signature

Sådan blev jeg over 30.000 kroner værd. Tag ejerskab over dine data, og tjen tusindvis af kroner om året

DATA FOR DOLLARSDit digitale aftryk kan veksles til kroner og ører. illustration: Rasmus Juul / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Vi har længe suget olie op af undergrunden, fordi den er så eftertragtet en ressource. I dag gælder det samme data. Snart kan du sælge data om alle dele af dit liv. Men blot fordi ens data er værdifuld, er det så klogt at sælge den? Frederik Kulager satte sig for at afprøve det. Her er, hvad der skete.

Velkommen til fremtiden. Året er 20-et-eller-andet, og arbejdsløsheden er høj, men du er heldig: Du har slidt på studiet og fået et jobtilbud med en rimelig løn. Der er bare det, at du er under uddannelse, og hvis du siger ja, må du droppe ud. Men hvis du færdiggør din uddannelse, vil du måske blive tilbudt et job en dag, hvor lønnen er bedre. Hvad vælger du?

Jo, i gamle dage – i 2017 – fik du fortalt, at du skal følge dit hjerte. Gør, hvad du føler, er rigtigt. I helt gamle, gamle dage fik du fortalt, at du skal gøre, hvad Gud befaler. Men glem alt om det. Nu baserer vi ikke beslutninger på mavefornemmelser og Biblen, men på big data og algoritmer, der fortæller dig, hvad du bør gøre.

Det er resultatet af, at teknologien er blevet personaliseret: Først stod computere i edb-lokaler, så blev de bærbare og kom med på café, så blev de så små, vi havde den med overalt i lommen, og nu er computerne så mikroskopiske, at de er syet ind i tøjet, i dimser i hjemmet eller lagt under huden. Når nu teknologien er blevet så meget dig, ja, hvorfor så ikke også lytte til den?

Du finder derfor din app frem, som har computer-musklerne til at sammenkøre alle tænkelige data. Blandt andet trækker den data fra din bankkonto, fra søvnanalyse-appen, der registrerer, når du vender og drejer dig i sengen, fra GPSen i dit armbånd, der kortlægger din færden, browserhistorik fra Google, social aktivitet på Facebook, din sundhedsjournal fra borger.dk, arbejdsløshedsstatistik fra Danmarks Statistik – you name it.

Appen fortæller dig, at du ifølge din kalender ikke får set dine nærmeste så ofte, som du plejer, og dit Fitbit-armbånd ved, at du bevæger dig for lidt, og når du gør, er din puls for høj, og dine MobilePay-bonner sladrer om, at du handler mere usundt end normalt. Algoritmen sammenligner dine data med millioner af andres data og konkluderer, at du vil udvikle stress, ensomhed og fedme og dø for tidligt, hvis du siger ja til jobbet. Men koncentrerer du dig om at færdiggøre din uddannelse, vil din fremtid se 86 procent lysere ud.

Nu er valget ikke så svært, er det?

Tilbage i 2017 har få ting har ændret sig. Følg dit hjerte, er fortsat det bedste råd, vi kan give en ven, og vores mavefornemmelse er stadig styrende for vores liv. Men et skifte er på vej. Kloge mennesker hævder, at big data, eller bare data, er for dette århundrede, hvad olie var for det forrige: det, der flyder gennem alt og driver udviklingen fremad, hastigt. Det skifte – fra olie til data – markerede det britiske nyhedsmagasin The Economist på forsiden af dets majudgave, hvor it-selskaberne står som gigantiske boreplatforme i et åbent hav af bundløse data. Analogien er meget præcis:

Tre af de mest værdifulde selskaber var i 2006 olieselskaber. Exxon Mobil var det mest værdifulde af dem alle med en værdi på 2,3 billioner kroner. I 2017 er Exxon Mobils værdi så godt som uændret, men befinder sig ikke længere i top-5. I stedet domineres toppen af Apple, der er ufattelige 5 billioner kroner værd, og Google, Microsoft og Amazon. I top-10 finder man desuden Facebook, kinesiske Alibaba (e-handel) og Tencent (apps).

Airbnb og Uber er ikke på listen, men de illustrerer en anden pointe om datas værdi: Selskaberne er henholdsvis verdens største hotelkæde og taxaselskab, men de ejer ikke så meget som ét hotel eller én taxa. Det eneste, de ejer, er data.

For it-selskaberne, der borer efter fremtidens brændstof, er ubehandlet data fra millioner – ja, milliarder – brugere ligesom råolie: Det er ikke rigtigt noget værd, før det er blevet raffineret. Det kræver, at man analyserer dataene – trækker mening ud af bit og bytes. Det bliver man bedre og bedre til, især hvad angår målrettet annoncering med dametasker på Facebook, hvis man forinden har googlet billige dametasker’. Men i EU ser man et større potentiale.

EU har nemlig regnet på det: Et digitalt indre marked, hvor stater, virksomheder og organisationer kan købe, sælge og bytte data vil være næsten fem billioner kroner værd i 2020 og skabe hundredvis af nye jobs. I Bruxelles ser man data som den femte ting, der frit skal kunne bevæge sig på EUs indre marked – ligesom varer, mennesker, tjenesteydelser og kapital i dag kan.

Vi skal sikre, at ikke-personlige oplysninger kan flyde frit for at fremme internetforbundne biler og e-sundhedstjenester,” sagde Andrus Ansip, EUs næstformand, i maj.

Det er vildt interessant.

EU har i den forbindelse lavet en persondataforordning, der træder i kraft i foråret 2018. Data adskiller sig nemlig fra råolie på ét væsentligt punkt: mens olie fortsat er den mest handlede vare i verden, så handles der ikke rigtigt med data. Lovgivningen er simpelthen for kompliceret. Derfor ender dataene i aflukkede såkaldte datasiloer i virksomheder og stater, hvor dataene bare opbevares uden at gøre nogen eller noget godt.

Derfor er det EUs mål at få dataene ud af siloerne og sat fri. Det betyder, at du som borger i EU får fuldt ejerskab over dine data. Du vil kunne bede en virksomhed om at udlevere dine data, ligesom du vil kunne give dataene til nogle andre, hvis du ønsker det. Eksempelvis kan du videregive data om dine indkøbsvaner fra et supermarked til et andet. Ligesom du også vil kunne få dine data slettet – “the right to be forgotten, som det hedder i EU. Du er i kontrol – følg dit hjerte!

Hvad får jeg så ud af det, kan jeg høre dig spørge.

Ifølge Mogens Nørgaard, der er direktør i Cima Technologies, vil du næste år kunne sælge dine data til ham – en tredjepart, som det hedder – og tjene tusinder af kroner. Se, jeg tænkte nok, jeg ville få din opmærksomhed. Det fik i al fald min. Så meget, at jeg fik sat en pris på, hvad mine data er værd.

DATAHANDLERENEfter ti år hos den amerikanske it-gigant Oracles danske afdeling stiftede Mogens Nørgaard i 2000 egen virksomhed i sin garage med en ven. Virksomheden, der leverede it-løsninger, hed Miracle. Den voksede til “nogle hundrede mand”, fortæller Nørgaard. Men i 2013 blev han fyret af sin ven, fordi han “altid har været lidt provokerende”, ifølge Nørgaard selv. Foto: Cima Technologies

Mogens Nørgaard lever i 2021. Eller rettere: Jeg tror, 56-årige Mogens Nørgaard tror, han lever i 2021. Han havde inviteret mig hjem i sin lyse højloftede lejlighed i Københavns Indre By. Her havde han indrettet sig med data-dimser og dippedutter, jeg ikke anede fandtes.

Eksempelvis er Nørgaards vægt på badeværelset tilsluttet hans iPhones sundheds-app, han har en smart-lyspære fra Philips, han styrer med telefonen, og en plastikknap fra Amazon i køkkenet. Knappen trykker han på, hvis han er løbet tør for eksempelvis kaffe eller sukker, og så bliver varen automatisk købt hjem til ham.

Men,” sagde Mogens Nørgaard, da vi satte os til rette om spisebordet i køkkenet, knappen virker ikke. Amazon bringer ikke ud i Danmark som i USA – endnu.”

Nørgaard stiftede Cima Technologies i 2013. I dag har virksomheden ti ansatte og vil være Danmarks første dataforhandler. Nørgaard tager et gebyr på 30 procent for at være bindeleddet mellem personen, der vil sælge data, og dem, der vil købe data. Han fortæller, at flere allerede er interesseret i datahandel. I særdeleshed energisektoren:

Hvis du sælger detaljerede oplysninger om dit strømforbrug fra dit elselskab, så kan vi sælge det data videre til virksomheder som Energinet, der er ved at bygge fremtidens intelligente elnet.”

Det, man kalder for smart grid. Det er nødvendigt, når vores energi skal komme fra vedvarende energikilder, og når vi ønsker at have strøm i pæren i overskyet eller vindstille vejr. Det kræver, at man kan fordele strømmen klogere – i stedet for bare at skovle kul på fyret.

Man er ved at udskifte alle elmålere i danske hjem med smart-elmålere. De vil indsamle data om, hvordan vi bruger strøm, så vi kan fordele den bedre og undgå, at Danmark går i sort klokken 16, fordi alle kommer hjem fra arbejde og sætter Teslaen i opladeren,” siger Mogens Nørgaard.

I stedet skal ladestanderne indstilles til at gå i gang med at lade om natten, hvor elforbruget er lavt. Ligesom vaskemaskinen skal begynde klokken 5 – og kaffemaskinen klokken 7, så man hver morgen står op til friskbrygget kaffe. Sniff, sniff – er det duften af utopia?

23

fodboldbaner Så store forventes hver af Apples kommende to datacentre i Jylland at brede sig over

Eller dystopia?

Ja, det afhænger af, hvem man spørger. Det er svært at se risikoen i at time sine hvidevares køretider efter, hvad dataene siger. Men hvad, hvis du tilrettelægger dit liv efter, hvad dataene fortæller dig? Den anerkendte israelske historiker og bestsellerforfatter Yuval Noah Harari, der har skrevet bogen Homo Deus om fremtidens gudeagtige overmenneske, cyborgen, har tænkt over dette. I Financial Times skriver han:

Dataister (dem, der sværger til dataenes autoritet, red.) mener, at med nok biometrisk data og computerkraft, så vil dette altomfattende system forstå mennesker meget bedre, end vi forstår os selv. Når det sker, vil mennesker miste deres autoritet, og menneskelig praksis som demokratiske valg vil blive lige så forældede som regndans og flintknive.”

Skuespillerinden Angelina Jolie, nævner Harari, er et eksempel på en dataist: I 2013 fik hun foretaget en gentest, der viste, at hun bar den samme brystkræft-genmutation, der tog livet af hendes mor. Dataene fortalte Jolie, at der var 87 procent risiko for, at hun også ville få brystkræft. Jolie fik bortopereret begge bryster – ikke fordi hun havde brystkræft eller på anden måde var syg, men, skriver Harari, fordi dataene rådede hende til det. Dét er dataenes autoritet.

Mit gæt er, at du også selv er begyndt at lytte til data i flere og flere af dagligdagens beslutninger. Hvem spørger du, når du skal finde vej? Prøver du din stedsans af, eller spørger du en forbipasserende? Nej, du spørger Google Maps. Hvordan vælger du, hvilken film du skal se? Læser du anmeldelserne i Politikens Kultursektion? Måske, men du vælger alligevel den, Netflix’ algoritme foreslår dig. Det næste album, du skal høre – det har Spotify et datadrevet bud på.

Se, du er allerede en dagligdags-dataist.

Er det overhovedet sikkert at sælge min data til dig, spurgte jeg som det første Mogens Nørgaard, og hvad kræver det af mig? Han drejede sin laptop og viste mig et udkast til et skema, han havde lavet, hvor éns forskellige data var inddelt efter, hvem Nørgaard tænkte, kunderne kunne være.

I hænderne på vores grafiker, ser skemaet sådan her ud:

Grafik: Rasmus Juul / Zetland

Når du overdrager alle de data her til os, så må du ikke kunne identificeres efterfølgende. Derfor sikrer vi, at transaktionerne bliver så sikre som muligt, og så snart vi har modtaget din data, bliver dit navn og andre personoplysninger slettet, så det ikke er personhenførbart,” siger Mogens Nørgaard.

Du kan også være sikker på, at hvis vi fucker op, så bliver vi straffet hårdt af EU – det er det gode ved den nye lovgivning,” griner han.

Han har ret:

I EUs øjne er det at have kontrol over éns data også at være tryg ved at dele den. Derfor vil den nye persondataforordning sikre, at virksomheder, der ikke behandler kunders data forsvarligt, betaler en bøde på op til 150 millioner kroner eller fire procent af dets årlige omsætning. Samtidig skal offentlige myndigheder – og visse private virksomheder – have en databeskyttelsesansvarlig, og sker der brud på sikkerheden, et hackerangreb eller en læk, skal det indberettes.

Jeg valgte alt til på Mogens Nørgaards skema. Energiforbrug, Google-søgninger, MobilePay-kvitteringer, helsemåler om håndleddet, musik- og tv-streaming-historik. Det hele, sælg det, sagde jeg. Han skulle bruge et par dage, før han havde en pris på mig, sagde han. I stedet ville han tale om, hvem det – ud over én selv, selvfølgelig – vil gavne at sælge sine data.

Mogens Nørgaard blev alvorlig. Han fortalte, at han lider af Addisons sygdom, som er, når éns binyrebark ikke producerer nok hormoner, der regulerer vand- og saltbalancen og er afgørende for et stabilt blodtryk. Knap 350 danskere lider af den livsfarlige sygdom, hvilket ifølge Nørgaard betyder, at hans sundhedsdata er meget værd – i kroner og ører og medmenneskeligt:

Hvis alle Addison-patienter i Danmark fik udleveret et armbånd, der hele tiden monitorerer blodtryk, puls og så videre i stedet for at møde op på hospitalet hver tredje måned, som jeg gør i dag, så vil sundhedsmyndighederne og medicinalindustrien få et kontinuerligt flow af viden om, hvordan jeg har det, og hvilken medicin og behandling der virker bedst.”

Noget lignende sker faktisk allerede.

I foråret påbegyndte Google Project Baseline i samarbejde med Stanford University Medicine og Duke University. Over en fireårig periode vil 10.000 personers helbredsdata blive indsamlet fra blandt andet en sundheds-app, et nydeligt smartur, deltagerne skal gå med, og en smartsensor, som deltagerne skal have under madrassen, og som analyserer søvnen. Dataene sendes fra en lille boks, en hub, i éns hjem krypteret til Googles enorme datacentre (dem, som Google, Apple og Facebook vil opføre i alt fire af i Danmark).

Med så detaljerede data om tusinder af menneskers ve og vel i et konstant flow er det missionen at kortlægge menneskets helbred.

I min søgen efter, hvad jeg kunne gøre med mine data, faldt jeg over danske Data For Good, der – i modsætning til Mogens Nørgaards datahandel – ikke er interesseret i profit. Data For Good vil være en platform på internettet, hvorfra man kan donere sine data i anonymiseret form til forskning og private aktører – alt sammen med fokus på borgerens privatliv.

Da jeg vendte tilbage fra Mogens Nørgaards 2021-mikrokosmos, ringede jeg til Annemette Broch, der er stifter af Data For Good. Hun præsenterede sig selv og fortalte, at hun efter 20 år i marketingverdenen blev alvorligt syg – og blev patient i Sundhedsdanmark.

Det var en øjenåbner,” siger Annemette Broch.

Hver gang jeg skiftede afdeling eller behandlingssted, skulle jeg genfortælle hele mit sygdomsforløb og livshistorie, fordi de oplysninger, altså dataene, ikke blev delt mellem de forskellige afdelinger og læger. I stedet blev dataene gemt væk i datasiloer, som ikke talte med hinanden.”

Fra marketingverdenen var Broch vant til, at data talte sammen på kryds og tværs. Ellers anede man ikke, hvilke kunder der ville købe hvad, og hvor henne i verden de vil købe det og til hvilken pris – og så videre. Men i Sundhedsdanmark var dataet tavst og indespærret, oplevede hun.

Men tænk,” siger Annemette Broch, hvis nogen havde fortalt mig: Hør, hvis du fortsætter med den adfærd, du har ifølge dine data, så risikerer du at blive syg meget hurtigt. Eller fortalt mig, at jeg ville få det bedre af at besøge en psykolog end en fysioterapeut, fordi det viser data fra tusindvis af patienter med lignende profil, livsstil og sygdomsforløb som én selv.”

I forlængelse af det har Tove Holm-Larsen, der er ph.d. i sundhedsøkonomi og rådgiver medicinalindustrien, skrevet i Børsen, at vores CPR-database kan blive Danmarks nye nordsøolie”. Hvis, altså, vi først anonymiserer og forarbejder dataene til analyser, der derefter kan sælges til udlandet for store summer. Den høje værdi skyldes, at vi har CPR-data på 5,6 millioner menneskers liv – fra vugge til grav.

Mere altvidende bliver sundhedsdata ikke.

“Kend dig selv. Så længe du har større indsigt i, hvem du er, så vil dine valg altid være algoritmerne overlegne.” Noah Hararis’

råd, hvis du ikke ønsker at miste al for megen autoritet til data.


Efter godt en uge kom mailen fra Mogens Nørgaard: Han havde regnet sig frem til en pris på mine data. I mailen stod, at Cima Technologies vil betale mig 2.000 kroner per datakategori om året, og da jeg havde skrevet under på i alt 17 kategorier blev det årlige beløb, som Nørgaard ville betale mig, 34.000 kroner.

Vi gør opmærksom på, at du skal anvende de tilsendte smart-apparater til daglig vejning, konstant måling af blodtryk, lungekapacitet, alkoholpromille og kropstemperatur på de anbefalede tidspunkter, samt at du månedligt foretager urin-, afførings-, sæd- og spytprøver.”

Oven i det skal jeg tage billeder af alt, jeg køber og smider ud.

Tak for din villighed til at hjælpe med at skabe en bedre, sundere, sjovere og mere tryg verden for os alle. Vi glæder os til samarbejdet!”

Phew, det lød af meget arbejde. Ja, det er 34.000 kroner og mulige fremtidige medicinale gennembrud, men alene tanken om alt det selvmåleri gjorde mig ilde. Det mindede mig om noget, som Annemette Broch fra Data For Good havde sagt, da vi talte tidligere:

Det er pissefarligt alene at tilrettelægge sit liv efter, hvad computeren siger, fordi computerens råd kun er lige så godt som de data, man fylder på den. Har man halvdårlige data, får man halvdårlige svar.”

Noget lignende havde Mogens Nørgaard sagt, da jeg havde spurgt, om vi bliver lykkeligere mennesker af at lytte til data, tal og alvidende algoritmer i stedet for vores hjerter, vores mavefornemmelser, ja, til Gud, hvis man har én.

Nej, det tror jeg ikke,” havde han svaret.

Vi bliver lykkeligere af at udvise omsorg og omtanke for hinanden, og den dag, der findes en app, der foreslår at købe en buket roser til din kæreste, fordi den ved, det er længe siden, og du har penge på kontoen, så vil jeg hilse den velkommen. Men,” griner han så, den dag, hun opdager, det er dataene, der har bestilt de roser, er du færdig som gårdsanger.”

Ønsker du at modtage et ugenligt nyhedsbrev fra Zetlands Frederik Kulager, skal du klikke Følg Frederik’ øverst i artiklen.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem