I de nye 'hybridkrige' er målet ikke (kun) menneskeliv, men maksimal usikkerhed

MASKERET Moderne krigsførelse er i høj grad usynlig. Grænsen mellem krig og fred er ved at blive visket ud. Tegning Sine Jensen

Derfor skal du læse denne artikel

Det nye buzzword inden for krigsførelse er ‘hybridkrig’ – krig ført med andre midler end krudt og kugler, som cyberangreb og spredning af misinformation på de sociale medier. Vesten og Rusland beskylder hinanden for at føre hybridkrig. I sidste uge vedtog EU's forsvarsministre at holde et ekstra øje med “hybride trusler udefra”, og også Nato har for nylig vedtaget en hybridstrategi. Men er den hybride krig faktisk et nyt fænomen? Tag med en tur ned i den alternative krigsførelses værktøjskasse.  

Hybrid krigsførelse er blevet et modeord blandt politikere og meningsdannere – særligt dem, der beskæftiger sig med sikkerhedspolitik. Begrebet er værd at lægge mærke til, blandt andet fordi det kan vende hele vores forståelse af krig på hovedet. Det vender vi tilbage til. Først svar på en stribe spørgsmål:

Hvad er hybridkrig?
Kort sagt er det noget rod. Hvad hybridkrig, hybridkonflikt eller hybride trusler dækker over, afhænger lidt af, hvem der bruger udtrykkene. Men det handler om en koordineret sammenblanding af hårdtslående militære virkemidler og mere utraditionelle: cyberangreb, sygdomsspredning, diplomatiske benspænd, økonomisk chikane, støtte til yderligtgående grupper og udspyelse af mægtige mængder misinformation. Alt sammen iværksat uden en formel krigserklæring og med det formål at destabilisere modstanderen, skabe forvirring og gøre det svært at træffe beslutninger.

Hvorfor er hybridkrig vigtigt?
Fordi alle taler om det. EUs forsvarsministre vedtog i sidste uge, at EU skal etablere en såkaldt Hybrid Fusionscelle” for at holde øje med hybride trusler” fra statslige og ikke-statslige aktører”, det vil sige Rusland og Islamisk Stat. Nato har for nylig vedtaget en hybridstrategi, som indebærer tæt samarbejde med EU. Og i Rusland mener magtens mænd at være i hybridkrig med Vesten.

I løbet af det seneste årti har Rusland, såvel som en række andre lande, levet under vilkårene af en hybridkrig udløst af USA og landets allierede,” skrev Aleksander Bastrykin forleden. Han er chef for Ruslands FBI-lignende efterforskningskomité.

Hvad har det med Danmark at gøre?
En del. Ud over at være med i Nato og EU har vi også en mand placeret i EUs East StratCom Task Force, der blev etableret sidste år og blandt andet bekæmper russisk misinformation på Twitter. Og både vores forsvars- og vores udenrigsminister har for nylig udtalt, at bekæmpelse af hybride trusler er vigtig for Danmark. På vej til en konference om emnet i Letland i forrige uge beskyldte udenrigsminister Kristian Jensen Rusland for forsøg på at destabilisere EU på en række forskellige måder, som han sagde til Ritzau:
Vi er i en konflikt, som ikke er traditionel og entydig. Derfor er det en hybridkonflikt.”

Hvordan ser hybridkrig så ud i praksis?
Det er svært at svare entydigt på. Hybridkrig er nemlig et ret mudret begreb, men lad os se på nogle eksempler.

Det kan for eksempel være, når Rusland …
… fører krig i forklædning:
Ruslands ageren i Ukraine fremhæves ofte som skoleeksemplet på hybridkrig, hvor en konventionel invasion erstattes af maskeret krigsførelse kombineret med misinformation. Først to måneder efter, at små grønne mænd” havde indtaget Krim-halvøen, erkendte præsident Vladimir Putin, at de reelt var bakket op af russiske specialtropper. Og trods overvældende beviser på det modsatte fra NATO og vestlige medier nægter Putin fortsat, at regulære russiske tropper er eller har været involveret i kampe i det østlige Ukraine.

… fylder æteren med sludder: Den maskerede militære indsats i Ukraine var ledsaget af en meget stor mængde ikke altid lige sandfærdige Ukraine-kritiske og Rusland-venlige historier i medierne – hvilket mistænkes for at være udslag af en koordineret indsats fra Kreml. Sikkert er det i hvert fald, at russerne har oprustet på mediefronten.

Statskontrollerede russiske medier har de senere år investeret massivt i at levere et alternativt perspektiv på store, globale begivenheder”, som det hedder på tv-kanalen Russia Todays hjemmeside. Kanalen sender på engelsk, arabisk og spansk. Parallelt fortæller nyhedsbureauet Sputnik ufortalte” historier på 30 sprog. Begge medier fungerer langt hen ad vejen som heppekor for præsident Putin, men er også rimeligt enkle at gennemskue.

Sværere er det at holde styr på dét, som EU-kommissionen har kaldt massive misinformationskampagner ved hjælp af sociale medier”. Tidligere medarbejdere har eksempelvis fortalt flere medier, hvordan de (uden at kende deres reelle arbejdsgiver) var ansat til at sprede Putin-venlig propaganda og negative historier om Vesten og Ukraines regering fra en såkaldt troldefabrik” i Sankt Petersborg. The New York Times sporede i 2015 en koordineret kampagne, som forsøgte at sprede panik i USA med falske rygter om en ulykke på en kemifabrik, til samme sted.

Trolderiet skaber en online-virkelighed, hvor det er svært at skelne troværdige oplysninger fra misinformation og propaganda. Et Nato-studie af det navnkundige fænomen hybride trolde” konkluderede sidste år: Rusland fører informationskrig mod sine modstandere med det mål at dreje den internationale opinion i sin retning og for i det hele taget at skabe forvirring og mistillid til offentlig tilgængelig information.”

… fyrer op under flygtningekrisen:
Tidligere i år blandede Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, sig i en sag om en 13-årig russisk-tysk pige fra Berlin, som forsvandt i 30 timer og blev meldt savnet af sine forældre. Da pigen dukkede op, hævdede hun, at hun havde være bortført og voldtaget af tre mellemøstlige mænd, men politiet fandt ingen tegn på voldtægt. Det fik Lavrov til at beskylde tyske myndigheder for at hvidvaske virkeligheden for at gøre den politisk korrekt”, og sagen cirkulerede vidt og bredt i russiske medier.

Pigen har siden indrømmet, at historien var opdigtet, og at hun reelt blot var sammen med en 19-årig ven. Toneangivende vestlige medier som tyske Der Spiegel har fremhævet den russiske udenrigsministers indblanding i sagen som et eksempel på russisk hybridkrig, hvor formålet skulle være at blæse til tyskernes bekymring for flygtninge og migranter efter masseovergrebene på tyske kvinder nytårsaften.

… finansierer Europas højrefløj:
En russisk bank har lånt millioner af euro til Marine Le Pens franske Front National, og tyske Alternative für Deutschland afholder til juni en konference om migration i samarbejde med den russiske ambassade i Berlin under arbejdstitlen Migration som et destabiliserende element”. Russisk støtte til EU-fjendtlige, europæiske højrefløjspartier nævnes ofte som Kremls forsøg på at splitte Europa.

… forsøger at bryde ind bag statslige firewalls:
Sidste år blev den tyske Bundestag udsat for gentagne hackerangreb gennem flere uger. Ifølge Der Spiegel er tyske efterretningsfolk overbevist om, at angrebet kom fra en russisk militær efterretningstjeneste”. Også angreb på Estlands regering, Det Hvide Hus og flere andre markante mål er tidligere blevet tilskrevet russiske hackere, og USAs samlede efterretningstjenester udpegede i 2015 Rusland som en af de største potentielle trusler mod amerikansk cybersikkerhed.

Men hybridkrig kan også være, når Islamisk Stat …

… forstørrer sin skræmmekraft med alle midler: Ligesom Rusland, nævnes Islamisk Stat som en hybrid trussel” mod Vesten – en modstander, der maksimerer sin gennemslagskraft ved at kombinere militære fremstød i Syrien og Irak med en stærkt opsigtsvækkende kombination af internationale terrorangreb, videofilmede grusomheder, tjekkede, engelsksprogede magasiner, cyberangreb og massiv propaganda på sociale medier. Hvilket har vist sig ret effektivt, både når det gælder islamisternes evne til at tiltrække rekrutter og skræmme livet af den vestlige offentlighed.

Eller når kineserne …

… fører krig uden krudt og kugler: Siden 2003 har den kinesiske hær arbejdet efter en doktrin kaldet De Tre Krigsførelser”, hvilket også har fået iagttagere til at omtale Kina som en hybrid trussel mod Vesten og især USA, der gerne vil fastholde sin status som en betydelig militær magt i Kinas nabolag. Kineserne tænker i psykologisk krig, mediekrig og juridisk krig, og tilsammen kan det indebære alt fra handelsboykotter og trusler om at sælge ud af amerikanske statsobligationer til kreativ brug af FNs internationale havretskonvention og chikane af udenlandske fiskere i de omstridte farvande omkring Kina. Propaganda a la Rusland excellerer kineserne også i.

Men er hybridkrig overhovedet noget nyt?
Ja og nej. Cyberangreb og trolderier på nettet er selvfølgelig relativt nye fænomener – men der er ikke noget nyt i, at krig i praksis er betydelig mere rodet end et spil Stratego. Hitler invaderede Polen uden en krigserklæring, og under hele Anden Verdenskrig benyttede de stridende parter sig i stor stil af partisankrig med meget lidt uniformerede mænd under våben. Propaganda er heller ikke ligefrem nogen ny opfindelse. Al den snak om hybridkrig risikerer derfor at forstyrre snarere end at klargøre, hvad der i virkeligheden foregår, argumenterer en del sikkerhedspolitiske forskere. For eksempel Damien Van Puyvelde:

Når enhver trussel eller magtanvendelse defineres som hybrid, mister termen sin værdi og forårsager forvirring i stedet for at opklare virkeligheden” inden for moderne krigsførelse.”

En alvorlig risiko er, at forestillingen om konstant hybridkrig forfladiger selve begrebet krig, som altså kun bør bruges om noget, der indebærer krudt og kugler. Krigstænkeren Carl von Clausewitz sagde, at krig er videreførelse af politik med andre midler, men idéen om kronisk hybridkrig risikerer at vende hans berømte definition på hovedet og forvandle al politik til videreførelse af krig med andre midler. For hvis twitteropdateringer, handelsbarrierer og udsendelse af nyhedstelegrammer er krigshandlinger, hvad er så ikke?


Kilder: Internet Trolling as a Tool of Hybrid Warfare: The Case of Latvia. Nato Stratcom 2015. Flemming Splidsboel: Russisk Hybridkrig. DIIS Policy Brief 2016. Antulio J. Echevarria II: Operating in the Gray Zone. An Alternative Paradigm for U.S. Military Strategy. Strategic Studies Institute and U.S. Army War College Press 2016. Bettina Renz og Hanna Smith: Russia and Hybrid Warfare – Going Beyond the Label. Aleksanteri Papers 2016. Information at War: From China’s Three Warfares to NATOs Narratives. Legatum Institute 2015. EU-kommissionen, Europarådet, Nato, samt artikler i Der Spiegel, Nato Review, New York Times, The Atlantic og The Guardian.

Mindre støj, flere nuancer. Støt Zetlands arbejde ved at dele det.

Flere udvalgte artikler