Vi mangler faglærte. Sådan kan vi gøre noget ved en af tidens største udfordringer

SMÅ SLAG“Vi går og kniber os selv i armen,” siger direktør for EUC Nordvest Hans Chresten Jeppesen. Cinemagraf: Tor Birk Trads, Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Politikerne råber for tiden efter flere elever på erhvervsuddannelserne, for Danmark har brug for faglærte i fremtiden. I Nordvestjylland har de fundet nyskabende løsninger – og antallet af unge på erhvervsskolerne stiger. Forbilledet? Schweiz, hvor 70 procent af de unge vælger erhvervsuddannelser.

Egentlig burde Hans Chresten Jeppesen være glad. For det går virkelig godt.

Han er direktør for EUC Nordvest – Center for Uddannelse og Erhverv. Det er et af de steder i landet, hvor flest unge vælger at tage en erhvervsuddannelse.

Dermed skriver skolen i Nordvestjylland sig ind i en af tidens vigtige politiske debatter: Hvad skal vi leve af i fremtiden? De seneste år har politikere, økonomer og diverse eksperter efterspurgt flere elever på erhvervsuddannelserne. Vi mangler faglærte nu – og det bliver endnu værre i fremtiden. Det er afgørende, lyder det, men det kræver også dybe og svære kulturændringer.

Faktisk ser det ud til, at der er ved at ske en gryende kulturændring i Nordvestjylland. De seneste år har Thisted Kommune oplevet en stigende søgning til erhvervsuddannelserne. I 2017 søgte 26 procent en erhvervsuddannelse direkte efter niende klasse, markant højere end landsgennemsnittet.

I Thisted har de grebet fat om roden: fordommen om, at gymnasievejen er finere eller bedre end erhvervsuddannelserne. Den rod har de grebet ret konkret og fysisk an ved at lægge handelsgymnasiet og teknisk gymnasium i den samme bygning, der stod færdig i 2015.

De unge går med andre ord ind ad den samme dør, sidder i de samme sofaer og spiser i den samme kantine, uanset om de læser til mekaniker eller går på handelsgymnasiet. Det mener Hans Chresten Jeppesen har en betydning.

Vi har arbejdet strategisk for at få et skolemiljø, der ligestiller uddannelserne,” fortæller han. Nu passer de fysiske rammer til den strategi, vi har, de unge blander sig med hinanden, de går ned og arbejder i hinandens lokaler, og de har ikke et skel imellem sig.”

EUC Nordvest er søgningen steget med 20 procent i 2016.

Så vi går og kniber os selv i armen,” som han siger.

Alligevel er Hans Chresten Jeppesen slet ikke tilfreds.

HUSBYGGERITerkel Trauerten, 22 år, grundforløb 1 som murer: “Jeg vil gerne arbejde med hænderne. Jeg var skoletræt efter folkeskolen og gad ikke sidde ved et bord i otte timer, så hellere ud at lave noget. Det er praktisk at kunne bruge sine hænder. Jeg er vokset op i Thylejren og vil gerne bygge et hus der.” Foto: Tor Birk Trads, Zetland

Da Robinson Crusoe strandede på en øde ø, var det med hænderne, han skabte et liv for sig selv. Man kunne måske endda sige, at det var det, han kunne med sine hænder, der adskilte ham fra dyrene. At det var det, der gjorde ham til menneske.

Filosoffen Anaxagoras fra det antikke Grækenland sagde, at det er vores hænder, der gør mennesket til det mest intelligente dyr. Det er hænderne, der gør os vise.

Derfor burde de uddannelser, der lærer unge at mestre noget med deres hænder, vel egentlig også blive betragtet som det allerfineste. De allerdygtigste elever (og deres forældre) burde vel ønske, at netop de blev en af dem, der lærte at skabe med deres hænder.

Men sådan er det jo ikke.

På landsplan valgte 18,4 procent af de unge i 2016 en erhvervsuddannelse. 74,3 procent valgte en gymnasial uddannelse. Søgningen til gymnasierne er steget over de sidste 15 år, mens søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet tilsvarende.

Det politiske mål er, at 25 procent af de unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter niende klasse. For vi har brug for langt flere faglærte unge. Som formand for Dansk Metal Claus Jensen tidligere har pointeret for mig: Vi kan ikke leve af viden og gode idéer alene.

Selvfølgelig kan vi ikke det, for så flytter industrivirksomhedernes vidensudvikling og innovation jo derud, hvor fabrikshallerne ligger. Det er fuldstændig logisk,” sagde Claus Jensen, da jeg interviewede ham til Zetland.

Uden dygtige faglærte mister vi ikke kun produktionsarbejdspladser, vi mister også de kreative arbejdspladser ifølge Jensen.

Viden og produktion er jo ikke hinandens modsætninger, det er hinandens forudsætninger i en samfundstype som vores.”

Danmark er med andre ord helt afhængigt af sine dygtige faglærte og vil fortsat være det i fremtiden. Men hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse end i dag, skal der ske nogle helt grundlæggende forandringer.

Bonusinfo. 1. august 2017 begyndte 37,2 procent af de 15-24-årige i Thisted Kommune på en erhvervsuddannelse.

I Thisted centrum nede ved fjorden sidder Birgitte Ahlman Pedersen.

Hun er leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Thy (UU Thy), og hun har sat sig for at drive den kulturændring, der skal til, for at erhvervsuddannelserne møder samme anerkendelse som gymnasierne blandt de unge og deres forældre.

Hun fortæller, at UU Thy sørger for, at det ikke kun er folkeskoleeleverne, men også folkeskolelærerne, der kommer ud og hører om erhvervsuddannelserne. For lærerne i folkeskolen har typisk selv gået i gymnasiet, så en kulturændring må også begynde med dem.

Vi tager fat i lærerne for at åbne deres øjne,” fortæller Birgitte Ahlman Pedersen (der selv har gået i gymnasiet). Det er to fuldstændig forskellige måder at arbejde på, og vi har brug for, at der er nogen, der viser børnene en anden måde at lære på.”

Desuden har Birgitte Ahlman Pedersen og hendes vejledere i UU Thy iværksat et samarbejde mellem lokale virksomheder og erhvervsuddannelserne. Det skal sikre, at en enkelt elev, der måske har svært ved at se, hvorfor han skal lære geometri for eksempel, kan tage et uddannelsesforløb på virksomheden. På den måde møder eleven de medarbejdere, der arbejder med netop geometri, og ser stoffet konkret og anvendelsesorienteret.

Og så har UU Thy arbejdet for, at de forskellige uddannelsessteder i området og virksomhederne ikke ser sig selv som konkurrenter. Selv om uddannelserne og virksomhederne i en vis forstand kæmper om den samme gruppe nordvestjyske unge, bør alle have fokus på, at de unge vælger den uddannelse, der er den rigtige for den enkelte.

Både uddannelsesstederne og virksomhederne bliver nødt til at se det som et fælles lokalt ansvar at uddanne og fastholde de unge nordvestjyder. De bliver nødt til at være proaktive sammen.

Birgitte Ahlman Pedersen mener, at der er ved at ske en kulturændring. Hvor hun tidligere oplevede folkeskolelærere, der talte om de svage elever som dem, der passede til erhvervsuddannelserne, oplever hun en større forståelse for, at elever arbejder forskelligt.

Vi skal have de dygtigste begge steder,” som hun siger.

Det har krævet et stort oplysningsarbejde, fortæller hun, men nu begynder hun at kunne se en effekt.

Vi har færre, der falder fra, og vi har flere, der søger. Tanken om erhvervsuddannelserne er vendt, det har fået højere status, og dialogen om uddannelserne er anderledes,” fortæller hun.

Der er bare ét problem. Det er slet ikke nok.

KRUDTDan Toft Poulsen, 20 år, 3. hovedforløb som murer. “Jeg har altid vidst, jeg skulle være tømrer. I hele min barndom har jeg brugt værktøj og hjulpet til derhjemme. Og så bliver jeg glad, når jeg kan se, der er sket noget, når jeg tager hjem. Jeg har krudt i røven, så jeg kan heller ikke sidde stille. Jeg skal have noget at lave.” Foto: Tor Birk Trads, Zetland

Nordvestjylland har brug for langt flere faglærte. Ikke bare flere end i dag, men også flere end andre steder i landet – for eksempel Nordsjælland – fortæller Hans Chresten Jeppesen. Det skyldes, at de lokale arbejdspladser er faglærte. Uden en strøm af friske unge faglærte risikerer Nordvestjylland at sygne hen, vurderer han.

Han mener, at der er brug for, at omkring 40 procent af de unge vælger erhvervsuddannelser i Nordvestjylland. De østeuropæere, der arbejder i Thisted, er begyndt at flytte hjem, og der er mangel på folk til at overtage de lokale små og mellemstore håndværksvirksomheder.

Og Jeppesen har ledige praktikpladser, han ikke kan få besat. Lige nu mangler han unge tømrere, elektrikere, murere og landmænd. Dem, der er i gang med de uddannelser på EUC Nordvest, har alle en praktikplads. Virksomhederne venter kun på, at de kommer ud af skolen, fortæller Jeppesen.

Der skal ske en forståelse af, at i dag er erhvervsuddannelser noget andet end at have olie på hænderne. Vi har højteknologiske uddannelser, og hvis du uddanner dig til mekaniker, giver det dig også kompetencer inden for procesteknologi, it og computerstyring, der er efterspurgt i rigtig mange brancher,” siger han.

Det er blevet standard at tage tre år i gymnasiet, og det skal vi have gjort op med. Vi skal give de unge modet til at turde vælge mod strømmen,” siger han.

Schweiz har designet et system, der “simultant kan opfylde behov fra en højt udviklet innovativ økonomi og behov fra den største majoritet af unge mennesker.” Kilde: NCEE

Så hvad gør vi?

I Nordvestjylland kaster de lange stjålne blikke mod Schweiz. Her er det standard, at de unge vælger en erhvervsuddannelse. Omkring 70 procent af de schweiziske unge vælger en erhvervsuddannelse, omkring 20 procent går i gymnasiet. Og sådan har det været længe.

I en rapport fra det amerikanske National Center on Education and the Economy (NCEE) kalder forfatterne Schweiz’ erhvervsuddannelsessystem det stærkeste i Europa. Den schweiziske økonom og politiker Rudolf Strahm, der har skrevet bogen Warum wir so reich sind (Hvorfor vi er så rige), mener, at det schweiziske erhvervsuddannelsessystem er en af nøgleårsagerne til landets økonomiske succes.

I Schweiz har de unge, der vælger en erhvervsuddannelse, ikke et grundforløb først som i Danmark. Den første dag på deres uddannelse møder de op for eksempel i en bank, på et plejehjem, et forsikringsselskab, en butik eller i en højteknologisk industrivirksomhed.

De 16-19-årige lærlinge arbejder i virksomheden under vejledning fra medarbejdere, der er uddannet i at træne unge mennesker. De unge bliver betalt omkring 4.000 kroner, mindre end minimumslønnen, men attraktivt for en hjemmeboende teenager. Lønnen stiger det sidste år. 40 procent af de schweiziske virksomheder tilbyder den form for lærlingeplads. I Danmark er det omkring 6 procent.

De unge går typisk i skole en dag om ugen og arbejder som lærlinge fire dage om ugen. Uddannelsen ligger med andre ord i høj grad fysisk på virksomheden, og ansvaret for den unges uddannelse ligger i høj grad på virksomhedens skuldre. Hver industrisektor samarbejder med myndighederne om at udvikle undervisningsmateriale og etablere, hvad de unge skal lære i netop deres sektor.

Når de er færdige med de tre års lærlingeuddannelse, kan de vælge at fortsætte deres uddannelse enten på en professionshøjskole, et teknisk universitet eller et alment universitet. Eller de kan fortsætte med at arbejde.

Systemet er bygget op, så det er enkelt at skifte retning, fortsætte i sit spor eller læse videre. En ung, der begyndte som lærling, kan ende med at lave en ph.d. NCEE-rapporten fremhæver de mange veje mellem de akademiske og de erhvervsrettede uddannelser som det mest imponerende” ved den schweiziske model.

FREMADDet er især tømrere, elektrikere, murere og landmænd, der er rift om i Nordjylland. Foto: Tor Birk Trads, Zetland

Det er også en af de ting, Bruno Clematide fremhæver, da jeg ringer for at spørge, hvad vi kan lære af Schweiz.

Clematide er direktør i konsulentvirksomheden Kubix, der laver analyser for blandt andre Undervisningsministeriet med fokus på erhvervsuddannelserne. Han har desuden været guide på studieture til Schweiz for organisationer, erhvervsskolebestyrelser og fagforeninger.

Clematide mener, at de åbne døre i uddannelsessystemet betyder meget. Det sikrer, at de unge kan fortsætte deres uddannelse, uanset hvor de begyndte. Han fremhæver også det store engagement fra virksomhedernes side. De er forpligtede på en anden måde end i Danmark, mener Bruno Clematide. Derfor er der heller ikke praktikmangel i Schweiz.

Og så mener Bruno Clematide, at det har en helt afgørende betydning, at de unge begynder i en virksomhed med det samme.

De unge får fra starten en arbejdsidentitet. De går ikke i skole længere, de ser sig selv som en ansat i en virksomhed. Det tror jeg betyder meget for deres identitet. De forstår, hvad det vil sige at arbejde helt konkret,” siger han.

Og så har det selvfølgelig også en betydning, at flertallet vælger at tage en erhvervsuddannelse. Når dine venner vælger den retning, er der måske større sandsynlighed for, at du også går den vej.

Men kan det overhovedet lade sig gøre at overføre nogle af tankerne fra Schweiz?

CEMENTMike Villadsen, 22 år, 4. hovedforløb som murer. “Det er spændende at lave noget ordentligt håndværk. Når man er ude, ser man hele tiden, hvordan forskellige teknikker er brugt på forskellige bygninger. De forskellige teknikker gør også dagene meget forskellige.” Foto: Tor Birk Trads, Zetland

Det måske overraskende er, at selv om den schweiziske model er dybt forankret i landets økonomi og uddannelseskultur, så bygger den på politiske beslutninger, der blev taget i sidste halvdel af det 20. århundrede.

Op gennem 1960’erne og 1970’erne, mens andre dele af Europa ekspanderede de gymnasiale uddannelser og adgangen til universiteterne med bacheloruddannelser, gik Schweiz i den modsatte retning. Den schweiziske model oplevede især et vendepunkt i 1990’erne.

På det tidspunkt gennemlevede Schweiz en økonomisk tilbagegang, arbejdsløsheden steg, og væksten var den laveste i Europa. I stedet for at bygge ud på de gymnasiale uddannelser forbedrede Schweiz lærlingeuddannelsen, etablerede en erhvervsbachelorgrad og åbnede universiteter for anvendt videnskab, skriver forfatterne bag den amerikanske rapport.

Tanken var, at Schweiz havde brug for dygtige, professionelt trænede teknikere, der kunne samarbejde med et langt mindre antal forskere, entreprenører og opfindere, der blev uddannet fra universiteterne. Schweiz har ingen ressourcer, de kan udvinde. De skal leve af dygtigheden af deres arbejdskraft.

Med andre ord: Den schweiziske model er bygget på (ret nye) politiske beslutninger. Så i teorien kunne noget lignende godt eksporteres til Danmark. Men det ville kræve en helt fundamental kulturændring.

I NCEE-rapportens konklusion noterer forfatterne, at den største trussel mod den schweiziske model er en forandring i forældrenes indstilling til de unges uddannelsesvalg. De frygter, at forældre vil begynde at se de gymnasiale uddannelser som det sikre valg. Og så nævner de Danmark som et skræmmeeksempel.

Den lave søgning til de danske erhvervsuddannelser afspejler ikke den høje kvalitet af uddannelserne, skriver de, men afspejler i stedet en overbevisning blandt forældre om, at en universitetsuddannelse er nøglen til et bedre liv for deres børn.
Så parterne i den schweiziske model må aggressivt kommunikere dens succeser til de kommende generationer af schweiziske forældre, hvis systemets styrke skal vare ved,” konkluderer forfatterne i rapporten.

Forældrene er altså afgørende.

PAUSE“Vi har færre, der falder fra, og vi har flere, der søger,” fortæller Birgitte Ahlman Pedersen fra UU Thy. Foto: Tor Birk Trads, Zetland

Vi kan helt klart lære noget af Schweiz,” siger Hans Chresten Jeppesen.

Han er især interesseret i idéen om, at eleverne går for eksempel to dage om ugen på skolen og tre dage om ugen i en virksomhed.

Som lovgivningen ser ud i dag, ville Hans Chresten Jeppesen ikke kunne tilbyde den model til sine elever. Men undervisningsminister Merete Riisager åbnede i slutningen af september posen for nye måder at tilrettelægge erhvervsskolernes undervisning. Erhvervsskolerne kan nu søge om tilladelse til at afprøve for eksempel den model, Jeppesen taler om.

Det ville være fremragende at prøve kræfter med den model,” siger han.

Vi forventer meget af det.”

Tak til Zetland-medlem Kasper Philbert, der gav mig ideen til denne artikel. Historien om, hvor stor indflydelse forældre (og især mødre) har på andelen af unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse, kommer som opfølger på denne historie.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: