Hvem er de nye aktivister, der går magthaverne efter i sømmene? (Hint: De oser af grå regneark)

RIGSREVISORLone Strøm står i spidsen for Rigsrevisionen, der holder styr på, om statens penge bruges rigtigt og effektivt. Foto: Anita Graversen / Ritzau Foto

Derfor skal du læse denne artikel

De færreste kender til statens og Folketingets uafhængige revisorer, men med adgang til informationer, som ingen andre får, er Rigsrevisionen blevet en af de eneste institutioner, der kan gå magthaverne efter i sømmene. Og det gør de i stigende grad.

Lige nu står regeringen i et af de største politiske eksperimenter længe.

Tusindvis af statslige arbejdspladser er ved at blive flyttet fra hovedstaden og ud i landet. Ifølge regeringen er endnu flere på vej i det nye år.

Udflytningen har skabt en vigtig debat om forholdet mellem land og by, og hvad end man synes om det, har eksperimentet store konsekvenser. Ikke kun for de mange mennesker, der står med valget mellem at rejse eller sige op, men også for den danske økonomi, sammenhæng og forvaltning af velfærdsstaten.

Så hvordan går det egentlig?

Det har vi kun en meget begrænset viden om. For regeringen er det ikke resultatet, der er det vigtige i deres eksperiment. De har i hvert fald ingen plan om at evaluere udflytningen.

Men det er der andre, der har.

I oktober gik en overset magtfaktor i dansk politik ind i sagen. Rigsrevisionen igangsatte en undersøgelse af grundlaget, omkostningerne og konsekvensen.

Og det var langtfra et enestående tilfælde. Vi hører oftere og oftere om Rigsrevisionens arbejde. Når de afdækker, at Fødevareministeriet har modarbejdet Folketingets ønske om at begrænse de såkaldte kvotekonger, når de gransker Dong-salget, eller når deres gennemgang af Forsvarsministeriets beregninger viser, at de nyindkøbte kampfly kan mindre end lovet og sandsynligvis bliver dyrere end forventet.

Det er dog de færreste, der kender til Rigsrevisionen som den vigtige vagthund, de er blevet i dansk politik. Uden at vi har hørt nævneværdigt om det, har Rigsrevisionen øget deres indflydelse.

Så hvem er denne forholdsvis ukendte magtfaktor?

En decembermorgen sidder rigsrevisor Lone Strøm i sit kontor i det indre København og kniber øjnene sammen. Det gør hun, når man stiller et spørgsmål. Og det efterlader en følelse af, at hun har gennemskuet én.

Man kan have sin egen holdning til, om det er klogt eller ej,” siger hun om flytningerne af statslige arbejdspladser.

Men, tilføjer hun, når man træffer så markant og dyr en beslutning – og har planer om at gentage den – er man også nødt til at stoppe undervej, gøre status, og se, hvad man kan gøre bedre næste gang. Det er det, som Rigsrevisionen er gået i gang med.

Det synes jeg er en vigtig opgave, for det er skatteborgernes penge, man bruger,” siger Lone Strøm.

På den måde indrammer hun den opgave, som hun og hendes 270 ansatte i Rigsrevisionen har: De passer på vores alle sammens penge.

Rigsrevisionen er en uvildig upolitisk vagthund bevæbnet med lommeregnere, som skal sikre, at regeringen og dens embedsmænd forvalter staten så effektivt og økonomisk hensigtsmæssigt som muligt. Rigsrevisionen er embedsmændene, der holder øje med de andre embedsmænd.

I en tid, hvor offentlighedsloven mørklægger en stor del af det, der foregår på magtens gange, og politikere mener, fakta er underordnet følelser og holdninger, har Rigsrevisionen valgt at undersøge mere og mere for at øge deres gennemslagskraft. De nøjes ikke med at gennemgå regnskaber og undersøge fejl. De er blevet mere aktivistiske og arbejder målrettet med at tage flere sager op selv.

Det er ikke en ubetinget populær beslutning. Rigsrevisionen er blevet for politisk, siger politikere og topembedsmænd – særligt når de undersøger klare politiske prioriteringer som udflytningen af de statslige arbejdspladser.

Der vil altid være nogle diskussioner af, hvad Rigsrevisionen blander sig i, siger Lone Strøm.

Det er helt naturligt og ligger i opgaven, at vi ikke nødvendigvis skal være 100 procent enige. Vi bliver aldrig klappet ind i et rum. Sådan er det,” tilføjer rigsrevisoren.

Jeg spørger, om det er Rigsrevisionens lod at være upopulær i det nuværende politiske klima. Lone Strøm klemmer øjnene lidt sammen.

Prøv at høre her,” siger hun.

De bruger skatteborgernes penge, og så skal man kunne tåle den her åbenhed og transparens.”

Rigsrevisionens rapporter er grundlag for en stor del af dansk politisk journalistik. For eksempel var det Rigsrevisionens kritiske granskning af forvaltningen af fiskekvoter, der tidligere på året resulterede i, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fik frataget ansvaret for fiskeriområdet.

KVOTESAGEN

I august 2017 konkluderede Rigsrevisionen, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter igennem en længere årrække under skiftende ministre havde været meget kritisabel. Rigsrevisionen skrev blandt andet, at ministeriet ikke havde været gode nok til at undersøge, om reglerne blev overholdt, og videregivet forkerte oplysninger til Folketinget. Rigsrevisionen konkluderede, at ministeriet havde modarbejdet Folketingets ønske om at begrænse de såkaldte kvotekonger. Samtidig fandt Rigsrevision en række ting, der tydede på, at fiskere havde handlet ulovligt ved at lave dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed. Rigsrevisionens rapport fik konsekvenser, idet Lars Løkke Rasmussen (V) fratog miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fiskeriet som område. Derudover blev flere af kvotekongerne politianmeldt.

Rigsrevisionen selv er der til gengæld ikke så mange, der kender til eller skriver om. Når man researcher på Lone Strøm og hendes medarbejdere, er der forsvindende lidt at finde om dem.

Det er helt bevidst, lyder det fra Lone Strøm. Det er beretningerne og det faglige arbejde, der skal være i fokus.

Når man forhører sig hos medarbejdere i Rigsrevisionen, er der flere af dem, der ikke rigtig kendte noget til Rigsrevisionen, før de faldt over et jobopslag, var på virksomhedsbesøg eller på anden måde snublede ind i institutionen.

Nu, hvor de arbejder i Rigsrevisionen, er de til gengæld kendetegnet af en idealisme. De ansatte, der ikke kun tæller revisorer, men også politter, jurister, økonomer og andre djøf’ere, fremhæver den rolle, Rigsrevisionen har i samfundet, den store opmærksomhed fra medier og Folketing, og den direkte indflydelse, deres beretninger får på dansk politik.

Rigsrevisionen har siden 1976 været en del af den parlamentariske kontrol i Danmark. Som andre revisorer tjekker Rigsrevisionen, om regnskaberne er rigtige – i deres tilfælde er det bare regnskabet for de 20 ministerier, der kan opkræve skattepenge og fordele dem i samfundet. Men Rigsrevisionen undersøger også, om regeringen bruger statens midler, som Folketinget har besluttet det.

Rigsrevisionen er uvildig og uafhængig. Den skal styrke tilliden til de offentlige regnskaber, men også øge vores – offentlighedens – indsigt i, hvad embedsmændene i ministerierne laver, og på den måde sikre uafhængig og troværdig information.

Rigsrevisionen har – med Lone Strøms egne ord –  adgang til alt”.

Vi lægger vægt på, at vi kan offentliggøre ting, som I ikke kan få adgang til,” siger Lone Strøm og nikker over mod mig, journalisten.

Der er selvfølgelig ting, der er hemmeligstemplet af sikkerhedshensyn, men Rigsrevisionen har adgang til det hele og kan publicere det meste.

Det foregår på den måde, at når Rigsrevisionen går ind i en sag, skal det relevante ministerium vurdere, hvilke oplysninger der skal til for at oplyse sagen, og videregive de oplysninger til Rigsrevisionen. Men revisorerne kan altid bede om mere information, hvis de mener, at der er mere at komme efter.

Det er ikke altid en smertefri proces, da ministerierne ikke vil have, at Rigsrevisionen kigger dem over skulderen. Lone Strøm illustrerer det ved at udspille en samtale mellem sig selv og en embedsmand:

Embedsmand: Det kan I ikke få adgang til.”

Revisor: Jo, det kan vi.”

Embedsmand: Det er ikke omfattet af aktindsigt.”

Revisor: Nej, men I skal aflevere alt materiale til os.”

Embedsmand: Okay, men så må I ikke offentliggøre det.”

Revisor: Jo, det må vi.”

Som hovedregel,” tilføjer Lone Strøm.

Hun ved godt, hvordan det er at sidde på den anden side. Rigsrevisoren, der fyldte 50 år i år, har været direktør i Statens It, vicedirektør i Økonomistyrelsen og revisionschef i Finansstyrelsen.

Når hendes medarbejdere afleverer en beretning, læser hun det først med modtagerens, altså embedsmændenes, øjne, så med rigsrevisorens. Hun vejer hvert et ord i rapporten, for det gør man i Rigsrevisionen.

Og så søger hun dialogen med embedsmændene for at forklare de ting, hun selv var frustreret over, da hun sad på den anden side.

Da hun startede som rigsrevisor i 2012, var der hos medarbejderne en bekymring om, hvorvidt Lone Strøm var for meget på embedsmændenes side. Sådan oplevede de måske også, at hun var i starten, medgiver rigsrevisoren.

I dag er situationen dog en anden. Efter seks år som rigsrevisor er Lone Strøm så småt blevet påvirket af institutionen”, som hun siger. Hun har markeret sig som leder og kompromisløst forsvaret sine medarbejderes beretninger, hvis de er blevet kritiseret offentligt.

Ligesom med Rigsrevisionen er det svært at få greb om Lone Strøm. Man kan kun lige ane konturerne.

Hun virker ærlig og umiddelbar, når hun fortæller om at læse en beretning om udbytteskat og tænke hold kæft den er god”. Men hun virker også nøjeregnende på en måde, hvor hun godt ved, hvad det er, hun vil sige, når glæden leder til en konklusion om, hvordan man vælger det rigtige ordvalg i en konklusion.

Navnesidernes portrætter i anledningen af Lone Strøms fødselsdag var korte. De fremhævede først og fremmest, at siden hun uddannede sig som statsautoriseret revisor, har tal været en stor del af hendes liv.

Det er ikke, fordi Lone Strøm ikke vil stille op til interview. Hun har bare ikke noget behov for at profilere sig selv. Det handler om Rigsrevisionens arbejde.

Jeg er dybest set ikke interessant,” siger Lone Strøm.

Og inkarnerer den institution, hun er leder af.

Næsten alle stater har en revisionsmyndighed, og det er en kutyme i demokratier, at revisionen er uafhængig. Men den danske Rigsrevision har nogle ordninger, som Lone Strøms kolleger i udlandet er hende misundelig.

Rigsrevisionen kan selv beslutte at undersøge et område, eller de kan blive bedt af Statsrevisorerne om at starte en undersøgelse. Statsrevisorerne er seks politikere udpeget af Folketingets partier. Statsrevisorerne vurderer også, hvilke konsekvenser Rigsrevisionens beretninger bør have.

Når Rigsrevisionen har undersøgt et område, afgiver den en beretning. Den kommenterer Statsrevisorerne på og udtaler kritik af det undersøgte ministerium, hvis der er grund til det. Derefter skal den pågældende minister redegøre for problematikkerne, og hvordan de bliver udbedret. Og så beslutter Rigsrevisionen, om det er godt nok, eller om der stadig er kritikpunkter.

Vi slipper ikke en sag, før ministeriet har sikret sig, at det er på plads,” siger Lone Strøm.

På den måde kan sagerne cirkle rundt i nogle år. Det betyder, at beretningerne ikke ender i en skrivebordsskuffe, men at de får konsekvenser.

Den indflydelse har Rigsrevisionen valgt at øge.

I deres strategi fra 2015 til 2017 skriver Rigsrevisionen:

Vi øger gennemslagskraften af vores revision ved at øge aktualiteten og rapportere flere resultater til Statsrevisorerne med samme høje kvalitet.”

Det lyder måske lidt teknisk, men Rigsrevisionen har valgt at tage en del af de ting, de normalt undersøger i det årlige statsregnskab, og i stedet behandle dem i små selvstændige undersøgelser. Hvor revisionsrapporter i udgangspunktet ikke er offentlige, bliver undersøgelserne offentliggjort i beretninger. Samtidig kommer undersøgelserne løbende i stedet for en gang om året.

Idéen er på den måde at øge aktualiteten og skabe større fokus på sagerne, så der på den måde bliver lagt et større tryk på ministerierne for at få styr på tingene.

Vi blev enige om, at hvis en rigsrevision skal have en effekt, så handler det også om at skabe åbenhed og transparens i de her sager, hvor tingene ikke fungerer ordentligt,” siger hun om strategiskiftet.

Konkret har det resulteret i nogle kortere beretninger om mere specifikke emner. Her er tre eksempler:

  • Rigsrevisionen har fundet, at politiet ikke håndterer deres våben og ammunition forsvarligt nok. Politiet har for eksempel ikke det fulde overblik over: 1) hvor våben befinder sig, hvis de skal bruges i en krisesituation, 2) hvor konfiskerede våben befinder sig, 3) hvor mange våben politiet mister.
  • Rigsrevision har fundet, at Banedanmark ikke har haft styr på, hvor meget forsinket udskiftningen af signalsystemer vil blive. Blandt andet på grund af dårlig styring er signalprogrammet blevet forsinket med mere end tre år og blevet 4,4 milliarder kroner dyrere end forventet.
  • Rigsrevisionen har fundet, at Region Hovedstadens akuttelefon 1813 ikke lever op til de mål for ventetider og kvalitet, som regionen har sat.

Lone Strøm fremhæver selv en sag om Forsvarets lagre. Her fandt Rigsrevisionen for eksempel, at Forsvaret havde købt 16.000 hvide sports-bh’er for 1,6 millioner kroner, selv om de havde bh’er på lageret til mere end 25 år.

Det er skatteborgernes penge; det er for fjollet,” siger Lone Strøm.

Det er ikke alle, der synes, det er en god idé, at Rigsrevisionen går ind i flere ting. Politiken beskriver forholdet mellem staten og Rigsrevisionen som anspændt” og med en luft, der er blevet koldere den seneste tid.

Det er naturligt nok, at embedsmændene ikke er glade for, at de ikke kan få lov til at lave deres arbejde i fred, men skal kigges i kortene af Rigsrevisionen.

Det kan være krævende at levere de fakta, sagsgange og data, som Rigsrevisionen efterspørger. Når Rigsrevisionen nu har startet deres undersøgelse af den statslige udflytning, falder det på ubelejligt vis sammen med, at embedsmændene forbereder finanslov og de vigtige aftaler om skattelettelser og udlændinge.

Blandt nogle topembedsmænd stiller man dog et mere fundamentalt spørgsmålstegn ved den rolle, som Rigsrevisionen har indtaget. De mener, at Rigsrevisionen prøver skabe en kultur, hvor prioriteringerne skal være faglige og ikke politiske, hvilket skader regeringens politiske manøvrerum.

Embedsmændene (af alle personer) fremhæver, at politik er følelser og ikke det, der bedst kan betale sig ifølge et regneark.

Derfor mener de også, at Rigsrevisionen skal bruges til at undersøge fejl og ikke til at reducere politik til et spørgsmål om, hvad der vil være smartest rent økonomisk.

Lone Strøm sukker dybt. Hun er uenig.

Jeg mener, at vores rolle også er at være offensive og gå ud og opsøge sagerne selv.”

Beretningen om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter var en af de sager, som Rigsrevisionen på den måde gik ind i selv.

Det så mærkeligt ud, og så viser det sig, at der er en kritisk sag nedenunder. Det er i offentlighedens interesse at få sådan nogle oplysninger. Og der er det vigtigt, at Folketingets politikere ved, at de har os til at følge op på sådan nogle ting.”

Netop beretningen om fiskekvoterne er ifølge embedsmænd et eksempel på, at Rigsrevisionen er for skarpe og unuancerede i deres konklusioner. En kritik, som den afgåede professor i forvaltning Jørgen Grønnegaard Christensen også fremførte i kølvandet på beretningen.

Ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen havde Rigsrevisionen ikke forståelse for, hvordan politik blev til på fødevareområdet, og han kritiserede, at det var embedsmændene, der stod for skud i beretningen.

Lone Strøm afviste efterfølgende kritikken. Det gør hun igen.

Når du går ind og læser vores beretning, er det ikke det, han beskylder os for, vi rent faktisk kritiserer.”

Men rigsrevisoren hilser debatten og kritikken velkommen.

Det skal vi kunne tåle. Ligesom vi kritiserer andre, skal vi også kunne tåle, at vores arbejde bliver kritiseret.”

Jeg oplever det ikke som værende et meget, meget stort problem,” svarer Lone Strøm.

Hun mener i stedet, at der er tale om enkeltundersøgelser, hvor hun må have diskussionen med departementerne og forklare dem, at Rigsrevisionen undersøger mere og andet end bogføringen.

Jo tættere vi kommer på politikken og de politiske beslutninger, jo større bliver diskussionerne, det er ikke nogen hemmelighed,” tilføjer Lone Strøm.

Hun kommer særligt på banen som rigsrevisor, når de diskussioner skal tages. En af de sager, hvor hun måtte bruge ekstra tid på det, var da Rigsrevisionen i 2013 ville undersøge det lovforberedende arbejde, der ledte til en støtteordning til solcelleanlæg. Daværende klimaminister Martin Lidegaard (RV) havde på daværende tidspunkt allerede fået en næse for sagen.

Solcellesagen

I 2014 vurderede Rigsrevisionen, at Klima- og Energiministeriets udformning af en støtteordning til solcelleanlæg var baseret på en række økonomiske fejlskøn. Det resulterede i sidste ende i et kæmpe hul i finansieringen, som klima- og energiminister Martin Lidegaard (RV) undlod at informere Folketinget om, da støtteordningen blev stemt igennem. Den samlede ekstraomkostning i forhold til den forventning, der blev fremlagt, var på 4,2 milliarder kroner, vurderede Rigsrevisionen. Forinden havde regeringen – uden held – forsøgt at forhindre Rigsrevisionen i at undersøge det lovforberedende arbejde. I et fælles brev til Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), skrev regeringslederne, at de ikke ønskede at besvare spørgsmål om det lovforberedende arbejde. Statsministeriet afleverede et ikke-underskrevet brev i Rigsrevisionens betjentstue, hvor Lone Strøm blev opfordret til ikke at undersøge ministeriernes interne og lovforberedende arbejde.

Ministerierne syntes Rigsrevisionen gik for tæt på, og Lone Strøm måtte ikke bare diskutere med Klima- og Energiministeriet, men også med Justitsministeriet, Finansministeriet og Statsministeriet. De syntes netop, der var tale om et politisk formål: at fremme solceller.

Men,” siger Lone Strøm:

Når man går i Folketinget og fremlægger lovgivning på det – herunder de økonomiske konsekvenser – skal man gøre det ordentligt. Det var det, vi kunne bevise, at det ikke var. Vi kunne vise, at ministeriet havde oplysninger nedenunder om, at det blev langt dyrere end det, de fremlagde i Folketinget. Det er faktisk ikke okay.”

Efter Rigsrevisionen afgav sin endelige beretning, erkendte Martin Lidegaard at have begået fejl og beklagede forløbet, selv om han også understregede, at det ikke var hans hensigt, at forholde Folketinget informationer.

Daværende finansminister Bjarne Corydon (S) erkendte, at regeringen havde set forpjusket” ud, men at spørgsmålet om Rigsrevisionen skulle undersøge det lovforberedende arbejde var principielt.

I Rigsrevisionen går de en balancegang. Hvad er politik, og hvad er administration?

I sit kontor forsøger Lone Strøm at lægge et snit.

Når først beslutningen er truffet, så opfatter Rigsrevisionen det ikke som politisk, for så undersøger de selve udmøntningen. Til gengæld er det sværere, når de skal undersøge, hvad der ligger forud for en beslutning. Og der skal Rigsrevisionen ifølge Lone Strøm passe meget på, for de skal ikke fortælle politikerne, hvordan de skal træffe deres beslutninger.

Det er ikke nogen eksakt videnskab, tilføjer rigsrevisoren.

Rigsrevisionen skal for alt i verden undgå at politisere. Og det er ødelæggende, hvis de bliver beskyldt for det.

Lone Strøm fremhæver en sag fra før hendes tid i Rigsrevisionen.

Det var i 2009, da Rigsrevisionen konkluderede, at Sundhedsministeriet fra 2006 med Lars Løkke Rasmussen (V) som minister (der siden var blevet statsminister) havde overbetalt privathospitaler. Men regeringen tog ikke kritikken til sig.

Privathospitalssagen

I 2009 konkluderede Rigsrevisionen, at Sundhedsministeriet fra 2006 havde udbetalt unødvendigt høje takster til privathospitaler for sundhedsydelser, selv om ministeriet vidste, at ydelserne kunne fås billigere. Ministeriet tog dog ikke kritikken til sig. Den daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var i 2009 blevet statsminister. Han mente, at de første udkast til rapporten hvilede på en vildfarelse. Rigsrevisionen blev beskyldt for at politisere og blande sig i en politisk sag, hvor regeringen forsøgte at opbygge et privat marked og give et frit sygehusvalg. Og for første gang kunne statsrevisorerne ikke blive enige om deres bemærkning. I den forbindelse blev Statsministeriet mistænkt af Statsrevisorernes formand for at have presset to af statsrevisorerne og sat deres uafhængighed på spil.

Den nye sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) beskyldte Rigsrevisionen for ubevidst at politisere og sammenblande æbler og bananer.

Og selv om Lars Løkke Rasmussen tog kritikken til efterretning, var han ikke enig. Han fremhævede i stedet, at regeringen havde brudt det offentlige monopol på sundhedsområdet og skabt et alternativ. Formålet var altså ideologisk.

Har prisen for at få brudt det offentliges monopol været for høj. Det mener vi ikke i regeringen,” sagde statsministeren dengang.

Selve forløbet var uskønt for alle parter. Mens Rigsrevisionen blev beskyldt for at politisere, blev Statsministeriet mistænkt for at presse Statsrevisorerne.

Det er ikke godt for nogen, at det ender der,” siger Lone Strøm om forløbet.

Lone Strøm forsøger at skærme Rigsrevisionen fra holdninger. De skal gå til fakta. De skal kortlægge og vise, hvad der er besluttet, hvad konsekvenserne er. Og så skal de skabe åbenhed og transparens. Det siger hun igen og igen i løbet af interviewet.

Vi skal ikke bidrage til synesninger,” som hun udtrykker det, da jeg til sidst spørger hende til Rigrevisionens rolle i dag.

Hun er begyndt at skæve ned på sit ur.

Den seksårige periode, som en rigsrevisor i udgangspunktet sidder, er ved at løbe ud for Lone Strøm. Statsrevisorerne har dog indstillet til Folketingets Præsidium, at hun bliver forlænget i fire år.

Det vil Lone Strøm gerne. Hun er ikke færdig med Rigsrevisionen endnu. Heller ikke selv om ministerierne til tider er lidt trætte af hende.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem