“I telefonen den morgen sagde du, at det er okay at eksperimentere, men jeg ved, at jeg ikke bare eksperimenterer.” Brev fra én generation til en anden om sex

FRI“Jeg tror, at vi i min generation skammer os mindre over ting, vi gør, og ting, vi har lyst til.” Foto: Martine Carøe / Selvportræt

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

I dag opfatter mange unge deres seksualitet som langt mere flydende end tidligere. De står midt i et opgør med gamle kategorier som homoseksuel og heteroseksuel – og nogle af dem synes ikke, deres forældre forstår dem. Sara Alfort har sat sig for at bygge bro mellem de to generationer.

For nylig fik vi en mail fra Zetland-medlem Martine Carøe på 21 år. Hun fortalte, at hun var flyttet fra Randers og begyndt også at date piger. I hendes generation, skrev hun, er der et stejlt stigende antal unge med en flydende seksualitet, der hverken ser sig selv som heteroseksuelle eller homoseksuelle, men hun oplevede, at det er svært for hendes forældre og resten af deres generation at forstå.

Som en ganske særlig medlemsservice har vi derfor skrevet et brev, som Martine kan sende til sine forældre (og alle andre fra deres generation), om, hvordan den unge generation forstår sig selv seksuelt, og hvorfor det er så vigtigt – i hvert fald for Martine Carøe – at hendes forældre forstår og anerkender det.

Brevet kommer her:


Kære mor og far

Kan I huske den morgen, hvor mor ringede til mig, da jeg var på vej hjem fra en date? Vi har ikke snakket om det siden, og jeg havde ikke modet til at tale om det, da jeg var hjemme i Randers sidst.

Mor, da du ringede, spurgte du mig, om jeg havde været på svinestien, og du spurgte mig, hvad han hed. Jeg havde tømmermænd og svarede, at hun hed Jasmin. Du spurgte mig, om jeg er lesbisk, men jeg er ikke lesbisk.

I min generation er det sådan, at langt flere identificerer sig som biseksuelle end i jeres generation, og det gælder i høj grad for kvinderne. I den store Projekt SEXUS-rapport fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet fra 2019 svarede 6,6 procent af de unge kvinder mellem 15 og 24 år, at de er biseksuelle. Blandt kvinderne i jeres generation på 45-54 år er det kun 1,7 procent. For dem, der er ældre, er det endnu færre.

Blandt unge mænd på 15-24 år er der færre, der identificerer sig som biseksuelle, end blandt unge kvinder. Her er det 2,8 procent af unge mænd, der ser sig selv som biseksuelle, men det er stadig en større andel end blandt mændene i jeres generation. Faktisk er det kun’ 84,3 procent af de unge kvinder, der ser sig selv som heteroseksuelle. I jeres generation er det 94,7 procent.

Der er med andre ord sket et markant skift i min generation. Vi opererer ikke med de samme bokse; man er ikke altid enten heteroseksuel eller homoseksuel. Så hvis jeg kommer hjem med en pige, så er det bare sådan, det er. Jeg er ikke lesbisk, fordi jeg tager en pige med hjem.

Jeg tror faktisk, at det havde været nemmere, hvis jeg havde været homoseksuel, for det ville I ikke sætte spørgsmålstegn ved. Det ville bare være en anden boks, vi kunne sætte kryds i. Men jeg opfatter køn og seksualitet langt mere flydende, og det kendetegner min generation generelt.

I Projekt SEXUS-rapporten svarede 7,8 procent af de unge kvinder på 15-24 år, at de ikke kunne placere sig i kategorierne heteroseksuel, homoseksuel, biseksuel eller aseksuel. De vidste ikke, hvilken af de bokse de hørte til. For kvinderne på 45-54 år er det langt færre, der oplever, at de er uafklarede omkring deres seksualitet.

Jeg opfatter seksualitet mere som et spektrum end som faste kategorier, og det er der flere og flere, der gør. I 1948 udviklede sexologen Alfred Kinsey den såkaldte Kinsey-skala, der går fra 0 til 6, hvor 0 er udelukkende heteroseksuel og 6 er udelukkende homoseksuel. En YouGov-undersøgelse fra 2019 viste, at hver fjerde brite i dag ville placere sig selv på skalaen et sted mellem 1 og 5. Det vil sige hverken udelukkende heteroseksuel eller homoseksuel. Blandt dem på 18-24 år, valgte hver tredje at placere sig selv som 1 eller 2 – altså på vej mod heteroseksuel, men ikke helt.

Mor og far, det er så vigtigt for mig, at I forstår, hvem jeg er, fordi I er dem, der kender mig bedst, og man ønsker vel altid, at ens forældre forstår en og ved, hvem man er? Det er vigtigt for mig, at I holder af mig for den, jeg er, og ikke for den, I tror, jeg er. Men jeg er bange for, at I tror, det er en fase, eller at jeg bare vil have opmærksomhed.

I telefonen den morgen sagde du, at det er okay at eksperimentere, men jeg ved, at jeg ikke bare eksperimenterer. Det betyder meget for mig, at I tager det seriøst og forstår, at hvis jeg forelsker mig i en pige, så er den kærlighed lige så værdig, som hvis jeg forelsker mig i en fyr. Det er den samme grundlæggende kærlighed, og det har ikke rod i, at jeg er forvirret.

Jeg mener ikke, at hverken jeg eller min generation bare er ung og forvirret. Faktisk tror jeg, at jeg forstår min seksualitet og mine lyster meget bedre, end jeres generation har gjort, fordi seksualitet er noget helt andet i min generation. Vi har ikke de samme forventninger til, hvad det vil sige at være pige, hvad det vil sige at være dreng, eller hvad det betyder at være forelsket. Jeg tror, at det giver os en meget større frihed og åbenhed. Når man ikke konstant er bange for at falde ud af boksen for, hvordan man er en rigtig mand eller kvinde, så tror jeg, at vi oplever en anden frihed til bare at være os selv. Hvis det altså ikke lyder alt for frelst.

I virkeligheden har mange generationer af unge før mig søgt efter en anerkendelse af deres seksualitet. I begyndelsen af 1900-tallet skrev forfatteren Agnes Henningsen om kvinder, der også havde lyst til sex – vildt kontroversiel tanke dengang! I mellemkrigstiden tog den unge generation et nyt opgør med den ældre. De ville frigøre seksualiteten fra forplantning; de ville sætte drifterne fri for at sætte mennesket fri.

Mellemkrigstidens unge fik egne børn, der voksede op og krævede helt nye rammer for frisindet i 1960’erne. De talte om nye måder at være mand og kvinde på. De ønskede en anerkendelse af kærligheden mellem to mænd og to kvinder. Næste generation af unge gik skridtet videre, da queer-bevægelsen tog fart i 1990’erne, og en lang række nye kategorier for køn og identitet opstod.

Nu står jeg her og smider alle de gamle kategorier ud ad vinduet. Jeg beder jer forstå, at når jeg forelsker mig eller er sammen med et andet menneske, sætter det mig ikke i en boks, hvorfra jeg kan springe ud. Jeg vil gøre mig helt fri af den kategorisering, og jeg tror, at min generation har en helt særlig mulighed for, at det kan ske.

På gymnasiet i Randers var der 2 ud af 1.000 elever, der var sprunget ud som homoseksuelle, men på Instagram ser jeg tit to piger, der kysser hinanden. Internettet har gjort, at vi ved, at det er helt normalt og ikke noget særligt. Det har betydet, at mange føler sig set og hørt af andre, der er ligesom dem selv.

Dating-appen Tinder har også gjort det nemmere. Det kan være angstprovokerende at gå op til en pige, hvis hun ikke er til piger, men på en app bliver man eksponeret for dem, der har skrevet, at de også er til det samme køn. Det har totalt ændret, hvordan vi mødes og dater. Jeg tror, at vi i min generation skammer os mindre over ting, vi gør, og ting, vi har lyst til. Der er i det hele taget mindre skam forbundet med vores måde at date på.

Den morgen, hvor jeg var på vej hjem fra min date med Jasmin, var det første gang, jeg havde været på en rigtig date med en pige. Jeg har altid vidst, at jeg også var til piger. Jeg har været sammen med piger, siden jeg var 17 år. Men det var først, da jeg var på date med Jasmin, at det gik op for mig, at hendes køn var totalt ligegyldigt.

Da jeg swipede ja til hende på Tinder, var det, fordi hun spillede bas og var supercool. Hun havde tatoveringer på armene og et sødt smil, men da vi mødtes, gik det op for mig, at hun ikke var min type. Vi havde ikke ret meget at snakke om, og den aften gik det op for mig, at det ikke har noget at gøre med hendes køn. Hun er bare ikke the love of my life.

Måske er det i virkeligheden også en måde, min generation er anderledes på. Hvis vi går på date, så handler det ikke nødvendigvis om at være kærester eller ikke være kærester. Man kan godt være et sted midtimellem.

Vi sætter ikke labels på os selv – hverken på vores seksualitet, køn eller vores forhold til hinanden. Kan I forstå det? Det håber jeg. For jeg elsker jer højt, og det betyder alt for mig, at I forstår mig og ved, hvem jeg er.


Drømmen er, at brevet til Martines forældre er startskuddet til en ny medlemsservice. Så hvis vi skal skrive et brev til en, du har kær, et brev, der kan bygge bro mellem generationer, eller et brev, der kan skabe større forståelse på tværs af skyttegrave, så skriv til mig på sara@zetland.dk. Så skal jeg se, hvad jeg kan gøre.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: