Ud på arbejdsmarkedet

• I denne uge har der været to historier, der tilsammen fortæller os virkelig meget om, hvordan det går med integrationen.

• Mandag viste en analyse fra Kommunernes Landsforening, at andelen af ikke-vestlige indvandrere med et job aldrig har været højere. I 2019 var det ‘kun’ 29 procent af ikke-vestlige indvandrere, der levede af offentlig forsørgelse (Momentum).

• Den primære årsag er, at den danske økonomi har det godt, og danske virksomheder rækker tilsyneladende ud efter al den arbejdskraft, de kan få.

• Men: Det er i høj grad de ikke-vestlige mænd, der trækker udviklingen. De ikke-vestlige kvinder halter bagefter. Det er der en hel række årsager til. En af de mere ekstreme er, at flere af de her kvinder oplever social kontrol derhjemmefra.

• I en undersøgelse blandt jobcentermedarbejderne i Københavns Kommune var det en tredjedel af dem, der havde siddet over for en kvinde, der oplevede et socialt pres for ikke at tage et arbejde (Berlingske).

• I dagens lydudgave af Helikopteren forsøger vi at finde ud af, hvad de to tal tilsammen fortæller os. En af de vigtigste pointer: De lavesthængende integrations-frugter er plukket. Så hvad nu? (Zetlands nyhedspodcast).

Britta

Sent tirsdag eftermiddag faldt der dom mod Britta Nielsen. Hun blev idømt 6,5 års fængsel for sit bedrageri mod Socialstyrelsen, hvor hun overførte 117 millioner kroner til sine egne konti (DR). Her har du to virkelig gode tekster om, hvad hendes historie kan vise os noget om.

1) Hvad sagen siger om den menneskelige psyke. Britta Nielsen har på et tidspunkt under retssagen forklaret, at svindlen begyndte, fordi hun havde økonomiske problemer. Og så greb det om sig herfra. Så på et tidspunkt er hun gået fra at være den svage til at udnytte den svage. Hvad gør dét skifte ved én? (Information)

2) Hvad det siger om velfærdssamfundet. Grunden til, at Britta Nielsen igennem to årtier kunne slippe af sted med at hapse de her penge, er, at vi har bygget nogle virkelig komplekse velfærdssystemer op med puljer og projekter og glemte konti. Pointen i denne tekst er: “Hvis et samfund vitterlig skal kendes på, hvordan det behandler de svageste, så udnyttede Britta Nielsen, at de fleste af os simpelthen ikke aner det” (Berlingske).

Der tegner sig et flertal for en ny voldtægtslovgivning. Straffelovrådet lægger op til at ændre ordlyden af den danske voldtægtslovgivning, så ‘frivillighed’ bliver et afgørende ord. Flere partier bakker op (Politiken).

Verdens førende medicinske tidsskrift har en bøn om Julian Assange. Stifteren af WikiLeaks sidder fængslet i England, og 120 læger har skrevet et fælles opråb om, at behandlingen af ham er tortur og en trussel mod hans helbred (The Standard).

Coronavirussen har cuttet en fjerdedel af Kinas CO2-udslip. Efterspørgslen på strøm er faldet kraftigt under udbruddet (CarbonBrief).

Fundamentalt. I gemte grupper på Facebook er der tusindvis af danskere, der beder andre om hjælp til at få fat i helt basale fornødenheder. Den måde, de her mennesker bliver mødt på, fortæller os noget om det bedste og det værste i mennesket.

Globalt. Zetland har nu en globaliseringsskribent. Han hedder Oscar Rothstein, og du kan møde ham og give ham gode idéer her.