Nye mutationer giver os et glimt af fremtiden.

Vi slipper nok aldrig af med corona, men vi kan lære at leve med det

Vi er oppe imod naturen selv

Collage: Mikkel Bøgild Jacobsen, Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

22:34

Manaus er en lille klump civilisation midt i den vilde natur. Det bliver tydeligt, når man ser den brasilianske millionby fra oven. Den putter sig lige i hjertet af verdens største og vildeste regnskov med den uendelige Amazonflod strømmende forbi byens højhuse.

I foråret, mens Brasiliens præsident Jair Bolsonaro insisterede på, at coronavirus ikke var andet end en lille influenza”, fandt pandemien vej til den sydamerikanske regnskov. Den raserede Manaus’ højhuse såvel som de favelaer, hvor fattige brasilianere bor tæt sammen i farvede skure stablet op på stylter over floder af affald og kloakvand, og hvor det at isolere sig er en praktisk umulighed.

Manaus blev, som forskeren Nuno Faria har været med til at vise, et af de hårdest ramte steder i verden. Hans job som lektor ved University of Oxford kan nok bedst beskrives som virusjæger: Han undersøger, hvordan forskellige virus spreder sig gennem samfund, og hvordan de udvikler sig og muterer. Sammen med kolleger fra Brasilien har han undersøgt prøver fra bloddonorer i byen og konkluderet, at 76 procent af beboerne i oktober havde været smittet. Nogle mener, det reelle tal nok er lidt lavere, men uanset hvad har forskere i nogen tid ment, at byen var et af de få steder i verden, der havde opnået flokimmunitet. Og at sygdommen, der i foråret fik sundhedsvæsnet til at bryde sammen, i det mindste nu var forbi.

I december begyndte Nuno Faria så at få foruroligende beskeder fra sine brasilianske kolleger. Stik mod forskernes forventning var smittetallene i Manaus begyndt at stige igen. Flere og flere blev indlagt på hospitalerne. Intensivafdelingerne begyndte at blive fyldt op. Igen.

Vi var ret forvirrede over den pludselige stigning,” fortæller Nuno Faria over telefonen. Først tænkte han, at den mere smitsomme britiske variant B.1.1.7 måske kunne være en forklaring. Men da vi så fik sekventeret de nye tilfælde, var det tydeligt, at det her var noget helt andet.”

Brasilien var ramt af en helt ny variant af coronavirus, og frygten dukkede op i Nuno Farias hoved med det samme. Måske er den nye variant bedre til at smitte dem, der allerede har været syge én gang. Måske er situationen fra foråret ved at gentage sig i Manaus som et mareridt, der begynder forfra, lige som de troede, det endelig var forbi.

Mens vi herhjemme har kæmpet med at holde B.1.1.7 i skak, har to andre varianter bredt sig i verden. P.1, som Nuno Faria har navngivet den, bredte sig først fra Brasilien og til Sydkorea og Japan. I midten af januar blev den for første og foreløbig eneste gang fundet i Europa, da en person på Færøerne testede positiv efter en rejse. Ifølge landslæge Lars Fodgaard Møller er Færøerne dog sluppet med skrækken. Smitten er inddæmmet, inden den nåede at brede sig, har han fortalt til den færøske radiostation KVF.

Mere usikker er situationen for den variant, forskerne kalder B.1.351, der første gang blev fundet i Sydafrika i december, og som i skrivende stund er fundet hos fire forskellige danskere. Ligesom sin brasilianske fætter er B.1.351 muligvis bedre til at smitte folk, der allerede har været syge. Samtidig er der tegn på, at nye varianter kan gøre redningsplanken, der skal få os ud af dødvandet, mindre effektiv. Et studie fra vaccineproducenten Moderna har vist, at selv om firmaets vaccine stadig virker, har den nedsat effekt over for B.1.351, varianten fra Sydafrika.

Der er virkelig meget, vi stadig ikke ved om de her nye varianter. Alligevel giver de os et glimt af, hvordan kampen mod corona kommer til at se ud de kommende år, og hvad det egentlig er for en fremtid, vi stirrer ind i. Meget tyder på, at vi aldrig vil slippe af med corona, og at vi i stedet skal lære at leve med det. Mutationerne fortæller os samtidig, at vaccinerne nok ikke kommer til at åbne verden op fra den ene dag til den anden. Og at fremtiden er og bliver uforudsigelig, fordi det, vi er oppe imod, er naturen selv.

Nuno Faria har selv boet og arbejdet i Brasilien i ti år. Hans kærestes familie bor der, og som virusjæger har han forfulgt udbrud af både zika-virus, gul feber og det for de fleste danskere ukendte chikungunya-virus, mens de skvulpede gennem landet.

På det seneste har rejserestriktioner holdt ham i England, mens nogle af hans studerende har været strandet i Brasilien. I stedet for at rejse holder han kontakten med lokale brasilianske forskere over WhatsApp og hjælper med at overvåge og undersøge mistænkelige udbrud.

Mistanken om, at der kunne være en ny variant på spil, fik Nuno Farias hold til at sætte gang i et omfattende arbejde. Prøver fra byen i regnskoven blev transporteret små 3.000 kilometer til São Paulo, hvor det teknisk indviklede arbejde med at sekventere genomerne kunne udføres. Den 12. januar kunne Nuno Faria offentliggøre resultaterne: En ny variant af virus var fundet. Og ikke nok med det. Mens varianten ikke blev fundet i en eneste prøve fra november, udgjorde den allerede i december godt 50 procent af tilfældene. For januar var tallet oppe på hele 85 procent.

Den nye variant har altså på rekordtid udkonkurreret den gamle, som vi også har set det i England og Irland med B.1.1.7, men med den forskel, at langt flere af Manaus’ indbyggere allerede havde været smittet. Derfor frygter forskere nu, at P.1 kan være både mere smitsom og bedre til at smitte dem, der allerede har været smittet en gang. Det er dog, som Nuno Faria siger, ikke nogen nem videnskabelig opgave” at bevise de her teorier med sikkerhed.

Der er til gengæld resultater fra Sydafrika, der også giver en mulig forklaring på mysteriet fra Manaus, som vi kommer til. Først er det værd at zoome helt ned i petriskålen på den helt særlige måde, som lige præcis coronavirus muterer på. For hvis vi skal forstå, hvordan vores fremtid ser ud, skal vi kende virussets fascinerende biologi.

Bonusinfo. Ifølge en ny dansk undersøgelse havde 3,9 procent af danskerne været smittet i slutningen af november.

Coronavirus spreder sig ved at trænge ind i kroppens celler og bruge dem til at kopiere dets RNA-kode. Den består af omkring 30.000 såkaldte nukleotider, der følger hinanden i en bestemt rækkefølge. Hvis bare en enkelt af nukleotiderne bliver kopieret forkert, har en mutation fundet sted. Mutationer er altså i udgangspunktet fejl. Men indimellem kan de fejl gå hen og blive en fordel.

Der er enormt stor forskel på, hvor gode forskellige typer virus er til at kopiere sig selv – og hvor mange fejl’ de laver. Hiv er et af de værste,” forklarer Thomas Benfield, professor og overlæge på Hvidovre Hospital. Det er altså et af dem, der laver flest fejl og muterer mest. Det er simpelthen så dårligt til at kopiere sig selv, at det gør helt ondt. Hver dag kan det lave nærmest samtlige tænkelige varianter af sig selv.” Hiv-virus har lært at bruge mutationerne til sin fordel ved at lave en sværm af forskellige varianter og på den måde gøre det umuligt for immunforsvaret og vacciner at udrydde det.

Anders Fomsgaard, der er overlæge ved Statens Serum Institut og en af landets førende (og mest pædagogiske) virus- og vaccineforskere, forklarer mig, at der grundlæggende findes to typer af virus. RNA-virus som hiv og influenza – “det er de der hurtige hovsa-nogle, der laver fuldstændig rav i det” – og så DNA-virus, der er både større og mere komplicerede. Og som muterer langt mindre. Et eksempel er det almindelige herpesvirus, der giver forkølelsessår. Det har i løbet af årtusinder tilpasset sig menneskets immunsystem og fundet en form, vi ikke kan udrydde. Så modsat hiv-virusset, der bruger mutationer til sin fordel, har herpes-virus gavn af at mutere så lidt som muligt, fordi det har en nærmest perfekt form allerede. Derfor bruger herpes og andre DNA-virus et enzym, der fungerer som korrekturlæser under kopieringen. Enzymet tjekker simpelthen, om der bliver lavet stavefejl. Eller, som Anders Fomsgaard siger: Det bakker lige og siger, der er lige lavet en kopi, lavede jeg en fejl, ja, det gjorde du, okay, så retter vi lige.”

Coronavirus placerer sig et spøjst sted mellem hiv- og herpesvirus. Det er et RNA-virus ligesom hiv, men omkring tre gange større. Og langt mere kompliceret. Ligesom herpes har coronavirus faktisk et enzym, der fungerer som korrekturlæser. Men det helt særlige er, at det kun tjekker en bestemt del af RNA-koden. Nemlig den del, virusset bruger til at dele sig. Det vil sige, at fejl, der opstår i det, vi kan kalde virussets krop, bliver rettet, mens fejl i blandt andet virussets fingre, spikeproteinet, får lov at slippe igennem. Og det har vist sig at være ret smart. Spikeproteinet er det, coronavirusset bruger til at få adgang til kroppens celler, og samtidig den del af virusset, antistofferne angriber. Så ved at lade spikeproteinet mutere uden stavekontrol er der en større chance for, at piggene får nye forme, der enten gør det bedre til at komme ind i cellerne – og dermed mere smitsomt – eller gør antistoffer efter tidligere sygdom eller vacciner mindre effektive. Det er,” som Anders Fomsgaard udtrykker det med en tydelig blanding af fascination og ærefrygt, et besynderligt virus.”

Coronavirus muterer altså mindre end nogle virus, men er til gengæld kløgtigt til at mutere de rigtige steder. Et typisk SARS-CoV-2-virus udvikler normalt omkring to mutationer om måneden, og der cirkulerer allerede tusindvis af forskellige varianter. Det særlige ved de tre, der har fået så meget opmærksomhed på det seneste, er, at de har ekstra mange mutationer, at mange af dem sidder i netop spikeproteinet, og at flere mutationer går igen i de forskellige varianter. Det tyder på, at de specifikke mutationer giver virusset særlige fordele.

For alle tre varianter gælder det, at den aminosyre, der sidder som nummer 501 i den lange kæde, er blevet ændret fra asparagin til tyrosin. Den lille og undseelige forandring er mistænkt for at gøre spikeproteinet bedre til at klistre sig fast på vores celler og på den måde gøre virusset mere smitsomt.

Samtidig deler varianterne, der først blev fundet i henholdsvis Sydafrika og Brasilien, to andre mutationer, og de er mistænkt for at gøre begge varianter bedre til at gemme sig for immunsystemets antistoffer. På den måde kan virusset være blevet bedre til at smitte patienter, der allerede har været syge. Som det altså tilsyneladende er sket i både Manaus’ favelaer og Sydafrikas townships. Sydafrikas sundhedsmyndigheder har i antistoffer fra tidligere infektioner undersøgt evnen til at neutralisere den nye variant B.1.351. Resultaterne er både opsigtsvækkende og bekymrende. I halvdelen af tilfældene er der ingen effekt fra antistofferne overhovedet.

Immunsystemet består imidlertid af et kompliceret samspil af forskellige våben. Ud over antistoffer, der er undersøgt i studiet, er der også hukommelsesceller, der skal gøre os i stand til hurtigt at bekæmpe nye infektioner med virus, vi allerede har været smittet med. Men hvor gode de er til bekæmpe det nye coronavirus, er stadig usikkert. Er de gode nok til at komme op på lakridserne eller ej?” spørger Anders Fomsgaard, inden han svarer selv: Vi ved det sådan set ikke rigtigt.”

Det, vi til gengæld ved, er, at en af de to vacciner, der foreløbig bliver givet i Danmark, ifølge producentens egne forskere virker lidt dårligere mod varianten fra Sydafrika, og at det samme med god sandsynlighed vil gælde P.1 fra Brasilien.

Vi ved også, at Moderna understreger, at vaccinen stadig virker. Alligevel tvinger resultaterne os til at stille spørgsmålet: Hvad sker der med vaccinerne, hvis virus bliver ved at mutere, som virus har det med at gøre? Og dermed: Hvad vil mutationer betyde for pandemiens magt over vores liv over de næste måneder og år?

Netop de spørgsmål kalder Camilla Foged for den helt store elefant i rummet. Hun er professor ved Københavns Universitet og forsker selv i at udvikle RNA-vacciner af den type, der lige nu bliver givet til danskere hver eneste dag. Hvornår virker vaccinerne ikke længere?” spørger hun. Det er kun et spørgsmål om tid. Men hvornår, det er svært at forudsige.”

Det her kan lyde som rigtig dårlige nyheder, og det er et scenarie, som alle håber, vi kan undgå. Men sker det alligevel, er det ikke nødvendigvis helt så slemt, som det kan lyde. For selv om vi tit taler om vacciner som noget, der enten virker eller ikke virker, så er virkeligheden langt mere nuanceret (som den jo har det med at være).

Vaccinerne får ikke bare immunsystemet til at udvikle én type antistoffer, men et helt arsenal, der angriber forskellige dele af virussets spikeprotein. Derfor skal der mange mutationer til, før vaccinerne slet ikke virker længere. Et sandsynligt scenarie er derfor, at vi vil se, at vaccinerne bliver langsomt mindre effektive. Og her er vi i en sjældent heldig situation. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHOs guidelines bør vacciner mod COVID-19 være mindst 50 procent effektive, før de godkendes. Men de to RNA-vacciner, der foreløbig er sluppet gennem myndighedernes nåleøje, forhindrer sygdom i henholdsvis 94 og 95 procent af tilfældene. Det er et ekstraordinært godt udgangspunkt. Forklaringen på det er en cocktail af antistoffer”, forklarer Camilla Foged. Mange af de antistoffer vil stadig virke, når der sker enkelte mutationer.”

Efterhånden som virus muterer længere og længere væk fra det udgangspunkt, vaccinerne er udviklet imod, forventer mange forskere dog, at det vil blive nødvendigt at opdatere vaccinerne. Og her er flere muligheder. En er, at man bruger den nuværende teknologi, men ændrer RNA-opskriften i vaccinen, så den bliver bedre til at angribe de nye varianter. BioNTechs direktør sagde inden jul, at hans firma kan få en opdateret vaccine klar på kun seks uger, og Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz har sagt til TV 2, at man så vil kunne nøjes med mindre forsøg, inden den opdaterede vaccine kan godkendes. Det vil helt sikkert tage mere end uger, men det bliver også mindre end et år,” sagde han.

Konkurrenterne i Moderna forsøger sig med en lidt anden tilgang. De er nu ved at udvikle en såkaldt booster-vaccine, der skal genopfriske effekten fra firmaets vaccine og samtidig gøre den mere modstandsdygtig mod varianten fra Sydafrika.

Og så peger Camilla Foged på en helt tredje mulighed. Nemlig nye vacciner, der i stedet for at angribe virussets spikeprotein går efter de mere stabile dele af virus. Dem, der på grund af det korrekturlæsende enzym meget sjældnere muterer. Det vil,” som hun siger, være dejligt at have en vaccine, der giver bred beskyttelse.”

Så hvor efterlader alt det her os? Hvad betyder de nuværende mutationer og risikoen for, at nye kommer til, for vores kamp mod pandemien på lidt længere sigt – og for vores udsigter til at vende tilbage til en coronafri verden? Svaret er, at vi ikke behøver at gå og frygte, at pandemien starter forfra. Når først vi er vaccineret, vil vi sandsynligvis blive mindre syge, hvis vi bliver smittet med nye varianter, og en del vil stadig slippe helt for symptomer. Men vi skal nok forberede os på, at coronavirus kommer til at påvirke vores liv nogle år endnu. Med god sandsynlighed ligefrem for altid. Spørgsmålet er bare hvordan og hvor meget.

I et nyt studie udgivet i det anerkendte tidsskrift Science har amerikanske forskere undersøgt, hvordan andre coronavirus har udviklet sig med tiden. På baggrund af det foreslår de, at SARS-CoV-2 på sigt vil udvikle sig til endnu et forkølelsesvirus, der kun vil give milde sygdomsforløb, fordi vi alle med tiden vil opbygge immunitet fra vacciner eller efter tidligere at have været smittet. Børn vil, spår forskerne, blive lidt mere syge første gang, de bliver smittet.

Anders Fomsgaard hælder også til, at coronavirusset vil blive endemisk, altså slå sig ned som en fast del af den pakke af virus, der løbende muterer og blusser op. Når bølgerne er væk, vil der være en mindre forekomst a la coronaforkølelsesvirus,” siger han. Men jeg er fuld af fortrøstning i forhold til, at vi kan lære at leve med det her virus.”

Ingen af eksperterne tror, at vi slipper helt af med virusset, og de forestiller sig heller ikke, at verden lige foreløbig vil komme til at se ud, som den gjorde for et år siden. Faktisk er det måske også et lidt fjollet mål. Anders Fomsgaard foreslår, at vi i stedet skal tilbage til fremtiden”, som han kalder det. Vi skal ikke tilbage og leve som før. Jeg tror for eksempel ikke, vi skal tilbage til krammere.”

Camilla Foged regner med, at vi kommer til at fortsætte med at holde god afstand, gå med mundbind og droppe håndtrykket til fremmede i lang tid endnu. Og så tror både hun og Thomas Benfield, at vi vil se rejserestriktioner af den ene eller anden art lang tid endnu.

Jeg spørger Thomas Benfield, om han tror, vi nogensinde kommer til at rejse, som vi gjorde før. Det håber jeg virkelig,” svarer han. Og jeg tror det. Men det kan godt være, det kommer til at tage noget tid. Der vil være områder i verden, hvor der stadig er udbrud hist og pist. Men gradvist vil det nok åbne op.”

Selv glæder han sig til at kunne rejse igen, når coronapandemien ebber ud og giver ro til en tiltrængt ferie, ikke mindst til Grækenland, hvor han har en anpart i en båd. For Anders Fomsgaards vedkommende er det den årlige jazzfestival i New Orleans, der trækker. Og så lejligheden i Paris, hvor han ikke har været i et år. Der har måske været vandskade eller rotter,” forestiller han sig.

Og så er der Nuno Faria, virusjægeren med de tætte forbindelser til Brasilien. Landet er langt hårdere ramt af coronapandemien, end vi kan forestille os herhjemme, ikke mindst i Manaus. Ifølge Læger Uden Grænser er sundhedssystemet i hele Amazonas-regionen ved at kollapse, nu for anden gang.

Nuno Faria glæder sig også, til rejserestriktionerne bliver lettet, så han kan rejse tilbage til landet. Men han tror heller ikke, at verden vil blive helt som før. Jeg tror, at både vi og virusset vil tilpasse os,” siger han.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: