En check på 500 dollars om måneden?

Pandemien har fået lande over hele verden til at tage borgerløn alvorligt

Illustration: Andrea Ucini for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Hun var hele tiden træt – og alligevel kunne hun ikke sove. Når Lorrine Paradela lukkede øjnene, løb tankerne løbsk. Hun lå og spekulerede på regningerne, der skulle betales. Selv om hun havde to jobs og ofte arbejdede 40-50 timer om ugen, var det ikke altid nok til at forsørge hendes to børn som enlig mor. Hun skulle også passe sin egen mor, der havde fået kræft. Og bilen var brudt sammen.

Jeg var træt,” siger Lorrine, der har hestehale, briller og et genert smil. Jeg var meget træt.”

Samtidig var hun voldsomt stresset. Så 45-årige Lorrine – der bor i Stockton i Californien – kunne ikke finde ro om natten. Bekymringerne kørte rundt i hendes hoved. Hvad hvis jeg bliver syg? Kan jeg betale den næste husleje? Hun havde oplevet, at pres og stress kunne få fatale konsekvenser. Stress er en dræber”, siger hun. Mange fra mit gymnasium dør nu som fluer på grund af hjerteslag og stress og den slags. Jeg vil gerne blive her for mine børn og børnebørn.”

Og så en dag i 2019 fik Lorrine Paradela et brev. Der stod kort og godt, at hun var blevet tilfældigt udvalgt til at få 500 dollars. Hver måned. I lang tid. Hun skulle ikke gøre noget for pengene.

Lorrines første tanke var: Det kan ikke passe. Intet er gratis,” tænkte hun. Intet er gratis. Der må være en hage ved det.”

Men nej. Pengene var gratis. Og de skulle snart forandre Lorrines liv – og sætte gang i et eksperiment, der kan få betydning for massevis af mennesker. Måske har det potentiale til at ændre verden.

De seneste måneder er det sket igen og igen. Lande rundtomkring på kloden har kastet sig ud i økonomiske hjælpeplaner, der alle har én ting til fælles: De minder om borgerløn. Som svar på coronakrisen har lande som Spanien, Japan, USA og stillehavsøen Tuvalu uddelt gratis penge til pressede befolkninger. Det er et nybrud. I dag blev en ny social rettighed født,” sagde Pablo Iglesias, Spaniens vicepremierminister, da parlamentet i maj vedtog at sende et fast månedligt beløb til de hårdest ramte familier.

Borgerløn bliver også kaldt basisindkomst eller garanteret indkomst. Der kan være forskellige definitioner af begreberne, men helt grundlæggende går idéen ud på, at folk modtager et vist kontant beløb fra staten uden særlige modkrav. De skal ikke, som med andre ydelser, være jobsøgende. I den mest universelle version af borgerløn modtager alle i befolkningen et fast beløb hver måned – uagtet deres arbejdssituation, formue eller behov. Beløbet er ikke enormt, men nok til at overleve. Men der findes også mere nedskalerede versioner af basisindkomst, for eksempel hvor pengene går til en særlig del af befolkningen, der har mest brug for pengene.

Det er den type ikke-universelle eksperimenter, der vælter frem under coronakrisen. Enten går pengene som i Spanien til pressede familier, eller også er pengene tidsbegrænsede. I USA har (stort set) alle fået op til 1.200 dollars i hånden, men som et engangsbeløb – det er blevet kaldt en slags universel, men tidsbegrænset borgerløn.

Noget tyder på, at idéen om borgerløn – efter mange års debat – nu oplever stigende opbakning. Den amerikanske præsidentkandidat Andrew Yang har i år ført valgkamp på idéen om borgerløn – uhørt for få år siden. Stjerneøkonomen Thomas Piketty foreslår borgerløn som vejen til en mere retfærdig økonomi. Lande, der før førte meget traditionel finanspolitik, prøver nu afarter af basisindkomst af. Og ifølge en undersøgelse fra Oxford Universitet støtter 70 procent af europæerne idéen om en universel basisindkomst – det gælder også politikere fra begge fløje.

Er det en ny begyndelse for borgerløn?

Forsøgene under corona er så nye, at vi endnu ikke ved, hvad de kommer til at betyde. Samtidig er de særlige, fordi de adresserer den specifikke økonomiske nedtur i disse måneder. Men der findes faktisk ét eksperiment med garanteret indkomst, der har været i fuld gang i månedsvis, og som har fået nyt liv under corona. Det er et forsøg, der påkalder sig opmærksomhed i hele verden og måske – sammen med tidligere forsøg og forskning – kan lære os noget vigtigt om borgerløn i 2020.

Det er et forsøg, hvor en enlig mor fra Stockton har en af hovedrollerne: Lorrine Paradela.

CHANCELorrine Paradela bruger pengene fra borgerløns-forsøget på sine børn og til ekstra uddannelse: "Så jeg kan få et bedre job." Foto: Nick Otto, AFP/Ritzau Scanpix

Eksperimentet i Stockton begyndte i februar 2019. Lorrine Paradela og 124 andre tilfældigt udvalgte husholdninger fik nu 500 dollars hver måned. Der var ingen krav, og pengene ville ikke blive modregnet i andre offentlige ydelser. Alle borgerne havde det til fælles, at de ikke var særlig vellønnede. I gennemsnit tjente de 1.800 dollars om måneden – så 500 dollar ekstra var en stor forskel. Det var lidt som at vinde i lotto, som Lorrine formulerer det i et interview, hun har lavet som en del forskningsprojektet. (Når vi citerer Lorrine her i artiklen, er det fra det interview).

Eksperimentet skulle løbe til sommeren 2020 – det blev siden forlænget et halvt år på grund af corona – og det skulle foregå i Stockton. Byen er interessant. Den har cirka 300.000 indbyggere og er en af de mest blandede og repræsentative byer i USA. Den fungerer også lidt som en vejrhane for landets økonomiske sundhed eller mangel på samme. Når det går godt, trives Stockton. Når der er krise, bliver Stockton typisk hårdt ramt (byen gik konkurs i 2012).

Forsøget skulle analyseres af en forskergruppe, og pengene kom blandt andre fra Facebook-medstifter Chris Hughes, der ligesom andre i Silicon Valley var interesseret i borgerløns-idéen.

Eksperimentet skulle blandt andet besvare dette spørgsmål: Hvordan påvirker garanteret indkomst fattige familiers trivsel og mentale og fysiske sundhed?

I dag er folks løncheck uforudsigelig på en måde, vi ikke har set før her i landet. De kan ikke forvente at få den samme løn som måneden før eller i mange tilfælde ugen før,” siger lektor Stacia Martin-West fra Tennessee Universitet, en af forskerne bag projektet.

Den kobling af usikkerhed og lav indkomst har, viser talrige undersøgelser, stærkt negative effekter på folks trivsel og sundhed. Nobelprisvinder i økonomi Angus Deaton viser i bogen Deaths of Despair, hvordan amerikanere – ikke mindst hvide i arbejder- og middelklassen – for første gang i nyere historie har oplevet faldende levealder. Det skyldes i høj grad dårligere sundhed og trivsel, koblet til faldende indtægter, svindende tro på fremtiden og en presset hverdag. Selvmord, alkohol og stoffer er i stigende grad dominerende dødsårsager – og alle er de udtryk for despair, eller fortvivlelse, ifølge Deaton.

Omfanget og tempoet fra de trusler og risici, som den gennemsnitlige amerikanske husholdning oplever, bliver ved med at vokse,” siger Stacia Martin-West.

Så forskerne ville undersøge, hvad en garanteret indkomst ville betyde for folks sundhed og trivsel. Ville sikkerheden fra de 500 dollars hver måned udjævne den omskiftelighed og angst, folk oplever – og øge deres sundhed og trivsel?

Eller sagt lidt anderledes: Kunne visheden om en månedlig check hjælpe Lorrine Paradela til at sove om natten?

Idéen om borgerløn har en lang og omtumlet historie. Helt tilbage i 1516 udforskede filosoffen Thomas More en slags basisindkomst i bogen Utopia. Siden har idéen haft en broget skare af tilhængere: den ærkekapitalistiske økonom Milton Friedman, borgerretsforkæmperen Martin Luther King, den republikanske præsident Richard Nixon, den voldelige protestgruppe Black Panthers og Tesla-rumeventyr-iværksætter-fænomenet Elon Musk. Og det er bare et udpluk.

Borgerløn udmærker sig ved at have tilhængere – og kritikere – på begge politiske fløje. Højrefløjstilhængerne lægger vægt på, at basisindkomst måske kan erstatte det generelle og mere bureaukratiske sikkerhedsnet. Det kan være billigere og mere frit; folk får en pose penge, og så må de selv tage ansvar for at bruge den. På venstrefløjen vægter man ofte, at borgerløn vil være et bedre og bredere sikkerhedsnet – et supplement, ikke en erstatning – så folk ikke falder helt igennem. Det kan være særlig vigtigt i den moderne gig-økonomi, hvor mange ikke har fast arbejde samme sted hele livet, men skifter mellem adskillige mere løst tilknyttede jobs. I Silicon Valley, på tværs af klassiske partiskel, har der været meget snak om, hvordan automatisering og robotter kunne gøre store dele af befolkningen arbejdsløse. Her er borgerløn blevet fremhævet som en løsning.

Borgerløn får også kritik fra begge fløje. Begge sider har stillet spørgsmål til, hvor effektiv løsningen er. Til venstre bliver borgerløn kaldt en evig og urealistisk drøm, der fjerner fokus fra mere opnåelige forbedringer af det nuværende sikkerhedsnet. Den risikerer også at opretholde lave lønninger. Til højre bliver borgerløn kaldt uansvarlig og dyr – det er moralsk problematisk, når folk, der ikke arbejder eller forsøger at komme i job, alligevel får penge.

Endelig er der – fra flere dele af det politiske landskab – det mest klassiske spørgsmål overhovedet: Vil folk ikke bare dovne på sofaen, hvis offentlige ydelser ikke er bundet op på specifikke krav om jobsøgning? Vil de fleste mennesker så ikke bare hæve checken og se Netflix på sofaen dagen lang?

Det spørgsmål er faktisk blevet undersøgt i talrige forsøg rundtom i verden. Og svaret – tyder meget på – er: Nej. Det vil de fleste mennesker ikke.

CHOKGreg Gauthier fra Stockton har fire børn og arbejder med brugte biler. Han var i chok, da han fik besked om, at ville få 500 dollar ekstra om måneden: "Sådan noget sker ellers aldrig for mig." Foto: Snap Jackson/SEED

Tilbage i 1960’ernes USA og Canada blev basisindkomst forsøgt i en række både store og mindre byer. Fokus var i høj grad på arbejdsmarkedet og spørgsmålet om, hvad folk ville stille op med penge uden modkrav. Det var en latent frygt for, at hvis du gav folk nok penge til at overleve, ville de holde op med at arbejde,” siger Stacia Martin-West.

Resultaterne af borgerlønsforsøgene var interessante. Folks sundhed blev bedre. Flere kom i uddannelse. Et forsøg i Canada viste, at folk fik børn senere, og der var mindre vold i hjemmet. Folk rapporterede, at de simpelthen havde det bedre. Og jobbet? Der var stort set ingen forandring. Den garanterede indkomst fik ekstremt få til at droppe at arbejde – hvis der overhovedet kunne konstateres en væsentlig, signifikant effekt.

Forsøgene fik så stor opbakning, at USA i 1970’erne var tæt på at udrulle et storstilet basisindkomst-lignende program. Men i Kongressen løb idéen ind i problemer og blev til sidst helt droppet.

Men eksperimenterne fortsatte andre steder. For nylig har Finland udført et borgerlønsforsøg – også med fokus på arbejdsmarkedet. Her var det 2.000 ledige, der fik en slags basisindkomst. Resultaterne lignede de amerikanske: Folk oplevede større livskvalitet, men det havde hverken positiv eller negativ effekt på, om de fik arbejde eller ej.

Andre eksperimenter – for eksempel i Alaska og i North Carolina – viser lignende tendenser; bedre sundhed og uddannelse, men ingen tegn på, at folk dropper jobbet på grund af pengene. Der har også været lovende forsøg fra mange udviklingslande og alt fra hjemløse i London til kontanthjælpsmodtagere i Aarhus. De tyder på, at folk generelt bruger pengene klogt – eksempelvis på at komme væk fra gaden eller nærmere et job.

Med andre ord: Nej, de fleste ser ikke bare Netflix på sofaen, når de er garanteret en fast indkomst.

Det fører os tilbage til Stockton. For eksperimentet lige nu med Lorrine Paradela og de andre Stockton-borgere undersøger et lignende spørgsmål: Hvad gør folk med gratis penge hver måned – bruger de dem klogt?

Der findes utvivlsomt et narrativ om, at folk vil bruge den slags penge uansvarligt – at de bare vil klatte dem væk,” siger Stacia Martin-West, forskeren fra projektet.

Men da forskerholdet dykkede ned i data over, hvordan folk reelt havde brugt pengene, var det ikke det, de så. Tværtimod. De opdagede, at pengene gik til de mest basale nødvendigheder til familien. 40 procent gik til mad. Det meste af resten gik til ting som uddannelse, betale af på gæld, transport, sundhed, cowboybukser til børnene.

De prioriterede deres familiers mest basale behov,” siger Stacia Martin-West. Med andre ord: Når folk fik gratis penge mellem hænderne, gik de ikke til gambling og cigaretter. Når folk frit kunne råde over ekstra penge, traf de typisk gode beslutninger.

Lorrine Paradela brugte også mange af sine penge på mad. Hun fik styr på sin bil. Den største luksus var, da hun købte et computerspil til sin søn. Han hjalp altid med at passe og hente og lave mad til sin lillesøster, når Lorrine arbejdede, så hun ville gerne vise sin taknemmelighed.

Men vigtigst skabte pengene ro. Der var ikke konstante bekymringer for, at hverdagen kunne vælte ved én uforudset hændelse.

Jeg sover bedre. Min hjerne kører ikke på højtryk hele tiden og tænker på næste måneds husleje og den slags,” siger hun.

Det er stadig for tidligt at sige noget endeligt om, hvordan den garanterede indkomst påvirker folks sundhed og trivsel – eksperimentet i Stockton løber til januar 2021, så de afsluttende resultater kommer først derefter. Men forskerne har allerede bemærket flere positive tegn på bedre trivsel. For eksempel dukker én frase op hele tiden, når de interviewer deltagerne: Jeg kan trække vejret igen.

Lorrine siger det – “jeg kan bedre trække vejret” – og mange andre af de 125 Stockton-borgere siger det, på hver sin måde.

Vi hørte den formulering igen og igen. Og formuleringen giver mening, for den peger på, at en garanteret indkomst hænger sammen med værdighed og frisættelse; den muliggør, at folk kan leve hele, fulde liv snarere end liv, der er begrænset af mangel og knaphed,” siger Amy Castro Baker fra Pennsylvania Universitet, en anden forsker fra projektet.

Hun fortæller, at en af deltagerne købte en kjole til sin teenagedatter, så hun kunne være med til gymnasiets afslutningsfest. På den ene side kan du sige, at det ikke er et basalt behov. Men hvorfor er det ikke et menneskeligt behov? For den ene dag kunne forældrene føle, at deres barn var en del af et almindeligt amerikansk liv. Og teenageren kunne passe ind og få en traditionel gymnasieoplevelse – det er ret stort,” siger Amy Castro Baker.

Egentlig skulle forsøget i Stockton slutte her til sommer, men så ramte corona. Og krisen forstørrede en række uligheder, der allerede eksisterede – det gjaldt både sundhed og økonomi. Tre gange så mange sorte som hvide var i fare for at dø af COVID-19. Den eksploderende ledighed ramte i høj grad dem, der sad yderst på arbejdsmarkedet – og ikke var polstrede til at klare én manglende lønseddel.

Sorte og brune amerikanere er fanget i et dobbeltpres. De er både overrepræsenterede i lavindkomstjobs, der er mest sårbare over for fyringer, og i de jobs, der bliver anset for essentielle” – derfor kunne de ikke arbejde hjemmefra under krisen, siger Sukhi Samra. Hun er direktør i organisationen SEED, der styrer forsøget i Stockton. Således arbejder mange sorte som sygeplejersker, og mange latinoer i landbrugssektoren – de var nødt til at gå på arbejde trods sundhedsrisikoen.

Det gjaldt også Lorrine Paradela. Da pandemien kom, frygtede hun at blive syg på jobbet – hun arbejder på en skole og et projekt for autistiske børn. Hendes kræftramte mor var i den grad i risikogruppen. Men hun var nødt til at tage på arbejde – og passe moren.

Da corona ramte i foråret, kunne forskerne i Stockton ret hurtigt se en forandring hos Paradela og resten af deltagerne. Forbrugsmønsteret ændrede sig. Endnu flere penge end normalt gik nu til mad og de allermest basale husholdningsting. Det afspejlede, hvor vigtige pengene var i en krisesituation, hvor mange mistede arbejdet eller var i fare for at gøre det. Der var kun råd til det mest basale.

I videoen her kan du se reaktionen fra nogle af Stockton-forsøgets deltagere, da de får besked om, at de 500 dollars fortsætter et halvt år længere på grund af corona.Foto: SEED

Men forskerne bed også mærke i noget andet vigtigt: Fordi de 500 dollars gjorde det muligt at købe stort ind, kunne folk nu følge myndighedernes sundhedsråd – de behøvede ikke hele tiden gå ud og købe ind i små portioner, fordi det var alt, de havde råd til. De kunne holde mere afstand.

Det er en af de store, ufortalte historier om forsøget. Det handler ikke kun om langsigtede sundhedskonsekvenser, men også om, hvordan folk var i stand til at prioritere deres egen og familiernes sikkerhed midt i en uforudset krise,” siger Amy Castro Baker fra Pennsylvania Universitet.

På den måde har coronakrisen afsløret et potentiale ved forsøget, der er større end selve krisen. Når et chok eller en krise rammer, er det typisk de fattigste – dem, der lever fra løncheck til løncheck – der bliver ramt hårdest, påpeger forskerne. De har ikke midlerne til at beskytte sig eller tage fri og blive hjemme eller klare uforudsete udgifter eller et job, der forsvinder, eller ekstremt vejr fra klimaforandringerne, der oversvømmer kælderlejligheden.

I dag er vi ramt af pandemien, men om to år kan det være en orkan. Det niveau af risiko og omskiftelighed, som de mennesker oplever nu, kommer ikke til at forsvinde. Så nu ser vi på, i hvilken grad garanteret indkomst gør det muligt for dem at klare sig midt i uforudsete begivenheder,” siger Amy Castro Baker.

At dømme ud fra forbrugsmønstrene i Stockton ser det lovende ud. Derfor besluttede man under corona at forlænge forsøget, der ellers skulle være slut i juli, til januar 2021.

Det kan mærkes. Uden de ekstra penge ville folk som Lorrine Paradela bruge alle midler under krisen på at overleve hverdagen. Nu kan hun fortsætte med at gemme lidt til ekstrauddannelse, så hun på sigt kan få et bedre betalt job.

Måske kan det også hjælpe til, at hun stadig kan sove om natten.

Samtidig er der begyndt at ske noget interessant. Forsøget i Stockton spreder sig. Forskerne bag har nemlig også undersøgt, hvordan en garanteret indkomst kan strikkes sammen, så den ikke modarbejder eller ophæver andre sociale ydelser – en slags proof of concept, som de siger. Og det koncept bliver nu afprøvet i en underskov af pilotprojekter rundtom i landet. Der er nye forsøg på vej i New Orleans og i Newark. Der er allerede forsøg i Milwaukee og Jackson og Oakland. Og så er der alle dem, der endnu ikke er offentliggjorte.

Jeg er overrasket over, hvor hurtigt det breder sig,” siger Amy Castro Baker. Dels er der alle de nye lokale projekter, dels er der de 1.200 dollars, som næsten alle amerikanere har fået fra regeringen under corona – en slags engangs-borgerløn. Det havde hun ikke set komme. At den idé, hun som forsker i årevis har studeret, pludselig er kommet på dagsordenen – under Donald Trump. At vi har fået en aftale på tværs af partiskel om pengeoverførslen til størstedelen af amerikanerne, er fuldstændig fantastisk,” siger hun. Vi har nu en landsdækkende samtale om det her. Vi står midt i et afgørende øjeblik.”

Hun og forskerkollegaen Stacia Martin-West peger på, at de fleste store ændringer i samfundet er sket efter en krise og protester. Ligesom nu. Derfor håber de, at tiden kan markere begyndelsen på en ny social kontrakt for første gang i over 30 år: Potentialet er der for en ny social kontrakt, der ikke lader de lavtlønnede i stikken,” siger Stacia Martin-West.

Forskerne tror ikke, et universelt borgerlønssystem for alle i samfundet er realistisk i det nuværende politiske landskab. Men de tror, der kunne være muligheder i en mere målrettet basisindkomst, der går til grupper i befolkningen, der virkelig har brug for pengene. Det kunne være lavtlønsfamilier som i Stockton, men det kunne også være veteraner, enlige mødre, unge fra plejefamilier eller noget helt fjerde. Det er det, forsøgene rundt i landet nu skal undersøge.

Når jeg ser på historiens store bue, virker det til, at vi oplever noget nu, der er dramatisk anderledes. Folk er klar til at tage samtalen. Så alt er muligt,” siger Amy Castro Baker.

Vi er kun begrænset af vores egen fantasi og vores egen viljestyrke. Jeg mener ikke, vi er begrænset af andet end det.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: