HJÆLP OS_
Skriver om kultur, videnskab, psykologi, filosofi, komik og debat

Har du oplevet, at mænd og kvinder taler forskelligt?

3. januar 2020 | 1 min.

Kære medlemmer

Jeg arbejder på en artikel om mænds og kvinders sprog i forlængelse af Helene Uris bog Hvem sagde hvad? For selv om der er en masse ligheder, er der også nogle (statistiske) forskelle mellem kønnenes måde at bruge sproget på.

Så jeg vil gerne have nogle konkrete erfaringer fra jer medlemmer, så det ikke bliver statistik det hele.

Har du bemærket, at mænd og kvinder taler forskelligt? At de bruger forskellige ord om det samme? At de mænd, du kender, bruger mere slang end kvinderne? At de fortæller på forskellige måder? Og skriver mænd og kvinder også forskelligt?

Har du oplevet, at du bliver talt forskelligt til af mænd og af kvinder? Eller at der bliver talt på én måde, når du er sammen med dine veninder/mandevenner, og at tonen skifter, når der kommer en af et andet køn ind i selskabet?

Du kender formentlig begrebet mansplaining, altså det at mænd er så ivrige efter at kloge sig, at de fortæller kvinder, hvad de allerede ved, uden at fornemme, hvem de taler med. Har du oplevet at blive mansplainet til et selskab? Eller måske womansplainet? Hvem taler egentlig mest – mændene eller kvinderne?

Eller noget helt andet.

Så send mig en mail på [email protected], hvori du angiver din alder, dit telefonnummer og fortæller dine eksempler. Så vil jeg måske ringe dig op med henblik på at få dem uddybet. Hvis jeg bruger det i artiklen, kan du bede om at være anonym, hvis du ønsker det.

Glæder mig til at høre fra jer!