Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Emily Salomon er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Så fik vi en klimalov. Her er syv bemærkelsesværdige ting ved den

  • 10. december 2019
  • 9 min.
GRØN JULEGAVEKlimaloven forpligter denne og fremtidige regeringer til at skære i drivhusgasudledningerne. Foto: Thomas Sjørup, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

En svært tilfreds Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister, kunne mandag flyve til internationalt klimatopmøde i Madrid med en bred aftale om en ny dansk klimalov i bagagen. Vores klimaskribenter har nærlæst aftaleteksten og hevet det vigtigste ud til dig.

Danmarkshistorie” og den mest ambitiøse klimalov i verden”. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen havde fundet de store ord frem, da han en sen fredag aften trådte ud af forhandlingslokalet med en bred aftale om en ny klimalov. Og det er da også en bemærkelsesværdig aftale. Den betyder, at Danmarks udledninger af drivhusgasser i 2030 skal være 70 procent lavere, end de var i 1990, og at vi i 2050 skal være helt klimaneutrale. Loven (som jo altså stadig kun er en politisk aftale om at lave en lov) forbyder også fremtidige regeringer at slække på målene, hvis de skulle blive fristet til det. I forhold til, hvordan diskussionen på Christiansborg gik for sig for et år siden, er det faktisk helt vildt. Befolkningen har rykket sig, og politikerne er i den grad rykket med. Kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige, som tilsammen råder over syv mandater, står uden for aftalen.

Men øh … hvad står der egentlig i den, sådan ud over det helt overordnede? Vi har nærlæst den og fundet frem til i hvert fald syv ting, som er værd at bide mærke i.

1. Loven minder utrolig meget om det borgerforslag, den udspringer af

68.508 danskere fandt i slutningen af januar 2019 deres NemID-koder frem for at markere støtten til borgerforslaget Dansk klimalov nu”. Underskrifterne blev indsamlet på bare 13 dage, hvilket gav borgerforslaget en rekord. Aldrig havde et forslag nået de fornødne minimum 50.000 underskrifter hurtigere. Da forslaget blev forelagt Folketinget i foråret, erklærede Socialdemokratiet, dets støttepartier samt Alternativet, at de var med på idéen. Blot 11 måneder senere er støtten forvandlet til den klimalov, der forpligter de siddende regeringer helt frem til 2050. Det er et utroligt godt resultat, og det skal vi være stolte af,” lyder det i en videohilsen fra klimatopmødet i Madrid fra Troels Dam Christensen. Han er sekretariatsleder for 92-gruppen, et samarbejde mellem 24 ngo’er, og står noteret som forslagsstiller bag det borgerforslag, der i vid udstrækning udgør grundlaget for klimaloven. Den nye klimalov fik ikke alt med fra borgerforslaget, men er stadig rigtig god. Tillykke Danmark!” siger han i videoen. Helt overordnet må man også sige, at forslagsstillerne i ret vid udstrækning har fået deres vilje. Troels Dam Christensen og støtterne kan især glæde sig over, at politikerne har fulgt opfordringen til at lade klimaloven indeholde en mekanisme til at fastsætte løbende delmål. Der bliver godt nok ikke tale om femårige delmål, som forslagsstillerne havde ønsket sig, men derimod om, at man hvert femte år skal fastsætte et nyt mål ti år ude i fremtiden (altså så man i 2020 sætter et mål for 2030 og i 2025 sætter et mål for 2035 og så fremdeles). Dog skal der ifølge aftalen laves et indikativt delmål” for 2025.

2. Klimaet må godt koste penge

Op til forhandlingerne rejste sig en diskussion om, hvorvidt klimapolitikken måtte koste noget i snæver økonomisk forstand  – det vil sige, om loven skulle indeholde nogle klamamser om, at klimapolitikken ikke måtte koste velstand. Men det står der ikke noget om i aftalen. I stedet hedder det, at klimamålene skal nås så omkostningseffektivt som muligt”, og at man skal tage hensyn til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse”. Altså: Det må ikke koste mere end højst nødvendigt, men det må godt koste noget.

3. Vores internationale klimaaftryk skal ikke regnes med, men bliver sværere at gemme af vejen

Efteråret har også budt på en livlig diskussion om, hvad der egentlig skulle tælles med i det klimaregnskab, vores klimamål opgøres efter. Skulle vi medregne udslip fra produktion af ting, som vi importerer udefra? Skulle vi bogføre vores storforbrug af importeret træ til produktion af strøm og varme, så man bedre kunne se den reelle klimaeffekt? Skulle vi indregne udslip fra Danmarks gigantiske shippingindustri? Svaret på alle spørgsmålene blev nej. Politikerne valgte at følge FNs opgørelsesmetoder, som også er dem, der gælder i forhold til Paris-aftalen. Her er ingen af delene med, og man indregner kun de udslip, som sker inden for landets grænser. Men samtidig lægger aftaleteksten op til, at det skal være lettere at se, hvordan vi påvirker klimaet på globalt plan – både på godt og ondt. Hvert år til april skal Energistyrelsen nemlig fremover lave en global afrapportering om, hvordan Danmark i bredere forstand påvirker klimaet. Her skal man både se på international skibs- og luftfart (som ikke er med i det standardregnskab, som klimamålene opgøres efter), på effekterne af import og forbrug, på effekten af eksport af dansk vindmøllestrøm til for eksempel Tyskland og på eksport af dansk energiteknologi og dansk samarbejde med storudledere om at skære i deres udledninger. Samtidig hedder det i aftaleteksten, at vi skal sikre, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser”.

4. Klimaministeren får pligt til at sætte kurs mod klimamålene

Aftalen har indskrevet en handlepligt”, som er en slags firetrinsraket, der skal sikre, at den ansvarlige minister til hver en tid har blikket stift rettet mod reduktionsmålene. Første trin er, at Klimarådet hvert år skal vurdere, om den aktuelle klimapolitik bringer os i retning af målene. Andet trin aktiveres, hvis svaret er nej – og det er, at ministeren skal fremlægge nogle nye initiativer. Tredje trin står Folketinget så for; det er at vurdere, om regeringens initiativer er gode nok, eller om der skal mere til. Og som fjerde og sidste trin i raketten kan Folketinget selv gennemtvinge yderligere lovgivning eller i yderste konsekvens fyre ministeren. Handlepligten har været på bordet længe, men er blevet skærpet undervejs i forhandlingerne. I et lækket udkast til klimaloven hed det på et tidspunkt, at ministeren kunne nøjes med at komme med en forklaring til Folketinget, hvis ikke politikken førte i retning af klimamålene. Men ifølge den endelige aftale kan ministeren altså ikke afvige fra klimamålene, medmindre det er godkendt af Folketinget.

5. Vi kommer til at annullere CO2-kvoter, men udelade dem fra klimaregnskabet … medmindre vi får brug for dem

Må klimaministeren lave CO2-reduktioner ved skrivebordet? Det ville kunne gøres ved at annullere nogle af de CO2-kvoter, som europæiske industrivirksomheder skal anskaffe sig for lovligt at kunne udlede drivhusgasser. I teorien vil annullering af kvoter øge prisen på at udlede CO2 og dermed sænke udledningerne. Men der er ingen garanti for, at reduktionerne vil ske i Danmark, og effekten vil også først komme om flere årtier. Derfor har det været diskuteret livligt, om en annullering af CO2-kvoter måtte tælle med i forhold til Danmarks klimamål. Det er partierne bag klimaloven blevet enige om, at det ikke må … medmindre altså det bliver meget svært at nå 70-procentsmålet uden at tælle kvoteannulleringer med. I så fald kan partierne bag aftalen træde sammen med henblik på at drøfte, om der kan opnås enighed om at anvende fleksible mekanismer og andre virkemidler”, hedder det – det vil sige for eksempel annullering af CO2-kvoter. Hvad aftaleteksten så forbigår, er, at hvis det overhovedet skal være en mulighed at tælle annullerede kvoter med, skal vi jo have annulleret nogle kvoter. Og dér skal ministeren inden nytår melde ind over for EU, hvor mange CO2-kvoter vi ønsker at annullere helt frem til 2030. Vælger vi at annullere så mange, som vi har lov til, svarer det med dagens kvotepris til en årlig udgift på 150 millioner kroner, som jo så ikke kan bruges til andre klimapolitiske tiltag. Det er med andre ord en dyr mulighed at have i baghånden.

6. Vi får ikke et CO2-budget at måle klimaindsatsen op imod

På et vigtigt punkt fik forslagsstillerne bag borgerforslaget om klimaloven ikke deres vilje, nemlig med hensyn til brugen af et såkaldt CO2-budget. Sådan et angiver, hvor meget CO2, der på globalt plan er plads til at udlede, før temperaturen stiger med mere end 1,5 grader. Ud fra et globalt videnskabeligt fastsat budget kan Danmarks andel fastslås efter indbyggertal, og de grønne ngo’er bag borgerforslaget om klimaloven ønskede sig, at vi skulle styre efter sådan et budget. Sådan har man for eksempel gjort i Storbritannien, hvor politikerne vedtog en klimalov i 2008. Men sådan bliver det ikke i Danmark. I stedet holder vi os til løbende reduktionsmål og det overordnede mål om at blive klimaneutrale i 2050. Problemet er, at 2050 ikke er et videnskabeligt baseret mål. Det er først og fremmest et politisk mål,” sagde forslagsstilleren bag klimaloven, Troels Dam Christensen, på et borgermøde under forhandlingerne til klimaloven, hvor det allerede begyndte at stå klart, hvor det bar hen ad. Argumenterne for at operere med et CO2-budget handler blandt andet om retfærdighed. Eksempelvis har Danmark historisk set udledt væsentligt flere drivhusgasser per indbygger end et afrikansk land som for eksempel Kenya eller Tanzania. Vi er desuden markant rigere og har lettere ved at gennemføre en grøn omstilling. Derfor kan man argumentere for, at Danmarks andel af det globale CO2-budget skal være mindre end andre landes. Når det alligevel blev besluttet at droppe CO2-budgettet, var det blandt andet efter anbefaling fra Klimarådet. Rådet anerkender argumenterne for at påtage sig et større ansvar, men hæfter sig ved, at et CO2-budget ville være meget bøvlet at håndtere i praksis og ikke har haft specielt overbevisende effekt i for eksempel Storbritannien.

7. Klimarådet bliver stærkere og friere, og man kan ikke længere lave en Lilleholt”

I et lidet elegant forløb undlod Venstres daværende energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, i efteråret 2018 at genudnævne Klimarådets første formand, Peter Birch Sørensen, til endnu en fireårig periode, selv om Sørensen gerne havde fortsat. Det blev i vidt omfang tolket som en politisk fyring af formanden for et organ, der skulle levere uafhængig rådgivning og havde gjort det uden at lægge fingre imellem. Eksempelvis lød det sådan her i en leder om fyringen fra Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik: Regeringen har helt åbenlyst halshugget et stærkt og politisk uafhængigt organ. Det er udtryk for stor elendighed, at ministeren for et så væsentligt politisk område undergraver fagligheden i rådgivningen. At kalde det for trumpistiske tilstande vil ikke være en overdrivelse.” Ministeren mente selvfølgelig, at alt var, som det skulle være. Under alle omstændigheder vil sagen ikke kunne gentage sig. Fremover skal det nemlig ikke være klimaministeren, der udnævner Klimarådets formand, men rådets medlemmer i fællesskab. Ministeren skal ikke engang udnævne rådsmedlemmerne længere, nej, de skal selv udpege deres afløsere ud fra faglige kriterier. Kun helt undtagelsesvist kan ministeren undlade at godkende et nyt medlem, og så skal han eller hun redegøre for sin beslutning over for Folketinget. Samtidig udvides Klimarådet med klimaloven fra seks til otte menige medlemmer, hvoraf to skal gøres til næstformænd. I øvrigt blev Klimarådet styrket økonomisk i forbindelse med finansloven. Vi får altså en klimapolitisk vagthund og rådgiver med betydeligt større uafhængighed og flere muskler end hidtil. Det var også et helt centralt punkt i borgerforslaget.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: