Regeringen og retssikkerheden: Nu skal Liberal Alliance stå sin prøve

BESLUTNINGSTAGERFolketingspartiet med det tætteste forhold til ordet "frihed" er nu et regeringsparti. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

En af de de blå partiers mulige principielle uoverensstemmelser er vægtningen af individets rettigheder mod fællesskabets interesser – ikke mindst bekæmpelsen af terrorisme. Weekendens regeringsgrundlag afdækker, hvordan Liberal Alliance og Venstre har tænkt sig at finde fodslag i et af tidens store spørgsmål. 

En robust grundlov, uafhængige domstole og klare individuelle rettigheder.

Sådan er Liberal Alliances ideelle retssamfund ifølge partiets otte år gamle principprogram. I programmets bærende princip nummer ét finder man også formuleringen Friheden er ikke til salg.” med et tungt punktum efter.

Det er den slags ultimative standpunkter, som er svære at holde fast i, når man bevæger sig ind i en flerpartiregering – men hvad siger programmet for regeringen Lars Løkke Rasmussen III om et muligt kursskifte i retspolitikken?

Både Det Konservative Folkeparti og (især) Liberal Alliance har haft en mere retssikkerhedsorienteret profil end Venstre i den tid, den rene V-regering var ved magten.

Lad os indledningsvis se, hvordan LA og K egentlig stemte i de 17 måneder, hvor Venstres Søren Pind befandt sig i Justitsministeriet. Han nåede at fremsætte 34 lovforslag, hvoraf 22 kom til afstemning i Folketingssalen.

Som grafikken nedenfor illustrerer, stemte de to støttepartier stort set altid for lovforslag på Justitsministeriets område (NB omkring matematikken, som kan se mærkelig ud: Der var et lovforslag, hvor LA hverken stemte for eller imod, og et andet, hvor K både stemte for og imod)

Grafik: Justitia / Zetland

Hvis vi fokuserer på lovforslag med oplagt retssikkerhedsperspektiv, stemte Liberal Alliance imod to lovforslag med henvisning til principielle betænkninger:

Det første skulle udsætte revisionen af logningsreglerne, som forlængede teleselskabernes forpligtelse til at logge alle opkald til brug for efterforskning (Lovforslag 183).

Det andet udvidede PET og Skats adgang til oplysninger om flypassagerer (Lovforslag 23).

Men opgørelsen giver ikke det fulde billede af Liberal Alliances kurs. Partiet står også uden for den såkaldte imam-aftale, der blandt andet kriminaliserer visse fundamentalistiske religiøse ytringer”, ligesom partiet fra begyndelsen var skeptisk over for sessionslogning, som, indtil Søren Pind trak forslaget tilbage, ville pålægge teleselskaberne at logge, hvilke apparater der kontaktede hvilke tjenester på internettet. LA var også kritisk over for et forslag om at kriminalisere spredning af terrorpropaganda på internettet.

Alle forslagene havde Venstre enten fremsat eller bebudet, og de fik alle – med undtagelse af sessionslogning – støtte fra de Konservative.

Bonusinfo. I 2017 vil regeringen “fremlægge nye regler om logning, der målrettet skal styrke politiets muligheder for at opklare kriminalitet, og som ikke vil pålægge telebranchen for mange byrder”.

Så hvad sker der nu? Forslaget om logning er også med i det nye regeringsgrundlag, og Liberal Alliance og Konservative har tilsyneladende måtte æde denne udvidelse af den digitale overvågning – selv om den konkrete formulering ovenfor, hvor logning skal være“målrettet”, kan gemme på en indrømmelse til regeringens to nye juniorpartnere.

Regeringsgrundlaget er generelt temmelig vagt omkring frihedsrettigheder og retssikkerhed, hvilket utvivlsomt skyldes, at de tre regeringspartier betoner området meget forskelligt.

Det mest konkrete nybrud er, at regeringen binder sig til at lempe den kontroversielle ministerbetjeningsregel i offentlighedslovens paragraf 24. I en undersøgelse fra oktober 2016 konkluderede ombudsmanden, at reglen har den virkning, at offentlighedens ret til aktindsigt på området indskrænkes. Denne indskrænkning har efter min vurdering i praksis vist sig at være væsentlig”. Her har Venstre altså givet sig, fordi både K og LA er kritikere af de stramninger, der blev indført i 2013 (også selv om K i sin tid stemte for loven).

De største spændinger i trekløverpartiernes hidtidige retspolitik har at gøre med bekæmpelsen af radikalisering og ekstremisme, hvor den ideologiske afstand mellem LA på den ene side og V og K på den anden har været størst. Her er regeringsgrundlaget en smule kryptisk. Man kan læse, at …

Vi vil gennemføre lovgivningsinitiativer fra aftalen om religiøse forkyndere, så der kan sættes en stopper for, at personer her i landet udviser en adfærd, som er i strid med de værdier, rettigheder og forpligtelser, som samfundet bygger på.”
Det fremgår også, at regeringen vil sikre, at politi og efterretningstjenester har de rette redskaber til at imødegå og bekæmpe terror. Vi skal fortsat med fast hånd sætte ind over for religiøs radikalisering og ekstremisme”.

Et område, der har været omdiskuteret i en tid med terror og mulighed for omfattende digital overvågning, er spørgsmålet om kontrol med efterretningstjenesterne. Her er der også lagt op til en evaluering af PET-loven, der skal kigge på både PETs styrke og kontrollen med tjenesten. Her vil vi givetvis se Liberal Alliance trække i retning af mere kontrol med tjenesten, mens V og K næppe har noget større ønske om at ændre tingenes tilstand.

Hvorvidt lovgivningsinitiativerne betyder, at Liberal Alliance har måttet acceptere alle de begrænsninger af ytrings- og religionsfriheden, som Venstre og et bredt flertal – inklusive K – blev enige om som led i imam- og radikaliseringspakkerne, må den nærmeste fremtid vise. Med Søren Pape i Justitsministeriet og LAs tungeste profiler travlt optagne af nye ministerposter er det et sandsynligt udfald, at den nye regering gennemfører de allerede annoncerede stramninger.

Bonusinfo. Regeringen vil nedsætte en straffelovskommission, som skal opdatere den nuværende straffelov for 1933. Søren Pape Poulsen kan dermed ende med at sætte et historisk aftryk i sit ministerium.

Hvad der derudover skal ske, er den nye regering mere vævende omkring. Mange uenigheder synes løst” ved at sparke dem til hjørne i kommissioner eller udvalg.

Regeringsgrundlaget indeholder eksempelvis en formulering om, at vi vil værne om ytringsfriheden og vil derfor nedsætte en kommission, som skal vurdere ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark”.
Reelt er denne kommission blot en videreførelse af en politisk aftale, V-regeringen indgik med SF som led i den såkaldte imam-pakke i foråret. Det er således – nok overraskende for nogen – SF, der har sat det mest markante aftryk på regeringsgrundlaget, når det gælder spørgsmålet om at styrke ytringsfriheden.

Påstanden holder vand på grund af en af overraskelserne i regeringsgrundlaget, nemlig at den ikke lægger op til at ophæve blasfemiparagraffen – hvilket ellers er den officielle politik hos både Liberal Alliance, i justitsministerpartiet K og hos trekløverregeringens parlamentariske grundlag i Dansk Folkeparti.

Tilsvarende består racismeparagraffen tilsyneladende, hvilket alle tre regeringspartier ellers fremsatte et beslutningsforslag om at lempe i 2014 sammen med DF.

Disse to evigtgrønne værdipolitiske målsætninger ser altså endnu engang ud til at forvitre i mødet med embedsværk og ministerpragmatisme, selv om de 90 mandater formelt set ligger klar. Det er givetvis Venstre, der agerer stopklods, mens K og LA tilsyneladende ikke har tillagt disse ændringer så stor vægt, at man ville sætte regeringsdannelsen på spil. Regeringen har således ingen konkrete planer om at styrke ytringsfriheden – men er modsat klar i mælet og ønsker en markant hårdere kurs over for medier, der krænker privatlivets fred eller bringer ærekrænkende beskyldninger mv.”. Det kan potentielt betyde en skærpelse af straffen, ikke blot i sager med klare lovovertrædelser såsom Se & Hør-sagen, men også i injuriesager, hvor det ganske ofte er uklart, hvor den juridiske grænse går.

Vurderet ud fra regeringsgrundlaget behandles retssikkerhedsområdet med få undtagelser uforandret på den anden side af regeringens udvidelse. Liberal Alliances hidtidige kurs – med skepsis over for dele af Venstres retspolitik – til trods.

Tilføjelse 30/11: Artiklen er blevet justeret, så det fremgår, at de Konservative har været kritiske over for sessionslogning.