Et gen viser sig at hænge sammen med cannabismisbrug. Det fortæller historien om en mulig medicinsk revolution

RISIKODanske forskere har knyttet et bestemt gen til cannabismisbrug​. Illustration: Rasmus Juul for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Moderne genforskning giver ifølge flere forskere og læger hidtil usete muligheder for at skabe bedre og mere skræddersyet medicin. Det seneste eksempel er et helt nyt forskningsprojekt, hvor danske forskere kobler et gen direkte med risikoen for at udvikle et misbrug af cannabis. Håbet er, at det i fremtiden kan give bedre behandling til misbrugerne.

For et par år siden sad en forsker ved sit køkkenbord lidt nord for midtbyen i Aarhus og arbejdede sent. Klokken var blevet 22, og det var ikke i sig selv usædvanligt, men det blev det, da der dukkede et resultat op på forskerens computerskærm, der fik hende til at udbryde et højt og østjysk ej!” i begejstring.

Forskeren, Ditte Demontis, viste straks sin mand det diagram, der var årsag til hendes udbrud. Hans reaktion var dog knap så begejstret, for uden en baggrund i genforskning – og det havde han ikke –  var mønstret med de mange små farvede pletter rent volapyk. Ditte Demontis vidste til gengæld præcis, hvad hun skulle se efter, og det befandt sig på midten af skærmen, hvor en lille samling lysegrønne pletter tårnede sig op i en slags klynge ud for kromosom nummer otte.

Hvis det mønster holdt stik, så var lektor i medicinsk genetik Ditte Demontis og hendes kolleger på Aarhus Universitet i gang med at gøre en vigtig opdagelse omkring en mulig forbindelse mellem en genvariant og misbrug af cannabis – det mest brugte illegale rusmiddel i verden.

Det var, under alle omstændigheder, opsigtsvækkende.

Det er virkelig sjældent, at man ser så tydelig en sammenhæng, når man arbejder med noget så komplekst som psykiatriske sygdomme,” siger hun, da jeg taler i telefon med hende en junidag to år senere. Under Verdenssundhedsorganisationen, WHOs diagnosesystem er misbrug af cannabis klassificeret som en psykiatrisk lidelse.

Den mellemliggende tid har Ditte Demontis brugt på at gennemteste resultaterne, analysere dem på andre måder og prøve at slå dem ned, alt sammen for at være helt sikker på, at de var gode nok.

Det var de, og i går eftermiddags blev de offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience. Forskningen kobler en bestemt variant af et bestemt gen direkte med risikoen for at udvikle et cannabismisbrug. Det er første gang, at det er lykkedes forskere at validere sammenhængen ved at genfinde resultaterne i en uafhængig gruppe af personer med cannabismisbrug, og det helt store håb er, at man i fremtiden kan bruge denne viden til at udvikle bedre behandling til misbrugere.

Resultaterne skriver sig ind i en stigende mængde genforskning, der på sigt giver helt unikke muligheder for at skræddersy behandling direkte til den enkelte patient. Personlig medicin, bliver det kaldt, og perspektiverne i dét er … enorme.

AHASådan ser det ud, når genetisk information fra tusindvis af mennesker bliver plottet ind i et diagram. Graf: Tidsskriftet Nature Neuroscience / Ditte Demontis, lektor på Aarhus Universitet (iPSYCH)

Siden 1981 har Statens Serum Institut opbevaret blodprøver fra stort set alle børn, der bliver født i Danmark, i en sikret fryser, og det er mere end bare en almindelig fryser – den kaldes også Dansk Neonatal Screeningsbiobank. Blodprøven er et tilbud til alle og bliver taget kort tid efter fødslen ved et lille prik i den nyfødtes hæl. Ud fra de få, små bloddråber kan man undersøge, om barnet har nogle bestemte, sjældne sygdomme – og så kan dna’et bruges til genetisk forskning, blandt andet i det store danske psykiatriske forskningsprojekt iPSYCH, som den netop offentliggjorte forskning om cannabismisbrug er en del af.

Ditte Demontis og hendes kolleger har fået lov at analyse på tusindvis af de blodprøver. Fordi prøven i forvejen består af så lille en mængde blod, får forskere kun lov at bruge en meget lille smule af prøven. Det er nemlig, som Ditte Demontis siger, meget værdifuldt materiale”.

Genforskningen har de seneste år fået større og større opmærksomhed, og i 2018 indgik et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om at oprette en særlig styrelse, Nationalt Genom Center, som skal stå i spidsen for en stor database med sundhedsoplysninger fra patienter, der har fået lavet en decideret analyse af deres gener. Målet er, at 60.000 danskere om fem års tid har fået kortlagt hele deres genom, og at analyser og forskning i generne kan være med til at udvikle mere skræddersyet behandling og medicin til syge.

I den offentlige diskussion om genforskning har der også været kritiske røster, der mener, at indsamlingen af dna udvander individets ret til privatliv, og IT-politisk Forening har peget på, hvor stor en grad af datasikkerhed der er behov for. Hvis man spørger danskerne (som Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet gjorde i en spørgeskemaundersøgelse i 2016), så mener cirka 90 procent dog, at gentest er mere spændende end bekymrende”, og 83 procent ville sige ja til en gentest selv.

Lidt forenklet, så fungerer personlig medicin sådan her: hvis din læge kan se, at du har en specifik genvariant, så er det nemmere at regne ud, hvilken behandling der vil virke bedst på dig.

Håbet er, at det også vil være godt for sundhedsvæsenets økonomi, hvis man kan slippe for at afprøve dyr medicin, som alligevel ikke kommer til at virke.

Bonusinfo. Data om alle generne hos ét menneske fylder 100-200 gigabyte.

Allerede i dag kan man give en skræddersyet behandling til for eksempel brystkræftpatienter, hvis deres kræftceller har nogle bestemte karakteristika. Men både forskere og politikere ser et klart potentiale til at bruge metoden til endnu flere sygdomme og behandlinger. Som en række lægefaglige selskaber, dekaner fra de danske universiteter og en patientforening sidste år skrev i en fælles udtalelse rettet til Folketingets Sundhedsudvalg, så kan den personlige medicin blive en ny medicinsk revolution”.

Det netop offentliggjorte forskningsprojekt om cannabismisbrug viser, hvor bredt den genetiske forskning potentielt kan bruges.

Med genforskningen fokuserer man på, hvad der er årsag til sygdommen – i stedet for kun at kigge på de symptomer, der udgør sygdommen. Og første skridt på vejen til den forståelse er netop at kortlægge, hvilke gener der hænger sammen med en given sygdom – i dette tilfælde cannabismisbrug.

I det nye forskningsprojekt, der har den officielle titel Genome-wide association study implicates CHRNA2 in cannabis use disorder, har Ditte Demontis og hendes kolleger gennemanalyseret ni millioner varianter i arvemassen hos næsten 2.400 personer med et cannabismisbrug. Det, de ledte efter, var et genetisk mønster, som ikke fandtes i samme grad hos den raske kontrolgruppe på lige under 50.000 mennesker.

Arbejdet har, med Ditte Demontis’ ord, været rimelig omfattende”.

Først udtog man prøver fra blod på Statens Serum Institut. Derefter blev disse prøver sendt til Boston i USA, hvor forskere lagde dna-informationen på en særlig chip, der kan aflæse hele arvemassen. Informationen blev sendt tilbage til Danmark, hvor den bliver opbevaret på supercomputere, der er aflåst og sikret på et utal af måder.

Derefter gik Ditte Demontis i gang med selve analysearbejdet af de store mængder arvemasse-data. Og endelig nåede hun frem til det mønster, som åbenbarede sig, da hun for første gang fik plottet alle resultaterne ind et diagram en aften ved sit køkkenbord.

Vi kan se, at der er en ret tydelig forbindelse mellem en specifik genetisk variant og det at være cannabismisbruger,” siger hun.

Den genetiske variant sidder på kromosom nummer otte (og har det mundrette navn rs56372821). Varianten påvirker, hvor meget man har af en bestemt receptor ved navn CHRNA2, der sender signaler mellem hjerneceller.

Og det, Ditte Demontis kunne se, var, at der netop fandtes et genetisk mønster hos gruppen af de mange personer, der deltog i forskningsprojektet: Dem med cannabismisbrug havde en lav forekomst af CHRNA2-receptoren.

Det vil sige, at risikoen for at blive misbruger er større, hvis du har den genetiske variant – og dermed et lavt niveau af receptoren –  end hvis du ikke har (men, understreger Ditte Demontis, der er også andre ting, der afgør, om man får et cannabismisbrug).

Det er den sammenhæng, der er blevet genfundet hos en uafhængig kontrolgruppe af tusindvis af mennesker på Island.
Og netop den viden (at mennesker med et lavt niveau af CHRNA2-receptoren er i større risiko for at udvikle cannabismisbrug) kan man forhåbentlig bruge til at udvikle behandling til misbrugere i fremtiden, fortæller Ditte Demontis. Man kunne forestille sig en behandling, hvor cannabismisbrugere med genvarianten kunne få en medicin, der simpelthen skruede op for niveauet af den specifikke receptor.

Det er unikt, at vi har mulighed for at lave så grundig forskning her i Danmark, og det giver os i sidste ende større mulighed for at hjælpe patienterne,” siger Ditte Demontis.

Mit interview med Ditte Demontis ender flere gange i snakken om de muligheder, som denne slags forskning kan give i fremtiden. For selv om genetisk forskning allerede i dag har resulteret i gode behandlingsmuligheder for mange patienter, så er den medicinske revolution stadig kun noget, som genetikere og læger og politikere har hede drømme om.

Den er et potentiale. Men hvis man som Ditte Demontis tror, at generne har den altoverskyggende hovedrolle i vores liv, så er den, revolutionen altså, ikke så svær at forestille sig.

Jeg tror i virkeligheden nok på, at næsten alt skyldes genetik,” siger hun. Jeg kan godt høre, at det lyder helt deterministisk, men jeg tror, at der er rigtig meget, der skyldes genetik. Der er så mange ting, der fører tilbage til generne, og det er det, der er fascinerende ved mit arbejde.”

Men der er flere aspekter af det arbejde, som kræver en indsats, hvis den revolution, fagfolk og politikere håber på, skal blive virkelighed. Og de drejer sig ikke kun om mere forskning.

For eksempel er Ditte Demontis del af et stort europæisk netværk, der arbejder på, hvordan man får brugt den genetiske information, når en psykiatrisk patient møder lægen. For selv om forskere på nuværende tidspunkt godt kan begynde at udtale sig lidt om risikoen for for eksempel cannabismisbrug eller skizofreni, så er det ikke muligt at tage en gentest af et hvilket som helst menneske og slå fast, præcis hvor stor risikoen er for den enkelte.

Mere sandsynligt er det scenarie, at man i nær fremtid kan gå ind og kigge på nogle specifikke genetiske varianter hos en patient, der allerede har en diagnose, og vurdere, at sygdommen formentlig er opstået på grund af nogle specifikke biologiske mekanismer. Det giver lægen mulighed for at vælge en medicin, der med al sandsynlighed vil virke.

Det er dét, der er potentialet – ikke bare for cannabismisbrug, men for et væld af sygdomme. Det er dét, der får staten til at poste millioner af kroner i dna-banker og forskning i vores dna. Og forskere over hele verden til at arbejde sene aftener.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem