Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Gitte Slejborg er medlem af Zetland og har delt den med dig.

DET SKER_
Chefredaktør, skriver om identitet & fællesskab

Fra i dag kan du give Zetland videre. Så her har du et handy elevatorpitch

6. august 2019 | Medier | 2 min.

Zetlands skæbnetime begynder ... nu. Frem til den 6. september kan alle I medlemmer dele jeres personlige ambassadørlink og invitere nysgerrige folk til at prøve Zetland. De kan betale, lige hvad de har lyst til, for den første måned. Også ingenting.

I kan dele det personlige link på sms, skrive det på en papirflyver, dele et fotografi af papirflyveren på Instagram – I kan i det hele taget sprede ordet om Zetland, præcis som I har lyst til. Jeg vil vædde min yndlingsplante på, at du kender mindst én person, som er tænksom eller diskussionslysten og sikkert mangler et meningsfuldt medie at lytte til i hverdagen.

Optakten til ambassadørkampagnen begyndte den 19. juni, hvor jeg refererede, hvad Zetland-medlemmet Lene Porup havde sagt til mig, da vi løb på hinanden på Bornholm:

“Vi må simpelthen vide, hvordan I har det. Det må vi, fordi så er vi måske rigtig, rigtig, rigtig mange, der bare lige vil gøre den tand mere.”

Det har vi prøvet at leve op til lige siden (den her artikel om Zetlands økonomi er utroligt nok en af vores mest læste nogensinde). Men vi har også gjort noget vigtigere:

Vi har lyttet. Vi har fået hundredvis af input og idéer, hvoraf en stor del står og brænder på en liste over alt det, der skal ske den kommende måned. Andre er allerede sat i søen. En af de vigtige kommer her.

Flere af jer efterspurgte nemlig en video, som forklarer, hvad Zetland overhovedet er. Så man kan forstå, hvordan Zetland er anderledes end andre medier og ikke bare mere af samme daglige nyhedssuppe. Og frem for alt: Videoen skulle være kort og præcis.

Så jeg var inde i vores lille studie i går – og her er resultatet:

Håber, det blev nogenlunde forståeligt – ellers råb op.

Kopier det her link, hvis du vil sende videoen til nogen på mail eller sms eller på anden vis:

https://vimeo.com/352058398

Brug det her link, hvis du vil dele videoen direkte på Facebook:

https://www.facebook.com/zetlanddk/videos/359123648093324/

Og når du deler, så husk også at indsætte dit ambassadørlink – det finder du lige her.

Vi er vældig spændte. Fra i dag og hele vejen til den 6. september kan du følge med i, hvordan det går for Zetland og dig selv som ambassadør inde på din ambassadørside.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem