Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

I Norge har øremærket barsel givet mere ligestilling. Bare ikke på arbejdsmarkedet

De fleste norske fædre tager 15 ugers øremærket barsel.

Foto: Per Folkver / Politiken / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Det har været en helt almindelig morgen i lejligheden på Grünerløkka i Oslo. 32-årige Ernst Olav Botnen stod tidligt op med datteren på toethalvt og sønnen på seks måneder. De spiste lidt grød, så lidt børnefjernsyn. Og så fulgte han og lillebror storesøster i børnehaven, der ligger lige rundt om hjørnet. Sønnen holdt sin mor Sissel en del vågen i nat, så hun sov lidt længere, inden hun fortsatte på ph.d.-kontoret, hvor hun arbejder på sin afhandling om brugen af det norske sundhedsvæsen.

Ernst Olav Botnen er på barsel eller pappaperm, som det hedder i norske folkemunde. Den begyndte for et par uger siden og kommer til at vare 30 uger i alt, hvor han og kæresten Sissel hver uge veksler mellem at være hjemme ved sønnen og være på arbejde. Så i går og dagen før passede han sit arbejde som psykolog i en privat praksis i Oslo, og i dag og i morgen er han hjemme. På den måde får han brugt de 15 ugers barsel, der er øremærket til ham. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville tage min kvote og benytte mig af muligheden for at komme tættere på mine børn og tilbringe tid med dem. Jeg tror også, det er vigtigt for både mig og mange andre fædre, at kvoten er låst til os. Jeg kan godt være typen, der prioriterer mit arbejde lidt for højt,” siger Ernst Olav Botnen.

Ernst Olav Botnen er altså norsk familiefar på øremærket barsel. Og dermed kan han meget vel være et billede på, hvordan barselslivet i Danmark kan tage sig ud i fremtiden.

Mandag i denne uge, den 13. september, blev Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening nemlig enige om, at barslen i Danmark skal fordeles mere lige mellem forældrene. Konkret kan det betyde, at begge forældre får 11 ugers øremærket barsel hver. Og hvis for eksempel faren ikke ønsker at bruge sin barsel, kan den ikke overføres til moren. Familierne har stadig ret til i alt 48 ugers barsel – og de resterende 26 uger kan de frit fordele mellem sig. Med den nye aftale vil ugerne som udgangspunkt være fordelt ligeligt mellem forældrene, og så er det op til parret selv at beslutte, om det skal være sådan.

Det er en markant forandring i forhold til den nuværende ordning, hvor fædre og medmødre i Danmark har to ugers øremærket barsel. Så markant, at mange børnefamilier er rasende over, at de ikke selv kan bestemme, hvordan de indretter deres liv. Jeg fokuserer i det efterfølgende på familier med en mor og en far, men det gælder selvfølgelig også andre familietyper, for eksempel med to mødre.

Det, der gør Ernst Olav Botnen og de øvrige norske fædre interessante lige netop nu, er, at de allerede har en lignende aftale. Og at de har haft det længe. Derfor har jeg sat mig for at undersøge, om den øremærkede pappaperm faktisk har gjort noget godt for ligestillingen i Norge. Og det viser sig, at der ikke er nogen tegn på, at den øremærkede barsel har øget kvindernes ligestilling på arbejdsmarkedet. Til gengæld er fædrene kommet en hel del tættere på deres børn.

Norge var det første land i verden til i 1993 at indføre fire ugers barsel til fædrene. Siden 2018 har barslen i Norge været tredelt. dag har de norske fædre 15 ugers øremærket barsel, som på norsk hedder fædrekvoten. De norske mødre har ligeledes 15 uger, som er reserveret til dem. Derudover består ordningen af en fælles periode på 16 uger, som forældrene kan dele frit mellem sig. I Danmark er et af de vigtigste argumenter for at øremærke mere barsel til fædre og medmødre, at det kan have en række afledte effekter på ligestillingen. Så lad os se på, hvordan det egentlig er gået i Norge.

Det ved Kjersti Misje Østbakken en hel del om. Hun er forskningsleder for Arbejde og Velfærd og ph.d. i samfundsøkonomi ved Institut for Samfundsforskning i Oslo og har i et stort forskningsprojekt analyseret effekterne af den øremærkede barsel til mænd, og undersøgelsen viser, at fædrekvoten virker efter hensigten. Den gør, at barslen bliver mere ligeligt fordelt. I takt med at antallet af barselsuger til manden er blevet øget, har fædrene taget flere uger. Den øremærkede barsel er normdannende for fædrenes valg. Ja, faktisk er vi kommet dertil, hvor de fædre, som ikke tager deres barsel, ikke vil tale med os forskere om det,” siger hun.

Andelen af norske fædre, der bruger deres kvote, er øget over de seneste ti år, og i dag er det syv ud af ti norske fædre, der tager deres 15 uger med barnet. En vigtig pointe er, at der har været en stigning i alle norske fylker – en form for regioner. Det er altså ikke bare et storbyfænomen. Til gengæld viser andre tal, at kun én ud af ti af fædrene bruger af den fælles barselskvote, som forældrene har til rådighed. Fællesdelen er fortsat primært mødrenes domæne. Og det betyder, at mødrene stadig holder mere barsel end deres medforældre.

Norge er altså, ved hjælp af den øremærkede barsel, lykkedes med at få fædrene til at holde mere barsel. Men hvad betyder det så for ligestillingen mellem kønnene og i arbejdslivet, at faren tager en større andel af barslen? Når vi i Danmark er kommet nærmere en aftale om øremærket barsel til mænd, skyldes det også et pres fra EU om at skabe mere ligestilling mellem kønnene, blandt andet på arbejdsmarkedet. Er det så lykkedes i Norge?

Hjemme i lejligheden på Grünerløkka i Oslo er den lille gut på seks måneder faldet i søvn, så Ernst Olav Botnen har ro til at fortælle om sine erfaringer. Han er slet ikke i tvivl om, at den øremærkede barsel sender nogle vigtige signaler både til arbejdsgiverne og til fædrene om, at det er helt okay at være væk fra sit job for at kunne være sammen med sit barn. Det vil antagelig betyde mindre diskrimination af kvinder på arbejdsmarkedet, tror han. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke kan prioritere den mandlige medarbejder frem for den kvindelige. For det kan lige så vel være manden, der er på vej på barsel i en længere periode som kvinden,” siger han.

På mikroniveau hjemme i deres eget liv er de også blevet mere jævnbyrdige i forhold til at have blik for, hvad der skal gøres, og hvad børnene har brug for. Det giver mere ligeværdighed i parforholdet, vurderer han. I løbet af min første barsel gik det op for mig, at Sissel egentlig gør en masse lidt usynlige ting for at få hverdagen til at fungere. Det er jeg blevet langt mere bevidst om. Og så er det bare om at finde ud af det.”

Det er Ernst Olav Botnens opfattelse, at en statsligt reguleret øremærket barsel simpelthen er det, der skal til for at få fædrene på banen. Han kan mærke, at det smitter. Når en ven, fætter eller kollega tager sin fædrekvote, bliver man også selv motiveret. Og på sigt ændrer det på ligestilling i hjemmene. Det er i hvert fald hans egen erfaring. I mine forældres generation er der lidt en tendens til, at mænd først synes, børn er sjove, når de er tre-fire år og begynder at cykle. Når du i 15 uger er sammen med dit barn, oplever du både en helt anden tilknytning, og du lærer at sætte pris på, når de lærer at sige en ny lyd eller at trille om på maven.”

Ernst Olav Botnen oplever altså selv, at den øremærkede barsel har haft en hel række effekter på ligestillingen – både på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Forskningsmæssigt er det til gengæld svært at spore en ligestillingseffekt på arbejdsmarkedet. Da Kjersti Misje Østbakken og hendes kolleger i 2018 udgav rapporten Foreldrepermisjon og likestilling, blev mange overrasket over konklusionen. For: Vores undersøgelse viste, at øremærket barsel til mænd kun har haft lille eller slet ingen effekt på kvinders løn, arbejdstid og karriereudvikling. Men det er muligt, at det vil ændre sig over tid.”

Kjersti Misje Østbakken kan til gengæld bekræfte, at de største målbare effekter på ligestillingsområdet er på hjemmefronten, ligesom Ernst Olav Botnen har erfaret. Fædrene taler meget om en større bonding med deres barn. Det fremhæver de som noget meget positivt,” siger hun.

I foråret diskuterede en række norske økonomer og erhvervsfolk blandt andet i avisen Dagens Næringsliv, hvad der skal til, for at øremærket barsel til mænd smitter positivt af på kvinders løn og jobmuligheder på arbejdsmarkedet og udligner løngabet. Hypotesen er, at hvis kvinden er væk i kortere tid, smitter det positivt af på hendes løn. Flere pointerede, at det ville kræve en endnu mere ligelig fordeling af barslen. Men også at både arbejdsgiverne og mødrene i højere grad skal lægge planer for tiden efter barslen for ligesom at holde snuden i sporet. For mere ligestilling giver faktisk mere ligestilling,” lød det blandt andet.

Men der er mange hensyn at veje op mod hinanden. Det handler ikke kun om øremærket barsel til mændene, understreger Kjersti Misje Østbakken. Præcis som vi oplever det i Danmark lige nu, har også mange familier i Norge været vrede over, at politikerne skulle bestemme, hvordan børnefamilierne skulle indrette sig. Og undret sig over, at mødrene på den ene side af WHO bliver opfordret til at skulle amme længe, men samtidig også skal tilbage på arbejdsmarkedet for ikke at tabe terræn. Den norske Facebook-gruppe Permisjonen burde forældrene fordele har 33.000 medlemmer. Der har været et oprør blandt yngre kvinder, som føler, at de får for lidt tid sammen med deres børn. Så man kan ikke bare hæve fædrenes kvote, uden at det får konsekvenser. Man skal både tage hensyn til ligestilling mellem kønnene og til moren og til barnet,” siger hun.

Både i den danske og norske debat kan man møde argumentet om, at det kan være skadeligt for relationen mellem mor og barn, hvis moren skal forholdsvis tidligt tilbage på arbejde. I 2019 afviste tre norske forskere netop det argument i en kronik i Aftenposten. Vi skal ikke benægte, at det kan være ubehageligt for mødre at skulle tilbage på job efter syv måneder, men der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være farligt.”

Og måske har den størst målbare ligestillingseffekt faktisk været hos fædrene. Sådan ser Kjersti Misje Østbakken det i hvert fald. Når vi taler ligestilling, er det ofte i forhold til kvinden, men fædrekvoten har givet fædrene en stemme. De har fået en ny forhandlingsmagt over for deres arbejdsgiver og kan med god samvittighed sige: Nu går jeg på barsel.’ Det har de tidligere gået meget stille med, fordi kun kvinderne har haft den ret.”

Babygråd lyder i lejligheden. Ernst Olav Botnens søn er vågnet. Senere i dag skal han måske ud en tur i babyjoggeren med sin far, inden de skal hente storesøster i børnehaven. De har egentlig ikke de store planer ud over at få en nær relation. Både som far og psykolog er det hans holdning, at det vigtigste er, at barnet har en tæt tilknytning til sine forældre. Mor som far. Barnet har jo to forældre, som er lige vigtige for tilknytningen. Selvfølgelig kan far ikke amme, men derudover kan han præcis det samme.”

I Danmark skal forslaget om øremærket barsel til mænd nu behandles politisk. Partierne til venstre for midten samt Venstre er for mindst 11 ugers øremærket barsel til fædrene. Imens brager diskussionerne løs blandt borgerne. For hvorfor skal politikerne blande sig i, hvor meget barsel mødre og fædre skal tage? Hvorfor kan familierne ikke planlægge det selv? Og vil det i sidste ende betyde, at børn kommer tidligere i institution, fordi fædrene ikke vil tage deres øremærkede barsel?

Sådan er det i langt de fleste tilfælde ikke endt i Norge. Her er det snarere pinligt, hvis man som far ikke tager sin fædrekvote. Hvad der vil ske i Danmark, er endnu ikke til at sige.