Kan man læse sig til empati? Her er pensum

SÅ-SÅTiden for tudekiksen er måske ovre. Anbefal eventuelt en bog næste gang. Illustration: Calum Heath / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Som det første universitet i Norden har Syddansk Universitet gjort det obligatorisk for medicinstuderende at læse skønlitteratur. Det skal udvikle den empati, der ellers tilsyneladende er sparsom blandt de kommende læger. Vi bringer læselisten, så du også kan læse dig til mere empati.

På et splinternyt kursus på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) har man taget en radikal beslutning om, hvad en ordentlig uddannelse til læge består i.

De læger, vi uddanner i dag, har for lav empati med de patienter, som de skal behandle,” forklarer Anders Juhl Rasmussen, der er adjunkt i dansk på SDU.

Han baserer sit udsagn på international forskning, der viser, at medicinstuderende bliver mindre empatiske i løbet af deres studietid. Derfor skal lægeaspiranterne nu træne sig til empati på det nye obligatoriske fag Narrativ Medicin. Faget er udviklet efter inspiration fra et fag på Columbia University i New York og indebærer ud over en skønlitterær læseliste også et studie af film, kreativ skrivning og et besøg hos en kronisk syg patient. Anders Juhl Rasmussen er en af underviserne.

Det, der er særligt ved at læse litteratur, er jo, at man sætter sig i en andens sted end sit eget,” siger han. Og hvis man bliver god til det, bliver man måske også god til at sætte sig i patientens sted.”

Men hvem siger, at det bare er lægestuderende, der kan trænge til at træne empatien? Her er listen med den litteratur, som dette semesters lægestuderende skal læse. Der er nok til hele vinteren.

Digtsamlingen Monte Lema af Pablo Llambías

I sin digtsamling Monte Lema skriver forfatteren Pablo Llambías om sine erfaringer med psykisk sygdom.

Jeg har ikke set nogen andre danske forfattere så levende, så indtrængende, så overbevisende beskrive, hvad det vil sige at være ramt af angst, imens man er i det,” siger Anders Juhl Rasmussen.

Han forklarer, at man inden for sygdomslitteratur taler om tre grundtyper. Restitutionsfortællingen handler om at bekæmpe sygdommen, kaosfortællingen handler om den oplevelse, det er, at stå midt i sin sygdom uden nødvendigvis at forstå den. Til sidst er der meningsfortællingen, som handler om at acceptere sygdommen og finde eksistentiel mening i den. Pablo Llambías’ digte er en kaosfortælling om psykisk sygdom – noget, der kan volde særlige vanskeligheder for læger at forstå.

Det specielle ved psykisk sygdom er jo, at det beror på patientens egen fortælling. Den kan lægen ikke kontrollere. Lægen kan bare lytte til, hvad patienten oplever.”

Andre eksempler på dansk litteratur om psykisk sygdom

Søren Kierkegaards ‘Sygdommen til døden’ om angst fra 1849.
Amalie Skrams romaner ‘Professor Hieronimus’ og ‘På Sct. Jørgen’, begge fra 1895.

Digtsamlingen Min brors øjne af Pia Tafdrup, romanen Gud taler ud af Jens Blendstrup, romanen Min far er en tiger af Sara Roepstorff og novellen Jeg forstår godt at du er vred af Anders Bodelsen

Alle fire værkers forfattere er børn af en forælder, der er ramt af sygdom. De pårørendes synspunkt er de senere år blevet sat i fokus i det danske sundhedsvæsen.

Litteraturen jo en slags tankeeksperiment, som vi kan udsætte de her unge mennesker for og bruge det som udgangspunkt for en samtale om rigtigt og forkert. Det gælder også, når det kommer til de pårørendes rolle,” siger Anders Juhl Rasmussen.

I romanerne forsøger forfatterne at finde – hvis ikke en mening, så frem til en accept af sygdommen. I Anders Bodelsens novelle vil hovedpersonen til at begynde med slet ikke acceptere farens dødelige sygdom.

Så han blander sig hele tiden. Den indeholder også en etisk problemstilling, som er vigtig, for pårørende kan også gøre mere skade end gavn, hvis de ikke lytter til lægen. Det sætter på spidsen, at lægens arbejde er både legemligt og sjæleligt.”

Andet litteratur fra de pårørendes synspunkt

Maja Lucas roman ‘Katrines hånd’ fra 2010. Om at være pårørende til en mor, der er døende af kræft.
Charlotte Strandgaards roman ‘Hans’ fra 2014. Om at være pårørende til en skizofren og døende søn.

Erindringsromanen Der bor Hollywoodstjerner på vejen af Maria Gerhardt

I marts døde den danske forfatter Maria Gerhardt af brystkræft. Inden da nåede hun at udgive bogen Der bor Hollywoodstjerner på vejen og Transfervindue. Det er den første, de studerende læser et uddrag af.

Det er en meget barsk historie, men det er også en vigtig historie, som gør det nemmere for os at leve os ind i, hvad det vil sige at være et ungt menneske, hustru, mor og dødeligt syg,” siger Anders Juhl Rasmussen.

For tiden, fortsætter Anders Juhl Rasmussen, der har udarbejdet en længere liste over sygdomslitteratur til Odense Universitetshospitals bibliotek, er dansk samtidslitteratur fyldt med selvoplevede historier om sygdom.

Mange sygdomsfortællinger om kræft handler jo typisk om ældre mennesker. Det er sjældent, at dødelig kræft rammer så unge mennesker, og at det bliver opdaget så sent, som det ulykkeligvis bliver opdaget her. Maria Gerhardt var et ungt menneske, der gik meget ud og har været dj, og som på mange måder har levet et liv, som ligner de studerendes, og det burde gøre det nemmere for dem at identificere sig med.”

Andet dansk samtidslitteratur om sygdom og død

Naja Marie Aidts ‘Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage’ om hendes søn Carl, der begik selvmord i en stofpsykose.
Johanne Kirstine Falls erindringsroman om anoreksi ‘Der er altid nogen at befri’. Begge udkom tidligere i år.

Romanen Strange Days Indeed af Hans Otto Jørgensen og novellen Patienten af Peter Seeberg

Hans Otto Jørgensens roman er en detektivroman, der er bygget op omkring forsøget på at finde ud af, hvad han selv fejler. Først til sidst i romanen løses mordgåden, og han får diagnosen knogleskørhed.

Det er en kæmpe lettelse for ham, for pludselig kan han komme ud af sin følelse af kaos. Det er en vigtig patientfortælling om, hvor smertefuldt det er ikke at kende sin diagnose, og hvor værdifuldt det så er endelig at få stillet den rette,” siger Anders Juhl Rasmussen.

Peter Seebergs novelle Patienten fra 1962 handler om et menneske, der får udskiftet snart sagt hele sin krop i transplantationer.

Dengang var det måske en slags fremtidsutopi, men i dag er det helt og aldeles realistisk. Og spørgsmålet, som rejser sig for patienten, er – efterhånden som han får udskiftet mere og mere af kroppen – hvor meget bliver der så tilbage af mig selv?”

Anden litteratur om eksistens og sygdom

H.C. Andersens eventyr ‘Historien om en moder’ om spædbarnsdød.
Marie Bregendahls roman ‘En Dødsnat’ om død under fødslen.
Lev Tolstojs roman ‘Ivan Iljitjs død’ om uhelbredelig sygdom.

Jeg spørger Anders Juhl Rasmussen, hvordan man egentlig vil sikre – eller overhovedet kan vide – om litteraturundervisningen får en effekt på noget så ukonkret som de studerendes evne til at udvise empati?

En ting er, om det kan måles eller ej. Det kan det nok, men vi har ikke redskaberne til at måle det på en entydig måde endnu,” siger han.

Columbia University har længe evalueret faget med gode resultater – dog ikke nogen, der kan gøres op i tal. Hvorvidt der findes en sammenhæng mellem empati og læsning, er der endnu ikke noget endegyldigt videnskabeligt svar på.

Men det er i virkeligheden ikke så vigtigt for mig. Det er tilstrækkeligt, at vi kan argumentere for, at det vil have en gavnlig virkning. Så længe vi kan det, er det nok for mig.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem