Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Anne Mølgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Glem samtaleterapi. Tidens hippeste selvudviklingsværktøj er et ugehoroskop og en rosakvarts

STENSIKKERTEfter mange års status som småkikset nicheinteresse skyder krystaller lige nu op i populærkulturen. Alle fotos: Mikkel Bøgild Jacobsen, Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Gamle spirituelle travere som krystaller, astrologi og hekseri oplever fornyet popularitet blandt unge – især unge kvinder – lige nu. Hvorfor det sker, og hvad det dybest set er en reaktion på, undersøger journalist Amalie Langballe i denne artikel, der tager dig fra damebladshoroskoper og bjergkrystal til klimakrise, øko-feminisme og et (ungdoms)oprør mod præstationssamfundet.

I min bukselomme ligger der en guld-sort krystal med en ubestemmelig dybde, der kaldes et tigerøje. Den er købt i butikken Englebassen på Svendborg Torv af min mor som en gave til mig, da jeg var ganske lille.

I mange år har den ligget i en lille pose med en seddel i et smykkeskrin i vores entré. På sedlen står der, at tigerøjet giver skarpsindighed og overblik, stimulerer vores hjerneaktivitet og koncentrationsevne og klarer vores tanker”. Længere nede står der, at den egner sig særlig godt til tvillinger og stenbuk – altså stjernetegnene.

Jeg havde ikke tænkt på stenen – eller mit stjernetegn for den sags skyld – i årevis. Men på et tidspunkt, og jeg kan ikke sige præcis hvornår, men det var for ganske nylig, blev det pludselig noget, jeg skulle forholde mig til igen.

Til et middagsselskab blev jeg spurgt til min ascendant. På min Instagram begyndte ikke bare et par, men virkelig mange astrologi-memes at dukke op. I majs nummer af modemagasinet Eurowoman var der dedikeret adskillige sider til en udførlig guide til magi, astrologi, tarotkort, krystaller og andet i den spirituelle afdeling. I Politiken kunne jeg læse et stort portrætinterview af Dannie Druehyld, heksen fra Rold Skov.

I min radio blev der diskuteret astrologi i Radio24syvs fredagsprogram Er du sunshine. Både af programmets faste deltagere fra den chikke, kreative københavnerklasse, men også af gæstedeltager Laurits Kjær fra Holstebro, der fortalte, at horoskoper var det helt store i hans gymnasieklasse. Og kigger vi ud i verden, blev det amerikanske marked for spirituelle apps, krystaller, tarotkort etc. sidste år anslået til at være to milliarder dollars værd.

Det er … ikke sådan, det plejede at være. For ikke ret længe siden var enhver spirituel tilbøjelighed noget, man holdt for sig selv.

Horoskoper var noget, der fyldte en halv side i ugebladene – ikke et tisiders tema i modemagasinerne. Krystaller var en småkikset fiksering for primært midaldrende kvinder, der på et tidspunkt var startet til yoga og økologi, og så havde det taget overhånd – ikke en trend, der kastede et glitrende skær over smukke, unge menneskers glamourøse billeder på sociale medier. Tarotkort var noget, man måske engang havde prøvet, hvis man havde gået på efterskole, sammen med et spil Ånden i glasset. Hekseri var simpelthen weird.

Men der er sket noget. Det, der før var esoteriske nicher, appellerer til et nyt, relativt ungt og overraskende bredt publikum. Jeg kunne komme med flere eksempler –succes-podcasten Astropod, netflix-serien Chilling Adventures of Sabrina og den feministiske performancegruppe og skriveskole Hekseskolen, drevet af forfatterinderne Olga Ravn og Johanne Lykke Holm –  men jeg tror, du har forstået min pointe: Der er magi i luften.

Nu har jeg fundet min tigerøje-sten frem sammen med et spørgsmål om, hvorfor den – og andre spirituelle accessories – er moderne igen.

Lad mig sige det med det samme: Der er ikke ét klart svar. Der er flere, og nogle af dem handler om æstetik og selvudvikling, andre handler om klima og feminisme. Andre igen handler om en lille længsel efter noget uforklarligt. Noget, der simpelthen er magisk.

En af dem, der har intensiveret sin spiritualitet de seneste par år, er Ida Højlund. Som barn syntes hun, at Madam Mim og Hexia de Trick var de mest interessante personer i Andeby, og hun læste ugebladshoroskoperne med større omhyggelighed, end nogen af klassekammeraterne gjorde.

I dag er hun 22 år gammel, bosiddende i Aarhus, og før hun indvilligede i det her interview, konsulterede hun lige sine tarotkort. Nogle gange bærer hun også sin sodalit på sig, fordi den styrker ens kommunikative evner, og på instagram kalder hun sig Deltidsheksen’.

Tarotkortene hjælper mig egentlig bare til at blive afklaret,” fortæller Ida Højlund. De er meget åbne for fortolkning.”

Generelt er hendes spirituelle interesse en pause fra det digitale, siger hun. Det giver hende en følelse af at være synkroniseret med naturen”.

Og det kan jeg bare mærke er helt vildt vigtigt for mig.”

Hvorfor er det så vigtigt? Hvad kommer det en ung kvinde ved, hvilke fase månen er i? Hvad kommer det mig ved? Hun har tænkt over det, svarer hun. Men jeg synes, det er svært at formulere.”

En af årsagerne til, at Ida Højlund har svært ved at sætte ord på, hvad det er, det spirituelle hekse-univers gør for hende, er måske, at der er rigtig mange ting på spil, når man skal forsøge at forklare populærkulturens nyfundne interesse for det overnaturlige.

Lad os tage den mest åbenlyse først. Hele feltet af det, vi kan kalde hverdagsmagi, har den meme-agtige kvalitet, der egner sig til internettet.

Horoskoper kan formidles meget simpelt –  sangerinden Beyoncé gennemgår for eksempel alle stjernetegns kendetegn på 4 minutter og 59 sekunder i sangen Signs. Men man kan også fordybe sig i timevis af YouTube-videoer om emnet. Det samme gælder besværgelser, der kan findes kort opsummeret i letfordøjelige infografikker på Pinterest eller udpenslet på kilometerlange blog-posts. Og sten og krystaller er ekstremt Instagram-worthy. De er så farverige, de skinner og glitrer.

Men det spirituelle boom handler om andet og mere, end at det er lettilgængeligt og ser godt ud. Dykker vi bare en smule længere ned, finder vi større og mere komplekse årsager med en klar politisk kant.

En af dem er … klimakrisen.

Da det amerikanske trendbureau K-Hole – det var dem, der for et par år siden spottede og navngav kæmpefænomenet normcore –  i 2015 udgav en rapport om magi og tvivl, skrev de, at en dag ville Antarktis være varmere end New York, og i sådan en vrangvendt virkelighed var sandheden ikke længere nok”. Da var der brug for magi.

Og måske giver det mening. Klimakrisen kalder på et forandret natursyn, og det tilbyder – hvis jeg her må bruge en paraplybetegnelse for diverse spirituelle praksisser –  heksen.

Heksen lever i pagt med naturen og ikke i opposition til den. Hun lever i skoven, hun rydder den ikke. Hun lever ved mosen, hun dræner den ikke. Hun bruger uden at misbruge. Hun er, som Ida Højlund formulerede det, synkroniseret med naturen, ikke afkoblet fra den.

Heksen lever også i en natur, der er magisk. Den har en særlig, dyb og gammel kraft, og derfor er den ikke bare noget, man som menneske kan underlægge sig eller overvinde. Det er et anderledes natursyn end det, man kan finde hos for eksempel gorpcore-trenden, som dyrker det praktiske (tænk fleece og velcro) og friluftslivet med alt, hvad det indebærer af naturoplevelser (tænk DRs mega-succesprogram Alene i vildmarken): Der er det stadig mand-mod-naturen, for gorpcore-typen overlever ved at nedkæmpe naturen.

Heksen overlever ved at lytte til den.

Der er et ord, der indkapsler hele dette hekseinspirerede natursyn, og det er øko-feminisme. Begrebet blev første gang lanceret i 1974 af den franske feminist Françoise d’Eaubonne, der i sin bog Le Féminisme ou la Mort fremførte den tese, at der eksisterede et særligt bånd mellem kvinden og naturen. Et bånd delvist spundet af, at både kvinden og naturen er blevet underlagt og udnyttet af et patriarkat. Hvis vi bliver i den analogi, så kan man, lidt groft tegnet op, spørge: Hvad er en olieboring hvis ikke en voldtægt?

Men lad os lige dvæle ved selve det feministiske aspekt. For heksen som figur står også i en slags … alliance med feminismen.

Clara Skensved er 22 år, bor i København og har en messingklokke på sit værelse, som hun ringer dårlige ånder væk med. Hun ved også, hvornår Venus er i retrograd, og hun fortryller – et udtryk, der dækker over en slags magisk version af positiv tænkning.

En del af appellen handler om, at der ikke sidder en mandlig gud i toppen. Det er antikapitalistisk, feministisk og båret af kvindelige værdier,” fortæller hun.

På mange måder er heksen the original feminist. Karen Blixen satte ord på det i fortællingen Daguerreotypier fra 1951:

Men der var en Kvinde, som længe inden Ordet Kvindeemancipation’ blev brugt, eksisterede uafhængigt af Manden og havde sit Tyngdepunkt i sig selv. Det var Heksen. Heksen har spillet en større eller mindre Rolle i forskellige Tidsaldre, men hun er aldrig ganske forsvundet ud af Tilværelsen. Man må tro, at Sagen for de fleste Mænd står således, at en Kvinde, som kan undvære Manden, givetvis også kan undvære Gud, eller at en Kvinde, som ikke vil besiddes af Manden, ufravigeligt må være besat af Djævelen.”

Heksen er, hvis vi går videre ned ad den feministiske tolknings vej, også en arketypisk kvindefigur, der traditionelt set frygtes af manden – eller rettere, af det, vi kunne kalde patriarkatet. Kort fortalt er hun en trussel mod den patriarkale samfundsorden. Og lidt længere fortalt er hun en trussel så massiv, at de mænd, der gennem tiden har siddet på magten, har set sig nødsaget til at udrydde heksen for samfundets skyld” – helt bogstaveligt.

I bogen Caliban and the Witch fra 2004 argumenterer filosoffen Silvia Federici for eksempel for, at hekseafbrændingerne var en nødvendighed for, at den spirende kapitalisme kunne lykkes. For heksen var ifølge Federici kapitalismens antitese og dermed en potentiel trussel: Hun var udisciplineret, vild og uinteresseret i akkumulation af rigdom. Og i et samfund, hvor det var mest praktisk og ønskværdigt, at en kvinde var en underdanig husmor, kunne man statuere et eksempel ved at straffe de kvinder, der ikke ville indordne sig under den norm.

Man anslår, at mellem 200.000 og 500.000 kvinder og mænd blev henrettet for hekseri i perioden fra 1300 til 1650, hvilket vel at mærke er i en periode, hvor det samlede befolkningstal i Europa lå på mellem 78 og 80 millioner indbyggere. Et voldsomt stort antal henrettelser altså – både relativt set og i nøgne tal.

Men hvis hensigten med hekseafbrændingerne var at dæmonisere den selvstændige kvinde, så har historien trukket hekseprocessernes eftermæle i den stik modsatte retning: I dag står de heksedømte kvinder som en form for tidlige martyrer i konflikten mellem et stadig svagere patriarkat og et mere ligestillet, demokratisk samfund. Og små 500 år senere står hekseriet stadig i et skær af feminisme, kvindekamp og protest.

Der er også mere jordnære ting på spil her. For mens de unge kvinder, jeg har talt med, alle har fremhævet både det feministiske og naturlige, så har de også alle sammen peget på en komponent, der hedder: Hvad kan det gøre for mig i min dagligdag?

Svaret er i høj grad det, man med et af tidens akademiske modeord kalder agens: en slags samlebetegnelse for handlekraft, mål, mening og generel kontrol med sin situation.

Som deltidsheks Ida Højlund siger:

Det er jo sjovt, men det er også en måde, hvorpå jeg kan aflæse mit potentiale og mine faldgruber. Det står for eksempel meget klart i mit fødselshoroskop, at jeg er dårlig til at tale om følelser og mere inderlige ting, og dét er jeg virkelig. Men det er så noget, jeg aktivt arbejder med nu. På den måde har det også et element af personlig udvikling for mig.”

Clara Skensved, der ringer ånder væk med sin messingklokke, fortæller, at hun ikke er religiøs.

Så jeg tror ikke, der er nogen højere mening med det hele. Men ved at dyrke det spirituelle får jeg lidt mening tilbage. Det er lidt for uhyggeligt at åbne døren helt op og sige alt er meningsløst’,” siger hun – og tilføjer så: Samtidig er det jo ikke sådan, at jeg egentlig tror på det.”

Det sidste er vigtigt at forstå. Ingen af de kvinder, jeg har talt med, tror blindt på astrologi og krystallers gavnlige effekt. De tror på det, og de tror ikke på det. Det er ikke sådan, at de har taget alt, hvad de har lært om videnskabelig metode i deres skoletid, og slettet det fra deres mentale harddisk. Det er nærmere sådan, at astrologi har givet dem et ordforråd og en forståelsesramme for deres følelser, ambitioner og drømme.

Vi mennesker er historiefortællere før noget andet. Det er ikke nødvendigvis vigtigt, at det passer (hvilket det, newsflash, ikke gør: Videnskabelige studier har ad adskillige omgange påvist, at astrologi er en pseudovidenskab), men det hjælper os til at fortælle historier om os selv. Med andre ord: Hvis processen slutter med noget meningsfuldt, er det altså mindre vigtigt, at den begynder med magi.

Og måske ligger der her en stor del af forklaringen på, hvor det er lige præcis den ungdomsgeneration, vi har nu, der har taget magien til sig.

Vi ved, at unge i dag drikker mindre end de foregående årgange, de har senere sex, og de har bedre styr på deres økonomi. De er også mere stressede, har mere angst og er mere ensomme. De lever i et samfund, hvor fortællingen om deres væren i verden er blevet reduceret til en 7-trinsskala og et diagnosespektrum.

Måske derfor søger de støtte og mening i det magiske. Som en slags modreaktion til alt det fornuftige, de i øvrigt er. For de har ikke brug for mere fornuft, de har brug for mening. Det er en pendulbevægelse, vi før har set: Oplysningstiden blev efterfulgt af romantikken, rationalitet blev efterfulgt af intuition. I det lys virker magiens genkomst – paradoksalt nok – nærmest logisk.

Magiens appel ligger et sted mellem det personlige og det politiske, det fjerne og det nære. Dit horoskop giver dig – hvis du vil det – både fornemmelsen af en plads i universet og forankrer dig i dig selv.

Det er på en eller anden måde det iboende paradoks, der gør spiritualitet svær at analysere: Det er både orden og kaos, mening og meningsløshed. Det binder – og det frisætter. Spiritualitet lever og ånder i det skisma, som en heks, der nægter at indordne sig.

Og, nå ja, hvis du er nysgerrig: Den her artikel blev afleveret to dage for sent, fordi jeg blev distraheret af et 2.500 brikkers puslespil, så den koncentration, som mit tigerøje skulle bringe mig, indfandt sig aldrig helt.

Måske mangler den en fortryllelse?

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem