Du skal nu til at læse en historie fra den digitale avis Zetland.
Du har adgang til artiklen, fordi Emma Martiny har delt den med dig – det kan alle medlemmer af Zetland nemlig.

signature

Hvordan en bølge af lyserød viser et samfund i forandring

EPIDEMIDen lyserøde farve har bredt sig fra Barbie og børneværelser til ... alt. Fotocollage: Mie Brinkmann / Zetland / Naked

Derfor skal du læse denne historie

Både millennial-generationen, feministerne og maskuline ikoner har taget den før så forkætrede lillepigefarve lyserød til sig og fyldt den med nye betydninger. Fortæller tidens største modefarve i virkeligheden om et samfund, hvor kønsidentitet og kønsroller er under kraftig forandring?

På Kolding Sygehus’ akutafdeling er alting nyt. Fra bygningen selv, der blev taget i brug i november sidste år, til svingdørene, der fører ind til receptionen; det første rum, syge og tilskadekomne akutpatienter bliver modtaget i, når de ankommer med alt fra brækkede håndled til tarmslyng.

Receptionen på akutafdelingen er præget af to ting: travlhed – og lyserød.

Væggene er lyserøde, skranken er lyserød, og dørene til toiletterne er lyserøde. Dét er også nyt, i mere end én forstand. Nyt, fordi den lyserøde farvepalet er del af den udsmykning, som billedkunstneren Kirstine Roepstorff, der er født og opvokset i Kolding, har skabt særligt til det nyopførte sygehus.

Og nyt, fordi det jo er lidt udfordrende i forhold til, hvordan man ellers gør det,” som Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør på Kolding Sygehus, siger.

Den lyserøde går rigtig meget igen i vores akutmodtagelse. Og nogen vil måske sige, at den går for meget igen. Men sådan er det jo med kunst. Det skal jo provokere en anelse. Og det med at forstyrre og disrupte, det er jo så moderne nu,” siger hun og forklarer, hvordan kunstner Kirstine Roepstorff har arbejdet bevidst med at bruge farver, der kan have en gavnlig effekt på det hektiske miljø i akutmodtagelsen.

Blide nuancer af lyserød siges at virke beroligende, og oprindelig foreslog kunstneren faktisk en mere griselyserød farve”, siger Helle Adolfsen.

Men der sagde vi: Den går simpelthen ikke, Kirstine! Du må lave den rosa!”.”

Rosa blev det. Og på den måde blev Kolding Sygehus’ akutmodtagelse en lille brik i en stor forandring, der lige nu er ved at ske med et af de mest fastlåste, politiserede og normativt betydningsbærende tegn i den vestlige kulturkreds: farven lyserød.

BUZZDet er ikke længere forbeholdt legetøj at være lyserødt. Farven er tidens hotteste. Fotocollage: Mie Brinkmann / Zetland

Farver er ikke bare kulør. Farver er symboler. Farver kommunikerer og signalerer, og ingen farve har så stærk og entydig en signalværdi som lyserød.

Sort er sorg – men også cool, oprørsk, konform, klassisk og rock and roll. Rød er kærlighed, men også raseri, blod og socialisme. Grøn er natur, men også misundelse og konservatisme. Blå er maskulin, men også frihed, fred, tristesse, FN-soldater og blue collar workers.

Lyserød er – piget. Ikke bare feminin, men decideret tøset.

Lyserød er en markør for den mest gnidningsløse, mindst offensive, barnligste form af vores forestillinger om kvindelighed. Lyserød er Barbie og babydukker, ballerinaers strutskørter, læbestift, der ikke sætter farlige spor. Lyserød er seksuel, men det er en umoden, underdanig seksualitet. Lyserød er happy-go-lucky, sød, fjollet, naiv, dum.

Og af samme årsager har lyserød været lagt for had i årevis. Ud over modens små udsving, som de pastelglade 1980’ere, så har lyserød været et stort, sociokulturelt no-go.

Både for de mange mænd, der bevidst eller ubevidst har skyet farvens stærke feminine konnotationer, og for de mange kvinder, der ikke abonnerer på den lyserøde definition af kvindelighed. I feministiske kredse har det – igen af samme årsager – ligefrem været en udtalt agenda at gøre oprør mod børnetøjsafdelingernes lyserød/lyseblå kønsdikotomi.

Ét sted er farvens symbolværdi dog blevet tillagt flere nuancer: i LGBT-miljøet, hvor den opadvendte lyserøde trekant blev indført som symbol på kampen for homoseksuelles rettigheder i slutningen af 1970’erne.

Her trak man desuden på en anden, meget direkte reference til undertrykkelsen af seksuelle minoriteter: I de nazistiske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig fik homoseksuelle mænd et mærke i form af en nedadvendt lyserød trekant sat på deres fangedragt.

Men som LGBT-symbol er den lyserøde trekant efterhånden gledet i baggrunden for regnbueflaget.

Og bortset fra denne ene vigtige undtagelse har lyserød været farveskalaens svar på Paris Hilton: den, som alle vidste, fandtes, men ingen af the cool kids eller folk med noget mellem ørerne orkede, og hvis eneste bidrag til samtalen var et tuttenuttet pip: Yeah. That’s hot.

Men der er sket noget med lyserød. Og det er sket i takt med, at køn, kønsroller og kønsidentitet er blevet en bredere kulturel diskussion med flere forskellige stemmer og indgange, end den var for bare ti år siden.

Det mest tydelige udtryk for det var den 21. januar i år, da millioner af mennesker samledes over hele verden – fra Washington til Antarktis – i Women’s March-demonstrationer for en række menneskerettighedsproblemstillinger, herunder kvinders rettigheder, LGBT-rettigheder, racelighed med mere.

I USA, hvor demonstrationerne udsprang, var der især en genstand, der blev ikonisk for den politiske markering: De pink pussyhats, strikkede huer med katteører, der var en henvisning til den nyindsatte præsident Trumps skamløst misogyne udtalelse om kvinder: Grab em by the pussy”.

Pussy grabs back”, var svaret fra demonstranterne, på skilte og bannere hvor pussy-huernes pink kulør gik igen og igen.

Pludselig var den lyserøde farve ikke længere underdanig. Den var en styrke. Ikke på trods af sin symbolske betydning, men på grund af den. Den var et udsagn om ikke at undervurdere kvinder. En udfordring af det blik, der ser det kvindelige, helt ned i den mest arketypiske form af begrebet, som svaghed.

Den lyserøde farve blev løst af sin entydighed og åbnet op for et spektrum af betydninger, den ikke tidligere har haft adgang til.

UNIFORMDe pink pussyhats holdt ørerne varme og protesterne i kog ved Women's March 21. januar 2017. Fotocollage: Mie Brinkmann / Zetland

Pussy-huernes pink nuance er den stærkeste politiske markering af det skift. Men det er ikke hele historien om den lyserøde farves genfødsel som det, en række medier og det, man kan kalde æstetiske meningsdannere, ser som den definerende farve i tiden netop nu.

Faktisk er det især en anden udgave af lyserød – en mere afdæmpet, blegere, mere grålig tone, der lige nu fylder så meget i mediebilledet, populærkulturen, sports- og modeverdenen og helt ind i det offentlige rums etablerede institutioner (som for eksempel receptionen på en akutafdeling i det midtjyske), at den ikke er til at ignorere, når man først én gang har fået tanken, at der da er meget mere lyserødt derude, end der plejede at være.

Ifølge New York Magazine begyndte det helt tilbage i 2007, hvor modebrandet Acne lancerede poser i en kølig tyggegummilyserød, der for den tid var helt og aldeles uaktuel – og derfor rimeligt genial i modens særlige indre kredsløb af inde og ude.

Smarte svenske Acne gav lidt kant til den lyserøde. Og lige så stille begyndte den at dukke frem andre steder i den mere modige del af kulturlivet.

En fotomodel med lyserødt hår til London Fashion Week i 2011. Det lyserøde pragthotel i filminstruktør og farvevirtuos Wes Andersons The Grand Budapest Hotel i 2014. Lyserød-prægede musikvideoer fra popstjernerne Justin Bieber og Nicki Minaj. Den sort/pink 80’er-retro skrifttype på forsiden af fjerdebølgefeminist-ikonet Lena Dumhams bog Not That Kind of Girl.

Bonusinfo: Nicki Minaj fik sit gennembrud i 2010 med albummet Pink Friday – et tvetydigt lyserødt univers af Barbie-referencer, eksplicit seksualitet, sukkerpop og hardcore rap.

Og så naturligvis de visuelt orienterede sociale medier Instagram, Tumblr og Pinterest, hvor den unge brugerskare tog de matte lyserøde nuancer til sig. I en grad, så mode- og livsstilsskribenten Véronique Hyland fra New York Magazine-bloggen The Cut i 2016 gav den nye lyserøde” det navn, der definerede dens status som tidsfænomen: Millenial Pink. Opkaldt efter de 20-30-årige, som ifølge Véronique Hyland ikke kunne få nok af den:

En kohorte, der er opdraget til ikke at stole på pink, er gået kontra og har omfavnet en mudret, nedtonet version af farven,” skrev hun under overskriften Is there Some Reason Millenial Women Love This Color?”.

Det er en ironisk pink, pink uden den sukkersøde nuttethed. Det er en ikke-farve, der ikke vil forpligte sig, hvis semi-grimhed er beviset for dens sofistikerethed.”

Millennial pink har fået fodfæste på grund af dens evne til at definere en hel generation med sin perfekte balance mellem det seriøse og det frivole,” skriver forbrugs- og livsstilsbloggen The Strategist, hvor man har støvet Amazon igennem for ting og sager i præcis den millennial-lyserøde nuance (et toiletsæde for eksempel). Eller en blokfløjte.

Listen over lyserødt livsstilsgrej er ren anskuelsesundervisning i, hvordan farven, der i årevis har været henvist til børneværelset, er blevet ekstremt bredt anvendelig. Den er ligefrem blevet en ny neutral”, som det australske boligmagasin Domain udtrykker det.

Og det endelige ridderslag som tidens store farvefænomen kom, da det amerikanske farvekonsulentfirma Pantone, som hvert år udnævner en årets farve’, valgte Rose Quartz – et andet navn for den afdæmpede lyserøde – til farven for 2016, sammen med en lige så blid version af lyseblå kaldet Serenity.

Valget af netop dette farvepar hang ifølge Pantone tæt sammen med samfundsmæssige bevægelser hen imod en flydende og ligestillet kønsopfattelse”.

PIFTNogle genstande bliver mere suggestive end andre i den blide millennial-lyserøde nuance. Fotocollage: Mie Brinkmann / Zetland

Til trods for det fluffy pr-sprog så rammer Pantone sagens kerne: For køn er stadig nøgleordet for lyserød. Bare ikke på den måde, det plejede at være.

Bevægelsen ser sådan her ud: Lyserød er gået fra at være symbol på en absolut binær kønsopfattelse og dertilhørende kønsroller til at stå for en flydende, diskursiv og i nogle tilfælde ligefrem subversiv tilgang til kønsidentitet.

Vi ser det i pussy-hattene og i fjerdebølgefeministernes omfavnelse af farven. Og vi ser det i forhold til de mænd, der traditionelt har holdt sig på afstand af lyserød – højst en skjorte eller et slips måske – men som for flere og fleres vedkommende ser ud til at have givet slip på deres forbehold.

Der hvor jeg virkelig kunne se, at der var sket noget med lyserød, var da det dukkede op i herrekollektionerne. Da drengene begyndte at gå med det,” siger Louise Lyngbo Pedersen, grafisk designer og ansvarlig for den visuelle linje hos sneakersbutikken Naked, der har to butikker i København og netop har åbnet en i Aarhus.

Louise Lyngbo Pedersen er mangeårig personlig fan af lyserød og har gjort farven til Naked-brandets signatur. Fra poser og butiksindretning til promotion-billeder af de kvindesneakers, Naked sælger til købere over hele verden via deres webshop – med lyserød navigationsmenu.

Nakeds brug af lyserød er en bevidst strategi om at bruge farvens kønnede konnotationer som den ultimative pigefarve’ til at signalere, at det er kvinder, butikken sælger sneakers til.

Men samtidig ser Louise Lyngbo Pedersen, hvordan hendes mandlige kollegaer, der tilhører netop millennial-generationen, har taget farven til sig.

Størstedelen af de drenge, der arbejder her, kunne sagtens finde på at tage en lyserød hoodie på,” siger hun. Det kunne de ikke for ti år siden. Men der er så meget køn, så meget politik og så meget kultur i den farve, at det bliver et statement, når man pludselig tager den på en i ny sammenhæng.”

HØJE KNÆReal Madrids stjerner i pink forrige år visker den sidste rest af tuttenuttethed ud af farven. Fotocollage: Mie Brinkmann / Zetland

En sådan ny sammenhæng er mandekroppen. Og ikke kun hos modebevidste fyre fra street-fashion-miljøet i København K, der er del af en generation, for hvem det ikke giver mening at tænke køn så rigidt og normativt, at der skal overholdes en farvekode.

Tag bare fodbold, en af maskulinitetens ikoniske arenaer. Her er der dukket en god håndfuld lyserøde spillertrøjer op på det seneste, for eksempel hos den spanske topklub Real Madrid, hvis udebanetrøje for sæsonen 2014-2015 var nærmest Barbie-pink. Og deres italienske kolleger i Juventus, som fik babylyserøde udebanetrøjer til sæsonen 2015-2016.

Det er et tegn på modens magt, men også på, at tidens gradvise omjusteringer i samfundets kønsstereotypier trænger ind i bredere funderede mandefællesskaber på tværs af aldersgrupper og sociokulturelle tilhørsforhold: Vi spiller i pink – hvad er problemet?

Juventus-trøjen var ligefrem så on trend, at den SoMe-bevidste popstjerne Drake slet ikke kunne holde op med at lægge billeder af sig selv på Instagram iført et eksemplar af Juve-trøjen sidste sommer.

Bonusinfo: Den sicilianske fodboldklub Palermo har også lyserød som klubfarve. Det har ikke noget med millennials at gøre. Det har de altid gjort.

Eller tag den mandlige midtlivskrise, som blev breaking news i sidste uge, da Brad Pitt optrådte i et interview med tilhørende meget lyserød fotoserie i magasinet GQ.

Den 53-årige Hollywood-stjerne fortalte verden, at alt, hvad der gik galt mellem ham og ekskonen Angelina Jolie, skyldtes ham og hans svagheder – alkohol og traditionelle maskulinitetsidealer. Nu kigger det rundsmadrede maskuline ikon Pitt indad – og taler højt om, hvad han ser.

Inde under den hysteriske styling (Pitt drikker matcha-te og er begyndt at lave sin egen keramik) er det faktisk en vedkommende historie om den moderne mand. Og skal man tro artiklens billedside, foregår hans indre rejse iført luksus-designertøj, herunder et mørkrosa top til tå-sæt af sweater, bukser og sko fra Bottega Veneta til en samlet sum af 20.000 kroner.

STREET"Så snart vi har en lyserød sko, ryger den med det samme", siger Louise Lyngbo Pedersen fra sneakersbutikken Naked. Fotocollage: Mie Brinkmann / Zetland / Naked

Lyserøde Pitt, Juventus-trøjen og sneakers-drengene med de lyserøde hoodies fortæller hver sin lille del af den store historie om, hvordan vores samfunds traditionelle dogmer om køn og kønsroller er under forandring.

Læg dertil Pussy-hattenes politiske bevægelse, den nye feminisme, millennial’ernes intense dyrkning af deres blide lyserøde yndlingsfarve og akutmodtagelsen på Kolding Sygehus. Så danner der sig et billede af, hvor mange betydninger den engang så entydige lyserøde har i dag, og hvorfor vi ser den så mange steder lige nu.

Og det er selvfølgelig også problemet: at farven betyder så meget forskelligt og er så brugt, at den bliver udvandet.

Meget kan man sige om lyserød i gamle dage, men den stod skarpt. Og dens entydighed var netop det, der gjorde, at den har været så effektiv som modkulturelt udsagn, i det øjeblik den blev løftet ud af prinsesseslottet.

I dag er det ikke så let sige, hvad man vil sige med lyserød. Hvis man overhovedet vil sige noget. For når noget er blevet en ny neutral”, er det så ikke meget tæt på at betyde ligegyldig”?

Men helt neutral er lyserød nu heller ikke. Det har de opdaget på Kolding Sygehus. For der er et problem med de nye toiletdøre, der ifølge Helle Adofsen er malet med en meget stærk lyserød”.

Mænd tør ikke gå derind! Det er for piger! Det er toiletter til både kvinder og mænd, men det går simpelthen ikke rent ind. Så dem bliver vi nødt til at male om.”

Nå, så kom det akavede øjeblik.

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du vil have flere historier. Vi giver de første 14 dage gratis.

Ja tak