Denne artikel har vores medlem Knud Anker Iversen foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til Knud Anker Iversen – det er medlemmerne, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Hvad er den billigste måde at bekæmpe klimaforandringer på? Hint: Kig ud ad vinduet

TRÆKRAMMEREI dag er der længere imellem, at roterende kædesave flænser skoves dybde ro. Foto: Chen Xiaodong, Ritzau Scanpix / SXK

Derfor skal du læse denne artikel

Gode råd er dyre i kampen for at holde temperaturstigningerne nede. Klimaskribent Mads Nyvold har i den forbindelse kastet sin kærlighed på den mest veldokumenterede og billigste form for både opsugning og lagring af de alt for mange drivhusgasser udledt til atmosfæren: træer. Her forklarer han, hvordan skove kan blive vores redning.

Måske er du typen, som elsker at slentre under træernes kronedække, at læne dig op ad deres stammer med en krimi i skødet eller ligefrem at kravle i deres grene.

Uanset hvad, så har de seneste 30 år givet dig et overflødighedshorn af ekstra krogede muligheder. I den tid har de danske statsskove bredt sig med sammenlagt 600.000 ekstra træer om året. En direkte konsekvens af, at Folketinget i 1989 besluttede at fordoble Danmarks skovareal.

Beslutningen hænger sammen med, at vi danskere gennem hundreder af år har været alt for flittige til at svinge øksen og saven for at gøre plads til bosætninger, husdyr og dyrkning af afgrøder på den ofte fede muldjord herhjemme. Ved indgangen til 1800-tallet var vi nået ned på et lavpunkt, hvor blot to-fire procent af Danmark var dækket af skov.

I dag udgør træer med navne som ask, birk, gran og bøg 14,5 procent af Danmarks areal. Og det bliver bedre år for år. Den politiske målsætning fra 1980’erne indebærer, at de danske skove inden 2064 skal dække omkring 25 procent af Danmarks areal.

Dét er en positiv udvikling – måske faktisk en af verdens bedste. Nogle vil endda mene, at menneskehedens skæbne afhænger af, hvor gode vi i fremtiden bliver til noget så enkelt som at plante flere træer.

970

millioner træer findes rundt regnet i Danmark – det giver 167 antal træer at kramme per dansker

Det er svært at underdrive, hvilken positiv effekt træer har på klimaet. Skove sørger for, at vi ikke kvæles i smog og os ved at rense luften for forurening. De beskytter grundvandet, stabiliserer landskabet mod erosion, forbedrer tilstødende landbrugsjord, bidrager til øget biodiversitet, leverer aktivstoffer til moderne medicin, og ophold i dem gør os markant sundere og gladere.

Og vigtigst: Cirka 45 procent af det CO₂, som er bundet på landjorden, er lagret i skovene. Jo færre skove der ryddes og afbrændes, desto mindre af drivhusgassen kuldioxid (CO₂) suser altså op i atmosfæren og forværrer klimaforandringerne.

Skovrydning er den tredjestørste kilde til de menneskeskabte udledninger af CO₂. Flere træer, som får lov at slå rødder og lagre CO₂, er altså noget, der for alvor batter og gavner klimaet. Ekstra vigtigt og gavnligt er, at ud over træer binder CO₂, så opsuger nye eller voksende træer ekstra CO₂ fra atmosfæren.

Lige præcis den evne gør træer til en potentielt fuldstændig afgørende brik i kampen mod klimaforandringerne. Blot tyder en del på, at den også er temmelig overset.

For tiden er netop spørgsmålet om, hvordan vi kan fjerne noget af al den CO₂, der findes i atmosfæren, et af de mest debatterede i klimakredse.

Det er umuligt at opfylde målet fra den internationale klimaaftale i Paris i 2015 om at holde temperaturstigningen på mellem halvanden og to grader uden at suge CO₂ ud af atmosfæren. At reducere energiforbruget og udfase de fossile brændsler via vedvarende energikilder er utilstrækkeligt, lyder argumentationen.

Koncentrationen er så høj, og vores livsstil så CO₂-belastende, at flere vestlige stærkt CO₂-udledende lande efterlyser og taler om nødvendigheden af et teknologisk fix. En eller anden form for effektiv højteknologisk CO₂-støvsuger. Altså det, der med klimateknisk lingo kaldes for carbon capture and storage, (CCS)-teknologier.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt føjede Danmark til listen af CCS-hungrende lande her i august. Han meddelte, at vi pinedød er nødt til at hitte på teknologier, der kan opsuge eller lagre en stor del af de 50 millioner tons CO₂, Danmark årligt udleder. Ellers har Danmark ikke nogen som helst chance for at opfylde vores del af den internationale klimaaftale om i år 2050 at udlede nul gram CO₂ om året. (Ja, nul gram CO₂ – du læste rigtigt. Og andre højindkomstlande skal ligeledes opfylde samme ultraambitiøse målsætning).

Nærstuderer man de scenarier fra FNs klimapanel, hvor menneskeheden faktisk formår at holde temperaturstigningen på under to grader, så spiller CO₂-støvsugere her en kontroversiel og afgørende rolle. 101 ud af de 116 af disse scenarier forudsætter, at vi foruden drastiske udfasninger af vores forbrug af fossile brændsler oveni opfinder og indfører en sikker og billig teknologi, der i lynende tempo suger overfloden af CO₂ væk fra atmosfæren.

Problemet er bare, at det kan ligne ønsketænkning. Vores fremmeste forskere, forretningsfolk og opfindere er ikke i dette årti eller det næste i nærheden af en idé eller teknologisk protoype, der billigt, sikkert og i stordriftsskala kan suge CO₂ ud af atmosfæren. Desværre.

Det er her, træerne kommer ind i billedet.

KNOPSKYDERTræerne i Danmarks ældste skov, Gribskov, kan glæde sig over flere artsfæller, der får lov at slå rødder og brede sig. Foto: Malene Thyssen / CC BY-SA 3.0

Det er ellers vanskeligt både at oversælge og helt fatte, hvor effektiv og omfattende skoves naturlige funktion som naturlige CO₂-støvsugere rent faktisk er. Lige nu bliver omkring en tredjedel af alle menneskeskabte CO₂-udledninger opsuget af træer og andre landplanter. I forhold til den samlede mængde af CO₂ i atmosfæren opsuger træerne årligt mere end 100 milliarder tons CO₂.

Skove er den eneste sikre, naturlige, beviselige og prismæssigt overkommelige metode til at opfange og lagre kulstof,” sagde Frances Seymour, fellow ved tænketanken World Resources Institute (WRI) til en konference i Oxford i midten af august.

Hvis skovrydningen sluttede i dag, og de fældede skove blev genplantede, ville forekomsten alene af de tropiske skove være nok til at reducere de nuværende årlige globale udledninger af drivhusgasser med 24-30 procent. Kilde: FN’s klimapanel (IPCC).

Konferencen var arrangeret af FN i håbet om at udløse landjordens såkaldt utappede potentiale i bestræbelserne på at reducere klimaforandringerne. Ordlyden fra Frances Seymour var nærmest identisk med et tilsvarende opråb under et foredrag under forhandlingerne til FNs klimatopmøde COP23 i Bonn sidste år.

Skove er den eneste omkostningseffektive og dokumenterede kulstoffangst og lagringsteknologi, der for tiden er tilgængelig,” lød budskabet her fra Giacomo Grassi, som er seniorforsker med speciale i klimaforandringer og rådgiver for Europa-Kommissionens forskningsenhed.

Giacomo Grassi understøttede sit budskab med et peer review-studie. Det anslår, at naturlige klima-løsninger – hvoraf fredning af skove er den mest omkostningseffektive – er den billigste vej for at opfylde delmålene i FNs klimaaftale fra Paris om at undgå en temperaturstigning på to grader.

De naturlige klimaløsninger vil ligefrem sikre 37 procent af de nødvendige reduktioner af drivhusgasser inden 2030 i forhold til Paris-aftalens mål. Men økonomisk set udgør initiativer til, at landjord og skove skal reducere klimaforandringerne, blot tre procent af den samlede offentlige, globale støtte til det mål.

At vores forskere endnu ikke har formået at udtænke et bedre, billigere alternativ til træer som CO₂-støvsugere, er på sin vis forståeligt. Forskerne har blot været i gang i et par årtier med opgaven. Træer i en tæt, sund skov nyder godt af et forspring på millioner af år. Her har træerne finpudset deres evne til at optage CO₂ på den hurtigste, mest effektive måde, fordi de er afhængige af denne drivhusgas for at leve og vokse.

Kort fortalt sluger træernes blade drivhusgassen CO₂ i forbindelse med fotosyntesen. Kulstoffet fra CO₂ binder træerne inde i sig selv i form af en tykkere, højere stamme, løv, flere grene og større rødder i form af cellulose samt andre organiske forbindelser. Som restprodukt – altså en slags toiletbesøg for træer – udskiller træerne ilt.

Træer opsuger altså drivhusgassen CO₂ fra atmosfæren og bidrager til at mindske de globale klimaforandringer. Det parketgulv, du har fødderne plantet på, det træbord, du spiser ved, eller de træbjælker, som bærer dit hus, er tillige led i denne gavnlige proces. De træprodukter lagrer også CO₂. Og så længe sådanne træprodukter eller skove ej afbrændes eller rådner, er drivhusgassen bundet i træ som værn mod endnu værre klimaforandringer.

40

procent af de nødvendige drivhusgasreduktioner fra klimaaftalen i Paris bliver opfyldt, hvis man genrejser de skovarealer, der over hele kloden er blevet fældet siden år 1800. Kilde: Concito

Eller som meteorologen og den tidligere The Wall Street Journal-skribent Eric Holthausudlægger det i en veloplagt udredning af skovenes oversete rolle i CO₂-regnskabet:

Skove er vores sidste og bedste naturlige forsvar mod global opvarmning. Hvis ikke alle klodens træer er i den allerbedste forfatning, levnes resten af os ikke en chance.”

Så hvordan står det egentlig til med trævæksten rundtomkring i verden? Hvor langt er den fra at gøre en væsentlig forskel i klimaregnskabet?

CO₂-NAM-NAMEfterhånden som klimaændringerne tager til i styrke, bliver vi mere afhængige af træerne og helt specifikt deres blades effektive evne til at sluge og binde drivhusgassen kuldioxid. Foto: Steve Jurvetson, Flickr / Creative Commons

Jeg indledte med de gode nyheder i Danmark, og dem er der heldigvis flere af på globalt plan.

Inden for de seneste to-tre årtier er hastigheden af den globale skovfældning mindsket med 50 procent, viser den seneste opgørelse fra FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). Klodens samlede skovareal vokser endda. Hele 7,1 procent mere af klodens overflade er i dag dækket af skov end tilbage i 1982.

For 100 år siden var Norges skove tæt på at forsvinde. I dag udgør skovene næsten 38 procent af Norges landareal. I Europa dækker skovene nu hele 40 procent af unionen takket være en samlet indsats.

I Kina – et land med et skovareal på 21 procent – er 60.000 soldater fra People’s Liberation Army blevet kaldt tilbage fra deres militærposter og har fået udskiftet rifler med skovl i bestræbelserne på at plante træer for at øge Kinas skovområde med yderligere 84.000 kvadratkilometer – et nyt grønt område svarende til størrelsen af Irland.

Sidste år plantede 1,5 millioner indere i en enkelt delstat 66 millioner træer i løbet af 12 timer som led i en overordnet national indsats om at øge landets skovareal med 13 millioner hektar.

En række latinamerikanske lande har lovet at genetablere 20 millioner hektar ødelagte skovarealer. En gruppe afrikanske lande med Nigeria, Malawi, Mali og Etiopien som frontløbere har erfaret nytteværdien af flere træer imod gold jord og tørke, så de vil øge skovarealet med 100 millioner hektar.

46

procent mindre er klodens samlede skovareal, end før den menneskelige civilisation tog fat, og den tusind år lange proces med skovrydning begyndte. Kilde: Yale School of Forestry & Environmental Studies

Enorme skovområder, særligt i Brasilien, Indonesien, Madagaskar, Malaysia, Sierra Leone og Den Demokratiske Republik Congo, bliver stadig ryddet for at gøre plads til at dyrke soja, palmeolie eller kvæg. Men ifølge World Resources Institute er der også tegn på forbedringer.

Tempoet af skovrydningen blev reduceret sidste år i Indonesien. En nation, som ellers hidtil har været en stor synder, der uden blusel har afbrændt massive arealer af regnskov i jagten på profit fra etableringen af palmeolieplantager.

De globale ændringer i skovarealet har mange årsager. Nogle lande har en aktiv strategi om skovrejsning, og i en række lande er det lykkedes at reducere rydning af skov,” siger Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning under Københavns Universitet.

Hun fremhæver særligt den kombinerede effekt af en aftagende skovrydning i troperne og en skovrejsning i de tempererede lande, der har ført til en opbremsning i tab af globalt skovareal.

Der er desværre også nogle mindre gode nyheder. Eller sagt med andre ord: Træerne vokser ikke ind i himlen.

FALDNE GIGANTERBaobabtræerne i det sydlige Afrika er nogle af klodens ældste og største træer. De kan blive 3.000 år gamle, men er begyndt at dø efter 1.000 års levetid – givetvis på grund af klimaforandringer. Foto: Rod Waddington, Creative Commons / CC BY-SA 2.0

Med til historien om, at skov i dag dækker 7,1 procent mere af klodens overflade end for 36 år siden, hører placeringen af disse nye skove. Vores indtil videre 1,3 grader varmere klode i forhold til før-industrielt niveau har nemlig muliggjort, at der vokser væsentlig flere træer i egne, der tidligere var for kolde. Eksempelvis op ad bjergskråninger eller i arktiske egne.

Problemet med disse træer er bare, at de er mindre og dårligere til at suge CO₂ samt lagre kulstof end deres artsfæller i urskovene og regnskove, som der omvendt bliver mindre af.

To andre tendenser er også dårligt nyt for træerne.

  • Skovrejsning i industrielt omfang medfører ofte ensartede produktionsskove. Sådanne skove er ifølge et nyt schweizisk og kinesisk studie markant dårligere til suge CO₂ end skove med større biodiversitet, hvor de forskellige arter er bedre til at assistere hinanden med at udveksle næringsstoffer og hjælpe med vækst.

Groft sagt kan man sige, at en artsrig skov lagrer dobbelt så meget CO₂ som en gennemsnitlig monokulturel skov,” siger medforfatter på studiet, plantebiolog og professor ved University of Zurich, Bernhard Schmid til Carbon Brief.

  • Der forsvinder fortsat masser af skov trods nedgangen i skovrydning. Ydermere er der indikationer på, at rydningen i de seneste år er begyndt at ske hurtigere igen. Mennesket er den primære faktor, men klimaforandringer er en faktor, der i højere og højere grad tager livet af træer og ødelægger deres velbefindende. For træer er langsomme og kan ikke nå at omstille sig til temperaturændringer og mere ustadig nedbør. Træsygdomme og biller med træer som favoritmåltid stortrives i det ændrede klima. Læg hertil øget tørke. Med danske briller har tørken eksempelvis medført, at op imod fem millioner af de mindste træer, som blev plantet i foråret, formentlig allerede er døde ifølge Dansk Skovforening. De yngre træer fra to til ti år kæmper tillige for at komme igennem tørken.

Det kan godt være, at der bliver plantet meget ny skov. Men det dækker stadigvæk over, at der bliver ryddet utroligt meget værdifuld skov især i troperne, som bliver erstattet med plantage-lignende skov, som har en meget lille værdi for biodiversiteten og for klimaet,” siger Nikolai Lang, kommunikationschef for Bosques del Mundo/Forests of the World/Verdens Skove.

Det absolut vigtigste er derfor at beskytte den sidste primærskov, vi har tilbage. Idéen om genplantning eller skove som marker for biomasse må aldrig blive en undskyldning for ikke at bevare vores sidste urskove,” understreger Nikolai Lang.

Så hvad kan vi gøre for at hjælpe træerne på vej?

CO2-STØVSUGEREErkendelsen af, at skove udgør den eneste veldokumenterede, billige form for lagring af kuldioxid, spirer. Foto: Urban 2004 / CC BY-SA 3.0

Skovfogeder, forskere med speciale i skove og ngo’er inden for naturbevarelse overvejer i disse år særligt to løsningsforslag.

  • I nogle egne af verden vokser træerne hurtigere, fordi vækstsæsonen er forlænget af klimaforandringerne. Hurtigere vækst er lig med potentiale for større naturlige skovbrande. Det åbner op for introduktion af nye træsorter. Sorter, der er mere velegnede til det ændrede klima, som vokser markant hurtigere, og som opsuger endnu mere kuldioxid end de oprindelige træsorter. I forvejen har lande allerede i mere end hundrede år importeret og forædlet hurtigt voksende arter fra lande. Nu overvejer og eksperimenterer nogle forskere allerede i det små med at fremskynde dette generationsskifte yderligere ved målrettet plantning og brug af træer for at opnå den højest mulige CO₂-reduktion.

  • Hvis et levende træ økonomisk set bliver mere værd end et dødt, mindskes skovrydningen yderligere. Det er rationalet i FN-projektet REDD. Her kan lande købe kulstofkvoter i andre lande med skovrydning for beløb, der overstiger profitten ved at rydde en skov. Særligt Norge har valgt at punge ud for, at andre lande såsom Brasilien, Colombia og Den Demokratiske Republik Congo freder udvalgte skovarealer.

Men vigtigst af alt må vi nok finde tålmodigheden og planteskovlen frem.

Træer tager tid – lang tid. Derfor bør eksisterende skovarealer sikres bedst muligt, og der bør plantes flere træer. Det er for nogle lande stadig en udfordring på grund af det globale pres om øget fødevareproduktion fra befolkningsvæksten,” siger Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder ved Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem