Hvordan dit barns yndlingsgamer blev en nihilistisk antidemokrat – og hvad det siger om radikalisering online

MINECRAFTPaludan er i "børnehøjde" mener dansk Minecraft-gamer. Skærmbillede: Minecraft / Foto: Henrik Hildebrandt, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Langt fra den etablerede politiske scene er en række youtubere i stigende grad begyndt at kommentere politiske emner, mens de livestreamer deres computerspil. For mange unge er dette ikke bare deres første møde med politiske diskussioner. Det er også et sted, hvor de har direkte kontakt til de mest radikale fløje af det politiske spektrum. Tag med ind en hastigt voksende og farligt effektiv rekrutteringskanal for politisk ekstremisme.

Mikkel Vastila er virkelig dygtig til Minecraft. I spillet har den 22-årige youtuber, som bor i Lyngby og studerer medieproduktion og -ledelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, bygget virtuelle kopier af Christiania, Trump Tower, en Elgiganten-butik, en hel by, en forlystelsespark, en middelalderkro og sit barndomshjem. Alt sammen i de firkantede pixelerede kasser, der er Minecrafts letgenkendelige visuelle signatur. Det er et ganske imponerende stykke arbejde. Når Mikkel bygger, filmer han sig selv, så han kan kommentere sit byggeri undervejs. Mikkel har lavet Minecraft-videoer i otte år, og med 28.000 abonnenter på sin YouTube-kanal, Mikkelwolf, og over ni millioner visninger er han blandt landets mest populære Minecraft-youtubere. Men sidste sommer ville Mikkel prøve noget nyt.

Mikkel havde overtalt Rasmus Paludan, leder af partiet Stram Kurs, til at blive interviewet af ham på Twitch – en populær streamingplatform for gamere, hvor seere kan chatte og stille spørgsmål til gameren, som livestreamer – hvis hjemmeside sidste måned var den 11.-mest besøgte i Danmark. Mikkel følte ikke, at medierne havde givet Paludan en fair behandling. Han skulle have lov at forklare sig. Da Mikkel under livestreamingen spurgte, om den højreradikale politiker ville tænde sit kamera, så de 180 mennesker, der kiggede med, kunne se ham, grinte Paludan i mikrofonen. Ha ha, hvis der skal være webcam på, skal der være lidt bedre varsel, hvis du forstår.”

Mikkel forklarede Paludan, at hans chat på Twitch primært består af højreorienterede, alt fra nationalister til ja, anarkister, heriblandt mig selv. Så de fleste er nede i kaninhullet omkring meget af den politik, I står for.” Okay, ja,” svarede Paludan, og i halvanden time talte partilederen mere eller mindre uafbrudt her om muslimer i Danmark: I et betragteligt omfang mangler de evnen, fordi de i stort omfang kommer de fra lav-iq-lande, det vil sige, de er bagud genetisk set i stort omfang.” I chatten skrev en: Folk med iq under 83 burde ikke lukkes ind i landet. Bastabum.” Da interviewet var ovre, takkede Paludan af. Mikkel, det var en fornøjelse,” sagde han, og livestreamingen sluttede.

Mikkel lagde interviewet på sin Minecraft-kanal med titlen Et Venligt Interview med Rasmus Paludan, hvor videoen blev set 30.000 gange med 121 kommentarer. En af de seneste er fra en, der kalder sig Hess, som har Pepe the Frog, en populær meme-figur blandt højreekstreme, som sit profilbillede. Rigtig fint interview, som gav et godt indblik i hans politik.” Efter Paludan-interviewet tog Mikkel en pause fra Minecraft-videoerne. Han oprettede to kanaler helliget politik. Videoer med titler som Jeg ELSKER ekstremister, Etikken af en Dansker, Mine tanker om anarko-kommunisme og Racehygiejne / Eugenik – Er det Relevant? er i alt blevet set knap 20.000 gange. Mikkel går ikke ind for en demokratisk styreform, men han er, skal det understreges, ikke selv fortaler for racehygiejne. Videoen om det emne er en debat om emnet for den del af befolkningen med et open mind, som han skriver i kanalens beskrivelse. Mikkel har også delt sangen her, hvor 1980’er-synths akkompagnerer kontroversielle udtalelser fra Rasmus Paludan.

I Mikkel Vastilas barndomshjem talte man ikke om politik. Mine forældre ville ikke engang fortælle mig, hvad de stemte,” siger han. For seks år siden delte han sine første Minecraft-kreationer på YouTube. Gaming var alt, han gik op i. Men da Mikkel fyldte 18 år, begyndte han at opsøge politisk indhold på YouTube, høre politiske podcasts og læse bøger. Der er ikke et eneste standpunkt, jeg ikke er villig til at diskutere – også dem langt ude på fløjene.”

Mikkel har været medlem af Liberal Alliance Ungdom, sympatiseret” med venstre- og højrefløjen, og sidste år var han anarko-kapitalist – en, der ikke anerkender stater og regeringer, men sætter sin lid til et frit og ureguleret privat marked. Dér er han ikke længere (han har lavet en lang video om hvorfor). I dag er Mikkel nihilist. Jeg går ikke ind for demokrati – ja, jeg går ikke ind for noget og tror ikke, der er nogen præcis mening med noget.” Derfor, siger han, forsøger jeg heller ikke at skubbe nogen specifik agenda”. Men, griner han, spørger du mig om to måneder, så er jeg måske noget andet”.

Oven i sin politiske vækkelse opdagede Mikkel, at hvis der blev stille på hans streams på Twitch, når han spillede Minecraft, hvilket der godt kunne blive, eftersom streams kunne vare fire timer, ville en politisk diskussion, særligt en om kontroversielle emner, vække de unge seere til live. De var meget interesserede i mit syn på verden og vil generelt gerne høre, hvad han, der streamer, mener om ting,” siger han. Det er et nyt, untapped marked for internetpolitik.” Derfor tænkte han også, at et interview med Rasmus Paludan var interessant for fanskaren. Han var meget i børnehøjde og sagde i flere af hans videoer, at man bare kunne skrive, hvis man ville i kontakt – så jeg skrev.” Da han delte Paludan-interviewet på YouTube, blev mange af hans abonnenter sure. De skrev og spurgte, hvorfor jeg ville lægge en video op med en så ekstrem politiker på en kanal, hvor 28.000 unge kommer for at se Minecraft.” Han holder en pause. Jeg tror ikke, jeg kan forsvare det på nogen måde.” Mange tolkede også interviewet som, at Mikkel var enig med Paludan – hvilket, siger Mikkel, han ikke var. Jeg ville ønske, jeg havde haft bedre interviewteknik, men det har jeg ikke – jeg er en amatør. Så jeg lod ham tale ud, fordi ingen andre tillod ham det.”

En Minecraft-youtubers transformation til politisk youtuber for fuld udblæsning kan virke ret bizar. Men Mikkel Vastilas forvandling er et nært eksempel på et større internationalt fænomen: populære gamere, som bruger deres fanskarer online til at skabe et hidtil uudforsket rum for politisk debat i livestreaminger på Twitch og YouTube, hvor gaming og politisk debat flyder sammen i én stream. Forestil dig Clement Kjersgaard spille Counter-Strike, mens han vender regeringens udlændingeudspil. For debatterne ligner ikke dem, man ser på tv – de er live, uredigerede, ofte kaotiske, og gamerne behandler gerne kontroversielle emner, som de unge seere næppe finder andetsteds, og slet ikke i DebattenDR1, men som ikke desto mindre engagerer det oftest mandlige publikum.

Det er i den kontekst, man skal se Mikkels transformation: For en ny generation af stemmeberettigede er YouTube et vigtigt sted at udforske, eksperimentere og blive klogere på verden og de ideologiske strømninger, der former den, og for nogle vil chatten på en politisk Twitch-livestreaming være første gang, de deltager i den offentlige demokratiske debat. Svært at forestille sig? Måske, men det er her, vi er. Så hvad betyder det? Sat på spidsen gør det youtubere, som er berømte for at pløkke modstandere i første person-skydespil, til indflydelsesrige politiske stemmer.

Når YouTube og Twitch (og et væld af onlinefora) er blevet vigtige kamppladser for politisk debat, skyldes det, at unges mediediæt adskiller sig dramatisk fra forældrenes nedarvede vaner: Unge læser færre bøger, holder ikke avis, ser mindre traditionelt tv, men i stedet streamer de på YouTube, hører podcasts og finder størstedelen af deres nyheder på sociale medier. I denne løsrivelse fra gamle traditionelle medier er der opstået en alderskløft i den offentlige samtale, som gør, at en Minecraft-spillende autodidakt politisk Twitch-kommentator kan finde legitimitet hos et ungt publikum. Det fortalte også de danske ungdomspolitikere, jeg interviewede sidste år. En 19-årig fra SF Ungdom, der også har en politisk YouTube-kanal, sagde:

Jeg stoppede med at spille computer, og så begyndte jeg at spille’ YouTube og Twitter og være politisk aktiv der … Det fungerer også som et spil: Du får likes og thumbs up, som giver samme følelse af adrenalin, som når du spiller Counter-Strike.” SFUeren og andre politisk aktive unge fortalte også om konsekvensen ved at amatører med webcams kan blive politiske sandsigere. Udfordringen er,” sagde Anders Storgaard, landsformand i Konservativ Ungdom, at mange politiske youtubere er meget yderligtgående.” Han fortalte, at KU har nogle få medlemmer, der følger alt-right-bevægelsen og ser meget YouTube”. Alt-right er en forkortelse for the alternative right, unge højreorienterede – fra nationalkonservative til nationalister, der oplever politisk korrekthed, ligestilling og indvandring som trussel mod traditionel hvid, kristen identitet. Jakob Mortensen fra Dansk Folkepartis Ungdom så det samme: Dem, der er yngre end jeg, og som kommer på YouTube nu, hvor det er langt mere politisk polariseret, oplever jeg også som mere yderligtgående.”

Bekymringer som disse om radikalisering på YouTube, som også bekymrer eksperter, og en politisering af populære gamer-platforme som Twitch kædes i dag af eksperter sammen med et andet, modsat helt uhyrligt fænomen, som intet har at gøre med politisk debat online: en gamificering af masseskyderier. Ved to terrorangreb i år – i Christchurch i New Zealand i foråret og i Halle i Tyskland sidste måned – livestreamede gerningsmændene, begge unge højreekstreme mænd med rødder i anonyme onlinefora for hvide nationalister, angreb på civile. Et kamera monteret på hovedet livestreamede uhyrlighederne. Halle-terroristen streamede til Twitch, Christchurch-terroristen til Facebook, som nu, for at forhindre terrorangrebs-livestreaminger, træner den kunstige intelligens, som finder og fjerner ulovligt indhold, med skydetræningsoptagelser fra amerikansk politi. Det skal gøre den i stand til at adskille optagelser af et virkeligt masseskyderi og optagelser fra første person-skydespil. Ud over angrebene i Tyskland og New Zealand er højreekstremister også slået til i USA og Norge, hvor en ung mand i august åbnede ild mod en moské uden for Oslo.

De højreekstreme terrorangreb har fulgt samme modus operandi: Inden angrebet uploader den unge et manifest på det onlinefora, vedkommende er krøbet ud fra, for at inspirere forummets brugere til at kopiere den unge – og i disse manifester finder man flere indforståede gamer-referencer. Den 21-årige amerikaner, som i august slog 22 mennesker ihjel i El Paso, gav dette råd til brugerne: Angrib ikke meget beskyttede områder for at opfylde din super soldier COD-fantasi.” COD er forkortelsen for skydespillet Call of Duty. Halle-terroristen skrev, hans mål var at slå Christchurch-terroristens high score” – udtrykket, man siden 1980’erne har brugt om sin bedste score i et arkadespil. Men her altså brugt om det antal levende, virkelige mennesker, man slår ihjel. Terminologien fra gamingverdenen går igen på foraene, når selve voldshandlingerne er ovre.

Efter angrebene debatterer de gerningerne, som om det var skydespil, og giver shooterne pointscorer, alt efter hvor mange de nåede at slå ihjel, før de blev stoppet,” siger Chris Holmsted Larsen fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Her forsker han i, hvordan politisk ekstremisme har udviklet sig i Danmark siden årtusindskiftet. Det er stadig et meget nyt fænomen. Jeg mener, vi står foran en helt ny form for højreekstremisme, som vi nok kun har set konturerne af.”

Clashet mellem gamingmiljøet og den politiske ekstremisme har også fået myndighedernes opmærksomhed. I sidste uge ulovliggjorde New Zealand skydespillet The Shitposter. Her spiller man den 28-årige Christchurch-terrorist, der i marts dræbte 51 mennesker og sårede 49 under fredagsbøn i to moskéer. I spillet løber man rundt og skyder på en skrigende menneskemængde. Spillet fremmer og hylder et hvidt ekstremistisk massemord. Spillets producenter vil forsøge at frame deres arbejde som satire, men dette spil er ikke en joke,” lød pressemeddelelsen.

I Tyskland opfordrede indenrigsministeren efter Halle-angrebet også til større overvågning af landets gamingmiljø. Mange af gerningsmændene og potentielle gerningsmænd kommer fra gamermiljøet,” sagde han. Dette provokerede de mange millioner tyske gamere, som følte sig sat i bås med en morder. Et billede af Adolf Hitler med virtual reality-briller på blev delt med teksten: Denne unge mand blev også radikaliseret i gamermiljøet.” En anden tweetede: Minecraft radikaliserede mig, jeg løber rundt og placerer firkantede blokke i mine naboers haver.” Rezo, en tysk YouTube-stjerne, satte i en klumme i Die Zeit ord på vreden: Ministeren talte om farligheden ved gamere – ikke farligheden ved fortabte sjæle i alt-right-meme-hære eller på højreekstreme Discord-servere”. (Discord er anden gamerplatform, som også er populær blandt hvide nationalister). Rezos holdning var klar: fordi én tysk terrorist er gamer, er alle gamere ikke terrorister. Men når gaming ikke forklarer, hvorfor unge mænd slår ihjel, hvad er forklaringen så?

STREAMSådan ser det ud, når Mikkel livestreamer sig selv på Twitch, mens han spiller Minecraft. Ude til højre, skjult på dette billede, er en chat, hvor seerne kan skrive med hinanden og med gameren. Skærmbillede: Mikkelwolf, Twitch.tv

Siden 1990’erne, hvor første person-skydespil som Doom og Wolfenstein udkom, har en tilbagevendende debat været: Kan det at slå ihjel i et spil få et ungt menneske til at slå ihjel i virkeligheden? Efter mange års forskning er konsensus i dag, at der ingen forbindelse er. At bananspisning får en til at begå selvmord, er omtrent lige så konklusivt,” har en amerikansk forsker sagt til The New York Times. Bogstaveligt talt. Tallene er omtrent de samme.”

Alligevel har gaming-forklaringen igen cirkuleret i Tyskland og USA efter angrebene. Ifølge en amerikansk ekspert kan det bunde i, at når en majoritetsperson, som tyskeren i Halle, slår ihjel, må der være andre faktorer i spil. Når så en minoritetsperson begår grufulde gerninger, så tillægger majoriteten – eksempelvis den tyske befolkning – sjældent gerningsmanden en ekstern påvirkning som gaming. Personens gerning passer med en stereotyp opfattelse af minoriteten – og det er forklaring nok. En amerikansk undersøgelse eksemplificerer dette. Man analyserede knap 7.000 nyhedshistorier om masseskyderier og fandt, at videospil” optræder otte gange oftere, når en gerningsmand er hvid, end når gerningsmanden er sort. Til trods for at gaming er lige så populært blandt sorte og hvide amerikanere.

Desuden er der dette faktum: De fleste gamere er unge mænd, og de, der har begået dette års massedrab, er alle unge mænd – så der vil uundgåeligt være et naturligt, men tilfældigt overlap, mener eksperter. Alligevel kan gaming ikke helt frifindes. I en klumme i The New York Times skrev Megan Condis, forsker i gaming og selv gamer, i foråret, at højreekstreme ikke venter på, at unge mænd kommer til dem. I stedet”, skriver Condis, iscenesætter [højreekstreme] umiddelbart afslappede samtaler om race- og identitetsspørgsmål i fora, hvor mange utilfredse, sårbare hvide mænd har en tendens til at hænge ud.” Og ja, det er gamingmiljøer, hun taler om her. De, der viser interesse for hvide nationalistiske talepunkter eller udtrykker frustration over højreekstremisternes ideologiske modstandere som feminister, antiracistiske aktivister og social retfærdigheds-krigere’, eskorteres herefter gennem en tragt af tiltagende racistisk retorik designet til at normalisere tilstedeværelsen af hvidt overherredømme-ideologi og dens habengut gennem grænseoverskridende humor og memes.” Med andre ord kan gamingmiljøer ifølge Megan Condis være velegnet grobund for ekstremisme og potentielle voldshandlinger.

Amerikaneren Christian Picciolini har været gennem den analoge udgave af en sådan radikaliserings-tragt. Som 14-årig blev han rekrutteret ind i en nynazistisk skinhead-gruppe i en back alley i 1980’ernes Chicago. I sidste uge besøgte den i dag 46-årige Picciolini Danmark i forbindelse med konferencen Den nye ekstremisme på kunstmuseet Arken. I slut-1990’erne lagde Picciolini hadet bag sig, og for nogle år siden stiftede han Free Radical Project – en netværk, som hjælper mennesker med at løsrive sig fra hadefulde voldelige ideologier. I dag, fortæller han mig, ser han, hvordan back alleyen fra hans ungdom er genopstået i nutidens gamermiljø. Selvfølgelig er det ikke spillene, der radikaliserer. Men det er spil som Call of Duty, Minecraft, Roblox og Fortnite, unge kan rekrutteres fra. Hvis ti mennesker spiller Call of Duty, kan én skrive n-ordet, og mens nogle vil ignorere det, kan der være en nervøs 15-årig, som griner af det – og han inviteres ind i et nyt spil.” Herfra er det ned i kaninhullet, hvis han går med dem ind på ekstremistiske fora. Unge i ethvert miljø, hvor nogle føler sig marginaliseret, bruger meget tid online og ikke har tætte forbindelser til omverdenen, kan radikaliseres.” Nogle gange kræver det bare, siger Picciolini, at livet online kan tilbyde mere end livet offline.

TERRORI midten ses Christian Picciolini ved et møde i Capitol Hill i Washington, D.C., i september. Mødet handlede om stigningen i hvid nationalistisk terrorisme i USA – en debat, som Picciolini er blevet en af landets mest toneangivende stemmer i. Foto: Anna Moneymaker, The New York Times

Da Brian Ikast Sørensen rundede 40.000 abonnenter på sin YouTube-kanal, BrianFromDenmark, slog det ham: Unge mennesker lyttede til, hvad jeg sagde.” Brian er 38 år, og i sine Twitch-streams, hvor han spiller Minecraft, taler han også politik med seerne. 142.000 unge danskere abonnerer på hans kanal, og hans videoer er blevet set 47 millioner gange. Før fjollede jeg bare, pruttede, bøvsede og sagde åndssvage ting.” I dag er det anderledes. Politisk er Brian all over the place”, siger han. Nogle steder er jeg superkonservativ, andre steder supersocialistisk.”

I dag, før han åbner en debat midt i et spil Minecraft, vejer han stemningen i chatten, siger han. Jeg synes, jeg er mig mit ansvar bevidst, og gør mig umage med at opfordre dem, der lytter til mig, til at være kildekritiske og kritisere og undersøge alting selv. Hvis jeg får kørt et eller andet af, siger jeg: Hallo, gutter, I er nødt til at teste mig.’” Brian er opmærksom på, at unge vil søge mod ekstremerne for det fællesskab, de er så desperate efter,” og mener selv, han gennem sine politiske streams lærer unge at være kritiske over for alt, de hører online – for de vil uundgåeligt høre meget. Hans mål er at bevidstgøre – ikke at radikalisere. Hvis der er noget, jeg ikke ønsker, er det, at der om ti år er en gut, som sprænger noget i luften og citerer mig,” siger Brian med reference til Christchurch-terroristen, der nævnte PewDiePie, en svensk youtuber, i sin livestream.

Og det er selve spørgsmålet: Hvad er risikoen for, at yderligtgående politiske videoer og streams som eksempelvis dem, Mikkel Vastila laver, kan radikalisere unge? Mikkel tøver ikke med at svare: Det tror jeg helt sikkert, de kan,” siger han. Mange bliver radikaliseret af internetpolitik generelt.” Og i og med at Twitch, oprindeligt en gamerplatform, er blevet et sted for politiske diskussioner, så gælder det også gamere, som – med Mikkel Vastilas ord – bliver eksponeret for alt muligt, det kan blive meget konspiratorisk”.

Så hvordan kan jeg aktivt støtte det, tænker du måske, men det forudsætter, man ser radikal’ som noget skidt – det synes jeg ikke.” Tværtimod. For Mikkel Vastila er de radikale synspunkter det eneste, der er værd at diskutere, siger han: Jeg debatterer kun med mennesker, som er radikale i alle mulige retninger. Der ikke noget værre end at høre en socialdemokrat eller venstremand tale om at justere det offentlige forbrug med nogle procentpoint. Det er pissekedeligt.” Og så er diskussionen, siger han: Er det et problem, at almindelige mennesker taler om politik, og at ikke kun traditionelle medier får lov at bestemme, hvad der skal diskuteres?” Det handler, i bund og grund, om retten til at ytre sig, mener han.

Fakta. For 10 år siden var 10 procent af danske 11-19-årige kun i virtuel kontakt med venner. I 2013 var andelen steget til 15 procent – og i 2017 var andelen igen steget: 23 procent mellem 11 og 19 år svarede, at de kun er i virtuel kontakt med venner. Spørger man kun 15-årige, har 30 procent udelukkende virtuel kontakt med venner.
Kilde: VIVE.


Når det altså ikke er spillene i sig selv, som radikaliserer unge, men snarere den online sfære, unge bevæger sig i, heriblandt gamingmiljøer, hvor ekstremister har opdaget, man kan rekruttere letpåvirkelige unge fra, mener flere eksperter og lovgivere, at platforme som YouTube, Twitch og Facebook skal slå hårdere ned på hate speech, racisme og spredning af voldelige ideologier. Men det mener Mikkel Vastila vil have den stik modsatte effekt.

Fjerner man ekstreme holdninger fra den offentlige samtale, fordi det gider vi ikke se på’, i stedet for at møde holdningerne med modargumenter, skaber man de undergrundsmiljøer, hvor ekstremister frit spreder idéer og rekrutterer fra.”

Men denne insisteren på at diskutere ekstreme synspunkter har også konsekvenser, erkender han. For hold kæft, hvor er der mange trolls, som unødigt skubber til grænserne.” Men hellere skubbe grænser i Mikkels Twitch-stream end på højreekstreme fora, mener han. For dér vil trollen være uimodsagt. Jeg forsøger at gå kritisk til alle, der vil debattere.” Uanset hvor ekstreme de end er.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: