Husker du diskussionen om vores adgang til Europol? Når politikerne roser aftalen, overser de dette vigtige tal

TIK-TAK-TIK-TAKDa danskerne i 2015 stemte om retsforbeholdet, var det store spørgsmål, hvilke konsekvenser det ville få for, hvor hurtigt dansk politi kunne søge i Europols database over kriminelle og mistænkte. Kritikere frygtede, at alt ville gå meget, meget langsommere, hvis danskerne stemte nej, og vi måtte forlade Europol. Illustration: Rasmus Meisler for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Bølgerne gik højt mellem danske politikere, da danskerne for tre år siden skulle stemme om retsforbeholdet. Det afgørende stridspunkt mellem dem, der ønskede et nej, og dem, der ønskede et ja, var, om Danmark kunne få samme vilkår i Europol, som vi havde haft indtil da. Danskerne stemte som bekendt nej, og dansk politi har nu en særaftale med Europol. Nye tal viser, at vi har fået en rigtig god aftale, men den bliver dårligere med tiden.

Det var en skråsikker Kristian Thulesen Dahl, der den 29. november 2015 stod i en afkrog af Christiansborg med ansigtet rettet mod statsminister Lars Løkke og et par af DRs tv-kameraer. Der var fire dage til, at danskerne skulle stemme om, hvorvidt retsforbeholdet skulle fjernes, og lige der på Christiansborg handlede tv-duellen primært om én ting: Kunne Danmark fortsætte som en del af det europæiske politisamarbejde, Europol, hvis danskerne stemte nej? Kristian Thulesen Dahl mente ikke, at en afskaffelse af retsforbeholdet betød, at vi ville ryge ud af det europæiske politisamarbejde.

Hvis der i befolkningen er et flertal for, at vi skal være med i Europol, kan vi sikre, at det bliver vi. Og det betyder jo også, at den kampagne, der har kørt om, at hvis vi stemmer nej på torsdag, så ryger vi ud af Europol, den er simpelthen ikke sand,” lød det fra Kristian Thulesen Dahl.

Hos de andre nej-sigere var beskeden den samme. Enhedslistens frontkvinde Pernille Skipper forklarede, at Europol-samarbejdet kan bevares på anden vis end gennem en afskaffelse af retsforbeholdet”. Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, sagde, at hvis de danske politikere ikke var tilfreds med den aftale, Danmark fik med Europol, så lover vi alle sammen, at befolkningen får mulighed for at stemme særskilt om Europol”, og Kristian Thulesen Dahls egne DF-tropper gik selv i felten for at understrege, at de ikke ville acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol”, som daværende europaparlamentariker Morten Messerschmidt formulerede det.

Blandt ja-partierne var udsagnene så godt som modsat. Danmark skulle ikke vide sig sikker på en aftale:

Det kan vi desværre ikke garantere,” sagde Lars Løkke og tilføjede, at selv hvis Danmark fik en aftale, hvor politiet kunne fortsætte samarbejdet med Europol, så risikerer vi, at det bliver på en ringere måde end det, vi kender i dag.”

Og statsministeren fik opbakning af oppositionsleder Mette Frederiksen, der ikke mente, at noget som helst parti kunne garantere danskerne, at vi kunne få en aftale, der ville være lige så god, som hvis vi fortsætter med Europol”.

I dag ved vi, hvem danskerne troede mest på: Den 3. december 2015 stemte 53,1 procent nej til at afskaffe det danske retsforbehold, mens 46,9 procent stemte ja, og Danmark måtte derfor forlade Europol. Et år efter landede regeringen en særaftale med EU, der sikrede dansk politi et operationelt samarbejde med Europol, når politisamarbjedet blev omfattet af det daske retsforbehold fra maj 2017.

Spørgsmålet er så, om den aftale giver dansk politi de samme vilkår som før, hvilket nej-partierne lovede, eller om det er et andenrangsmedlemskab, som ja-partierne advarede om. Forud for både folketingsvalget og europaparlamentsvalget er det med andre ord relevant at spørge: Hvor god er særaftalen?

I januar opsnappede Radio24syv tal for, hvor meget dansk politi søger i Europols database EIS, som politisamarbejdet centrerer sig omkring. En opgørelse fra Rigspolitiet viste, at politiet sidste år – efter vi havde fået særaftalen – foretog næsten 160.000 søgninger i databasen. Det er rekordmange, og tallet er næsten dobbelt så højt som i 2017, hvor Danmark ellers en del af året havde adgang til databasen på lige fod med de øvrige medlemslande.

Og så skulle man umiddelbart tro, at det var Kristian Thulesen Dahl og nej-partierne, der var endt med at få ret. Vi har, som de forudsagde, fået en aftale, der var lige så god som før.

Men da jeg spurgte mig for hos Europol, fandt jeg en væsentlig nuance til den historie. Her fik jeg fat i en talsmand ved navn Jan Op Gen Oorth, der sendte mig det samlede antal søgninger, som alle medlemslande lavede i Europol – og det er steget fra en million i 2017 til fire millioner i 2018.

Det tal får den danske søgerekord til at blegne. Hvor vi i 2016, da vi stadig var medlem af Europol, stod for hver fjerde søgning i databasen, står vi i dag for hver 25. søgning. Ser vi isoleret på antallet af søgninger, har vi fået en mere perifer rolle, og noget tyder på, at Lars Løkke havde en pointe, når han sagde, at det hele ville blive ringere”.

Netop de nye tal taler direkte ind i det spørgsmål, der står tilbage tre år efter, at danskerne var til folkeafstemning om retsforbeholdet:

Hvor god en aftale fik vi egentlig?

En novembermorgen i 2015 stod Venstres Kristian Jensen og Socialdemokratiets Morten Bødskov på Dronning Louises Bro i København og hang plakater op sammen. De to partier var på samme hold, ja-holdet. Alle normale alliancer var i opbrud.

Venstres plakater var tegnet med en politikvinde, så det lignede noget fra en gammel Morten Korch-plakat. Den var forsynet med påskriften Styrk Danmarks politi. Stem ja”, i baggrunden tårnede Kronborg op med et hejst Dannebrogsflag. På Socialdemokratiets plakater stod der budskaber som Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk. Stem ja”, og Hjælp politiet med at bekæmpe indbrudsbander. Stem ja”.

I den anden lejr stillede Dansk Folkeparti spørgsmålstegn ved, om danskerne virkelig ønskede Mere EU?”. I pjecer og på plakater argumenterede de for Danmark i dine hænder. Stem nej”.

I tv-studierne var pointerne lige så skarpe og konfrontatoriske. Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl gik runde efter runde og langede ud efter modpartens troværdighed for at styrke deres egen sag.

Europol var selve årsagen til, at danskerne skulle stemme om retsforbeholdet. Politisamarbejdet havde fungeret som et mellemstatsligt samarbejde, men skulle nu være et overstatsligt samarbejde. Da det danske retsforbehold gælder det overstatslige EU-samarbejde, kunne Danmark ikke fortsætte som medlem af Europol, hvis vi bibeholdt det.

Ingen af politikerne ønskede, at dansk politi skulle have dårligere forudsætninger. Derfor blev det et spørgsmål af mere teknisk karakter, debatten kom til at handle om: Kunne Danmark fortsat have samme adgang til Europol, hvis vi holdt fast i retsforbeholdet?

Tre år efter er vi nu blevet klogere på, hvilke forudsætninger dansk politi egentlig har.

160.000

søgninger i Europol foretog dansk politi i 2018

Danmark fik altså en særaftale, der betyder, at vi kan fortsætte samarbejdet med Europol som et tredjeland. Det er en aftale, der ifølge politidirektør John Vestergaard ikke fås meget bedre.

Det har Europol også fortalt os. Vi har fået en aftale, som ingen andre har fået. Vi har en meget, meget god aftale,” siger politidirektøren med henvisning til andre lande såsom Norge, der i en årrække har arbejdet sammen med Europol uden at være medlem, men på en aftale, der altså ikke er lige så god som den danske.

Det vigtigste element i aftalen med Europol er adgangen til Europols EIS-database, der indeholder oplysninger om internationale forbrydelser, mistænkte, dømte og forskellige ting af særlig interesse for politiet lige fra eftersøgte biler og telefoner til e-mails.

Med danskernes nej til retsforbeholdet har Danmark mistet den direkte adgang til databasen. Men aftalen giver dansk politi en indirekte adgang, hvor dansk politi godt nok ikke selv kan søge, men kan gå igennem danske udstationerede eksperter i Haag eller hos Rigspolitiet i Ejby. Når en dansk politimand for eksempel skal bruge info fra Europol på en mistænkelig bil, ringer vedkommende til en af de i alt fire eksperter, der så slår op i databasen.

For de danske politikredse er der som sådan ikke noget nyt i det. De har før skullet ringe til Rigspolitiet for at slå op i Europols database.

Måden, som vi kan arbejde med Europol, er stort set, som mens vi var medlem,” forklarer politidirektør John Vestergaard.

Når antallet af søgninger stiger, skyldes det altså, at dansk politi kan gøre som før, og det gør de så endnu mere, især når det kommer til flypassagerer, hvor politiet er begyndt at lave flere rutinemæssige søgninger på flypassagerer.

I en redegørelse, som Justitsministeriet i oktober 2018 gav til Folketinget, står der, at Rigspolitiets vurdering er, at aftalen sikrer dansk politi en adgang, der operationelt næsten svarer til den direkte adgang, som dansk politi havde frem til den 1. maj 2017”.

Det må man sige er godkendt,” siger Mortens Messerschmidt, der har svært ved at se, at der kan være noget som helst negativt” forbundet med det nej, som han og Dansk Folkeparti anviste.

Det er der dog andre, der kan se.

Hele grunden til, at vi skulle til stemmeurnerne i 2015, var som nævnt, at Europol skulle overgå til et overstatsligt samarbejde, så det blev omfattet af retsforbeholdet. For Europol har det en anden betydning, at samarbejdet bliver overstatsligt, for det giver dem nemlig nogle flere beføjelser. Med særaftalen har vi bibeholdt det mellemstatslige samarbejde, så det giver egentlig meget god mening, at vi kan næsten det samme som før. Men ved at stemme nej til at være en del af Europols overstatslige samarbejde (og en del andre ting selvfølgelig), har vi også stemt nej til, at vi skulle have mere Europol.

Og det illustreres meget godt af det næste tal.

1 ud af 25

søgninger i Europol foretog Danmark i 2018

Selv om Danmark søger mere og mere i Europols database, søger vi ikke forholdsvis lige så meget mere som Europols andre medlemslande. Stigningen i danske søgninger er end ikke i nærheden af den, som de andre lande i Europol-samarbejdet har præsteret.

Fra 2016 til 2018 er det samlede antal søgninger for alle medlemslande næsten tidoblet.

De europæiske medlemslande ser en større og større værdi af at dele information med Europol og bruge vores databaser og analytiske ressourcer,” forklarer Jan Op Gen Oorth, der er talsmand for Europol.

Hvor Danmark før var blandt de lande, der søgte allermest og stod for næsten hver fjerde søgning, udgør vi nu en langt mindre del af det samlede billede.

Ud fra de tilgængelige tal kan vi altså konkludere, at Danmark har fået en mere perifer rolle i Europol, end vi havde tidligere – i forhold til de andre lande.

Den udvikling kan der overordnet være to forklaringer på, siger Henning Fuglsang Sørensen, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, hvor han har forsket i retsforbeholdet og det europæiske politisamarbejde.

Den banale forklaring kunne være, at de andre lande har set lyset og bruger Europol mere. Den anden er, at der er nogle nye værktøjer, som Danmark med vores aftale ikke har adgang til, som de andre lande måske er begyndt at tage i brug.”

Af nye værktøjer er der særligt tale om to ting:

  • Et system ved navn Quest, der giver adgang til Europols database fra smartphones og tablets.
  • Sammenkøring af informationer fra databasen med data fra andre registre ved hjælp af politiets nye supervåben POL-INTEL.

I takt med at moderne politiarbejde udvikler sig med ny brug af teknologi og data, kan det blive et problem, at vi ikke har direkte adgang til data i Europols database. Det vil, ifølge Rigspolitiets vurdering til Justitsministeriet, inden for meget kort tid give en væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med medlemmer af Europol”.

Politiet vil blandt andet ikke have muligheden for at bruge Europols nye søgeapplikation Quest, der ville give politibetjente adgang til Europols databaser fra deres smartphones eller tablets.

Dansk politi kan som hidtil stoppe en person ved grænsen, hvis de vurderer, at der er behov for at se lidt nærmere på personen og så bruge den tid, det tager at slå op i Europol via et opkald. Men det er kun noget, politiet kan gøre, når de har en begrundet mistanke.

Hvis dansk politi til gengæld havde adgang til Quest, kunne politiet i fremtiden scanne et pas med deres mobiltelefon, så de inden for få sekunder kunne se, om der var grundlag for at kigge nærmere på personen.

Hvis du står og slår nogen op ved grænsen, og vedkommende ikke boner ud i forhold til de systemer, vi har, men i virkeligheden er interessant for tysk politi i forbindelse med en efterforskning, så vil vi ikke se det,” siger politidirektør John Vestergaard, der dog understreger, at politiet selvfølgelig ikke ved, om de vil fange personen i en anden sammenhæng.

Quest er ved at blive udrullet og evalueret i flere af Europols medlemslande lige nu.

Politiet mister også muligheden for at køre data fra Europol ind i deres nye intelligente analyseværktøj POL-INTEL.

POL-INTEL er blevet beskrevet som dansk politis nye supervåben. Da Zetlands Frederik Kulager som den første journalist blev inviteret til at se det i brug, overværede han, hvordan en sag om hashsmugling blev løst på ti minutter.

POL-INTEL sammenkører data fra alle de registre, politiet har, så de tilsammen udgør et kæmpe net af informationer, som kan hjælpe politiet med ikke bare at opklare kriminalitet, men ligefrem at forudsige, hvor det næste drab, indbrud eller færdselsuheld vil finde sted. Og værktøjet er for eksempel forbundet til nummerpladescannere rundt omkring i Danmark, så politiet kan få en lille alarm, hver gang en bil, der er i et af registrene, passerer en scanner.

Da politiet besluttede sig for at investere i POL-INTEL, havde man forudsat, at analyseplatformen ville have Europols systemer som en datakilde med henblik på at understøtte politiets evne til at skabe et samlet efterretningsbillede til brug for navnlig bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet”, som Rigspolitiet skriver. Det har dog ikke været muligt med den særaftale, Danmark har fået om Europol:

I dansk politi bliver vi mere og mere databaserede,” forklarer John Vestergaard om baggrunden for, at politiet har købt POL-INTEL.

Og der var det tanken, at Europols data skulle føde ind i det system, og det kan det jo ikke. På den måde er vi begrænset i vores manglende medlemskab,” siger politidirektøren.

Det er virkelig noget skidt,” lyder vurderingen fra Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, som mener, at Danmark har fået det andenrangsmedlemskab, som ja-partierne forudså.

Så hvor god er aftalen om Europol?

Dybest set er det et spørgsmål om, hvilken tid man besvarer spørgsmålet i: datid eller fremtid.

Som nej-siden lovede, kan vi det samme som før, men som ja-siden advarede om, vil vi blive begrænset af ikke at være medlem af Europol.

John Vestergaard opsummerer betydningen for politiet sådan her:

Vi kan det samme som før. Det er mere den måde, vi fremadrettet kan bruge vores systemer direkte på vores telefoner, eller de analyser, vi kan lave på POL-INTEL, vi ikke får.”

Og om afstemningen siger lektor Henning Fuglsang Sørensen sådan her:

Nej-siden sagde, at vi skulle have mindst de samme rettigheder som før, og det har vi ikke fået. Men vi har fået, hvad vi kan leve med. Vi har fået alt det, der var det vigtige,” siger Henning Fuglsang Sørensen.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem