Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Tue Knudsen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Silkeborg har skabt et jobmirakel. Midlet? De lediges drømme

VIGØR Henrik Just Jernov står helst op, når han coacher. Han er for rastløs til andet. Foto: Asbjørn Sand, Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte



Derfor skal du læse denne artikel

Danmarks indsats for at hjælpe arbejdsløse til at finde et job er notorisk udskældt og ufrugtbar. I Silkeborg Kommune har man tilsyneladende fundet løsningen ved at droppe bureaukrati og sparekrav. I stedet har man investeret millioner i at få erhvervsfolk til at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet – og lidt i hypnose. Det virker.

Personlig coach Henrik Just Jernov sidder så mageligt, som man nu kan i en gulfarvet kommunetræstol. Han har lænet sig tilbage under dette, interviewets vigtigste pointe.

Vi sidder ikke i et jobcenter. Vi sidder i et laboratorium. Det er i hvert fald sådan, vi selv taler om det her.”

Der er ingen morskab at spore i hans blik. Manden, som for lidt siden i et anfald af rastløshed rejste sig op og galopperede på stedet foran det whiteboard, der er hans primære arbejdsredskab, har nu lagt sit ansigt i alvorlige folder. Dette er ikke en vittighed.

Det, vi laver her,” siger han og holder inde i en kunstpause. En finger rammer for pointens skyld det lige så gule træbord med en stump lyd. Han fortsætter: Er jo en model for, hvordan hele Silkeborgs beskæftigelsesindsats kan være indrettet om 3-5 år.”

Vi sidder i et kvadratisk lokale i jobcenteret i Silkeborg. Det er her, Henrik Just Jernov taler om, at en stille revolution af beskæftigelsessystemet i kommunen er ved at udklækkes. Laboratorium” er ikke den mest oplagte metafor, jeg kan komme på for jobcenteret i Silkeborg.

På sin vis er der intet overraskende ved stedet, det er præcist, som man ville forvente, at ethvert jobcenter så ud. Gulvet er beklædt med gråt tæppe, så langt øjet rækker, på de hvide vægge hænger kunst så kønsløst, at man ikke vil kunne huske det, om man så brugte en dag på at stirre direkte ind i det. Forgæves spejder man efter et menneskeligt ansigt i entréen, for det er erstattet af ikke bare ét, men i alt tre skilte med pile samme vej mod en stander, hvor kønumre kan trækkes, om det så bare er for at tale med receptionisten. Her er man et nummer, før man er et navn.

På en måde er symbolikken ærlig. Havner man her, er det, fordi man mangler et arbejde. Det er ikke noget, man har lyst til at slå op på ens facebook-profil. De støjdæmpende filtvægge mellem det åbne kontorlandskabs computerøer bilder ikke en ind, at dette er et sted for store armbevægelser og personlig udfoldelse. Her er man stille.

Lige bortset fra, at det ikke passer.

Ikke her i hvert fald. Jobcenteret i Silkeborg har brugt de seneste tre år på at forsøge at gøre det præcist omvendte af, hvad landets andre jobcentre gør. Centeret har brugt millioner på de ledige i stedet for at spare. Brugt mere tid i stedet for mindre. Brudt regler i stedet for at overholde dem.

EYES ON THE JOB Marie-Louise Jensen Dalager er uddannet designer, men har accepteret, at det kan være, at den drøm må lægges lidt på hylden for at få et job. Foto: Asbjørn Sand, Zetland

Det var i 2013, det hele begyndte, forklarer socialdemokraten Ivan Greve over telefonen. Han er formand for Silkeborg Kommunes arbejdsmarkedsudvalg. I en tid med sparekrav og effektiviseringer fik man den idé at investere 25 millioner kroner i 10 helt nye og anderledes projekter for at få ledige i arbejde. Målet var at spare 40 millioner kroner i 2020.

Allerede nu ser det ud, som om kommunen kommer til at spare endnu mere end det. Nogle projekter har ikke haft succes – tre er blevet lukket eller er afsluttet – andre har haft helt ekstraordinær stor succes.

Et af projekterne handler om at give en personlig coach til langtidsledige (det vil sige folk, der er lige ved at ryge ud af dagpengesystemet, hvilket man gør efter to år). Det er det projekt, Henrik Just Jernov er en del af, og det er det, der har givet mest på bundlinjen:

Ud af i alt 659 borgere, der har deltaget, er 299 indtil videre kommet i job.

De tal er helt ud over det forventelige. Kommunen forventer nu at spare i alt 21,28 millioner kroner indtil 2018 på de ledige, der nu er kommet i job i stedet for at være på overførselsindkomster. Og det er bare for dette projekt. Det fremgår af en status til arbejdsmarkedsudvalget fra oktober. Nogle af de ledige ville ganske vist være kommet i arbejde også uden projektet, bemærkes det, men besparelsen er dog et stykke fra det antal millioner, kommunen forventede at kunne spare – 1,7 millioner kroner.

FAKTA

Silkeborgs syv igangværende projekter:
Personlig jobcoach til langtidsledige: Alle ledige, der er ved at falde ud af dagpengesystemet, bliver sat i et forløb med en personlig coach.
Kommunal stress-enhed: Kommunens chefer skal blive bedre til at spotte stressede medarbejdere.
Styrket indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: I projektet får borgerne én sagsbehandler i stedet for flere forskellige.
Gør hjernen til medspiller: Projektet gør brug af hjerneforskningsbaserede metoder i indsatsen. Man forsøger at oversætte hjerneforskning til handlekraft hos ledige.
Uddannelsesløft for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Borgere med forældet eller ingen uddanelse screenes for at se, om de er klar til at tage en.
Aktivering af socialt udsatte forældre: Projektet skal bryde social arv ved hjælp af et intensivt forløb med familierne med en fast tilknyttet sagsbehandler.
Flere flygtninge i arbejde eller uddannelse: Projektet skal blandt andet give flygtningene et netværk for at forebygge ensomhed.

Exceptionelt med andre ord. Resultaterne har da også krævet kreativitet på mere end en måde.

Vi går sådan lige lidt over kanten, i forhold til hvad vi må,” indrømmer Ivan Greve. Men reglerne har også vist sig ukampdygtige, i forbindelse med det problem som Silkeborg forsøger at løse med sin nytænkning.

Lovkravene er jo en jungle”, fortsætter han, og den slags resultater, som Silkeborg har præsteret, kan altså ikke opnås ved at sidde med snuden i lovsættet, mener han. Om beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er enig i det, finder kommunen snart ud af, for i løbet af de næste 14 dage vil kommunen skrive til ham for at bede om lidt manøvrerum”.

Idéen til at træde uden for stregerne opstod sådan set af nødvendighed. Kommunen har både flygtninge, der skal i arbejde, en stigende ungdomsarbejdsløshed og efter refusionsreformen i 2015 blev de ledige et akut problem for kommunerne. Refusionsreglerne betyder, at det er kommunerne og ikke staten, der skal hoste op, hvis de ledige ikke kommer i job. Efter et halvt års ledighed får kommunen kun 30 procent af udgifterne til de ledige af staten. Efter et år får kommunen kun 20 procent dækket.

Udsigten til de stigende udgifter kickstartede kreativiteten.

Vi er blevet nødt til at vende det hele på hovedet,” siger Ivan Greve. Nogle af projekterne er mere kreative end andre. Arbejdsmarkedsudvalget har for eksempel lige afsat en million kroner til et forsøg med hypnose af langtidsledige, siger han.

Vi kommer til at spare en masse millioner kroner, som det gamle system ikke kunne spare. Det er jo en kæmpe gevinst. I virkeligheden,” tilføjer Ivan Greve som den ægte politiker, han er, er vores største succes, at vi har held med at give folk en normal tilværelse. Det er jo meget mere værd end de 40 millioner kroner.”

Bonusinfo. Tidligere formand for Socialrådgiverforeningen, Bettina Post, i Berlingske sidste år: “I virkeligheden egner beskæftigelses­indsatsen sig ikke til at blive styret af politikere, for de bliver blændet af deres ideologier og mister fokus på, hvad der ville være godt at gøre. Men det kan jeg jo nok ikke lave om på.”

Danmark er det land blandt alle OECD landene, der bruger flest penge på at få folk i arbejde.

Det kan man se, hvis man studerer OECDs statistikker. De nyeste tal er fra 2014, hvor Danmark brugte næsten 64 milliarder kroner på sit beskæftigelsessystem, hvilket svarer til 3,3 procent af BNP. I det tal er alt medregnet. Overførselsindkomster, jobcentrene og så videre. Norge og Sverige er ikke engang tæt på at bruge så stor en andel af BNP til formålet. Norge kan prale af 0,88 procent, Sverige af 1,95 procent.

Regeringen har gjort sin holdning til den type rekorder klar. Sort på hvidt i det nye regeringsgrundlag kan man læse, at den offentlige velfærd skal effektiviseres. Unødigt bureaukrati skal fjernes og frigive 1 milliard kroner om året.

Hvis bureaukrati har et arnested i den offentlige sektor, så er det i beskæftigelsessystemet. I 2011 samlede foreningen Min a-kasse alle love og regler på området. Resultatet blev verdens tykkeste bog, forlød det. 23.675 sider fyldte den. I 2014 viste en undersøgelse, at jobcentrenes sagsbehandlere brugte 74 procent af deres arbejdstid på administration. Regler er det, hele Danmarks jobindsats er bygget på. Og der bliver flere af dem år for år.

Der er bred politisk enighed om, at de kræfter, der bliver brugt på området, i det store og hele ikke kan betale sig. Rent forskningsmæssigt er det svært at sige helt entydigt. For nylig konkluderede KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) i en gennemgang af 15 års forskning på området, at man simpelthen ikke kan sige med sikkerhed, om indsatsen er samfundsøkonomisk rentabel (og med indsatsen mener Kora kurser og løntilskud med det formål at få langtidsledige i beskæftigelse). I 2015 barslede et ekspertudvalg kaldet Carsten Koch-udvalget dog med 28 anbefalinger til beskæftigelsesindsatsen, der alle byggede på den antagelse, at beskæftigelsesindsatsen, som den er i dag, er for ringe.

Som Helle Thorning-Schmidt sagde, da hun nedsatte udvalget som statsminister:

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over tidligere tiders beskæftigelsespolitik. Men det ser ud til, at man har haft for meget fokus på processer frem for konkrete resultater for dem, der skal ansætte, og dem, der skal have et job.”

Det er hele den tradition, det proces-paradigme, som Silkeborg har forsøgt at tale midt imod de seneste tre år. Bare ikke lige på den måde, som Christiansborg-politikerne havde forestillet sig.

TID NOK Det tager gerne helt op til halvanden time, når Henrik Just Jernov og Marie-Louise Jensen Dalager mødes. Foto: Asbjørn Sand, Zetland

Det er alvor det her.

Sætningen stirrer op fra informationsfolderen til forløbet med en personlig coach til langtidsledige, der ligger på det gule træbord. Ved bordets ene flanke sidder Marie-Louise Jensen Dalager. 31 år,” præsenterer hun sig selv. Og langtidsledig.” Hun ler. Hvis Marie-Louise Jensen Dalager havde spurgt sig selv, inden hun for lidt over to år siden blev ledig, ville hun ikke have gættet, at det ville ske for hende. Hun har en designuddannelse og har arbejdet mange år i restaurationsbranchen. Hun er vant til at tage fra.

I dag er hun mødt op til coaching med Henrik Just Jernov, fordi hun er blevet indbudt til en samtale om et job som teamleder i en servicevirksomhed, hvor hun skal stå for både vagtplanlægning og kundeservice. Deres session kommer nok til at vare halvanden time, advarer de, inden vi begynder.

Den slags tid med én person er helt uhørt i et jobcenter normalt, forklarer Henrik Just Jernov. Det fandt han selv ud af, da han begyndte på projektet i marts. Inden da havde han aldrig arbejdet i det offentlige.

Det der med at holde en samtale med Marie-Louise for eksempel på en time, det kan man normalt ikke i vores afdeling for forsikrede ledige. Alle samtaler varer 30 minutter. Måske endda 25 minutter, fordi jobkonsulenten også skal skrive i journalen,” siger Henrik Just Jernov. I begyndelsen gjorde han, som proceduren foreskriver, og fik en kollega til at booke samtalen med Marie-Louise Jensen Dalager i systemet. Men det kan slet ikke lade sig gøre at booke en hel time, fik han at vide.

Så i stedet begyndte jeg bare at ringe til Marie-Louise selv, og det virkede fint.”

Det blev ikke sidste gang, Henrik Just Jernov bøjede reglerne.

Jobcenteret åbner egentlig for gæster klokken 10, men jeg tager gæster ind fra klokken 9. Folk skal generelt have nem adgang til mig, de kan også næsten altid ringe.”

Henrik Just Jernov har ikke samme baggrund som de andre jobkonsulenter. Han har været job- og karrierecoach i flere år, og inden da var han leder i en privat virksomhed. Han har 600 jobsamtaler, som han selv har medvirket i, i rygsækken”, som han siger.

Skal han selv pege på, hvorfor indsatsen med at give alle de langtidsledige en personlig coach har givet resultater, peger han først og fremmest på tid og den særlige indsigt, som han og kollegerne har om virksomhedernes behov og tankebaner. Marie-Louise Jensen Dalager har nok fået ti gange så meget tid”, som hun ellers ville have fået med en jobkonsulent. Det er ikke unormalt, at jobkonsulenter hver især har 70-80 borgere at rådgive. Henrik Just Jernov og de to andre personlige coaches har 40 til 50.

Bonusinfo. Siden 1982 er der produceret ikke færre end 65.000 danske regler, cirkulærer, love og bekendtgørelser, fandt Ugebrevet A4 ud af i 2012.

Coachingen går i gang. Med blokbogstaver skriver Henrik Just Jernov på sit whiteboard: HVAD VIL DU GERNE HUSKES FOR?”

Marie-Louise Jensen Dalager vil gerne huskes for, at hun er smilende og venlig”, men også, at hun er handlekraftig”, og at hun har noget at have det i”. I coachingen er ingen spørgsmål for små.

Skal man tage notater eller ikke til en jobsamtale? (Ja, det skal man, det viser interesse, forklarer Henrik Just Jernov). Hvad hvis man virker nervøs? (Det gør ikke noget, de værste jobansøgere er dem, der er så afslappede, at de næsten virker ligeglade, siger han). Et spørgsmål kunne også handle om, hvordan man skal se ud. Det er vigtigt at blande sig i, hvis det er nødvendigt, mener han.

Jeg havde et møde, hvor jeg simpelthen blev nødt til at sige: Ved du hvad, jeg foreslår, at du går til tandlægen og får renset de tænder. Det generer ikke mig, at de er snavsede, men det støjer simpelthen så meget, at det er svært ikke at tænke på.”

Snavsede tænder er ikke et problem for Marie-Louise Jensen Dalager. Hun er mere bekymret for, om hun kommer til at glemme for meget af det, hun vil sige. Hvis de nu spørger hende, hvad hendes svage sider er. Eller hvis de påtaler hendes designuddannelse og spørger, om det nu i virkeligheden er service, hun vil arbejde med.

Det er selvtilliden, Marie-Louise Jensen Dalager er bange for svigter. For den har været tæt på at forsvinde, forklarer hun. Ledighed var ikke det, hun forventede af sig selv, og hun har følt, at det har været skamfuldt at mangle et arbejde.

Før har jeg tænkt,” siger hun, at ledige bare var nogle whiny bitches, og de skulle tage at komme videre.”

Sådan tænker hun ikke længere. Hun havnede selv i suppedasen”, og måtte tilpasse sig. At hun overhovedet kan se en vej ud af det, tilskriver hun selv 100 procent sit forløb med en personlig coach.

Det har ikke altid været rart, jeg har også fået et los i røven, men det var virkelig tiltrængt. Jeg føler, at jeg er blevet et individ i stedet for et nummer.” For et halvt år siden havde hun ikke de store håb om job, forklarer hun. Sådan er det slet ikke længere.

Bonusinfo. I 2011 fyldte reglerne på beskæftigelsesområdet over 23.000 sider i en bog. For 50 år siden fyldte den samlede lovgivning kun 421 sider. Og for 10 år siden var der 17.000 sider, fandt DR ud af i 2011.

Om fremtiden for den slags jobindsats, som Silkeborg har gang i, er Henrik Just Jernov som nævnt optimistisk. Han er monsterstolt” af, hvad jobcenteret har udrettet. Hans personlige håb er, at han – og kollegerne – er ved at ændre et helt paradigme.

Det kræver, at andre end de tre personlige coaches på projektet får lyst til at arbejde videre med idéerne. En ting er den politiske vilje. Den er der sådan set som udgangspunkt. På Christiansborg er afbureaukratisering en sang, som mange politikere gerne synger med på. I regeringsgrundlaget for eksempel. For nylig annoncerede Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, at hun ville have en såkaldt fingrene væk”-reform med det formål at mindske den tid, der bliver brugt på kontrol og dokumentation i det offentlige.

Men for det første virker politikerne på Christiansborg ikke glade for tanken om at investere for at spare. De vil helst spare for at spare. For det andet ville det rigtig nok være rart med lidt mindre lovgivning på området, siger Henrik Just Jernov. Der er også et for det tredje, siger han og understreger, at det er hans helt personlige syn på fremtidens udfordringer.

Der sidder jo en stor medarbejderskare her i huset, som gør et supergodt stykke arbejde, men som faktisk har svært ved at løse denne her opgave. For de er ikke uddannet eller har ikke baggrunden til det. Nogle af dem har siddet i mange år og være pålagt et rigidt regelsæt fra politisk side,” siger han.

Det er den største grund til, at den type tanker, som for tiden gøres til virkelighed i Silkeborg, er svære at gøre til virkelighed overalt, mener han. En pæn del af medarbejderne har aldrig arbejdet i det private erhvervsliv, fortsætter han. I forløbet med en personlig coach lærer de ledige netop at sætte sig i virksomhedernes sted og at tænke som virksomheden”, siger Henrik Just Jernov. Det kan være svært at lære andre, hvad man tænker i en virksomhed, hvis man aldrig selv har arbejdet i én.

Netop for at imødekomme den udfordring er der planlagt efteruddannelse for jobcenterets medarbejdere, oplyser kommunen. Det er da heller ikke Henrik Just Jernovs pointe, at kollegerne skal skiftes ud – de skal uddannes, understreger han. Tidsperspektivet i en omkalfatring af systemet er han mindre optimistisk omkring.

Det vil tage lang tid. Det, vi kan gøre, er at vise, at den her måde at arbejde på virker,” siger han.

Og når vi har gjort det tilstrækkeligt længe, så skal der nok være nogen af dem, der laver reglerne på Christiansborg, der regner ud, at det måske er en god idé at øge indsatsen på denne her måde og måske skrue ned for den anden indsats. Det er da i hvert fald mit håb.”

For Marie-Louise Jensen Dalager betyder beskæftigelsessystemet mindre, hun håber bare på et job snart. Som hun skriver i en mail til mig efterfølgende:

Og hvis du hører om nogen, der mangler en dygtig medarbejder, ved du, hvor du kan finde mig :).”

Nu ved I i hvert fald også besked.