Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Modløs over krigen i Ukraine? Her er alle grundene til at holde fast i håbet

Præsident Putin tog fejl. Og Vesten stod sammen.

Foto: Kena Betancur / AFP / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Der er absolut ingen grund til at være naive: Krigen i Ukraine er brutal og blodig, og det bliver uden tvivl mere modbydeligt i de kommende dage og uger. Mange civile og soldater har allerede mistet livet, bygninger er blæst i stykker, og russerne er fortsat massivt på vej mod Ukraines mange storbyer. Langt over en halv million ukrainere er flygtet ud af landet, og også dét tal bliver kun højere time for time. Alle ingredienser er desværre samlet til en meget ulykkelig historie.

Men lige nu – i dette øjeblik – føles det i det mindste, som om muligheden er der: At en af de ubestridt mest magtfulde mennesker gennem de seneste 100 år, den russiske præsident på noget, der vel efterhånden ligner livstid, Vladimir Putin, har forregnet sig. At den 69-årige præsidents analyse af verden var forkert.

Putin troede, at angrebet på Ukraine relativt hurtigt ville være overstået, og at Vestens svar ville være begrænset. Det fortæller en række kilder tæt på præsidenten til blandt andet The Washington Post. Præsidenten troede formentlig, at han kunne gentage sit skaktræk fra for cirka otte år siden, hvor han indtog Ukraines Krim-halvø, mens verden mest af alt trak på skuldrene og sagde fy.

Men Putin tog fejl. Og lige nu er verden alt andet end tavs og splittet. Den står faktisk historisk samlet. Og det giver – i en ellers mørk tid – en kant af håb for både Ukraines fremtid, demokratiet som styreform, verden og, hvis man har lyst, menneskeheden.

Vi kan ikke begynde andre steder end med ukrainernes mod. I årevis har militæranalytikere sagt, at hvis Putin en dag rent faktisk angreb, så ville det ukrainske forsvar ikke kunne holde stand længe. De var for få, og de var for dårligt udrustet. Ukrainerne ville hurtigt blive tvunget ud i et hvidt flag, lød meldingen. Men ukrainerne gav ikke bare op, da de første missiler rent faktisk faldt for en uge siden. Tværtimod.

De råbte bogstaveligt talt Gå til helvede til” over radioen, da russerne ankom med de første af hen ved 200.000 styrker. Og så skød ukrainerne løs. Via TikTok og andre sociale medier har vi set de håndholdte billeder af udbrændte og væltede russiske kampvogne i vejkanterne og russiske soldater, der overgiver sig. Lækkede optagelser viser russiske soldater, der frustreret græder, og der er meldinger om russiske soldater, der direkte saboterer deres egne køretøjer, så de slipper for at skulle møde ukrainerne i kampe. Den civile befolkning laver hjemmelavede molotovcocktails og deler videoer, hvor de lærer hinanden at kaste de brændende flasker på de mest sårbare steder af de russiske kampvogne.

Der findes efterhånden mange videooptagelser, hvor civile i hundredvis danner kæder over veje og dermed forhindrer de russiske troppers fremmarch. I en af videoerne skyder russiske soldater deres maskinpistoler op i luften med blot få meters afstand til de civile, men ukrainerne flytter sig ikke én millimeter. Skrid med jer,” råber de tilbage til russerne. Det er midt i krigen endnu ikke muligt at finde bare noget nær bekræftede tal, men det anslås, at ukrainerne har nedskudt et stykke over 20 russiske fly, et tilsvarende antal helikoptere og ødelagt over 500 militærkøretøjer, herunder mange kampvogne og mobile missilsystemer. Ukrainerne har selvfølgelig også lidt voldsomme tab – både blandt civile borgere, mandskab og udstyr. Men krigen er nu en uge gammel, og hovedstaden Kyiv står stadig. Indbyggerne går tur med deres hunde, der er mad i butikkerne, og byen lever. Til en vis grad omringet, ja. Mange døde, ja. Frygt for fremtiden og de kommende dage, ja. Men Kyiv er ikke rendt over ende. Og Putin er tosset og råber ad sine generaler over, at det hele går for langsomt, fortæller amerikanske kilder til Bloomberg. Ukrainerne har overrasket alle.

Lad os vende os mod det internationale svar på angrebet. Putin havde forventet, at den vestlige verden ikke kunne blive enige. At hvert lands suveræne og økonomiske interesser ville stå i vejen for virkelig alvorlige sanktioner. Intet tilfredsstiller Putin mere end at se store historiske sammenhænge, og angrebet mod Krim-halvøen i 2014 stod som et nyt og klart eksempel på, at Vesten ikke havde det i sig til at slå tilbage samlet. Det har på ingen måde vist sig at være tilfældet. Stort set alle verdensledere har kastet alt andet til side og døgnet rundt haft fuld opmærksomhed på Ukraine. Og de står skulder ved skulder med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij, der har ført samtaler med alt fra Biden og Macron til paven og Mette Frederiksen.

Selv Putins højreorienterede nære venner som Ungarns premierminister Viktor Orbán, Frankrigs Marine Le Pen og den italienske Matteo Salvini, der normalt gerne poster smilende billeder af sig selv sammen med Putin, viser ham nu ryggen. Salvini postede ret hurtigt efter de første missiler en video på Twitter, hvor han lagde blomster foran den ukrainske ambassade i Rom. Kina har i denne sammenhæng været særligt interessant. Det var ventet, at Kina ville stå mere på den russiske side, men med noget uld i munden har det kinesiske styre foreløbig stillet sig afventende. Og senest har de meldt, at de vil blande sig i fredsforhandlingerne for at få stoppet krigen – alene dét er opsigtsvækkende. Kun lande som Hviderusland, Nordkorea, Iran og Syrien står ubetinget på Putins side.

Europa har kollektivt og uden undtagelse lukket luftrummet for samtlige russiske fly, og det samme har for eksempel USA og Canada. Russere mange steder i verden er således strandet og kan ikke komme hjem med fly, og selv de rigeste russere kan ikke længere tage privatflyet til Paris eller London. Bare tanken om så hurtigt at lukke luftrummet for et af verdens største lande havde for en uge siden været fuldstændig utænkeligt. Selv det nærmest radikalt neutrale Schweiz er med på sanktionerne og har lukket deres luftrum for russiske fly. Samtidig er de russiske banker tvunget ud af det afgørende SWIFT-samarbejde, og bankkonti i Vesten tilhørende den russiske elite er blevet indefrosset. Foreløbig handler vi stadig olie og gas med Rusland, men krigen har fået de europæiske ledere til at tale om grøn omstilling som aldrig før.

FÆLLESSKAB Formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, klapper af den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij, der talte i Europa-Parlamentet via videolink. Foto: John Thys / AFP / Ritzau Scanpix

Verden har ikke sendt soldater til Ukraine, men fly efter fly ankommer med våben, der skal videre til frontlinjerne i Ukraine. Herunder fly fra Danmark, der mandag sendte de første af 2.700 panserværnsraketter af sted, og der er mange flere våben på vej. Australien vil sende våben, amerikanerne sender våben, Storbritannien sender våben, ja, selv Finland vil sende våben. De halv-pacifistiske svenskere vil have et stærkere militær, og krigsforskrækkede Tyskland vil i en historisk beslutning bruge 740 milliarder kroner på militære investeringer og hæve forsvarsbudgettet markant. Samtidig har tyskerne lukket den vigtige naturgasrørledning Nord Stream 2 – en russisk investering til 70 milliarder kroner, der nu blot kan samle støv.

EU overvejer selv et egentligt militært samarbejde, og mindst syv EU-lande har indtil videre sagt: Lad Ukraine blive EU-medlemmer øjeblikkeligt. Den ukrainske præsident har allerede underskrevet ansøgningen, og formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, svarede, at EU nu ville arbejde på at få landet optaget. Vi står sammen med dig i din kamp for overlevelse i dette mørke øjeblik i vores historie. Når du ser mod dette europæiske parlament, vil du altid finde en allieret, en plads til at adressere Europa og verden og altid, altid en ven,” sagde Roberta Metsola efter Zelenskij havde talt via videolink. Og så var stående bifald til præsidenten.

Lad os se på økonomien. Investeringer til milliarder af rubler har på få døgn skiftet hænder. Og mere vil følge. Og i Europa, USA og resten af verden står den på sælg, sælg, sælg alt russisk. Den norske oliefond vil sælge sine aktier i russiske virksomheder for omkring 20 milliarder danske kroner, og det store norske energiselskab Equinor vil stoppe alle investeringer i Rusland. Det britiske olieselskab BP vil sælge sine ejerandele af det russiske energiselskab Rosneft – en beslutning, der formentlig vil koste omkring 166 milliarder kroner. Shell vil sælge samtlige deres milliardinvesteringer i Rusland. Og Mærsk stopper med at tage imod nye transportordrer til søs og lands til og fra Rusland – dog med undtagelse af fødevarer, medicin og nødhjælp.

Aktiekurserne i Rusland er faldet med 25, måske 30 procent, og børsen i Moskva holder lukket. I nyere tid har rublen aldrig stået dårligere over for dollaren. Virksomheder som Apple, Google, Ford, Boeing og Harley-Davidson har lukket deres forretninger i og med Rusland, og listen over store internationale virksomheder, der trækker sig ud af landet, vokser time for time. Putin har indført restriktioner på, hvor mange penge russerne må tage med ud af landet. Og vil du hæve 10.000 rubler til en god middag i Moskva, kan du risikere at skulle vente i timer ved en hæveautomat.

Tusinder har demonstreret mod krigen i Moskva, Sankt Petersborg og over 60 andre store og små russiske byer. Den slags gør man ikke uden risiko i Rusland. Mindst 6.000 russere er indtil videre anholdt i forbindelse med fredelige demonstrationer. Mikhail Fridman og Oleg Deripaska, to af Ruslands fremtrædende oligarker med en samlet formue på over 250 milliarder kroner, har også uden forbehold bedt Putin om at stoppe krigen øjeblikkeligt.

Det samme gælder russiske filmstjerner, døtre af fremtrædende russiske forretningsmænd og endda folk tæt på Putin. Koncerter og optrædener med russiske kunstnere aflyses overalt. Store sportsbegivenheder som Formel 1 og finalen i Champions League er enten aflyst eller flyttet til andre lande. Og fodboldhold i Europa spiller uden logoer for det russiske energiselskab Gazprom. Og ja, Rusland er ude af det internationale melodigrandprix. Imens tæller russerne deres få kontanter, veksler dem til dollars, og mange gør klar til at forlade hus og hjem, hvis de kan, og hvis det bliver nødvendigt.

Hvad er det, vi har gjort? Hvorfor stoppede vi ham ikke tidligere?” som en anonym russer sagde til journalisten Francesca Ebel fra nyhedsbureauet AP. I Kreml holder Putin sig til en lille gruppe af rådgivere, fortæller europæiske kilder til internationale medier, og han giver mest lyd fra sig i form af billeder fra møder, hvor han sidder i den ene ende af et absurd langt bord. Flere fremtrædende journalister har i protest forladt den russiske statsejede tv-station og nyhedstjeneste RT, der samtidig er blevet tvangslukket i Europa på Facebook og Twitter, i tv-pakker, i streamingtjenester og i App Store på din telefon.

Rusland og Vladimir Putin har i løbet af de seneste syv døgn tabt både kampen om vores hjerter og hjerner. I årevis har europæiske efterretningstjenester advaret mod russisk misinformation – og vi har helt sikkert ikke set de sidste forsøg på at påvirke offentligheden – men lige nu er status, at russerne har tabt informationskampen helt på gulvet. Det er de russiske hjemmesider og tjenester, der er i knæ, hackergruppen Anonymous har erklæret åben krig mod Rusland, og flere end 200.000 mennesker fra alle steder i verden har meldt sig til at hjælpe med en slags ny digital hær, der skal angribe den russiske infrastruktur via internettet. Russisk propaganda er så godt som stoppet i Europa, og på sociale medier er det de ukrainske civile tab og bombenedslag, vi primært ser. Og det vil vi formentlige blive ved med. Den amerikanske multimilliardær Elon Musk har sendt containere med det særlige Starlink-internetsystem til Ukraine, så landet kan forblive online og fortælle sin historie til verden – selv hvis russerne får slukket centrale knudepunkter. Og når den amerikanske præsident Biden taler om Rusland, får han bifald fra selv Republikanerne. Putin har samlet folk, der ellers normalt ikke bryder sig særligt meget om hinanden, ved at give dem en fælles fjende.

Det er ikke mange år siden, at den daværende amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton mødtes med sin russiske kollega Sergej Lavrov i Genève i Schweiz. De smilede, og Clinton gav russerne en gave: en lille rød trykknap med ordet reset’. Symbolikken var tydelig: Nu begynder vi forfra, nu er vi venner, nu er Den Kolde Krig endelig helt slut, nu skal verden stå samlet. Med russerne.

Men nu er Rusland mere isoleret, end landet har været siden Den Kolde Krig. Den vestlige verden står rent faktisk samlet, og det er et nybrud i vor historie. Som sagt: Vi må ikke være naive. De næste mange døgn bliver efter alt at dømme frygtelige for ukrainere. Der er en russisk militærkonvoj på 65 kilometer med militært isenkram på vej mod grænsen. Og det er stadig alt for tidligt til at sige, hvordan alt dette ender. Men se bare, hvad der allerede er sket på kun én uge. Der er et håb. Et håb for, at verden kan stå sammen mod en tyrans angreb. Og det håb er værd at holde fast i.