Kære Kirsten Birgit, stå på egne ben, så kan ingen vælte dig. Her er vores tilbud til Radio24syvs mest uundværlige program

VÆRSGOApps, betalingsløsning, abonnementshåndtering og support. To års virusgaranti, byttes kun mod kvittering. Foto: Nicolai Oreskov Westh, Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Radio24syvs pludselige død er en en påmindelse om værdien af økonomisk uafhængige medier – og måske behøver alt ikke være slut. Her er en idé: Hvis satireprogrammet Den Korte Radioavis har lyst til at skabe et frit medie og lade programmets talrige fans betale for fortsatte provokationer, står Zetland klar med den nødvendige teknologi.

Tirsdag forsvandt gulvet under omkring 100 dygtige mennesker og en radiostation, der står mere respekt om end nogensinde. Som skatteyder er jeg halvt i chok – det tager år og en hel masse fejltagelser at få noget op at stå på det danske mediemarked, det ved vi alt om her i huset. At se resultatet af en gigantisk investering af kreative, menneskelige og økonomiske ressourcer gå op i røg giver samme følelse, som når man ser et gammelt hus brænde inklusive nedarvet inventar og minder fra et helt menneskeliv.

Der vil de kommende dage blive sagt en masse om den proces, der førte til, at Radio Louds ansøgning scorede markant flest point’ hos Radio- og tv-nævnet. Nævnets egen evalueringsrapport (frigivet i går eftermiddags) giver et interessant indblik i en udbudsproces, herunder hvordan det foregår, når det offentlige skal fungere som dommer i en skønhedskonkurrence. Radio24syv havde lavet en dum regnefejl et sted i budgettet, hvilket nævnet dog så på med nådige øjne. Slaget blev tabt i et andet regneark: 24syv foreslog meget lidt taktisk at bruge det maksimale puljebeløb, 280 millioner kroner, over fire år – mens Loud nøjedes med 260 millioner. Det resulterende pointtab var stort set umuligt at hente for Radio24syv i resten af ansøgningen.

Loud scorede dog også højest i punktet programplaner’, hvor konkurrencen stod på prosa. Lad os bare sige, at andre ville være kommet frem til en anden konklusion. Som direktør for et medie, der får hvert ord, vi udgiver, korrekturlæst, gjorde det ondt helt ind i knoglerne at læse en ansøgning om 260 millioner offentlige kroner, som tilsyneladende fulde mennesker havde kastet kommaer ind i med dartpile. Flosklerne i Louds ansøgning er taknemmelige at gøre grin med, men svære at undgå i den slags tekster. De amatøragtige svipsere undervejs er vanskeligere at forsvare – herunder at verdens førende youtuber nævnes som oplagt natvært. Den svenske multimillionær PewDiePie vil nok blive overrasket, når han opdager, at Dette program afvikles af en vært, som selv afvikler” (som det var formuleret). Eller når han ser, hvordan Loud har stavet hans navn.

Men man kan ikke høre kommaer i radioen, og who knows, om ungdomsradioen Loud kan lykkes.

Vi ved til gengæld præcis, hvad vi mister.

Radio24syvs fandenivoldskhed gjorde det let at glemme, at stationen eksisterede på politikernes nåde. Hvad vil det sige at være et statsmedie? At ens fremtid udelukkende afhænger af de politiske vinde. Vores folkevalgte skabte rammerne for en mediesucces, som mange tvivlede på. Og otte år senere stak de folkevalgte så ild til den.

Som medieiværksætter ville jeg mere end noget ønske, at 24syv som helhed kunne fortsætte som privat virksomhed. Det er desværre usandsynligt. Forretningsplanen falder fra hinanden, når man husker på, at vi bor i et sprogområde, hvis indbyggertal svarer til Hamborg og omegn, og hvor radio traditionelt er gratis. Radioen får masser af god vilje (især i nederlagets stund), og der er mange af os, som er villige til at betale for at kunne lytte til et privat 24syv. Der er imidlertid ikke 70-millioner-kroner-om-året-mange.

Men der er en undtagelse, hvis alting ikke skal blive helt sort.

Mediedanmarks kreative urkraft, programchef Mads Brügger, fik i 2015 en absurd tanke. Han bad det ene af de to satiretalenter Frederik Cilius og Rasmus Bruun om at være en anden end sig selv i det sommerprogram, de var i gang med at udvikle sammen. Figuren blev opkaldt efter DR-koryfæet Steffen Kretz’ mor (der bor i Hørsholm).

Der er skrevet mange hyldester til Den Korte Radioavis gennem tiden. Jeg har altid været mest imponeret af operationen rundt om Kirsten Birgit. At så få mennesker kunne lave så suverænt et satireprogram dagligt, gav næsten ikke mening. Regnestykket gik ikke op. Men konceptet, karaktererne og blikket på den rullende nyhedsdagsorden skabte rum for en improvisation, der til tider føltes, som om samtlige replikker kunne være skrevet fra ende til anden af en beåndet manuskriptforfatter med måneders forberedelsestid. De satiriske nyhedsudsendelser, der afbryder improvisationen, svarer i kvalitet til den allerbedste amerikanske aktualitetssatire. Derovre har værterne altså et fodboldhold af højtbetalte tekstforfattere siddende ude bagved.

Så hvad nu? Folkene bag Den Korte Radioavis har alle muligheder i verden. Uanset om karakteren Kirsten Birgit står foran en glorværdig pensionering eller ej. For det ville på mange måder ligne de tre hovedpersoner (Mads Brügger medregnet) at sætte et flammende fuck you-punktum på vej ud.

Jeg gætter dog på, at de på vejen ud kommer til at sparke sig frem for mediechefer, der gerne vil have dem ind i deres fold.

Jeg synes, de skal overveje at sige nej.

Mediebilledet var engang domineret af magtfulde individer (det var for det meste mænd, nogle af dem findes stadig), der tronede på toppen af landets hæderkronede mediekoncerner og kulturpolitiske systemer. De dirigerede adgangen til befolkningen, fordi de kontrollerede de eneste kanaler, som kunne sprede informationer over hele landet. De store medievirksomheder har stadig magt, eftersom de fornuftigvis fik fyldt deres pengetanke i de gode, gamle dage og desuden stadig har et stort (omend svindende) publikum, især i den ældre halvdel af befolkningen.

Men kigger man bag facaderne, finder man et fuldstændig forandret medielandskab med helt nye muligheder. Hvis man er lykkedes med at opbygge sit eget publikum – for eksempel ved at lave danmarkshistoriens mest originale satireprogram – har de store mediehuse dybest set ikke så meget at bidrage med.

Så derfor, Den Korte Radioavis, hvis I vil stå selv og slippe for politiske hovsa-beslutninger og undgå at blive en brik i andre folks gode eller dårlige mediestrategier, så har jeg et tilbud til jer:

Zetland har over årene udviklet den teknologi, det kræver at gøre Den Korte Radioavis (eller hvad der måtte opstå af programmets aske) til sit eget medie. Eller begyndelsen på et medie, der også laver andre ting. Det styrer I sådan set selv. For vi stiller gerne den teknologi til rådighed for jer.

Det betyder, at I allerede – slag på tasken – den 1. december ville kunne tilbyde jeres genistreger til alle, der har lyst til at betale en månedlig pris på for eksempel 25 kroner. Brugeroplevelsen vil ingen kunne sætte en finger på, det lover vi. Hvis det lykkes jer at samle 10.000 betalende lyttere – hvilket ikke er noget absurd mål – vil det give jer en omsætning på 2,4 millioner kroner om året. Oven i hatten vil I uden problemer kunne tilknytte en sponsor (en tanke, faste lyttere af Den Korte Radioavis vil kunne more sig over sammen med mig på sådan en meta-agtig måde).

Vores radiostudie er lige nu så lille og dårligt ventileret, at en times optagelse kan føles som lidt af en prøvelse. Men på den anden side: Det er også ved at blive for lille til os på Zetland, så måske kunne det her være anledningen til at bygge ud.

"Har du, Kirsten? Har du fået nogle tilbud?"
"For den røv, som jeg har?"

- DKR, dagen efter afslaget

Hvorfor vil Zetland gerne hjælpe Den Korte Radioavis? Det skyldes hverken, at mange af os har været faste lyttere i årevis, eller at Zetland-skribent Torben Sangild er tilbagevendende gæst i programmet (hvis programmet har venner, må Torben være en af de få).

Det centrale er derimod det her: Uafhængighed betyder noget. Alle danske medier har brug for at tænke nyt og udvikle sig i et dramatisk tempo, hvis vi skal konkurrere med YouTube og fremtidens sociale medier – hvis vi skal have nogen som helst relevans for den unge generation, der aldrig har set flow-tv, og som opfatter aviser som noget, der ligger i baggrunden på fotografier af deres bedsteforældres hjem.

Det er uafhængigheden, der gør det muligt at rykke fremad. At forfølge idéer kompromisløst, lægge fejltagelser bag sig og puste liv i de succeser, der dukker op undervejs. De hæderkronede medievirksomheder forsøger at forny sig, men det går langsomt. De gamle måder at gøre tingene på sidder i gardinerne – den udfordring har alle organisationer, som har gennemlevet en storhedstid og af gode grunde vægrer sig for at begynde forfra.

Staten, på den anden side, kan skabe rammer for kreativitet. Men den kan ikke sætte den fri.

Vi kender alt til risikoen, og Den Korte Radioavis har absolut alle muligheder for at springe tilbuddet over. Det er et privilegium at have mange valgmuligheder. Ligesom det er et privilegium ikke at stå til regnskab for andre end ens idealer, ens lyttere og ens mor.

Men hvis I vil have noget teknologi at gøre en masse folk sure med, kan I fange mig på 5330 4380.

Opdatering 25. oktober: Rasmus Bruun har til journalisten.dk sagt om Zetlands tilbud, at når vi er så mange mennesker involveret, kan det bare ikke lade sig gøre”. Programmet stopper med andre ord ved månedsskiftet (med et brag, lover han).

Bidrag

Flere udvalgte artikler