Der er ærgerlige skilsmisser, der er meget grimme skilsmisser – og så er der Johnny Depp og Amber Heard. De to skuespillere, som blev skilt i 2017, ligger lige nu i juridisk brydekamp, fordi Depp har sagsøgt Heard for 50 millioner dollars, efter hun i en klumme i The Washington Post antydede, at han slog hende.

Gjorde han det? Under retssagen er der kommet vilde historier frem. Hun siger, at han har banket hende og trukket hende gennem knust glas. Han siger, hun var lige så voldelig og i øvrigt utro med Elon Musk. Der er lydoptagelser, hvor hun indrømmer at have slået ham. Fotos af kokain i hjemmet og blodspor på gulvet. Og så har nogen lagt en lort i Johnny Depps seng – han siger, det var hende, hun siger, at det var hendes hund.

Retssagen mellem Depp og Heard er ikke afgjort endnu. Det er til gengæld en beslægtet retssag, som har startet en medielavine med kurs mod Johnny Depps og Amber Heards kommende blockbusterfilm. I begyndelsen af november afgjorde en britisk domstol nemlig, at avisen The Sun var i sin gode ret, da den i 2018 kaldte Johnny Depp en wife-beater – altså hustrumishandler – i en artikel om hans kommende film i Harry Potter-universet, Fantastiske skabninger 3. Det var Depp, som havde sagsøgt avisen for injurier. Men nu har retssagen resulteret i, at den verdensberømte skuespiller har måttet forlade filmen, hvilket har udløst en bølge af fan-raseri, herunder mod hans danske afløser, Mads Mikkelsen.

Forleden fik vi en mail fra et Zetland-medlem. “Er det for pinligt … at ønske sig en artikel om Johnny Depp og ekskonen?”, blev der spurgt. Og nej, det er overhovedet ikke pinligt. For sagen om Johnny Depp og Amber Heard er meget større end en nyfigen sladderhistorie. På ganske kort tid er konflikten mellem de to tidligere ægtefæller eksploderet til et offentligt anliggende med shitstorme og konsekvenser, der kan mærkes helt ind i hjertet af den største pengemaskine i filmverdenen.

For bag de slibrige detaljer gemmer der sig et komplekst netværk af strukturer, som viser, hvordan moderne kommunikationsteknologi påvirker vores samfund, og hvorfor svinedyre Hollywood-produktioner i øjeblikket balancerer på en knivsæg af beslutninger, der i sidste ende handler om moral.

Lad os lige ridse balladen op: Umiddelbart efter kendelsen i sagen om The Sun, annoncerede filmselskabet Warner, som står bag Fantastiske skabninger-serien, at man havde bedt Depp om at trække sig fra sin rolle som den onde troldmand Grindelwald. Johnny Depp indvilgede i at trække sig, men kaldte kendelsen “hovedrystende” og erklærede, at han ville kæmpe videre for at rense sit navn.

Det bliver op ad bakke. Depp var 1990’ernes mest ikoniske hjerteknuser, en respekteret kunstner og i 2010 den højest betalte skuespiller i Hollywood. Men hans superstjernestatus, som i forvejen havde fået et par skår i løbet af et årti med pengeproblemer og forskellige former for misbrug, virker nu endegyldigt smadret. Hustrumishandler-etiketten klæber, og nu har en domstol endda sagt god for den. Depp har angivelig ingen kommende film i kalenderen, og adskillige medier har dømt ham død og borte i Hollywood. Som britiske The Telegraph formulerede det: “Johnny Depps karriere er forbi.”

Men det var der flere meninger om. Warners beslutning om at droppe Depp fik en shitstorm af ret vilde dimensioner til at rejse sig, og den var rettet mod filmfilmselskabet såvel som ekskonen Amber Heard. Som lektor Mads Kæmsgaard Eberholst fra Center for Nyhedsforskning på RUC siger: “Det kom nok lidt som en overraskelse for filmselskabet, at hans fanbase var så dedikeret.” Fans, der samler sig i troldehære for og imod bestemte film eller skuespillere, er et særligt fænomen, som kaldes toxic fandom, altså giftig fankultur, og som i de seneste år er trængt ind i den offentlige samtale om underholdningskulturen.

I tilfældet Johnny Depp var rigtig mange klar til at melde sig under fanerne. Kun en uge efter hans exit fra Fantastiske skabninger havde 1,5 millioner internetbrugere skrevet under på, at Amber Heard skulle fyres fra Aquaman 2, en anden Warner-filmfranchise. Og kort efter vendte bølgen sig mod et nyt mål, nemlig den danske skuespiller Mads Mikkelsen, som overtog Depps rolle i troldmandsfilmen.

Under hashtags som #JohnnyDeppIsMyGrindelwald, #JusticeForJohnnyDepp, #BoycottWarnerBrothers og #Boycottfantasticbeasts regnede det med vrede tweets: “Jeg vil ALDRIG se den, noget med den skuepiller i eller noget, som er lavet af WB, igen, og det vil mine børn heller ikke, jeg håber virkelig, at den tjener nul pund, og at WB går konkurs,” lød et tweet. “Kan ikke engang se Aquaman. Hader Amber Heards ansigt,” lød et andet. Nej, det er ikke særlig konstruktivt, når fans bliver giftige.

Hvis du sidder med en fornemmelse af, at det her lyder som en sag, der er vokset helt ud af proportioner, så har du faktisk fat i noget væsentligt. For det, som gør sagen om Johnny Depp så bemærkelsesværdig, er dels voldsomheden, dels tempoet, sagen foldede sig ud i. Det eksplosive forløb fortæller noget væsentligt om, hvordan vores samfund udvikler sig i disse år, mener Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC.

“Det her er et eksempel på, hvordan vores teknologi i form af sociale medier skaber en acceleration i processer overalt i samfundet, og hvordan det medfører en radikalisering,” siger han. Og lige for at have det på det rene: Når Mads Kæmsgaard Eberholst taler om ‘radikalisering’, så har det ikke noget at gøre med politik eller religion. Det handler om de meget kraftige – nogen ville sige ekstreme – reaktioner, sagen udløste både hos filmselskabet Warner og blandt de vrede Depp-fans.

Kendte, der falder i unåde, og utilfredse fans er ikke noget nyt i sig selv, men tidligere ville processerne være foregået i et nogenlunde roligt tempo. Før internettet og sociale medier ville Warner i højere grad have kunnet styre, hvilke dele af historien om Depp der landede i de traditionelle medier. I dag kommer nyheder og reaktioner fra en myriade af kilder og platforme. Det medfører et behov for at handle hurtigt. “Og hver gang vi kommer højere op i tempo, så bliver alt også mere radikalt,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst. “Og den radikaliserede udgave af et fænomen er typisk det, der fortrænger de andre.”

For Warners vedkommende bestod den hurtige – og radikale – reaktion ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst i et forsøg på at fjerne problemet, inden det for alvor opstod. Altså at lukke ned for Depp, før hans plettede image smittede af på Fantastiske skabninger 3 – også selv om kendelsen ret beset ikke handler om, hvorvidt Depp er hustrumishandler, men blot om man må skrive, at han er det. Beslutningen kom ifølge The Hollywood Reporter også som en overraskelse for det filmhold, som lige nu er i gang med optagelserne til Fantastiske skabninger 3 i London.

Det har ikke været gratis for Warner at bede Depp om at gå: Som mange andre store stjerner havde skuespilleren en såkaldt pay-or-play-kontrakt, som sikrer ham fuld betaling uanset hvad. Men for et filmselskab som Warner er det prisen værd, hvis man kan minimere risikoen for shitstorms, dårlig PR og problemer omkring en produktion.

“Filmbranchen er en højrisikobranche,” siger Eva Novrup Redvall, lektor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet. “Man har den her talemåde, der hedder nobody knows. Altså at det er utrolig svært at regne ud, hvornår en film bliver en succes.” Og succes – eller i det mindste et ikke-flop – er ret afgørende. For produktionsomkostningerne ved film i Fantastiske skabninger-ligaen er enorme. Film nummer 2 i serien kostede omkring 200 millioner dollars, altså cirka 1,2 milliarder kroner, hvilket er normalt (altså Hollywood-normalt. De dyreste danske spillefilm koster omkring 50 millioner kroner) for moderne blockbusters. Og det er vel at mærke uden de trecifrede millionbeløb, der bruges på markedsføring.

Budgetterne er så store, at en film, der flopper, kan ruinere et filmstudie. Skrækeksemplet er Disneys tegneseriefilmatisering John Carter fra 2012, som med et budget på omkring 300 millioner dollars ganske enkelt var for dyr til at kunne tjene penge. Den blev en økonomisk katastrofe for Disney, hvis daværende bestyrelsesformand måtte gå af på grund af tabet.

Derfor, forklarer Eva Novrup Redvall, har man ved de dyre produktioner fra de store selskaber typisk en række strategier for at minimere risikoen for tab. “Man forsøger tit at satse på sikre kort,” siger hun. Det kan for eksempel være i form af franchises, nye versioner af film, folk allerede kender, eller at tænke i det, man kalder stjernesystemet: Hvor skuespillere, der tidligere har vist sig at være bankable – altså kunne tjene penge til en film – bliver hyret igen og igen. “Men hvis stjerner, som tidligere har været bankable, pludselig udgør en risiko, må filmselskabet naturligvis overveje, om man tør satse på dem eller ej,” siger Eva Novrup Redvall. “Og der lader mange til at være mere forsigtige i det værdipolitiske landskab, vi står i nu.”

Det Hollywood, vi ser i dag, er synligt mærket af MeToo-bevægelsen. Det var her, det hele begyndte i 2017 med anklagerne mod topproduceren Harvey Weinstein, som senere blev dømt for seksuelle overgreb. Weinsteins brutale adfærd var velkendt og gik år tilbage, og MeToo blev i høj grad et opgør med en industri, der havde ladet stå til.

“Der er ingen tvivl om, at underholdningsindustrien over en bred kam har lært sin lektie af MeToo,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst og nævner skuespilleren Kevin Spacey, som også blev centrum i en MeToo-skandale og fjernet fra flere film- og tv-projekter – men først efter noget tid. “Der har man indset, at det nok ikke var den smarteste måde at gøre tingene på. Så nu hedder det rettidig omhu,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

For i den kultur, der hersker omkring kendte i dag, fylder privatliv og personlighed mindst lige så meget som deres faglige præstationer. I en tid, hvor opmærksomheden omkring krænkende adfærd er høj, er tidsåndens tolerance lav over for anklager som dem, Johnny Depp står over for. Også her spiller det forhøjede tempo, som Mads Kæmsgaard Eberholst taler om, ind: Ingen kender sandheden om, hvad der foregik i Depps og Heards millionvilla. Men det er den radikale udgave af historien, vi forholder os til – en overskrift, der kalder Depp hustrumishandler, for eksempel – og som udløser tilsvarende stærke reaktioner.

Vi ved naturligvis ikke, hvad der præcis er blevet sagt i toppen af Warners organisation forud for beslutningen om at stryge Depp fra rulleteksterne. Men vi kan roligt gå ud fra, at man har haft kommercielle interesser for øje. Ikke mindst i et år, hvor det amerikanske biografmarked har blødt milliarder i tabt indtjening på grund af pandemien, og mange store produktioner er udskudt af samme grund. I krydspresset mellem enorme økonomiske satsninger, stor mediebevågenhed og en MeToo-tidsånd har man truffet et valg, som holdt sig på den gode side af samfundsmoral og meningsdannere. Der er bare det, som Mads Kæmsgaard Eberholst siger, at “moral jo aldrig er sort-hvid”.

Depps fans har stadfæstet den moralske dom til fordel for Depp, og nu skyder de på Heard under hashtags som #AmberHeardLies og #BoycottAquaman. Den skæbne, man prøvede at få Fantastiske skabninger til at undvige, har nu ramt Aquaman og alt, hvad Amber Heard rører ved i en rum tid – rigtige fans glemmer nemlig sent. Et tweet fra en Depp-fan siger på sin vis det hele: “Vi vil ikke glemme. I valgte en forstyrret, løgnagtig misbruger og straffede et offer for hendes voldelige angreb. HUN SKODDEDE EN CIGARET I HANS ANSIGT.” Og samtidig er Fantastiske skabninger jo altså også faldet i unåde hos en del af kernepublikummet, der hader tanken om en film uden Depp som ligbleg troldmand.

Det er tvivlsomt, om fan-protesterne får nogen direkte effekt. De tunge politiske meningsdannere, hvis sympatier lige ny svinger i retning af MeToo, har mere vægt hos en filmgigant som Warner end en nok så stærk fanbase. Uanset om Johnny Depp vinder retssagen mod Amber Heard og i juridisk forstand får renset sit navn, er det svært at se filmselskabet lukke ham ind i troldmands-franchisens varme igen. Og også lidt svært at se stjernekarrieren genetableret i det hele taget. Måske er det bedste bud for manden, som engang var Hollywoods stærkeste kort, at støtte sig til et citat fra troldmanden Grindelwald – den rolle, han nu er blevet fjernet fra: “The disapproval of cowards is praise to the brave” – kujoners foragt er en hyldest til de modige.