til det laboratorium i Wuhan, som ekspertholdet skulle granske. Det har fået amerikanske aviser og eksperter til at kritisere hans plads på holdet, fordi de mener, der er en klar interessekonflikt. Blandt andet i tv-programmet 60 Minutes på CBS News. Her siger Peter Daszak selv om kritikken: “Der er en grund til, jeg er på WHO-holdet, og hvis du skal arbejde i Kina med coronavirus og prøve at forstå deres oprindelse, bør du inkludere de mennesker, der ved mest om det, og det gør jeg på godt og på ondt.”

En talsperson fra WHO siger til The Wall Street Journal, at Peter Daszaks erfaring med at undersøge sygdomme fra flagermus er “god erfaring for holdet”, og at det ikke udgør en interessekonflikt. Jeg har prøvet at få et interview med Peter Daszak, men han har ikke svaret på gentagne mails. Jeg har også prøvet at få et interview med Marion Koopmans gennem hendes universitet, Erasmus MC, men heller ikke her hørt noget tilbage.

Kritikken af de enkelte WHO-eksperter er altså især gået på, at enkelte af dem har mulige interessekonflikter i forhold til at undersøge muligheden for et udslip fra et laboratorium. Her er det også værd at se lidt nærmere på den faglige sammensætning af holdet. Og på deres opgave, som den blev forhandlet på plads med Kina.

I et tidligere afsnit talte jeg med Filippa Lentzos, der er seniorforsker ved King’s College i London og ekspert i biologiske trusler. Hun er en af de forskere, der længe har efterspurgt en uvildig undersøgelse af muligheden for et laboratorieudslip. Og det er ikke det, vi har fået, mener hun.

Aftalen mellem WHO og Kina, der blev forhandlet på plads i juli 2020, giver eksperterne mandat til at undersøge, hvordan virusset har spredt sig i Wuhan, og hvilke dyr virusset kan komme fra. Efterfølgende er det så blevet besluttet også at besøge laboratorierne i byen. Men laboratorieteorien har aldrig været hovedfokus med undersøgelsen. Hvis det var tilfældet, skulle man have lavet den på en helt anden måde, mener Filippa Lentzos.

“For mig og mange andre er det, vi har fået, ikke den troværdige undersøgelse, vi ønskede. Vi ville have en undersøgelse med mandat til at se på alle muligheder, så man var nødt til at inkludere folk med ekspertise i biosikring og biosikkerhed og i at arbejde i stærkt politiske situationer, og som har erfaring med stædige forhandlinger. Det hele skulle være reelt uafhængigt og ikke følge et lands agenda. Det er tydeligt, at der er meget på spil for Kina, så det er ikke passende, at Kina er med på undersøgelsesholdet.”

Det lyder, som om du siger, vi ikke kan nøjes med at sende forskere, fordi de ikke har erfaring med diplomati og politik, og det her er politisk?

“Ja, det er præcis det, jeg siger,” svarer Filippa Lentzos.

Hele vejen igennem har WHO stået fast på, at ekspertholdet var det rigtige til at undersøge spørgsmålet om pandemiens oprindelse. I januar 2021 rejste Peter Ben Embarek og resten af holdet så til Wuhan. Her begyndte eksperterne deres arbejde fra hvert sit hotelværelse. De skulle nemlig først overstå 14 dages karantæne, før de kunne komme ud og se de vigtigste steder.

Dagene gik med videomøder med de kinesiske eksperter, der fortalte om deres foreløbige undersøgelser. Danske Thea Kølsen Fischer har fortalt, hvordan hun endte sine 14-timers arbejdsdage med en halv times løbetur – rundt og rundt i cirkler på hotelværelset.

Da de to uger var gået, kunne eksperterne endelig begive sig ud i byen. Dog stadig kun flankeret af kinesere, der kørte dem i kortege rundt i byen. “Det var både spændende og også trættende og hårdt at komme igennem,” fortæller Peter Ben Embarek.

Aftalen mellem WHO og Kina var, at der skulle deltage lige mange internationale og kinesiske eksperter, og at de skulle deltage på lige fod. Nogle af de internationale eksperter har dog fortalt til The Wall Street Journal, at der reelt var mellem 30 og 60 kinesere, der deltog, og at flere af dem var embedsmænd fra det kinesiske udenrigsministerium. Lederen af det kinesiske eksperthold har nægtet, at det skulle være tilfældet.

Eksperterne besøgte hospitaler, hvor nogle af de første patienter blev indlagt. De besøgte to af byens laboratorier, hvor de blandt andet mødtes med flagermuseksperten Shi Zhengli. Og så blev de en eftermiddag kørt ind til det madmarked, der hurtigt blev mistænkt som stedet, hvor pandemien begyndte.

På markedet blev ekspertgruppen mødt af en lugt af dyr og af desinfektionsmiddel. Markedets leder forklarede gruppen, at det var lugten af råddent kød, fordi sælgerne ikke fik tid til at fjerne deres varer, da markedet blev lukket uden varsel den 1. januar 2020, lige da pandemien begyndte. “Det var en lidt underlig gammel lugt,” husker Peter Ben Embarek.

Besøget på markedet gjorde et stort indtryk på ham. Det var nemlig også et billede på, hvor meget pandemien har forandret vores verden. “Det var en mærkelig følelse at gå rundt i de øde alléer med tomme forretninger, som var blevet efterladt fra den ene dag til den anden med en masse udstyr og gamle frysere, som nu var begyndt at ruste. Det var en stærk oplevelse.”

Der opstod meget tidligt i pandemien en fortælling om, at madmarkedet var stedet, hvor pandemien tog springet fra dyr til menneske. Der har dog, som jeg fortalte i afsnit 2, aldrig været nogen beviser for det. Virusset er aldrig blevet fundet i nogle af de dyr, der blev solgt på markedet. Samtidig har eksperterne fundet frem til, at selv om mange af de første konstaterede tilfælde af COVID-19 i Wuhan havde en direkte forbindelse til markedet – så var der også mange, der ikke havde.

Derfor mener mange i dag, at pandemien må være opstået tidligere et andet sted, og at markedet har været en supersprederbegivenhed. Eksperterne fra WHO og Kina holder dog stadig døren på klem.

“Det er stadig svært at sige, om det er der, det er startet, eller om det bare har været et sted, hvor det har fået lov til at sprede sig til et niveau, hvor man kunne detektere det. Men sygdommen helt sikkert kommet udefra og ind i Wuhan. Og det er et af de steder, hvor det muligvis kom ind. Men igen, det kan også sagtens være et andet sted, det ved vi ikke.”

Det eneste, vi ved med sikkerhed, mener Peter Ben Embarek altså, er, at sygdommen ikke kommer fra Wuhan. Det store spørgsmål, eksperterne har forsøgt at besvare, er virussets vej ind i byen. Hvordan dukkede det pludselig op midt i en moderne storby?

På turens næstsidste dag mødtes alle eksperterne i et mødelokale på deres hotel. De kinesiske eksperter satte sig i den ene side af lokalet, de internationale eksperter i den anden. Og så begyndte de at tale fire forskellige hypoteser igennem. De kom med argumenter for og imod. Og endte med at stemme om, hvor sandsynlig hver enkelt teori var. Skalaen de brugte hed: “Ekstremt usandsynlig”, “usandsynlig”, “mulig”, “sandsynlig” og “meget sandsynlig”. På den måde ville eksperterne komme med anbefalinger til, hvad der bør undersøges nærmere for at komme tættere på at besvare gåden én gang for alle.

Den første teori var, at corona var opstået i et dyr – sandsynligvis en flagermus – og smittet direkte herfra til mennesker. Den teori vurderede eksperterne til at være “mulig til sandsynlig”. Flagermus har tidligere, som jeg fortalte i første afsnit, smittet mennesker med et beslægtet coronavirus, så det kunne være sket igen.

Teori nummer to handlede om en mulig såkaldt mellemvært – som jeg også var inde på i seriens andet afsnit. Teorien går på, at virusset er opstået i ét dyr, sandsynligvis en flagermus, og herfra overført til et andet dyr, eksempelvis et skældyr eller en mink, og herfra til mennesker. Teorien om en mellemvært var den, eksperterne troede mest på. De vurderede den til at være “sandsynlig til meget sandsynlig”. Argumenterne for mellemværtsteorien handler om, at det tættest beslægtede coronavirus, der er fundet i flagermus, kun minder 96 procent om SARS-CoV-2. Det tyder ifølge eksperternes rapport på, at der har været et “missing link”, et andet dyr, hvor virusset har ændret sig til det, vi kender i dag.

Den tredje teori, der blev diskuteret, er nok ny for mange uden for Kina (det var den i hvert fald for mig). Den handler om, at coronavirus kan være kommet til Wuhan gennem fødevarer, for eksempel frosset kød. Kina har i løbet af pandemien fundet virus på frosne fødevarer fra udlandet. Og teorien er, at sygdommen kan være opstået et helt andet sted, måske i et helt andet land, og så være kommet ind på madmarkedet i Wuhan gennem fødevarer. Der er dog ikke fundet virus på nogen af varerne fra markedet. Mange eksperter uden for Kina ser teorien som meget usandsynlig, og beskriver den som et slags kompromis, som Kina har presset igennem, fordi teorien potentielt kan flytte ansvaret til helt andre lande. Eksperterne kom frem til, at teorien om, at virusset var kommet til Wuhan gennem fødevarer, var “mulig”. Altså det mellemste trin på skalaen.

Endelig, som den fjerde og sidste teori, diskuterede de den kontroversielle mulighed for et udslip fra et laboratorium. Argumenterne, der blev fremført for teorien, var, at laboratorieuheld indimellem sker, og at der er flere laboratorier rundtom i verden, der arbejder med coronavirus fra flagermus. Også i netop Wuhan.

Alligevel konkluderede eksperterne der i mødelokalet på hotellet, at teorien om et laboratorieuheld var “ekstremt usandsynlig”. Argumenterne imod teorien handlede især om, at der ifølge de forskere, de mødte på laboratorierne, ikke er blevet arbejdet med noget coronavirus, der minder om SARS-CoV-2. Ifølge The Wall Street Journal var beslutningen enstemmig.

Ud fra de fire hypoteser, eksperterne vurderede, kom de altså frem til, at den mest sandsynlige var mellemværtsteorien. Så jeg var nysgerrig efter at høre, hvilket dyr Peter Ben Embarek tror, er den mest sandsynlige mellemvært.

Noget af det, man her i Danmark bliver meget nysgerrig på, er muligheden for, om det kan have været mink. Har I kig på, hvilket dyr det mere specifikt kunne være?

“Ja, og mink er nok usandsynlig, for de områder, hvor man avler mink i Kina, er mest i den nordlige og østlige del af Kina, hvorimod de flagermus, der har de coronavirus i sig, ligger i den sydlige og sydvestlige del af landet.”

Peter Ben Embarek tror ikke så meget på mink. Men den kinesiske coronavirusekspert Shi Zhengli, som eksperterne mødtes med i Wuhan, har selv i en artikel foreslået, at mink kunne være mellemværten. Jeg har også tidligere i serien talt med virusforskeren Anders Fomsgaard, der sagde, at han mente, det var “meget sandsynligt”, at corona var sprunget fra flagermus til mink og så videre til mennesker. Et af hans argumenter var, at en del af de kinesiske minkfarme ligger i et bjergområde, hvor der også lever flagermus.

I rapporten skriver eksperterne fra WHO og Kina faktisk også, ret overraskende for mig, at det ikke kan udelukkes, at mink er den oprindelige kilde. Altså at corona slet ikke kommer fra flagermus, men simpelthen direkte fra mink.

Peter Ben Embarek virker dog selv ret skeptisk. Især fordi der ikke er fundet coronavirus i de flagermus, der lever tæt på minkfarmene. Andre ville nok indvende, at det kan skyldes, at der ikke er blevet lavet grundige undersøgelser. Men Peter Ben Embarek mener, vi skal rette blikket mod fødevareindustrien i stedet for pelsbranchen. “Vi skal nærmere kigge på nogle af de dyr, som bliver aflivet, fanget eller handlet som fødevarer, for det er dem, man slagter, og dem, man kommer i tæt kontakt med typisk.”

Hvilke dyr er det for eksempel?

“Det kan være alt fra kaniner til grævlinger og nogle af de andre mere eksotiske dyr, som de er begyndt at avle i stor stil i de sidste årtier som en ny industri. Nogle er i minkfamilien. Katte er også følsomme over for virus og smitte, så det kunne også være en mulighed.”

For nu at være helt ærlig, så efterlader det her mig med en følelse af at være slået tilbage til start. Tidligt i serien konkluderede jeg, at madmarkedet var en meget usandsynlig forklaring. Nu siger rapporten fra WHO og Kina, at det endnu ikke kan udelukkes. Så fandt jeg frem til, at mink var den måske mest sandsynlige mellemvært. Men det tror Peter Ben Embarek ikke på. I stedet udvider han mulighederne til at inkludere endnu flere dyr. Med andre ord virker det, som om alle muligheder står åbne igen.

Den eneste dør, rapporten lukker efter sig, er muligheden for et laboratorieudslip. Men også den dør er faktisk blevet åbnet igen. På en ret opsigtsvækkende måde, som jeg meget gerne vil nå at tale med Peter Ben Embarek om.

Har du et par minutter endnu, eller er du ved at misse flyet?

“Lige et par minutter endnu. Dels fordi jeg skal gå, dels fordi jeg også kan se, mit batteri er ved at løbe tør, så det bliver et par minutter, ja.”

Den 30. marts i år præsenterede Peter Ben Embarek sammen med lederen af det kinesiske eksperthold deres konklusioner for WHO’s medlemslande. Det var her, de lukkede døren til laboratorieteorien. Men det var også her, den blev åbnet igen. For efter at de havde præsenteret deres konklusioner, tog Peter Ben Embareks chef, WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom, ordet. Og han sagde noget meget overraskende om eksperternes vurdering af muligheden for et laboratorieudslip. “Jeg mener ikke, at denne vurdering var omfattende nok. Der er brug for mere data og flere studier for at nå mere robuste konklusioner.”

Peter Ben Embareks chef sagde altså, at eksperterne ikke havde undersøgt muligheden for et laboratorieudslip godt nok. Jeg spørger Peter Ben Embarek om, hvad han mener. Og han virker faktisk delvist enig.

“Det er rigtigt nok, at det var meget begrænset, hvad vi kunne gøre omkring laboratoriet. Dels fordi der ikke findes ret meget data og facts, altså meget af det, man har omkring de her laboratorier, er løse rygter. Nogle, som påstår, de har bevis og så videre, men stadig ikke vil være i stand til at fremføre et eneste bevis. Og så var det ikke det, vi var sendt ud til i første omgang. Vores mandat var, at vi skulle lave og analysere en række videnskabelige studier om den zoonotiske oprindelse af sygdommen.”

Filippa Lentzos sagde tidligere, at en seriøs undersøgelse af laboratorieteorien ville kræve, at man sendte en helt anden type eksperter af sted og fik lavet en helt anden type arbejde. Det er Peter Ben Embarek enig i. Men som sagt var det ikke deres opgave, og det var ikke den type undersøgelse, Kina havde sagt ja til.

“Der skal man gå ind og kigge på laboratoriebøger, deres auditresultater, og så skal man lave interview med alle de involverede personer. Det er en helt anden proces og anden type undersøgelser. Så er man væk fra videnskabelige undersøgelser, så det var ikke vores rolle. Men vi har det med som en mulighed, fordi det er noget, som er blevet diskuteret i et år nu, og vi har fået det med i vores rapport, og vi lægger det også ud med nogle anbefalinger, og hvis man vil videre med det, så kan man gøre de og de ting, men så er det igen en anden type undersøgelse. Det kan man sagtens, og det skal man selvfølgelig også kigge på som alle mulige andre ting. Men i vores vurdering var det ikke det, vi primært var sat til, og det, vi primært skulle koncentrere os om.”

Så når eksperterne fra WHO og Kina siger, at laboratorieteorien er “ekstremt usandsynlig”, er det altså på baggrund af en undersøgelse, der slet ikke var designet til at undersøge muligheden med de metoder, det ville kræve. Derfor sagde generaldirektør Tedros Adhanom også, at han mente, at teorien om et laboratorieudslip kræver “videre efterforskning, potentielt med yderligere missioner, der involverer specialisteksperter, hvilket jeg er klar til at sende af sted”.

Spørgsmålet bliver, om Kina nogensinde vil lukke den slags eksperter ind.

Inden Peter Ben Embarek løb af sted for at fange sit fly, nåede jeg at stille ham et sidste spørgsmål. Et, jeg har stillet mig selv igen og igen. Kommer vi nogensinde til at få svaret på gåden om, hvor corona kom fra?

“Godt spørgsmål. Ja, jeg tror, vi kan komme i hvert fald noget tættere på, end vi er nu. Det kan godt være, det ender med at blive mere noget med nogle sandsynligheder. En diskussion mellem forskellige muligheder. Men det kan også være, vi får lidt held med os, og at vi faktisk finder løsningen. Det er svært at sige på forhånd, men jeg er sikker på, vi kan komme en del tættere på, end vi er nu. Der er stadig mange ting, som ikke bliver undersøgt, og som vi har fundet ud af, og som har udløst nogle nye undersøgelser, som bliver spændende at foretage. Så der er meget mere, der skal gøres, før vi giver op.”

Mens Peter Ben Embarek fortsætter sit forsøg på at finde ud af, hvor corona kom fra, så slutter mit her. I hvert fald for nu. Serien er dog ikke helt slut endnu. Hele vejen har det, der har drevet mig, også været at blive klogere på, hvor den næste pandemi kan komme fra – og hvad vi kan gøre for at undgå den. For helt ærligt, hele det her pandemi-show er godt nok ved at trække tænder ud.

Så i næste og sidste afsnit tager jeg endnu en gang ind til Statens Serum Institut i København. Denne gang for at mødes med direktør Henrik Ullum og tale om, hvad vi har lært af corona. Er vi blevet klogere på, hvordan vi undgår den næste pandemi?