Træd indenfor i Zetland

ENDELIGZetlands nye avis står på ryggen af alle de medlemmer, der har hjulpet os undervejs: Med støtte, med penge, med idéer, med viden. Tak! Kasper Løftsgaard

Derfor skal du læse denne artikel

Velkommen til Danmarks nye tilhørssted for nysgerrige mennesker: Zetlands daglige og digitale avis. Her skaber vi overblik og giver viden om tidens vigtigste historier. Og vi håber på at få din hjælp til det.     

Du sidder og læser den første udgave af det, vi indtil nu har kaldt det nye Zetland, men som fra i dag bare hedder – slet og ret – Zetland. Rigtig hjerteligt velkommen til. Vi har glædet os til at komme i gang.

Zetland er en moderne, digital kvalitetsavis, der udkommer med det, du har brug for at vide – og kun det, du kan nå at læse. Vi udkommer alle hverdage med mellem to og fem daglige baggrundshistorier, der giver dig viden om tidens største historier (med fokus på Danmark og Europa), og hver aften med nyhedsmailen Zetland Helikopter, der giver dig overblik over døgnets vigtigste begivenheder (især med fokus på internationalt stof).

Vi har skabt en digital avis, der dropper den halsløse jagt efter først at konstatere, at noget sker. I stedet tager vi os tid til at forklare, hvorfor det sker, og hvad det betyder. Fordybelse kræver ro, og ro kræver koncentration, så her får du ingen blinkende bannerannoncer, men til gengæld – forhåbentlig – lyst til at blive hængende og dele din viden med os andre.

Det sandeste, jeg nogensinde har læst om journalistikkens funktion, står i en kort artikel af Robert E. Park; den blev første gang trykt i 1923 i et amerikansk tidsskrift under overskriften The Natural History of the Newspaper”. Park – en graverjournalist fra Chicago, der gik hen og blev en af den moderne sociologis mest indflydelsesrige pionerer – beskæftiger sig i artiklen med spørgsmålet om, hvilken rolle journalistikken egentlig har i det moderne megasamfund.

Han sad, skal man huske, midt i den vildeste industrialisering og urbanisering, da han skrev artiklen. Folk var i stimer ved at forlade det 19. århundrede for at indrette verdenshistorie med det 20. århundredes fabrikker, kontordomiciler, lejlighedskomplekser, dansesaloner, telefonlinjer, automobiler, nationalstater og rustfrie stål – så hvor, spurgte Park, hvor efterlod denne udvikling journalistikken? Hvad er journalistik overhovedet i et moderne samfund, der er så stort, at ingen nogensinde vil komme til at kende mere end blot en mikroskopisk del af de andre i fællesskabet? (“Hvad er en avis?”, skrev Park, for at være helt præcis, for med avis” mente han journalistik” – det var før platformseksplosionen og TV2 Play, det her).

Er journalistikkens vigtigste funktion at agere den fjerde statsmagt? At opdrage borgerne? Eller, simpelthen, at udfylde hullerne mellem annoncerne? Nej, mente Park. Journalistikkens vigtigste funktion er en anden. Journalistikken forbinder mennesker, der ikke kender hinanden og aldrig kommer til at kende hinanden, i det samme, forpligtende fællesskab. Journalistikken gør os til landsbyboere igen. I ordets bedste betydning. I landsbyen kendte alle hinanden,” skrev Park. Alle kaldte hinanden ved fornavn. Landsbyen var demokratisk.”

Bonusinfo. Vidste du, at Zetland også udkommer med sceneshowet Zetland Live, hvor journalistik møder lys, lyd, musik og magi?

I 1920’ernes Chicago var det ikke muligt at være på fornavn med alle, vidste Park, ligesom vi i Danmark i dag heller ingen chance har for at kende flere end måske et par tusinde igennem et helt liv – hvis det går rigtig højt. Alligevel deler vi i Danmark det samme forestillede fællesskab. Det er os, tilsammen, der skal formulere fællesskabets frygt, drømme og håb for fremtiden, for ellers er vi, tilsammen, ude af stand til at skabe det samfund, der handler på den frygt, de drømme og det håb.

Et demokrati kræver, at man kender og har viden om dem, man har demokratiet til fælles med, og det er journalistikkens vigtigste funktion at sørge for det kendskab og den viden. At sørge for, at folket lærer sig selv at kende.

Vi må på en eller anden måde lære vores fællesskab og fællesskabets anliggender at kende på samme intime måde, som vi gjorde i landsbyerne,” skrev Park i sin lille artikel, (og dét er så det sandeste, jeg nogensinde har læst om journalistik). Avisen må vedblive at være fællesskabets trykte dagbog.”

På Zetland ved vi allerede, at summen af den viden og den vilje, redaktionen og Zetlands medlemmer tilsammen kan mønstre, er langt større end den, vi alene kan diske op med her på adressen i Københavns nordvestkvarter, hvor vi holder til. Hver skribent har en side her på zetland.dk, hvor du kan følge med i og bidrage til de historier, skribenterne arbejder på. Om nogle måneder (når vores digitale team er færdige med at kode) introducerer vi også Zetlands bud på et begavet kommentarspor, der gerne skulle få samtalen og vidensudvekslingen til at fortsætte hér.

Vi skylder en tak til alle jer, der er kommet med om bord som medlemmer, inden vi overhovedet har bevist vores værd. En særlig tak skylder vi de medlemmer, der har været med os helt fra Zetlands fødsel, og dem, som tilsammen rejste en halv million kroner, da vi i juni sidste år lykkedes med en kickstarterkampagne, som blev startskuddet på det medie, vi åbner dørene for i dag.

Vi er i stimer ved at forlade det 20. århundrede og indrette det 21. århundrede med Spotify, booty calls, førerløse biler, flygtningestrømme, arktisk smeltevand, åbne kontorlandskaber og europæisk opbrud. Vi lever i en turbulent tid, og der er – måske mere i dag, end der længe har været – brug for den journalistik, der forbinder trådene og viser sammenhængene. Vi håber, at Zetlands journalistik vil bidrage til en meningsfuld og nysgerrig samtale om, hvem vi er som mennesker og som fællesskab. Fejler vi, så fortæl os det straks. Skuffer vi, så fortæl os det også. Lykkes vi, så hjælp os med at invitere andre ind i samtalen. Jo flere vi er, jo klogere kan vi gøre hinanden.

Rigtig god fornøjelse.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem