For en måned siden hjalp medlemmerne os med at vokse med 25 procent. Så hvad er status i dag?

VENDEPUNKT“Se ud som om I arbejder,” blev der råbt. Og så begyndte folk at drikke kaffe og se på deres telefoner. Stærkt bekymrende for en direktør. Foto: Nicolai Oreskov Westh

Derfor skal du læse denne artikel

Zetland er ikke det samme medie, som vi var ved årets begyndelse. På én enkelt måned i sensommeren voksede antallet af medlemmer med en fjerdedel – udelukkende takket være frivillige ambassadører, der sætter pris på, at Zetland findes. Kan et medie virkelig også være en form for bevægelse? Vi begynder at se konturerne af et svar – og svaret er tilsyneladende ja.

Zetland har brug for alt muligt. At endnu flere opdager, hvad vi laver. En dato til vores julefrokost. Oprydning. Hvad vi ikke har brug for, er reklamefolk til at sætte ord på, hvorfor det, vi laver, giver mening.

I august modtog vi den her besked fra et ungt medlem ved navn Nina:

Jeg har efterhånden fået lokket 5-10 af mine studiekammerater til at læse Zetland, og jeg kan helt ærligt sige, at det har forbedret vores venskab.”

Nina forklarede, at vennernes samtaler simpelthen var blevet mere interessante. De havde også fået noget at tro på. De havde optur over at se Zetland vokse og trives – på trods af alle dem, der mente det umuligt. Den slags håb, tror jeg, der er mange unge, der kunne have brug for at dele med deres venner.”

Beskeden blev delt på vores interne netværk. Chefredaktøren reagerede sådan her:

Ej okay, Jeg begynder at græde.”

Vi fik beskeden i vigtigt øjeblik i Zetlands historie. Ambassadørkampagnen, der løb fra 6. august til 6. september, blev en tordnende succes og et vendepunkt. Vi havde en drøm om, at Zetlands medlemmer kunne overtale 1.400 af deres venner og bekendte til at prøve noget nyt. Det var ambitiøst – som den forsigtigperdirektør, jeg er, havde jeg kun regnet med 1.000 i budgettet. Men klokken 23.58 på kampagnens sidst dag fik vi medlem nummer 2.806 (hans navn var Thomas) i kampagnen. Vi nåede nøjagtig 200 procent af vores mål.

Vi var begejstrede – og vi mærkede også en begejstring blandt vores ambassadører og andre, der sætter pris på det, Zetland står for. Med god grund: Da vi lancerede kampagnen i juni, gennemgik jeg Zetlands nøgletal og de alvorlige konsekvenser, det kunne få, hvis Zetland ikke tog det sidste ryk mod en bæredygtige økonomi.

Men begejstring er selvfølgelig også farlig. De fleste af os er nok engang kommet hjem fra feriestedet med en sarong eller en fiks souvenir, der fremstod en smule ubrugelig, da hverdagen indtraf. Derfor var vi utroligt spændte på ét bestemt spørgsmål: Ville de mange nye medlemmer have lyst til at blive, når kampagnen var slut? I dag kender vi svaret.

For det havde de. Eller måske rettere: Det havde I – langt de fleste af jer nye er nemlig hos os stadigvæk. Se her:

Hvad fortæller kagen til højre os? Den siger, at 82 procent af alle, der blev medlemmer i august måned, er aktive medlemmer hos os i dag. Det skal man sammenligne med, at fastholdelsen af nye Zetland-medlemmer en hvilken som helst anden måned typisk er … 82 procent.

(Som jeg tidligere har nævnt, vil frafaldet altid være størst i første måned. Det er ligesom at begynde til gospelsang. Efter et par øvere er man en hel del klogere på, om man i virkeligheden er mere til ishockey).

De 82 procent medvirkede til, at medlemstallet trods det forventede efter-kampagne-frafald voksede videre i september måned.

Vi var overraskede over, at tallet er så højt. Med et lidt tarveligt marketingudtryk må man forvente, at kvaliteten” af det enkelte medlem daler, når det lykkes at række ud til mange nye mennesker. Da Zetland i en fortid, der føles fjern, forsøgte sig med reklamer på TV 2, kunne vi for eksempel se, at en hel del kun lige var inde at vende.

Og samtidig var vi ikke helt overraskede. Undervejs havde vi nemlig fulgt grundigt med i, hvor mange medlemmer, der brugte tid på Zetlands journalistik på en given dag:

Grafen sammenligner medlemmernes aktivitet i september med besøgende en tilsvarende periode i foråret (kurvernes dale er weekender – Zetland er i høj grad et hverdagsmedie). Som det fremgår er tallene langt højere i kølvandet på kampagnen. Det er ikke kun de nye medlemmer, der er meget aktive. Kampagnen havde tilsyneladende den afledte effekt, at også de eksisterende medlemmer læste og lyttede mere. Måske, har vi talt om, mindede kampagnen dem simpelthen om, hvorfor de var blevet medlemmer til at begynde med.

8,9

ARTIKLER læste eller lyttede de nye medlemmer, der tog medlemskabet i brug, til den første måned

Hvor efterlader det alt sammen Zetland? Som jeg skrev i juni, var der sorte skyer i horisonten, hvis ikke vi fik flere medlemmer trukket til bordet. De skyer kan vi ikke engang se med kikkert nu.

Vi er tæt, meget tæt, på at være en virksomhed, der vender underskud til overskud. Når det sker, skal vi selvfølgelig videre. Vi skal lave endnu bedre journalistik, og vi skal investere i måder at blive endnu mere relevante for dem, det hele handler om. Nemlig jer medlemmer.

Det vender vi alt sammen tilbage til, for I bliver naturligvis involveret.

Allerede i næste uge skriver jeg til dem blandt jer, der meldte sig som ambassadører. Vi har nogle spørgsmål til jeres tanker om kampagnen, og vi er nysgerrige på, om nogle af jer kunne forestille jer at hjælpe Zetland på anden vis fremover.

Det er vores mål, at kampagnen kun var begyndelsen på noget større. Vi håber at samle så mange omkring Zetland, at vi sammen kan skubbe til måden, vi tænker og taler om samfundet på herhjemme. Så der bliver bedre plads til nysgerrigheden og nuancerne og alle de andre bestanddele i en meningsfuld samtale.

Den slags, som Nina og hendes venner forhåbentlig har, lige nu, ved et køkkenbord et sted.

I får også lige grafen over antallet af medlemmer på Zetland siden dag 1. Bare fordi jeg har lavet den.Alle grafer: Jakob Moll

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem