“Kære Karla. Karaktererne viser ikke, at du er omsorgsfuld eller betænksom, og at du hver dag gør dit allerbedste.” Hvorfor et brev fra en nordjysk skolelærer gik viralt

OPGØRBygger karakterer karakter? Foto: Ulrik Jantzen, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

En uge i november fik en flok nordjyske folkeskoleelever et brev sammen med deres første karakterer. Karakterer er ikke alt, stod der i brevet – og det er bare et af flere eksempler på et opgør med det, der opfattes som et præstationspres på ungdommen i dag. Men hvad er dybest set problemet i at lære børn, at tilværelsen også kræver en præstation? Sidsel Hoe har spurgt lærer Betina Reiche, afsenderen af ugens mest omtalte brev.

I sidste uge skulle 8. klasserne på Biersted Skole nordvest for Aalborg have standpunktskarakterer for første gang. Da klokken ringede ud efter dagens sidste time (som var matematik), fik eleverne et brev i hånden. Der stod ikke nogen karakterer i brevet, men der stod noget andet, og eleverne – blandt andre 14-årige Karla – gik hjem og viste det til deres forældre.

Kære Karla,” stod der. Nu har du fået dine første karakterer her på skolen. Før du kigger på dem, er der noget, der er vigtigt, at du er klar over.” Og så fulgte der ellers en liste:

Disse karakterer viser ikke, hvor særlig og unik du er,” stod der. Disse karakterer viser ikke, at du er en god ven, eller at du er god til at passe på dine søskende,” stod der. Og der var flere ting, som karaktererne ikke viste, for eksempel om man spreder glæde”, er omsorgsfuld eller betænksom”, eller om man hver dag gør sit allerbedste, eller om man faktisk er blevet meget bedre til noget, man engang syntes var rigtig svært”.

Karlas mor, Birgitte Skov Sanden, blev rørt af brevet. De her karakterer fylder meget for børnene, og jeg blev dybt rørt af, at lærerne har gjort noget ud af at gøre børnene parate og give dem en god førstegangsoplevelse,” siger hun over telefonen. Hun tog et billede af brevet og delte det på Facebook, og siden da, fortæller hun, er det væltet ind med kommentarer og delinger, og journalisterne (som mig) er også begyndt at ringe.

På den måde blev et lille brev i konvolut fra en ganske almindelig onsdag eftermiddag i folkeskolen til en samfundskommentar. Den blev en protest mod oplevelsen af et præstationssamfund, hvor børn og unge bliver testet, målt og vejet, og hvor mange af dem ifølge adskillige undersøgelser føler sig pressede og stressede og utilstrækkelige. Den samfundskritik findes i mange forskellige former i den offentlige debat i dag med et budskab om at mindske presset på de kommende generationer.

OPSLAGSådan ser Karlas mors opslag med brevet ud.

Tidligere i år erklærede daværende uddannelsesminister Tommy Ahlers, at han ville gøre op med angst og stress på universiteterne, og han rejste land og sociale medier rundt med et budskab om, at det er okay at fejle”. De seneste par år er der dukket flere karakterfri gymnasieklasser frem, og faktisk har Undervisningsministeriet givet 15 gymnasier lov til at lade være med at give 1. g’ere karakterer. Målet er helt simpelt: At undersøge, om det giver mening at evaluere de unge mennesker på andre måder end bare med karakterer. Og i sidste uge nåede debatten om præstationsangst så også til De grønne pigespejdere, der havde besluttet sig for at fjerne de klassiske spejdermærker fra deres uniformer. Hvis man har gået til spejder, vil man vide, at det ellers er ganske normalt at få sådan et mærke, når man har lært at binde et knob eller håndtere en dolk, og så syr man det på sin uniform og skilter på den måde stolt med sine nyerhvervede kundskaber. Men,” sagde formanden for spejderorganisationen Cathrine Støvring Preussler til Kristeligt Dagblad, det skulle være slut nu, for det skal ikke være et præstationsræs at gå til spejder, men et frirum”.

Men det modsatte synspunkt findes også. Endda hos profiler som psykolog Svend Brinkmann og lederen af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Claus Holm, som på det seneste har deltaget i debatten. For er det rigtigt, at det, de unge har brug for, er en pause fra karakterer og præstationsræs? Eller gør man dem endnu mere sårbare ved at give dem et urealistisk og blødsødent indtryk af en verden, hvor præstationer ikke er vigtige?

Det var den debat, som brevet i Karlas taske i denne uge pustede nyt liv i. For brevet ramte noget, der på en måde satte de helt centrale problemstillinger i debatten på spidsen: Ikke bare diskussionen om, hvorvidt karakterer og andre skalaer lægger unødigt pres på de unge, men også: Hvis det er et problem, hvem skal så tage ansvar for at skåne de unge for det?

Da Karlas lærer Betina Reiche sammen med sine kolleger besluttede sig for at sende brevet med eleverne hjem, havde hun ikke regnet med, at hun (og brevet) ville ende i de landsdækkende medier, fortæller hun mig over en telefon. Den 38-årige lærer havde set et lignende brev fra en skole i Norge, og så besluttede nogle af lærerne på Biersted Skole at lave et brev til deres egne 8. klasser og sige til dem, at de skulle læse det, inden de sammen med deres forældre gik på nettet og tjekkede deres karakterer.

Men i går aftes var hun i aftentalkshowprogrammer på både DR1 og TV 2 for at snakke om brevet. For Betina Reiche, der har været folkeskolelærer i 14 år, handler brevet om at vise eleverne, at der også bliver sat pris på andet end karakterer. Der er nemlig stort fokus på netop dem, karaktererne, siger hun. Og du får jo ikke papir på de bløde værdier, som hvis en elev er rigtig god til at favne alle socialt i klassen. Det bliver der ikke altid sat pris på, men det gør vi med det her brev. Og så forsøger vi også at give plads til bare at være til og have det sjovt. Efterhånden spiller de unge ikke engang fodbold for at have det sjovt længere, de spiller for at præstere,” siger hun.

På både Facebook og LinkedIn er det væltet ind med positive reaktioner på brevet. Flere af den slags lærere,” skriver en bruger for eksempel. Andre har kommenteret med den smiley, der har hjerter i stedet for øjne, og der er også en, der har noget andet i øjnene, som hun skriver: Får helt tårer i øjnene. Hvor var jeg altid trist over en lavere karakter end syv.”

Reaktionerne har været overvældende for Betina Reiche, der også fik flere mails fra forældre, der var glade for brevet. Men der findes som sagt også dem, der mener, at man skal passe på ikke at pakke børn ind i for mange lag vat.

Da pigespejderne i sidste uge fortalte, at de droppede at sætte mærker på deres uniformer, reagerede professor og psykolog Svend Brinkmann på sin Facebook-profil og kaldte initiativet misforstået”. Han skrev: Det er et elementært menneskeligt behov at blive god til noget og søge anerkendelse for sin dygtighed … Det er i mine øjne underligt, hvis det ikke længere må synliggøres.” Psykologens frygt var, som han skrev, at vi i vores iver efter at bekæmpe præstationssamfundet også kommer til at bekæmpe præstationer”.

Også leder af DPU Claus Holm meldte sig i begyndelsen af måneden ind i debatten om præstationspres. I et debatindlæg i Altinget stillede han sig selv et spørgsmål, som mange forældre og lærere stiller sig selv i disse år. Han spurgte: Skal vi beskytte de unge mod pres eller lære dem at håndtere og justere forventningspresset?”

Og han svarede med baggrund i sit kendskab til pædagogisk forskning, der blandt andet peger på, at høje forventninger faktisk kan være med til at lære børnene mere. Han skrev, at han tror, at de unge ville blive mere livsduelige, hvis vi møder dem med et passende forventningspres og lærer dem at håndtere det. Herunder også med ærlighed om, at nogle kan og skal præstere lidt mere, end de selv tror, mens andre skal skrue ned for presset.”

Da Betina Reiche selv gik i skole, husker hun ikke, at der var lige så stort fokus på karaktererne. I dag skal lærerne allerede i både 8. og 9. klasse vurdere, om eleverne er egnede til at komme på gymnasiet, og for at blive erklæret egnet skal de have et karaktergennemsnit på fem. Der er bare flere ting, de bliver målt på, og flere test af eleverne i dag,” siger Betina Reiche.

De unge mennesker kan godt have ret travlt med at sammenligne sig med de andre i klassen eller med ældre søskende, siger Betina Reiche, men måske skulle de blive bedre til at sammenligne sig med sig selv i stedet. Nu skulle de have deres første karakterer, og de var meget spændte. Nogle var også usikre, og vi ville gerne løsne lidt op for situationen. Derfor blev vi enige om at sende det her brev med.”

Men var det så galt, det, der skete med de unge op til deres første karaktergivning? Blev de ikke bare ramt af noget, som mennesker rammes af hver evig eneste dag – og som måske endda kan gøre dem dygtigere: et naturligt forventningspres?

Jeg spørger Betina Reiche, om man ikke kommer til at lære børnene, at præstation er et onde, når man sender et brev, hvor der står, at der ikke findes nogen prøver eller karakterer, som kan vise alle de fine egenskaber, som du har, og som gør dig til akkurat den person, DU er.”

Hun svarer prompte.

Karakter er en del af vores samfund, og det er ikke vores mål at tale karakterer ned. Vi siger ikke til eleverne, at det er okay ikke at præstere. Vi siger til dem, at de skal gøre det så godt, de kan. Jeg forventer, at de yder deres bedste. Men det er forskelligt, hvad ens bedste er,” siger hun.

Da Karlas mor Birgitte Skov Sanden læste brevet, tænkte hun, at det i lige så høj grad var et brev til hende – og alle de andre forældre – som det var et brev til Karla.

Det er også til påmindelse fra skolen til os forældre om, at vi skal huske at se vores børn som hele mennesker. Det er vigtigt, når man er en del af et samfund, der har lært børnene, at det er tallene, der tæller,” siger hun.

Men er det overhovedet et par enkelte læreres ansvar at lette et pres, der måske er blevet for stort?

Ja, mener Betina Reiche. Det står endda i folkeskoleloven, at vi har en opgave med at danne eleverne,” siger læreren.

Derfor ser hun det som en naturlig del af sit arbejde at vise eleverne, at der findes en anden side ved dét at være menneske,” som hun siger, og det er altså en side, der ikke kan måles eller vejes på en karakterskala. Det er også en del af vores arbejde at være med til at danne et helt menneske,” siger hun.

Da hun var med til at beslutte, at brevet skulle deles ud, havde hun ikke troet, at det ville skabe den debat, det har gjort. Men hun er glad for, at det er tilfældet, for måske kan debatten være med til at ændre folkeskolen og det, hun synes, er et for snævert fokus på karakterer. For eksempel kunne man sende en personlig udtalelse med alle unges eksamensbevis, når de afsluttede deres skolegang, foreslår hun.

Når jeg tænker over det nu, så gad jeg godt, at vi havde gjort de her breve endnu mere personlige og fortalt hver enkelt elev, hvad det er, der gør dem til noget særligt.”

Det må så blive næste gang, der skal gives standpunktskarakterer.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: