Vi troede, vi sagde nej tak til atomkraft. Alligevel står vi med masser af bestrålet affald. Nu begynder slagsmålet om, hvor det skal gemmes

FULDE TØNDERDet tager 300 år, før det her atomaffald ikke udgør en risiko. Foto: Peter Hove Olesen, Polfoto

Derfor skal du læse denne artikel

Fem udkantskommuner er blevet udpeget til at lægge undergrund til radioaktivt skrald. Men kommunerne protesterede så højlydt, at politikerne har trukket i land. Nu hælder de til at skubbe problemet fra sig – i de næste 100 år. Fremtidens atomlosseplads ser ud til at blive et af de helt store miljøpolitiske slagsmål.  

I to midlertidige lagerhaller nær Roskilde Fjord står 5.300 grå ståltønder. De rummer en type affald, der er helt ulig noget andet her i landet.

Affaldet er hobet op gennem 50 år, men det er hverken råddent eller stinkende. Alligevel vil ingen af landets kommuner røre ved det med en ildtang.

Affaldet er radioaktivt. Det stammer blandt andet fra små stykker brændsel brugt i atomreaktorer. Og det skal deponeres sikkert – enten i et permanent depot eller i et højsikret midlertidigt lager. Hvad det bliver, skal folketingspolitikerne tage stilling til næste år.

Kampen om at lægge jord til en atomlosseplads tegner til at blive et af de største kommunale og miljøpolitiske slagsmål i den kommende tid. Ingen kommuner er fredede, og konsekvenserne vil strække sig mindst 300 år frem i tiden.

KERNE-HUSETI 50 år har Danmark eksperimenteret med atomkraft ved Forskningscenter Risø nær Roskilde. Foto: Bo Svane, Polfoto

Sagen om atomaffaldet burde ellers være lukket for længst. Men de tidligere regeringer har udskudt spørgsmålet gang på gang. Forsinkelsen er sket til trods for, at det haster med at finde en anden placering. Lageret ved Roskilde Fjord er nemlig kun designet til at huse atomaffaldet indtil 2012. Et faktum, som Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) sjældent forsømmer en chance for at påpege.

Affaldet ligger i nogle helt almindelige ståltønder, der sommetider tærer indefra. Dansk Dekommissionering, som har ansvaret for atomaffaldet, har ad to omgange ompakket 100 tønder.

Det kan man selvfølgelig blive ved med, men det er ikke særlig ansvarligt,” mener Joy Mogensen.

Placeringen ved Roskilde Fjord er ekstra uhensigtsmæssig, fordi fjorden er særdeles sårbar for oversvømmelser og havstigninger.

Bonusinfo. I december 2013 udløste stormen Bodil en oversvømmelse, som var 70 centimeter fra at ramme lageret med radioaktivt affald, ved Risø nær Roskilde.

Derfor skal politikerne og eksperterne finde en løsning på skraldeproblemet. Hvordan sikrer de, at det radioaktive affald ikke siver ned i jorden og ødelægger dele af grundvandet – og at placeringen udgør en unødigt stor fare for naboerne?

Der er flere muligheder – nogle mere farbare end andre:

1. Betal andre for at tage skraldet
Mange andre lande med atomkraftreaktorer har årelang erfaring med atomaffald, når der ikke længere kan hives energi ud af brændselsstavene. De lande kunne vi betale for at tage sig af Danmarks atomaffald. Den løsning har Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriets embedsfolk og otte danske ambassader forsøgt siden 2012.

Hvilke lande, Danmark har rettet kontakt til, hemmeligholdes ud fra begrundelser som statens sikkerhed” eller Danmarks forhandlingsposition i forhold til de pågældende lande”. Et gæt på ønskedestinationen for affaldseksport kunne være Finland og Sverige. Begge lande deponerer deres atomaffald i dybe klippeformationer og har masser af plads tilovers. Men begge lande har forbud mod import af radioaktivt affald og vil ikke fravige den regel.

Så i 2015 opgav myndighederne officielt den løsning.

2. Grav det forsvarligt ned, og glem det
Radioaktiv stråling kan påvirke vores kroppe. Strålingen kan trænge igennem levende væv og prikke hul på sunde cellevægge, som dermed bliver sårbare for fejl i arveanlægget, eller kræft. Det kan være dødeligt – des højere strålingsdosis desto højere risiko.

Godt nok bliver strålingen med årene svagere og efterhånden ufarlig; I tilfældet med det danske atomaffald varer det omkring 300 år. Men indtil da kan det være en god idé at gemme radioaktive materialer sikkert af vejen, støbt ind i beton i et såkaldt slutdepot.

Bonusinfo. Et kilo uran fylder ikke mere end en bordtennisbold.

Geologisk er det bedst at placere et slutdepot i en stabil undergrund uden sprækker. Det kan enten være i et dybt lerlag eller i bjergrige klippeformationer. Begge dele skorter det på i flade Danmark.

Det lykkedes dog i 2011 at finde seks velegnede placeringer til et slutdepot. Alle stederne lå i udkantskommuner; Bornholm, Lolland, Kerteminde, Struer og Skive (to steder). Regeringen ville herefter udvælge et af stederne til slutdepotet. Men så langt nåede planerne aldrig. Et fælles oprør spredte sig i kommunerne over udsigten til atomaffald i baghaven.

Udkantskommunerne var i forvejen fortørnede over et skævvredet Danmark med affolkning og afvikling i deres områder. Og nu ville Christiansborgpolitikerne lige pludselig også forvandle deres jord til en atomlosseplads.

Demokratiet er i denne sag sat fuldstændig ud af spil,” harcelerede Flemming Eskildsen, daværende borgmester i Skive Kommune, i en pressemeddelelse i 2012.

Skive var umiddelbart værst ramt. To områder i den midtjyske kommune var af eksperterne udpeget som slutdepot. Det skete, samtidig med at kommunen forsøgte at brande sig som et rent område med økologiske mejeriprodukter fra Thise, muslinger fra Glyngøre og lokal øl brygget på øen Furs rene vand fra undergrunden.

Jeg har fire børn, og jeg er glad for at bo her, men hvis der lå et lager med atomaffald, ville jeg da aldrig slå mig ned her,” udtalte Anders Rask, stifter af en protestgruppe imod atomlageret til Jyllands-Posten.

Poul Pedersen, chef og ejer af Thise Mejeri, er også blandt modstanderne. En radioaktiv losseplads vil lukke det økologiske mejeri og gøre over 210 personer arbejdsløse, mener han:

Thise Mejeri ville være knyttet til radioaktivt affald. Vores produkter ville få en helt ny betydning. Det ville være atomskyr, og kærnemælk ville blive til kernemælk.”

ATOMDEPOTSeks steder i Danmark blev udpeget som mulige placeringer for radioaktivt affald. Men så sagde de nej, og nu er alt i spil igen. Grafik: Zetland

3. Læg det på lager, og bevogt det
Atomaffaldet skal i et slutdepot på et tidspunkt, men indtil da kan et mellemlager være en løsning – i cirka 100 år. Et sådan mellemlager kræver en helt ny bygning til affaldet, typisk en betonlagerhal. 10-20 personer skal holde opsyn med lageret. Der skal tages hensyn til geologi, jordforhold og afstand til kysten – på grund af risiko for oversvømmelser og fremtidige havstigninger.

I 2017 skal politikerne tage stilling til, om de vil gennemtrumfe et slutdepot eller gå videre med en mellemlager-løsning. Meget tyder på, at det bliver mellemlageret. Både Venstre og Socialdemokraterne er tilhængere af den løsning.

Den nye kurs betyder, at de fem udkantskommuner, som egentlig var udpeget til at huse et slutdepot, slipper i første omgang. De er i hvert fald ikke længere ene om at kunne huse det radioaktive skrald inden for kommunalgrænsen.

Alle 98 kommuner er i spil til at huse en mellemlager-løsning,” erklærede chefkonsulent Peter Gravesen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, under Folkemødet på Bornholm.

Men hvordan er det overhovedet gået til, at det radioaktive indhold befinder sig netop ved Roskilde Fjord? Og hvorfor bøvler Danmark, et land med historisk set voldsom skepsis over for kernekraft, et land uden forekomster af uran og et land med stor foragt over for Barsebäckværket, overhovedet med det penible skraldeproblem?

Her skal vi tilbage til Roskilde Fjord. For det er rigtigt, at der aldrig tilnærmelsesvist har tegnet sig et flertal for kernekraft i Danmark. Men tilbage i 1950’erne var stemningen en anden. Den socialdemokratiske regering, og især Jens Otto Krag og Viggo Kampmann, var overbeviste om, at atomenergi var et vidunder, der kunne løse fremtidens energiproblemer såvel som bidrage til udviklingen inden for medicin og landbrug.

Blandt andet kunne kernekraft gøre os selvforsynende med masser af uran fra Grønland, og vi kunne tjene penge ved at sælge brændselsstave til andre landes kernekraftværker. Derfor besluttede de at lave forsøg med atomkraft ved et tidligere landbrug nær Roskilde.

Fra 1957 til 2001 var tre atomreaktorer i drift på Forsøgsanlæg Risø. De var en del af en offentlig forskningsinstitution, hvis formål var at fremme atomenergiens fredelige udnyttelse til samfundets tarv”. Specielt reaktor nummer tre i Risø viste sig at være ekstremt driftsikker. Igennem årene strømmende forskere til marken ved Roskilde Fjord for at lære om kernekraft.

Men for 15 år siden blev stikket trukket på atomreaktorerne. Dels af politiske årsager, dels fordi Risøs ellers normalt så driftsikre tredje reaktor i 2001 blev taget ud af drift på grund af begyndende tæring i reaktoren.

Den statslige organisation Dansk Dekommissionering fik til opgave at fjerne de nukleare installationer inden i forskningscenteret og rense området for radioaktivitet.

HOT, HOT, HOTI det såkaldte Hot Cell-anlæg undersøgte forskerne bestrålet reaktorbrændsel; det var dengang, Danmark stadig overvejede atomkraft som energiform herhjemme eller som eksport til andre lande. Foto: Dansk Dekommissionering

Oprydningen har som nævnt resulteret i 5.300 tønder og en samling betonforede containere spækket med alskens radioaktivt indhold. Oveni kommer, at Dansk Dekommissionering tager imod gamle røgalarmer og andet radioaktivt udstyr fra landets hospitaler og industri.
Samlet svarer det radioaktive affald til cirka 5.000 kubikmeter – en fodboldbane i en meters højde.

Hvor farligt er det så at være nabo til?

Ifølge Dansk Dekommissionering vil strålingsdosen til beboerne i nærmeste by ved et uheld såsom brand resultere i fire til fem gange højere strålingsdosis end den almindelige baggrundsstråling fra radioaktive stoffer, som vi alle udsættes for. Det betyder, at risikoen som sådan ikke er graverende ved et uheld. (Risikoen for kræft ved den ekstra stråling er 0,06-0,08 procent øget). Men myndighederne understreger, at den radioaktive mængde samlet set er så stor, at det er problematisk for lokalmiljøet, hvis ikke beskyttelsen forbedres. Ellers fører ophobningen af affaldet til en langsigtet forurening, for eksempel af grundvandet. Men det burde altså være muligt at bygge et yderst sikkert slutdepot eller mellemlager her i Danmark.

Netop den oplysning anvender flere borgmestre lige fra Lolland-Falster over Ikast-Brande og til Vesthimmerland som et modargument. For hvis det vitterligt er så ufarligt at huse en atomlosseplads, som myndighederne hævder, så kan et slutdepot eller mellemlager vel bare placeres i København? For selv hvis der ikke er nogen sikkerhedsmæssige problemer, vil folk jo tænke deres. De vil aldrig flytte dertil, og turisterne vil rejse i en stor bue udenom.

Så hvad med at lade affaldet blive i Risø? For Roskilde Kommune har jo alligevel haft gavn af alle arbejdspladserne i over 50 år?

Det er Roskildes borgmester rent faktisk ikke afvisende overfor. Så længe en placering ikke bliver udskudt endnu en gang eller afgøres af, hvad beslutningstagere, erhvervsfolk og turister føler, frygter og tror.

Den her sag er topmålet af ansvarsforflygtigelse. Det vigtigste er, at der snart bliver handlet, og Folketinget tager ansvar på baggrund af kolde fakta, så vi sikrer, at affaldet er placeret sikkert,” mener borgmester Joy Mogensen.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem