Sådan skal vi bekæmpe den hadefulde debat på nettet: Slå ned på den hårde tone

  • 7. marts 2017
  • 7 min.
SER RØDTPolitik, integration og religion (islam) får tit folk op i det røde felt. Illustration: Jørgen Stamp

Derfor skal du læse denne artikel

Den demokratiske samtale lider på sociale medier, hvor grove kommentarer skræmmer mange væk fra debatten. Vi bliver nødt til at tale om tonen – også selv om debatten foregår inden for lovens grænser, argumenterer Lumi Zeleta fra Institut for Menneskerettigheder i denne kronik. Vi bringer i dag også en kronik fra Jacob Mchangama om samme emne – men med modsat konklusion.

I mange år har vi talt om nettets enorme potentiale for den offentlige samtale. Vi sagde, at teknologien havde væltet barriererne for at deltage i debatten. Vi sagde, at nu kunne alle være med.

Men potentialet er ikke blevet indfriet. Faktum er, at rigtig mange afholder sig fra at deltage i debatter på nettet – ikke mindst på Facebook. Når 50 procent af befolkningen i en måling fra Danmarks Statistik giver udtryk for, at tonen i debatter på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten”, har vi et demokratisk problem.

Det gode spørgsmål er nu, hvordan vi løser det problem.

Der har indtil nu manglet viden på området. Hvem skriver hadefuldt? Hvem rammer kommentarerne? Hvilke nyhedsemner får folk op i det røde felt? Derfor har vi på Institut for Menneskerettigheder lavet en undersøgelse for at få belyst debattonen og bringe ny viden ind.

Vi har, i vores undersøgelse, helt bevidst valgt at se på de kommentarer, som ikke er ulovlige, men alligevel bidrager til den hårde tone, der skræmmer mange væk. Den vrede debattone indfanger man nemlig ikke, hvis man kun ser på de ulovlige kommentarer i straffelovens forstand. Derfor har vi analyseret knap 3.000 kommentarer fra DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebooksider for at finde ud af, hvor mange der var stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende. Vi har indsamlet kommentarerne, tolv timer efter de er blevet skrevet, og dermed efter medierne og Facebook har haft mulighed for at moderere og eventuelt fjerne kommentarer.

Analysen viser, at hver syvende kommentar, der får lov til at blive stående, er hadefuld –  omkring 15 procent af de indsamlede kommentarer.

Så hvem rammer hadet?

Vi ser oftest hadefulde kommentarer i nyhedsopslag om emner som religion og tro, flygtninge, migration og asyl samt ligestilling. Det er især fire grupper, der står for skud for de hadefulde kommentarer. Den største gruppe er politikere og Facebookbrugeres politiske ståsted – det svarer til cirka hver tredje af alle de hadefulde kommentarer. Herefter kommer etnicitet, religion (særligt islam) og køn (især kvinder).

Vores undersøgelse viser, at hadefulde kommentarer giver næring til flere hadefulde kommentarer. Vi ser en klar overrepræsentation af hadefulde ytringer i debatter, hvor nyhedsopslaget også indeholder en hadefuld ytring, for eksempel i form af et citat fra en kilde. Data viser ligeledes en øget sandsynlighed for, at en hadefuld kommentar kommer som svar på en kommentar, der også er hadefuld.

Og hadet har konsekvenser. Rapporten bygger også på en befolkningsundersøgelse af Danmarks Statistik og en Megafon-måling blandt danske Facebookbrugere, der begge viser, at tonen i debatten afholder mange fra at deltage. Især emner som flygtninge, integration og religion afholder respondenterne sig fra at debattere (og kvinder afholder sig i højere grad end mænd fra de emner).

Så hvad skal vi – og ikke mindst medierne – gøre?

Hvis vi skal værne om den demokratiske samtale på sociale medier, hvor der er plads til at ytre forskellige holdninger uden at grupper lægges for had, stiller det krav både til dem, der deltager aktivt i debatten, og til dem, der stiller debatplatforme til rådighed. Det gælder særligt for de nyhedsmedier, der bruger platforme som Facebook til at distribuere deres journalistik.

Undersøgelsen peger på, at medierne i høj grad skal tage det ansvar på sig.

77 procent af brugerne svarer i Megafon-målingen, at medierne har et ansvar for at fjerne krænkende og nedsættende kommentarer. Og et flertal (58 procent) mener også, at medierne bør blande sig mere end i dag.

Vi anbefaler også, at nyhedsmedierne skal sikre en gennemskuelig og konsistent moderering på baggrund af klare retningslinjer. Medierne bør også forholde sig til, hvad redaktørrollen på sociale medier indebærer. En tidlig og løbende monitorering af debatten er et af de aspekter, medierne bør lægge vægt på for at minimere omfanget af hadefulde ytringer, hvis de vil undgå, at debatten kører af sporet – med den konsekvens, at brugerne ikke ønsker at deltage.

Der har været kritik af vores anbefalinger. Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, er uenig med os. Han mener, at vores anbefalinger medfører en erodering af ytringsfriheden som bærende princip”. (Du kan læse Mchangamas kritik og hans egen analyse af den hadefulde debat her). Desuden tvivler han på, at vores metode er valid. Endelig spørger han, om vi mener, at medierne bør slette alle de kommentarer, vi i vores analyse har kategoriseret som hadefulde.

Det korte svar er: Ja, vores metode holder vand, nej, vi mener ikke, medierne skal slette alle kommentarer med groft indhold, og nej, vi vil ikke begrænse ytringsfriheden. Ytringsfriheden er en af vores mest centrale menneskerettigheder. Derfor har vi på Institut for Menneskerettigheder inden for de seneste måneder været særdeles kritiske over for blandt andet lovforslagene om de såkaldte hadprædikanter og senest et lovforslag om såkaldt terrorpropaganda, der giver mulighed for, at politiet kan blokere hele hjemmesider. Det, vurderer vi, risikerer at krænke ytringsfriheden, og det har vi derfor advaret imod. Men der er noget andet på spil her.

Jacob Mchangama erkender, at tonen på internettet er hård”, og at det får nogle brugere til at afholde sig fra at deltage i debatter på sociale medier”. Det er det samme, vores undersøgelse viser. Og vi er ikke alene. En helt ny undersøgelse fra forskergruppen DECIDISIT-Universitetet viser noget lignende. Knap 40 procent anser frygten for en vred debattone” som en meget vigtig grund til, at de ikke diskuterer politik på Facebook. Denne frygt scorer højere end andre svarmuligheder såsom jeg foretrækker at diskutere politik på andre måder”, jeg går ikke op i politik”, og jeg har ikke tid”.

Jacob Mchangama kritiserer også, at vores definition af hadefulde ytringer er for bred, fordi vi har anvendt en definition, der rækker ud over de ulovlige kommentarer. Grunden til, at vi har valgt en bredere definition, er, at hadefulde ytringer netop ikke blot er et juridisk anliggende. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den definition af hadefulde ytringer, som Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) benytter. Det er en bredere definition, der bygger på en mere nuanceret forståelse af de forskellige typer af negative ytringer, der kan præge en debat. Det er her vigtigt at skelne mellem, hvad vores undersøgelse viser, og hvad vi anbefaler. Vores undersøgelse viser omfanget og nuancerne i de hadefulde kommentarer, men vi anbefaler ikke, at medierne skal slette alle de kommentarer, der kan vurderes som grove ud fra vores brede definition.

Heldigvis har vi kunnet konstatere, at der på public service-kanalernes Facebooksider er meget få af de groveste hadytringer. Det tyder på, at medierne er ganske gode til at moderere debatten, så de klart ulovlige ytringer som udgangspunkt bliver slettet.

Et andet kritikpunkt fra Jacob Mchangama knytter sig til vores metode. Han peger på, at nogle af de ytringer, vi har kategoriseret som hadefulde, ikke er hadefulde. Hver især opfatter vi ytringer forskelligt, og der knytter sig altid en grad af usikkerhed til disse typer af undersøgelser. Uden at gå i detaljer med vores analysemetode kan vi slå fast, at vores analyse generelt bygger på en almindelig anerkendt videnskabelig reproducerbar metode, og resultaterne i indholdsanalysen er blevet kontrolleret ved en kontrolmåling.

Sidst, men ikke mindst, udtrykker Jacob Mchangama bekymring for, om vi ønsker, at medierne skal slette alle de kommentarer, som vi har kategoriseret som hadefulde.

Vi anbefaler ikke yderligere kriminalisering, og det skriver vi også i vores rapport. Vi understreger netop, at det er væsentligt at sondre mellem lovlige og ulovlige ytringer. Vi konkluderer: Lovligt men hadefuldt indhold bør som udgangspunkt ikke fjernes, da man her risikerer at gøre indgreb i ytringsfriheden, og det må derfor være op til medierne at håndtere disse på anden vis end ved at fjerne sådanne ytringer.”

Vi foreslår derimod en moderering, fuldstændig som det sker i dag, når for eksempel dagblade tager stilling til indholdet i de læserbreve, de vælger at bringe. Moderering af debatter er med andre ord ikke et nyt begreb. Det er det, danske nyhedsmedier gør hver eneste dag, også på de sociale medier. Der er på redaktionerne ansat medarbejdere, der tager stilling til, om brugernes kommentarer overholder de spilleregler for god debatskik, som medierne selv har fastsat.

Moderering er altså en ganske udramatisk måde at håndtere debatten på. Det primære budskab i vores undersøgelse er, at medierne skal have klare og mere lettilgængelige retningslinjer for onlinedebatten. Måske har mediernes moderering på Facebook hidtil været for usynlig. I stedet for bare at skjule kommentarer, der strider mod mediernes egne retningslinjer uden forklaring, kunne medierne blive bedre til at vise, hvor de lægger snittet.

Hvis vi vil værne om ytringsfriheden og den offentlige debat, kommer vi ikke uden om debatten om de hadefulde ytringer – også de lovlige af slagsen. Ytringsfriheden er en af de helt centrale menneskerettigheder. Vores ærinde med undersøgelsen er ikke at begrænse denne ret, men tværtimod at bidrage til at flere benytter sig af den.

Kronikken er skrevet sammen med Ask Hesby Krogh, teamleder, Institut for Menneskerettigheder.

Læs Jacob Mchangamas kronik – og kritik af anbefalingerne:

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: