Bedre sex udgør kernen i en af Danmarks oversete erhvervssucceser. Men kvinden bag måtte først grueligt meget igennem

Som barn flygtede hun fra alkoholmisbrug og ind i en drømmeverden. Her lærte hun, at alt er muligt.

Foto: Tobias Nicolai for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Hun turde ikke selv åbne brevet. For hun var sikker på, at nu var det slut. Mathilde Mackowski gik på handelsskolen i Silkeborg, men havde stort set været mentalt og fysisk fraværende i klassen hele året. Hun havde i forvejen svært ved at koncentrere sig i skolen. Men efter hendes far havde taget sit eget liv, føltes det helt umuligt.

Året igennem havde hun mest bare sovet og sovet og sovet. Ingen afleveringer. Masser af øl med vennerne. Jeg sov gennem hele tredje år på skolen,” siger hun. Jeg lavede ingenting.”

Og nu stod hun så derhjemme i huset i Silkeborg, 18 år gammel, og kiggede på et brev fra skolen. Der var tre uger, til hun blev student. Mor,” kaldte hun. Vil du ikke åbne det? Jeg er bange for, jeg er blevet smidt ud af skolen.”

Moren tog brevet. Hun åbnede konvolutten og begyndte at læse højt. Der stod ikke lige det, Mathilde Mackowski havde forestillet sig.

I dag, knap 20 år senere, er Mathilde Mackowski blevet en overvældende erhvervssucces – mod alle odds. Hun har stiftet og udviklet et af landets mest oversete væksteventyr: firmaet Sinful, der sælger sexlegetøj online. Virksomheden er blevet størst i Skandinavien og står nu på tærsklen til at erobre Europa. I foråret solgte hun og medstifteren Tonny Andersen en del af livsværket for et meget stort millionbeløb. Men det lå ikke i kortene, at hun skulle ende her.

Mathilde Mackowski voksede op med alkoholmisbrug i hjemmet. Hun var lettere ordblind. Hun mistede folk, hun elskede, tidligt. Hun lavede en helt ny type sexlegetøjsvirksomhed, ingen først ville kendes ved. Og da hun endelig troede, at nu kørte det, brændte det hele væk i et flammehav. Bogstavelig talt.

Hvordan overvandt Mathilde Mackowski alt det? Ved at se ting, der ikke eksisterer.

Vi får tit at vide, vi skal gå den lige vej – at vi skal sigte mod de uddannelser og jobs, der findes. Men hvad hvis det, der findes, ikke er godt nok? Hvad hvis det, der findes, kunne være helt anderledes? Hvis stikkontakter og tandbørster og social arv og sex og millionvirksomheder kunne være på helt andre måder, end vi plejer at tro? Jeg kan se ting, andre ikke kan se,” siger Mathilde Mackowski. Jeg kan forestille mig ting. Jeg kan forestille mig alt.”

Historien om Mathilde Mackowski er historien om at bygge sin egen virkelighed, når den, der findes, ikke slår til.

SEXHvorfor bliver sex ikke taget mere seriøst? Det spørgsmål satte gang i Mathilde Mackowskis iværksættereventyr. Foto: Tobias Nicolai for Zetland

Mathilde Mackowski voksede op i den lille by Virklund ved Silkeborg. Forældrene var skilt, så hun var mest hos sin mor, der arbejdede som smagsprøvedame i Bilka og Kvickly. Moren tog også rengøringsjobs om morgenen og havde tit Mathilde med inden skole i de små klasser. (“Så kunne jeg lige tjene 75 kroner”). Barndommen var på flere måder fin, med masser af toast med rund ost og billig skinke. En sød mor og tryghed hos bedsteforældrene. Men der var også ting, der ikke var så fine.

Mathildes far drak. Det samme gjorde hendes stedfar. Så jeg havde ikke helle nogen steder,” husker hun.

De to mænd var ikke alkoholikere på den der dramatiske, film-agtige måde, hvor man vælter rundt. De var ikke sådan nogle klamme stodder-drankere,” siger hun. Det var mere afdæmpet og usynligt, som med mange danske alkoholikere. De drak først efter arbejdet. Det var lidt som en konstant sump. Det var mere dulmende,” siger hun. De dulmede begge to nogle smerter; ting, de ikke havde opnået.”

Stedfaren sov meget. Hendes far ville gerne diskutere på en træls måde. Hvorfor går du til sang,” spurgte han Mathilde. Fordi jeg godt kan lide det,” svarede hun. Men du skal kunne bruge det til noget,” skød han tilbage. Der kom alle hans egne tanker om aldrig selv at være blevet til noget op,” siger Mathilde. Faren var en virkelig dygtig trommeslager, men ødelagde det, fordi han ikke kunne styre sine ture på værtshus. Og han skammede sig over det.

Vi børn af alkoholikere har supermeget skam, fordi deres skam bliver påført os,” siger hun. For Mathilde var det mændenes skam over forliste drømme – og deres skam over at drikke. Den skam har jeg på en måde optaget lidt i mig,” siger hun. Man skal bryde den følelse af skam.”

Det var omkring det tidspunkt, hun begyndte at udvikle en særlig evne. Forsvindingsnummeret, kalder hun det. Hun trak sig og begyndte at bygge sin egen fantasiverden. Jeg tror, jeg havde brug for det helle,” siger hun. Hun kunne leve et liv herinde som superhelt og Disney-prinsesse og håndboldmålmand. Hun kunne være først Aladdin og så Jasmin. Hver dag drømte hun sig ind i verdener, hun opfandt i sit hoved. I sådan en drømmeverden kan alt ske,” siger hun. Alt er muligt.”

I skolen var det heller ikke nemt. Jo, hun havde det godt med vennerne, men Mathilde Mackowski havde ekstremt svært ved at koncentrere sig i timerne. Det var jeg virkelig dårlig til,” siger hun. Jeg kan sagtens have en form for diagnose.” Når hun skulle læse en tekst for sig selv i klassen, fløj opmærksomheden væk. Jeg smadrede fingrene i ørene, for den mindste lyd fik mig ud af den takt.” Hun mistede tråden og måtte begynde forfra.

Hun var også delvist ordblind. Byttede rundt på bogstaverne. Bevægelse blev til gebævelse. Hun opfandt endda sine egne bogstaver. Ebs’, hed et af dem og lignede et g med en streg ned igennem. Snaps stavedes s-n-ebs. Jeg fattede ikke, hvorfor der ikke fandtes et ebs.”

Hvorfor fandtes der kun de samme 28 bogstaver? Kunne der ikke findes nogle andre? Den slags undrede Mathilde sig tit over. Det var lidt ligesom med stikkontakter. Hvorfor lignede de alle sammen hinanden? Altid hvide og anonyme, hverken grimme eller pæne. Hvorfor fandtes de ikke i blå eller grøn eller træfarve? Det ville være så flot. Hvorfor skulle stikkontakter være så kedelige?”

På natten til sin 15-årsfødselsdag havde hun sex for første gang. For hun havde lovet sin mor at vente, til hun var 15. Det var vildt skuffende,” husker hun. Oppe i hovedet havde Mathilde Mackowski dannet sin egen, meget præcise forestilling om, hvordan sex ville være. Jeg var helt sikker på, at jeg bare skulle flyve til månen i en rumraket,” siger hun. Det gjorde jeg så ikke.”

Hvorfor var sex lige så skuffende, som en stikkontakt var kedelig? Kunne der findes en anden virkelighed?

MOD ALLE ODDS

Menneskeheden har haft det svært på det seneste. Mildest talt. Men måske har modgangen lært os noget vigtigt om verden og os selv. Sommeren igennem fortæller Zetland historier om at møde udfordringer og lykkes mod alle odds – og nogle gange komme klogere ud på den anden side.

Selvmordet kom ud af ingenting. Mathilde Mackowski var 18 og gik på handelsskolen. Hendes far var flyttet til Spanien med sin kone. Nu skulle han forfølge sin store passion: at dyrke og lave sin egen mad. Faren elskede at gå og samle kantareller og kunne lave den lækreste sovs. Så nu, i Spanien, købte de en finca, en slags lille landsted, hvor faren fik sit eget vandingsanlæg. Han fik meloner og avocado til at gro.

Men alkoholen flyttede med. Han havde svært ved at slippe det. Og jeg tror, han kunne mærke, at hans krop var ved at være medtaget,” siger hun.

Mathilde Mackowski var på Midtfyns Festival. Hun havde arbejdet tre dage i træk for billetten, og nu, lørdag aften, skulle hun se REM, hendes yndlingsband. Så ringede telefonen. Det var hendes søster. Deres far havde taget sit eget liv.

Jeg blev bare så sur på ham,” siger hun. For jeg skulle fucking have set REM. Jeg havde knoklet alle de dage, og så lige den dag.”

Sammen med sin søster tog hun det første fly til Spanien. Hun så aldrig faren død. Så jeg drømmer stadig om ham indimellem – at han lever. Jeg drømmer, at han har en stor, hvid Cadillac. At han har styr på sine ting. Det er dejligt at drømme det. Så kan man lave sin egen fortælling, heldigvis.”

Kort efter begyndte Mathilde Mackowski på tredje år på handelsskolen – og lavede det forsvindingsnummer, hun havde lært som barn. Undgik timer og opgaver og alt, hvad der ellers mindede om skolevirkelighed. Det hjalp at hænge ud med drengevennerne. De stillede ikke så mange spørgsmål, det var mere ølbowling. Jeg gjorde alle de samme ting, min far gjorde,” griner hun.

Og så kom brevet fra skolen. Hun stod i huset hjemme i Silkeborg og tænkte: Nu bliver jeg helt sikkert smidt ud.

Kære Mathilde,” læste moren op. Du er blevet indstillet til et legat – enten på grund af de flotte resultater i skolen eller på grund af din menneskelige adfærd.”

Jeg var bare sådan what the fuck,” husker hun. Prøv lige at læse det igen.” Moren læste det igen. Den var god nok. Mathilde var ikke blevet smidt ud. Hun havde fået 3.000 kroner – en formue dengang – for at være en god ven i klassen. Hendes forsvindingsnummer havde godt nok trukket hende længere væk fra skolen, men det havde også trukket hende tættere på vennerne.

Senere, ved en stor ceremoni foran hele skolen, skulle hun modtage legatet sammen med seks-syv andre udvalgte elever. Det var alle de skarpeste hoveder på hele Silkeborg Handelsskole – alle de her megaseje mennesker. Og så mig.” Hun husker at blive kaldt op på scenen foran alle. Det var helt pinligt, for alle vidste jo, jeg ikke havde lavet dagens gode gerning.” Men moren syntes, det var fantastisk. Hun sagde, at det da er meget federe at få legatet for min personlighed.”

Det, der havde lignet et fiasko-år på skolen, viste sig også at kunne rumme en helt anden historie. Mathilde Mackowskis forsvindingsnummer var ikke bare en flugt; det havde også åbnet for noget nyt og godt. Det blev ikke første gang, det skulle ske.

OVERRASKENDEEfter 13 års erfaring med sexlegetøjsvirksomheden siger Mathilde Mackowski, at man aldrig kan regne ud, hvad folk har lyst til. “Du aner ikke, hvem der lige er gået forbi dig. Det er tit de mindst rapkæftede, der har den største skuffe.” Foto: Tobias Nicolai for Zetland

Mens Mathilde Mackowski så veninderne begynde på lange uddannelser som jordemoder og tandlæge, startede hun som elev hos en ejendomsmægler. Jeg vidste, jeg måtte arbejde mig til det.” Og så var det, alt ændrede sig, da hun mødte Tonny Andersen.

Han lignede godt nok lidt en player på sin datingprofil – et i byen-foto, hvor han stod med armen om en pige, han kun lige havde streget halvvejs ud. Han var også alt for flot. Hun afviste ham. Men Tonny gav ikke op. De mødtes.

Han kiggede for meget ned i bordet,” husker hun. Han var også for ung” – hun var 21, han 23. Han var detaljer og struktur; hun var rod og vilde idéer. Men han var også sød. Og han havde drive. Kørte motocross. Var leder i Dansk Supermarked, i Quick-fooden’ (“der, hvor du får din franske hotter,” siger hun).

De blev kærester i 2006, og med det samme opdagede de noget vildt: De elskede begge to at snakke om ting, der ikke fandtes, men burde gøre det.

Når de børstede tænder, talte de om, hvorfor tandbørster var så kedelige. Hvorfor er der ikke nogen, der laver fede tandbørster?” Når de spiste middag, snakkede de om cykelhjelme. Hvorfor var hjelme ikke mere spændende? Når de gik tur i skoven, forestillede de sig vaser med særlige former. Eller: Hvorfor kunne man ikke nemt skifte design på sine lamper? Og hvorfor er det, når du køber en flot lampe, at den hvide dims, der gemmer ledningerne, altid ligner noget, der er løgn?” Hvorfor fandtes der ikke noget bedre?

Pludselig føltes Mathildes drømmeverden realiserbar på en helt ny måde. Det kom helt vildt tæt på. Hvis vi gjorde det, så kunne det faktisk ske.” Og stort set alle idéerne fra dengang blev faktisk siden realiseret – af andre, siger hun. (Lamperne: Marimekko. Hjelmene: Hövding og skater-design).

Men på et tidspunkt begyndte hun og Tonny kun at tale om én bestemt idé: sexlegetøj. De brugte det selv – altså vibratorer og den slags. Vi syntes, det var skidesjovt,” siger hun. Det var som at lege, samtidig med at man havde sex. Det hele blev lidt mindre alvorligt. Der er ikke noget sjovere end at have sex og så begynde at grine,” siger hun.

Sexlegetøj kunne også dulme angsten for at fejle under sex. Når du har en genstand med, og noget går galt, så er det meget nemmere at grine af det. For så er det jo genstandens skyld.”

Men der var en del ting, de ikke forstod. Hvorfor talte ingen mennesker om det? Hvorfor var sexlegetøj så grimt? Hvorfor gik det altid i stykker? Hvorfor var der ingen ordentlig kundeservice? Det var alt sammen noget skrammel, med dårlig lugt og grimme farver. Designet af mænd til mænd,” siger hun. På emballagen så man typisk en kvinde med spredte ben. Og så tænker jeg som kvinde: Arh, så pæn er jeg ikke. Den orker jeg ikke at bruge.’”

Når de skulle købe sexlegetøj, skulle de altid gå ind i en lettere lyssky butik. Du følte, folk kiggede underligt på dig. Og den, der stod bag skranken, var alt andet end the girl eller boy next door – det var fedtet hår og lædervest.”

Hvorfor fandtes der ikke noget andet? Hvorfor var sexlegetøj så dårligt – og så hemmeligt, skamfuldt nærmest?

Vi vidste, folk brugte det, men det var ikke noget, man talte om, eller som havde samfundsmæssig anerkendelse eller mainstream-feeling.” Hvad nu, hvis man kunne ændre den virkelighed? Skabe ordentlig kvalitet, god kundeservice, kvinder i fokus – tænke sexlegetøj lige så mainstream som H&M? Måske endda hjælpe folk til færre sexoplevelser a la Mathildes egen allerførste – og lidt flere, hvor de fløj til månen?

Kunne de måske skabe noget her, der ikke fandtes?

I 2008 besluttede de at prøve. Først ville de åbne en butik. Det gik dårligt. Ingen udlejere ville have dem. Bruuns Galleri i Aarhus? Blankt nej. Så de valgte at lave en webshop i stedet. Tonny købte produkterne. Den lille lejlighed i Silkeborg var proppet med vibratorer, lingeri og nussefjer. Mathilde skrev, trods sin delvise ordblindhed, salgsteksterne på hjemmesiden. Nussefjeren føles dejlig blød mod hunden”, stod der i flere år. Jeg kan jo ikke se mine fejl,” siger hun.

De købte kun ind for de penge, de havde solgt for. Levede af havregryn til aftensmad – eller pasta med tun, majs eller ketchup. At klare sig for 270 kroner om måneden var egentlig ikke et problem, indså Mathilde. Det er ikke svært, når du vil noget rigtig meget. Så gør du det bare.”

Noget, der til gengæld var svært, var at få kunder. Ingen fandt den lille webshop med navnet Sinful. Men så var det, de begyndte at udforske en ny disciplin: markedsføring. Dét så ud til at virke. De fik endda lov at blive kondom-testere i tv-programmet Rabatten – og trafikken på deres site eksploderede. Desværre så meget, at hjemmesiden crashede. Serveren kunne ikke klare de mange besøgende. Og en time efter, da siden igen var kommet op, var alle dem, der ville besøge Sinful, smuttet,” siger hun. Det var træls.”

Men nu begyndte det så småt at tage fart. De tog på business-to-business-messer, hvor virksomheder i sexlegetøjsbranchen solgte til hinanden. (“Det er lige så kedeligt som alle andre messer,” siger hun. Alle går i jakkesæt”). Men Ekstra Bladet skrev om dem fra en messe – det gav masser af ordrer. Sinful begyndte at vinde bedst i test’-konkurrencer. Årets vibrator eller wand – det har en rimelig vild effekt.” Omsætningen begyndte at vokse. Snart kunne de ansætte et par folk til at hjælpe.

Og efterhånden havde de sparet en halv million kroner sammen. Det hele blev brugt på sexlejetøj, der skulle vises frem på den store Erotic for Real-messe i KB Hallen i København. Efter at have været underdogs i årevis havde Sinful nu, i 2011, arbejdet sig op til at få den største stand. Mathilde Mackowski og de andre stod til klokken tre om natten og puttede prismærker på alt. Helt udmattede tog de hjem for at sove hos en veninde inden den store åbningsdag.

Tidligt næste morgen ringede Mathilde Mackowskis telefon. KB Hallen brænder,” lød det i den anden ende.

De skyndte sig at tænde for fjernsynet. De kunne se flammerne stå op fra taget. Det var alle de ting, vi havde skrabet sammen,” siger hun. Hele opsparingen, den halve million, alt det, virksomheden skulle vokse videre på, brændte. Det var som at være i en drøm, en osteklokkefølelse.” De hoppede i en bil og kørte ud mod hallen. En helikopter sprøjtede vand oppefra. Hun kan huske, da taget faldt sammen. Woooosh. Der var ingenting at gøre. Livsværket var væk.

Eller: Sådan ville mange måske se på det. Men efter at have sundet sig tænkte Mathilde: Hvad hvis der fandtes en anden virkelighed? Hun og Tonny besluttede at sætte sig ind i bilen igen … og køre til Berlin. Der var Europas største branchemesse, de ellers havde aflyst, som de nu kunne komme med til.

På vej derned begyndte de at snakke. Vi blev enige om: Hold kæft, hvor vi hadede at være på de messer,” husker hun. Det var drænende mentalt og gav begrænset mening for forretningen. Og så blev de enige om helt at droppe det. Aldrig mere messer. Alt skulle være online. Vi havde ikke turdet sige det højt,” siger hun. Det krævede en brand i KB Hallen. Det var egentlig en gave for os – den øjenåbner, vi havde brug for. Det gjorde også, at vi gik fra at fokusere på noget, der skete i Danmark, til at få modet til at åbne i andre lande. Og det var også det, der begyndte at ske.” Selv i flammerne kan man finde en anden virkelighed.

(Og nå ja, så hjalp det også, at Tonny Andersen havde gemt samtlige kvitteringer fra tidligere messer, så de – trods en forsikring, der ikke dækkede – kunne få en del af pengene tilbage for såkaldt driftstab. Skud ud til Tonny for at have styr på sådan noget”).

FRAVALGTDet værste ved mændenes alkoholmisbrug var nok, når de havde lovet ikke at drikke – og så gjorde det igen, husker Mathilde Mackowski. Det føltes “som at blive valgt fra for flasken”. Foto: Tobias Nicolai for Zetland

Sinful begyndte nu at vokse i hele Norden. De havde ramt noget særligt med deres kvindefokus, kundeservice og tydelige mainstream-udtryk. Hjemmesiden lignede til forveksling en webshop for sko eller designmøbler – det var så bare klitoris-stimulatorer og penis-ringe, man kunne købe. Nu gik det stærkt for virksomheden. De tjente flere og flere penge. Ansatte flere og flere mennesker. Og havde mere og mere travlt.

Efterhånden var Mathilde og Tonny så gode virksomhedsmakkere, at de var blevet virkelig dårlige kærester. I stedet for at kysse hoppede de med brystet op ad hinanden som amerikanske fodboldspillere, når Sinful havde nået et nyt omsætningsmål: Yeah! Vi gav highfives i stedet for tungeslaskere,” husker hun.

Passionen var væk – og her kunne sexlegetøj ikke hjælpe. De var blevet venner og arbejdspartnere, ikke kærester. Passionen forsvinder ikke af sig selv, men fordi man ikke dyrker den – det gælder også sexen,” siger hun.

Så da Tonny endnu en gang havde aflyst en tur til Hotel Vejlefjord, fordi der var noget vigtigt på jobbet, blev de enige om at slå op.

De fortsatte med at arbejde sammen, og det gik … overraskende glat. Måske fordi de reelt ikke havde været kærester længe. De arbejdede og arbejdede og arbejdede. Tonny og Mathilde drev hele tiden hinanden fremad. Mathilde holdt en uges ferie på fem år. Hun så aldrig sine venner. Da en tæt veninde holdt surprisebryllup, missede hun det på grund af arbejde.

Jeg døde en lille smule indeni af det,” siger hun. Jeg har ofret mange ting. Det var ikke altid det værd. Det er fedt, hvor vi er i dag, men jeg tror ikke, der var sket noget, hvis jeg havde ladet være med at arbejde den dag.”

Til sidst kunne hun ikke klare mere. Først sagde kroppen fra. Mathilde fik nyresten – “det gør mere ondt end at føde”, husker hun. Så brød hun sammen med stress. Hun havde fået en ny kæreste og var flyttet til København. En aften havde hun endelig nogle veninder på besøg. Hun sad på sin seng, da de spurgte hende, hvor de skulle tage hen og spise.

Jeg kunne ikke bevæge mig. De blev ved med at spørge: Hvor skal vi hen?’ Hold kæft,’ sagde jeg bare. Jeg kan ikke mere.’ Veninderne måtte lige ud og gå en tur, mens jeg sad og græd. Jeg kunne ikke klare flere spørgsmål. Ikke flere, der vil have noget fra mig.”

Mathilde Mackowski havde knoklet alt det, hun havde lært som svag skoleelev, for at skabe en virkelighed, hun havde drømt frem i sit hoved. Men nu var det kollideret med en virkelighed, hun ikke kunne flytte – hende selv.

Bagefter måtte hun bygge sig langsomt op igen. Efter at have arbejdet dag og nat skruede hun ned til tre timer om dagen. Men hun gjorde også noget andet. Hun skrev en liste til Tonny om, hvad hun nu drømte om. Hun ville have fri hver weekend. Og hun ville – som noget ret usædvanligt blandt iværksættere – sælge en del af Sinful til ham, så de ikke længere ejede lige meget.

Jeg sagde til Tonny: Jeg vil gerne have en tredjedel af virksomheden, og du skal have to tredjedele. Fordi jeg gider ikke måle diller med dig. Det kommer jeg til, og det dræber mig,’” siger hun. Han var bare sejere og skarpere og mere arbejdsom end mig. Det gider jeg ikke kæmpe mod,” siger hun.

Det er de bedste procenter, jeg nogensinde har solgt.”

REDNINGMathilde Mackowski, 36 år, er tidligere håndboldmålmand. Det føles som at være alene på banen og alligevel have en hel hær med sig, siger hun. Foto: Tobias Nicolai for Zetland

I takt med at Mathilde Mackowski voksede tilbage igen, voksede Sinful også med raketfart. Nu ansatte de ledere under sig. Makkerskabet med Tonny Andersen kørte fint videre med den nye ejerfordeling; som om noget var faldet på plads. De vandt priser for e-handel, eksport og gazellevækst. Bogserien Fifty Shades of Grey og tv-serien Sex and the City gjorde sexlegetøj mere populært. De begyndte at få tilnærmelser fra firmaer og investorer, der ville købe dem.

Og så kom corona. Pludselig havde folk ikke meget at lave derhjemme med sig selv eller kæresten. Men en ting, de kunne lave, var, ja, at have sex. I stigende grad med sexlegetøj.

Folk sagde: Vi har ikke så meget sjov. Skal vi lave noget sjovt? Og så blev vi lige som noget af det sjove. Så blev sexlegetøjsbranchen pludselig en del af underholdningsbranchen,” siger hun. Sinful omsatte for 300 millioner kroner på et år. De var nu klart størst i Norden.

Pandemien gav imidlertid også Mathilde Mackowski en følelse, hun kendte – det mindede om dengang, KB Hallen brændte. Noget havde ramt dem udefra, som de ikke kunne styre, og det fik dem til at tage virkeligheden op til revision. Igen.

Så kiggede Tonny og jeg på hinanden og spurgte: Hvad er vores største udfordring i virksomheden? Det er, at vi er for konservative,” siger hun.

Når ting var gået skævt, var det ikke, fordi de drømte for meget, indså de, men fordi de drømte for lidt. Og nu – hvis de skulle blive ved at prøve at skabe en virkelighed, der ikke fandtes – havde de måske brug for hjælp til at drømme rigtig stort.

De begyndte nu, under corona, at mødes med nogle af de virksomheder, der var interesserede i Sinful. Dates, kan man godt kalde det.” De så de interesserede bejlere an. Nogle ville bare købe dem. Mathilde Mackowski forestillede sig den virkelighed. Det føltes helt forkert.

Men efterhånden mødte de en partner, der virkede rigtig. Kapitalfonden Polaris var kendt for at købe mellemstore virksomheder som lampefirmaet Louis Poulsen, Molslinjen og BabySam og forsøge at få dem til at vokse markant. Nu tilbød Polaris at købe en del af Sinful, så stifterne stadig beholdt 43 procent. De blev således ikke bare opslugt, men skulle fortsætte i de roller, de havde nu. Og så fik de – ud over en stor milliongevinst personligt – virkelig mange penge i ryggen til virksomheden.

Nu kunne de drømme meget stort. Lave bæredygtige produkter. Rykke ud i Europa. Polaris sagde: Vi forstår slet ikke, I ikke er ude i hele Europa. Vi vil spille Champions League med jer. Det kan kun gå for langsomt.”

Mathilde Mackowski sagde ja i foråret 2021. En del af Sinful var blevet solgt – Børsen vurderede markedsværdien til at ligge omkring 600 millioner kroner. Den ordblinde pige, der byggede sin egen fantasiverden som et helle fra misbruget derhjemme, havde skabt en verden, der ikke fandtes. Og nu skulle hun til at skabe en ny.

På sin vis er den evne nøglen til hendes succes i dag, siger hun – at kunne forsvinde ind i en drømmeverden. Jeg bruger det hver dag,” siger hun. Det er der, mine visionære skills virkelig er blevet dyrket.”

I en drømmeverden er det let at skifte retning hurtigt – også når KB Hallen brænder. Og først og fremmest evner man at forestille sig, hvor lidt der skal til, før verden ser helt anderledes ud. Det har hjulpet mig, når tingene var allerhårdest, at jeg kunne lave mit forsvindingsnummer. Og så kan jeg se ting, andre ikke kan se.”

Følelsen efter salget er imidlertid ikke, som Mathilde Mackowski havde forestillet sig. Jeg var helt sikker på, det ville være sådan wow mand’. Men der var ingenting. Det er helt det samme,” siger hun. Hun har stadig det samme job. Hun vil stadig de samme ting. Hun hader stadig regninger ligesom dengang, hun levede for 270 kroner om måneden.

Hun føler ikke, hun kan læne sig tilbage og føle sig sikker. Man er aldrig sikker,” siger hun.

Mit mål økonomisk i livet har altid været, at jeg kunne handle ind der, hvor jeg gerne ville. Jeg elsker den lille Irma ved Peblinge Dossering i København. De har de bedste oliven. Og man behøver ikke købe det billigste toiletpapir, som laver sår bagi. Når det er nået, så er det så lidt, penge kan ændre på lykkeskalaen. Jo, du kan købe en flot bil. Det er supersjovt – i et kvarter. Du kan købe et flottere hus, der ligger lidt bedre. Men bliver man lykkeligere af det? Det tror jeg ikke. Ting bliver nemmere, absolut, men der er også ting, der bliver sværere.” Sexlivet? Det er sgu da det samme.”

For nylig bad Tonny Andersen Mathilde Mackowski om at lave sit forestillingstrick. Hvordan ser vores hovedkvarter ud om fem år?” Hun beskrev det for ham. Hvor er vi henne i verden?” Vi er blandt de tre største virksomheder i 10-12 lande.” (Sinful er allerede i gang i Frankrig og England). Hvor sidder du?” Her, i den samme stol. Den er jeg glad for.”

Vi er vant til at træne os i at se det, som alle andre ser. Vi lærer det, fra vi er helt små. Det får verden til at passe sammen. Det får os til at passe ind i verden. Men det kan også gøre os blinde. Vi kan overse, hvad der er muligt. En svensk venturefund, med Spotify-stifterne og H&M-familien bag sig, har for nylig skabt en kæmpe succes ved at kigge efter blinde vinkler i iværksættermiljøer. Det er personer, som de fleste overser – typisk kvinder og folk med indvandrerbaggrund – eller sektorer, som sjældent er i fokus i erhvervslivet.

For verden behøver ikke være, som den ser ud nu. Hverken stikkontakter, sexlegetøj, iværksættersucceser eller børn med oddsene imod sig.

Et brev, der ligner en udsmidning, kan vise sig at gemme et legat. En brand kan rumme begyndelsen på et eventyr. En drømmeverden, der var en flugt hjemmefra, kan rumme nøglen til at ændre et liv.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage. Mathilde Mackowski er med i bidragssporet i dag, onsdag den 21. juli, hvor artiklen udkommer. Stil hende gerne et spørgsmål.