Bliver vi ulykkelige af at glo på Instagram? Her er (endelig!) noget, der ligner et svar

SKÆRMTIDBrugen af sociale medier kan påvirke os positivt, når vi er aktive og engagerede – men risikerer at have en negativ indvirkning på os, når vi opfører os som passive klienter, viser nyt metastudie. Foto: Michel Pichardo

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

10:31

Derfor skal du læse denne artikel

De sociale medier gennemsyrer efterhånden næsten alle aspekter af vores liv, og et utal af undersøgelser har forsøgt at finde svar på, om de sociale medier gør os ulykkelige. Eller lykkelige. Nu har et nyt metastudie samlet de vigtigste resultater – og leverer en håndfuld nuancerede konklusioner.

Hjemme hos en af mine kammerater, Jakob hedder han, er der opstået en ny konfliktzone mellem ham og kæresten. Det handler helt kort om, at kæresten synes, at Jakob bruger for meget tid i halvbedøvet tilstand med sin telefon i hånden. Det er ikke, fordi han hiver den frem midt i en samtale, eller at han sidder med den ved middagsbordet. Men så snart de to ikke har en direkte anledning til at snakke sammen, dykker Jakob ned i internettets uendelige univers. Kæresten synes, han er svær at komme i kontakt med. Og så er hun bekymret for, at det er dårligt for ham.

Når jeg snakker med Jakob, er det tydeligt, at konflikten irriterer ham, fordi han godt ved, at hun har i hvert fald delvist ret. Alligevel insisterer han på, at hun ikke rigtig forstår det”, og at han for det meste bruger de sociale medier til vigtige ting.

Det er jo for at holde kontakten med folk, jeg ikke ser så tit, og sådan noget,” siger Jakob.

Konflikten mellem de to er muligvis en af de mest almindelige konflikter, der finder sted i dag. Og overvejelserne om, hvad livet på de sociale medier og skærmen i hånden gør ved os, synes endeløse – også inden for videnskaben. Over de seneste par årtier har et nært utælleligt antal studier forsøgt at afdække og klargøre sammenhængen mellem brugen af de nye digitale medier og vores psykologiske velvære: Gør det os deprimerede, at øjenkontakt og fysisk nærvær i højere grad bliver erstattet af blåt lys og virtuelle tommelfingre? Eller gør de sociale medier os omvendt gladere, fordi det bliver lettere at vedligeholde og udbygge kontakten med folk, vi holder af?

I den ene lejr står folk som den amerikanske psykolog Jean Twenge, der frygter, at smartphonen er ved at ødelægge en hel generation, der står på randen af en mental helbredskrise. Mens den modsatte lejr argumenterer for, at de sociale medier gør store dele af vores tilværelse mere overskuelig, aflaster os og dermed booster vores trivsel. Et synspunkt, som den amerikanske medieforsker Keith Hampton blandt andet har stået bag. Og hvem har så ret – ja, hvem ved? Konklusionerne har strittet i alle retninger.

Nu har en gruppe forskere – anført af den navnkundige socialpsykolog Roy Baumeister – endelig forsøgt at samle trådene fra de vigtigste studier udarbejdet på området og på den baggrund komme med en antydning af en entydig konklusion. Forskerholdet har foretaget en såkaldt metaanalyse – en grundig gennemgang af over 100 studier, der beskæftiger sig med forholdet mellem digitale medier og velvære – og deres analyse er altså ikke en minutiøs kortlægning af, hvordan de sociale medier ned i detaljen påvirker vores trivsel, men en sammenfatning af de generelle tendenser, der samlet set findes belæg for: signalerne under støjen, simpelthen.

Inden vi når til den der nogenlunde entydige konklusion, så lad os kigge lidt nærmere på selve undersøgelsen. Forskerne har kigget på fire forskellige aktivitetstyper i brugen af sociale medier: 1) interaktion – det vil sige at ringe og chatte, tagge hinanden eller kommentere på tråde; 2) selvfremstilling – det vil sige præsentere sig selv i form af billeder eller med statusopdateringer; 3) underholdning – det vil sige at spille onlinespil eller se sjove videoer, for eksempel med katte eller babyer; og endelig 4) indholdsforbrug – det er det, som forfatterne bag forskningsartiklen også kalder browsing, noget, de definerer som en aktivitet, der hovedsagelig består i at læse om andre menneskers oplevelser og tanker, men uden selv aktivt at blande sig; åndsfraværende at rulle ned ad Facebooks uendelige boulevard af andre menneskers udskejelser for eksempel.

De fire aktivitetstyper har forskerne – med deres store datasæt plukket fra de 100+ studier – testet op imod to overordnede forklaringsmodeller for, hvordan brugen af sociale medier påvirker vores velvære. Den ene er den såkaldte forskydningshypotese, der går på, at kommunikation på internettet gør os mindre lykkelige, fordi det bevirker, at vi bruger en mindre del af vores tid på at vedligeholde og udbygge stærke relationer med andre mennesker væk fra skærmen og dermed reducerer kvaliteten af vores venskaber. Overfor står så den såkaldte stimuleringshypotese, som anfører, at brugen af digitale medier øger vores velvære, fordi vi får lettere ved at være – og derfor oftere er – i kontakt med de mennesker, der betyder noget for os, hvilket giver os mulighed for at styrke kvaliteten af de relationer og gøre dem endnu stærkere.

Det er altså to spådomme, der forudsiger modsatrettede påvirkningsmønstre. Hvad er resultatet så? Her er de fire take-aways fra metaanalysen.

Du skal chatte med dine venner og kommentere på deres opslag

Ifølge forskningsartiklen er den brug af sociale medier, der har den største positive effekt på velværet, at interagere med andre mennesker – altså at chatte, ringe, kommentere etc. Forskerne mener altså at kunne udlede, at når man bruger de sociale medier til at interagere med andre, er det en psykologisk gevinst i forhold til at etablere og opretholde sociale forbindelser i overensstemmelse med stimuleringshypotesen. Den slags interaktioner kan ifølge forskerne desuden bidrage til at opfylde vores behov for at høre til i et fællesskab og understøtte oplevelsen af at have en social base.

Det er okay at have det sjovt, men gør det med folk, du holder af

Billedet er lidt mere mudret, når det kommer til at vurdere effekten af at bruge de sociale medier til det, som forskerne kategoriserer som underholdning. Overordnet set finder forskerholdet en positiv sammenhæng mellem forbruget af onlineunderholdning og psykologisk velvære, men de mener samtidig, at forklaringen på den positive påvirkning skal forstås i en social kontekst: at det er positivt i den udstrækning, at underholdningen er noget, man deler med sine tætte venner – for eksempel ved at dele sine yndlings-memes eller -klip med mennesker, man holder af.

Grunden til, at forskerne kommer med den forklaring, er, at når man kigger på onlinegaming – en aktivitet, som isoleret set også kan betragtes som underholdende eller sjov – viser tallene, at der her er tale om en negativ indvirkning på det psykologiske velvære. At game på internettet kan gå ud over vedligeholdelsen af tætte relationer, hvilket forskerne forklarer med, at det ofte enten er noget, man gør alene, eller med fremmede mennesker og løsere bekendtskaber.

Det er fint at poste en selfie i ny og næ

Når det kommer til selvfremstilling på de sociale medier, er den påvirkning, som forskerne har fundet, svagere end i de øvrige kategorier. Men tallene peger alligevel i retning af, at selvfremstilling på internettet hænger positivt sammen med velvære: at poste information om sig selv – hvad enten det er billeder, tanker eller vittigheder – er forbundet med større velbefindende og bedre selvværd. Her bemærker forskerne, at folk sædvanligvis deler mere positiv end negativ information om sig selv, hvilket kan føre til en forstærkning af de positive følelser, man har om sig selv. Samtidig er det ifølge forskerne givetvis sådan, at de, der i forvejen har høje tanker om sig selv, oftere end andre mennesker deler information om sig selv på internettet.

Du skal ikke bare sidde der og scrolle

De tre første aktivitetstyper, som forskerne har undersøgt, har altså overordnet set haft en positiv sammenkædning med psykologisk velvære. Og det er jo godt nyt. Men her kommer så kickeren. Den stærkeste effekt i hele metaanalysen er nemlig en kraftig negativ sammenhæng mellem velvære og det, som forskerne kalder indholdsforbrug på de sociale medier, altså browsing. Ja, forskerne ræsonnerer, at det ligefrem kan være direkte skadeligt for vores psykologiske velbefindende.

Aktiviteten består som sagt i at udsætte sig selv for andres selvfremstillinger – læse deres statusopdatering, glo på deres selfies – men uden at interagere med dem. Og forskerne mener i sammenfald med forskydningshypotesen, at et stort tidsforbrug her risikerer at gå ud over den tid, man ellers kunne bruge på kvalitetsinteraktioner med mennesker, der faktisk er betydningsfulde i ens tilværelse.

Men der kan også være andre og mere direkte negative påvirkninger på spil. Fordi andre menneskers selvfremstillinger på de sociale medier oftest er idealiserede, risikerer folk, der bruger lang tid på at browse på de sociale medier, ifølge forskerne let at komme til at føle sig utilstrækkelige, misundelige og skuffede over sig selv, når de sammenligner sig med forskønnede glansbilleder af andre mennesker.

Frem for at drage en højstemt og bombastisk konklusion om, at de sociale medier er enten gode eller dårlige for vores psykologiske velvære, peger metaanalysen altså på et noget mere nuanceret billede. Nemlig at de sociale medier kan bidrage positivt til vores velbefindende, når vi bruger dem til at kommunikere med folk, der betyder noget for os – det kan styrke vores forbindelse til folk, vi holder af.

Det er jo præcis sådan, det er,” siger Jakob, da jeg fortæller ham, at den forskning, jeg har undersøgt, overordnet peger på, at det kan bidrage positivt til vores psykologiske trivsel, når vores onlineaktiviteter er forbundet til vigtige offline-relationer. Han føler sig rustet med et godt argument, han kan konfrontere kæresten med.

Men altså, den stærkeste sammenhæng, forskerne har fundet, er, at det påvirker os negativt, når vi bruger de sociale medier i en passiv tilstand, hvor vi bare sidder og scroller,” siger jeg.

Han siger ingenting.

Men det er jo heller ikke det, du gør, vel?”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: