Der skal spares 600 millioner på kulturen – sådan skæres der helt konkret i salamien

HUGKultursalamien skæres i skiver af to procent om året. Institutionernes ledelser bestemmer selv, hvor skiverne skal skæres. Grafik: Jørgen Stamp, Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Når medierne skriver, at der skal spares to procent om året de næste fire år på kulturens statsinstitutioner – såsom symfoniorkestre, museer og teatre – kan det være svært at gennemskue konsekvenserne. Vi giver dig en oversigt over, hvad det helt konkret betyder for fem af de største institutioner.

Det er ikke spor sjovt at skulle skære ned på en institution, man står i spidsen for og holder af. Det går uvægerligt ud over både publikum, medarbejdere og i sidste ende vores kulturelle dannelsesniveau. Det er smertefuldt at skulle fyre medarbejdere og lukke afdelinger. Men det er ikke desto mindre den realitet, de statslige kulturinstitutioner står overfor.

Ofte bliver diskussionerne om nedskæringer abstrakte og principielle. Og som borger har man en ret diffus idé om, hvilke konsekvenser det har for publikum, for de ansatte og for den fortsatte forvaltning af kulturarven. Det vil vi her råde bod på ved at vise, hvordan fem store, publikumsbetjenende kulturinstitutioner har tacklet nedskæringerne. Men først skal vi lige have på plads, hvad det hele handler om:

Situationen og debatten
Kulturministeriet har skåret to procent om året i alle bevillingerne de næste fire år, parallelt til spareplaner i andre ministerier. Det er helt konkret besparelser på 600 millioner kroner på støtten til kulturinstitutionerne. Det omtales ofte som en toprocentsbesparelse, og det lyder måske ikke af så meget, men der er tre ting, man bør holde sig for øje, for at forstå de konkrete tal:

  • For det første er det en trinvis salaminedskæring hvert år, altså to procent af den nuværende bevilling i 2016, fire procent næste år og således i alt otte procent af den nuværende bevilling i 2019. Og det er planen, at 2019-niveauet skal fortsætte derefter, sådan at besparelsen er permanent.
  • Mange af disse institutioner har faste udgifter til bygninger, ejendomsskatter og infrastruktur, som der ikke kan rokkes ved. Disse udgifter udgør omkring halvdelen. Det betyder, at besparelserne i praksis er omkring 16 procent af de fleksible udgifter i 2019 – værker, indkøb, løn, administration, formidling, drift.
  • Ud over de mest håndfaste tiltag, som nævnes i denne artikel, er der en lang række mindre, uudtalte budgetposter, som beskæres yderligere, hvilket især medarbejderne mærker. Det kan være rejsebudgetter, der er med til at holde den internationale udveksling og viden i gang, eller arkiveringsudgifter, der betyder, at dokumenter eller værker, som før blev sat i orden, nu flyder uorganiseret. Eller det kan helt konkret betyde, at medarbejdere selv må skillinge sammen til kaffen, når de mødes med udefrakommende samarbejdspartnere, eller at en dirigent af et stort symfoniorkester fratages den mineralvand, han fik inden en koncert. Eksemplerne er alle givet mig af anonyme kilder og er derfor ikke med i oversigten, men tjener til at give et billede af, hvor langt ned i detaljerne der nogle gange skæres.

Medierne svirrer med nødråb fra kulturen og modsvar fra politikerne. Kulturens forkæmpere ser det som en amputering af kulturlivets mulighed for at opretholde et højt niveau og som en kortsigtet tænkning, der har langsigtede konsekvenser, især fordi også de kunstneriske uddannelser, som i forvejen er trængte, beskæres yderligere. (Uddannelserne er ikke med i denne artikel, der fokuserer på de publikumsrettede institutioner).

Lederne har forsøgt at skære der, hvor smerten er mindst, og har indimellem skabt nye måder at gøre tingene på. De fleste af institutionerne er upolemiske og omtaler nedskæringerne som (ærgerlige) udfordringer, der må løses på bedste vis.

Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen, er en markant undtagelse fra dette. Han bruger formuleringer som: Politikerne må spørge sig selv: skal Danmark overhovedet have et nationalbibliotek?”. Og: Det Kongelige Bibliotek er i fare for at blive det nye SKAT.

Han redegjorde i skarpe vendinger for regeringens spareplaner i Det Kongelige Biblioteks årsrapport. Det blev imidlertid slettet af embedsmændene, siger Erland Kolding Nielsen. I stedet citerede han passagen i årsberetningen.

Når man taler med ansatte og folk i kulturlivet, opfattes den upolemiske tilgang fra lederne som dukseri – de skal vise over for djøf’erne i ministeriet, at de kan håndtere disse nedskæringer uden at klynke, selv om det går ud over vitale dele af deres opgaver.

Set fra ministeriets synsvinkel er kulturlivet omvendt nogle dommedagshystader, der ikke kan forstå, at alle skal skære ned i disse år, også kulturlivet. Ministeriet forventer, at man kan slanke i administrationen. Det modsvares af bemærkninger om, hvor ringe forståelse ministeren og embedsmændene har for realiteten i disse institutioner, der allerede har rationaliseret administrationen betragteligt.

I stedet for endnu en debatartikel, hvor parterne skændes, skal vi her kigge på nogle af de konkrete sparetiltag, baseret på interview med ledere og pressechefer.

Bonusinfo. “Målet er, at kerneaktiviteterne så vidt muligt skal friholdes, vel vidende at det ikke er sikkert, at det er muligt i fuldt omfang.”
(Bertel Haarder, kulturminister, Politiken)

Sønderjyllands Symfoniorkester

(Kilde: Musikchef Nikolaj Andersen)

Orkesteret skal spare i alt 3,5 millioner kroner i årene 2015-19. Symfoniorkesteret har prioriteret, at de skal spille lige så mange koncerter og komme lige så meget rundt i regionen som hidtil.

Nedlægning af stillinger
Der er sparet to et halvt årsværk i administrationen, således at de tre tilbageværende (musikchef, producent og bogholder) forsøger at overtage de andres arbejdsopgaver.

Øgede sponsorindtægter
Orkesteret har i forvejen to lokale firmasponsorer, der begge øger deres bidrag med 50 procent. Hertil kommer fondsstøtte og nogle nye sponsorer, hvoraf én aftale er på plads.

Samarbejde med andre institutioner
En del af orkesterets virke bliver allerede til i et samarbejde med andre institutioner, og den slags samarbejder vil der komme flere af. Eksempler på samarbejder er Wagners Niebelungens Ring i et samarbejde med Den Ny Opera i Esbjerg. Der er et samarbejde med Rued Langgaard-festivalen i Ribe og med Schleswig-Holsteins Symfoniorkester. Og en række friluftskoncerter med kompagniet Opera på Grænsen.

Salg af koncerter
Orkesteret er i færd med at udvikle et koncept, hvor de skal tjene penge på at sælge eksklusive koncerter til interesserede partnere.

Nationalmuseet

(Kilde: Museumsdirektør Per Kristian Madsen og presseansvarlig Henrik Schilling)

Nationalmuseet skal spare i alt 42,7 millioner de næste fire år. Der er blevet sparet på en måde, så man har undgået at fyre personale.

Aflysning af den planlagte udstilling om Carsten Niebuhr
Det var planen, at Nationalmuseet i 2016 skulle have haft en særudstilling om Carsten Niebuhrs berømte rejse til Arabien. Efter nedskæringskravet blev annonceret, blev denne udstilling sløjfet. Dog har museet udgivet den forskningsbaserede bog Niebuhrs Museum.

Ingen store særudstillinger fremover
Store særudstillinger, der kun varer nogle måneder, er relativt dyre at producere. Derfor bliver der fremover ikke nogen af disse. I stedet satser man på nye permanente udstillinger og langvarige udstillinger. Og så nogle mindre særudstillinger en gang imellem.

Det har i den forbindelse været fremme i pressen, at en udstilling om Dansk Vestindien skulle være blevet skåret ned. Det er ikke rigtigt. Der kommer en permanent udstilling om dansk kolonihistorie, hvor Dansk Vestindien indgår i en større sammenhæng. Dette har ikke med nedskæringerne at gøre.

I Egtmonthallen, der hidtil har været brugt til disse særudstillinger, kommer der i stedet en stor langtidsudstilling (på ubestemt tid) om vikingerne. Den vil stå klar senest i 2020.

Orlogsmuseets udstilling flyttes til Tøjhusmuseet
Orlogsmuseets udstilling af flådens historie er flyttet ud af lokalerne på Christianshavn og ind til Tøjhusmuseet i Københavns indre by. De to afdelinger var i forvejen lagt administrativt sammen.

Entré
Nationalmuseet har indført entré for voksne over 18 år på de fleste af deres museer, herunder selve Nationalmuseet, Tøjhusmuseet og Frilandsmuseet. Det har ellers været gratis siden 2006, parallelt med Statens Museum for Kunst. Undtaget for entré er blandt andet Trelleborg, Kongernes Jelling og Liselund.

Det er for tidligt at sige, hvilke konsekvenser det har for publikumstallet, men generelt viser undersøgelser, at publikumstal umiddelbart daler drastisk efter en entréindførelse, hvorefter det så gradvist øges noget igen, i takt med at folk vænner sig til tanken. Det kan dog ikke udelukkes, at et sådant tiltag rammer socialt skævt.

Brian Mikkelsen, der selv i sin tid afskaffede entréen på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, har i en kronik kritiseret den nye indførelse af entré. Han vender skytset mod museerne selv og ikke mod regeringens besparelser, som, han mener, må kunne klares med øgede donationer og sponsorater fra fonde og virksomheder.

Statens Museum for Kunst
(Kilde: Museumsdirektør Mikkel Bogh)

Statens Museum for Kunst skal spare 16 millioner kroner de næste fire år.

Entré
Parallelt til Nationalmuseet, se ovenfor.

Kortere åbningstider
Museet udskyder åbningstidspunktet fra klokken 10 til klokken 11 hver dag. Det går især ud over førskoleklasser, der er afhængige af at kunne nå et tidligt besøg, for at det kan passes ind i dagens program. At skære i den modsatte ende af åbningstiden ville gå ud over det store antal besøgende, der kommer sidst på eftermiddagen.

Lukning af afstøbningssamlingen
Afstøbningssamlingen, grundlagt af brygger Jacobsen, består af over 2.000 gipsafstøbninger af klassiske skulpturer, som man her kan komme helt tæt på. Det er en samling af internationalt format med afstøbninger af Michelangelos Davidskulptur og den antikke Venus fra Milo.

Samlingen har hidtil været åben for publikum to dage om ugen, men er nu lukket som et led i besparelserne. Der er dog adgang for offentligheden to uger om året (i vinterferien og efterårsferien), ligesom man kan købe sig adgang ved særarrangementer eller i forbindelse med forskning.

Afskedigelser og nedlæggelse af stillinger
Ni stillinger er påvirket. Tre personer afskediges, heriblandt en fotograf og en billedredaktør. To stillinger halveres, en museumsinspektør og en udstillingsproducent. Resten er udløb af midlertidige stillinger.

Færre penge til indkøb af værker
Budgettet for indkøb af værker til samlingen skæres fra fire til tre millioner kroner om året. Dette er selvsagt en kerneopgave for museet. Håbet er, at det delvist kan kompenseres med flere fondsmidler.

Nedlæggelse af frokostordning
Et eksempel i den mindre ende af skalaen: Førhen var der en subsidieret frokostordning for medarbejderne, som man kender det fra mange virksomheder, der betød at kollegerne samledes om frokosten. Nu spiser medarbejderne deres medbragte madpakker på kontoret eller i mindre grupper.

Bonusinfo. “Den salamiteknik, man anvender, er både uansvarlig og på en eller anden måde en hån mod de mennesker, der udsættes for den.”
(Stig Jarl, lektor i teatervidenskab, Berlingske)

Det Kongelige Teater

(Kilde: Kommunikationschef Magnus Restofte)

Det Kongelige Teater skal spare cirka 50 millioner kroner over fire år. Teatret har forsøgt at skære på en måde, så der ikke kommer mindre kunst til publikum.

Nedlæggelse af 45 årsværk
Der nedlægges i alt 45 årsværk gennem afskedigelser, udløb af midlertidige stillinger og naturlig afgang. Disse er fordelt over alle afdelinger. Særligt hårdt rammes Det Kongelige Kapel (se nedenfor).

Nedlæggelse af de scenografiske værksteder på Refshaleøen
De scenografiske værksteder var der, hvor kulisserne til forestillingerne blev bygget i et samarbejde mellem en række højt specialiserede håndværkere og scenograferne. Det foregik i B&W’s gamle bygninger på Refshaleøen. De gigantiske lokaler var dyre at leje, og lokalerne blev ikke udnyttet fuldt ud til den begrænsede produktion. Da sparekravet kom, var der allerede en interesseret køber, som havde meldt sig, og derfor var det et oplagt sted at nedlægge, når nu det skulle være. Det betyder, at Det Kongelige Teater fremover får produceret sine scenografier andre steder.

Det Kongelige Kapel får skåret ti årsværk
Det Kongelige Kapel er måske verdens ældste orkester, der kan føres tilbage til år 1448, hvor Christian I oprettede sit hoforkester. I dag spiller Kapellet til opera- og balletforestillinger og fungerer også som et koncertorkester. Det er internationalt berømt for sit høje niveau og betragtes af mange som Danmarks bedste symfoniorkester.

Der skæres ti årsværk, så de fastansatte reduceres fra 107 til 97. To af dem sker ved fyringer, resten ved pension og udløb af kontrakter. I stedet hyres vikarer ind til opgaver, der kræver et ekstra stort orkester.

Indførelse af billetgebyr
Der indføres et administrationsgebyr på 10 kroner for billetter købt online og 20 kroner for billetter købt ved personlig betjening. Dette er parallelt til, hvad mange andre teatre/billetbureauer gør.

Brugerbetaling på Balletskolen
Det har hidtil været gratis at blive optaget på Det Kgl. Teaters Balletskole i København, men der er nu indført brugerbetaling, således at forældrene skal betale for deres børns undervisning. For at undgå, at balletskolerne dermed mest bliver for de velhavendes børn, har man (med delvis fondsstøtte) oprettet en række stipendier, der kan søges af de økonomisk trængte. Der har efterfølgende været et normalt antal ansøgere til skolerne i år, og der er ifølge teatret ingen tegn på social skævhed.

Ikke længere studie- og pensionistrabat
Den hidtidige studie- og pensionistrabat sløjfes, så studerende og pensionister nu betaler fuld pris. Der er som en lille kompensation oprettet en ny klubordning, hvor både studerende og pensionister bliver tilbudt billetter til udvalgte forestillinger til særpris.
Der er dog stadig 40 procent rabat til unge under 25 år.

Reklamebannere
Det Kongelige Teater sælger flere bannerreklamer til diverse firmaer og får derved en øget kommerciel indtægt. Disse reklamer sættes især på teatrets egne bygninger, hvor teatret før reklamerede for egne forestillinger.

Øget udlejning til virksomheder og organisationer.
Virksomheder kan leje sig ind på Det Kongelige Teater i forbindelse med konferencer eller firmafester. Disse aktiviteter øges, så der kommer flere penge i kassen.

Mindre rengøring på kontorerne
Der bliver nu kun gjort hovedrent på administrationskontorerne en gang om måneden. Publikums- og scenearealerne bliver gjort rent som hidtil.

Programmer og tryksager
Der skæres ned på mængden af trykte programmer og andre tryksager.

Det Kongelige Bibliotek

(Kilde: Direktør Erland Kolding Nielsen)

Det Kongelige Bibliotek skal spare omkring 32 millioner kroner de næste fem år. Sparetiltagene er gået i gang, men meget er stadig uvist for 2018 og frem.

Nedlæggelse af stillinger
Der skal spares 43 årsværk frem til 2019. Det kan ikke gøres med naturlig afgang alene. Det ligger endnu ikke helt fast, hvem der skal fyres. Men en del af dem vil være specialiserede fagfolk, der kender til de særlige samlinger, biblioteket råder over. Det betyder, at disse samlinger ikke længere kan forvaltes aktivt, men ligger hen.

Orientalsk Afdeling
Således skal fem årsværk på Orientalsk Afdeling nedlægges. Her er en samling af en række unikke håndskrifter, bøger og plakater fra Asien og Mellemøsten, ikke mindst den største samling af mongolske skrifter uden for Mongoliet. Formentlig vil disse medarbejdere blive erstattet af en skriftlig vejledning til samlingen og den detaljerede knowhow og mulighed for dialog med specialister og kuratorer gå tabt.

Nedlæggelse af læsesale
Der nedlægges fem bemandede læsesale, således at den eneste bemandede og sikrede læsesal nu er Læsesal Vest i Den Sorte Diamant.

Småtrykssamlingen
Småtrykssamlingen omfatter syv hyldekilometer tryksager under 50 sider, der er en del af den lovbestemte pligtaflevering til Det Kongelige Bibliotek – tidsskrifter, kirkeblade, kataloger personaleblade, årsregnskaber, vedtægter. De har siden 1902 været systematiseret i et arkiv, så man er i stand til at finde bestemte tryksager frem til den enkelte bruger. Denne arkivering stoppes nu, og de modtagne tryksager havner i en mølpose”, som direktøren kalder det – altså de håndteres ikke længere, men ligger i bunker, som eftertiden så må systematisere, hvis der en dag kommer penge igen.

Digitale systemer
Et prestigeprojekt for Det Kongelige Bibliotek er det digitale arkiveringssystem Chronos, der skal indlemme, langtidsbevare og formidle digitale dokumenter af alle slags i ét system på måder, så de er fremtidssikrede. Udviklingen af dette system er truet, eftersom Det Kongelige Bibliotek fra 2018 mister de udviklingspenge (syv millioner kroner), der skulle bruges til dette. I værste fald kan dette ifølge biblioteket betyde, at det hidtidige arbejde er spildt, og at Danmark taber store dele af den digitalt fødte kulturarv.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem