Afgørelsens time. Turde jeg gøre min pension så grøn, som jeg håbede?

SPEJLDin pension spejler på en måde, hvem du er, opdager skribenten. Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Vores pensionsmilliarder er en afgørende nøgle til den grønne omstilling. Så i denne miniserie går Cathrine Gyldensted på opdagelse i sin egen pension. Hun vil vække pengene og gøre dem grønne. Vi er nået til sidste afsnit, og nu er det alvor: Hvor vil hun flytte sin pension hen? Og tør hun gøre den så grøn, som hun havde lovet sig selv?

Så er jeg her. Efter mange ugers mental og fysisk oprydning af min pension sidder jeg nu med et tal foran mig:

355.000 kroner.

Det er dén pose penge, jeg selv kan råde over – altså bestemme, hvad skal investeres i. Nu handler det om at vælge – hos hvem – mine pensionspenge skal ende.

Mine krav: Hvem kan investere dem mest klimavenligt? Men samtidig: Hvem kan finde ud af tjene bedst penge på at investere dem klimavenligt?

Det her er det sidste afsnit af min mini-serie om at gøre min pension grøn. Hvis du ikke har lyttet til de to tidligere afsnit, så finder du dem her …

Når vi taler om klimaet, taler vi meget om at spise vegetarisk eller vælge hybridbiler. Vi taler ikke så meget om vores pension. Men din og min pension spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Der står et slumrende kæmpebjerg af penge i vores pensioner; om de er investeret grønt eller sort, har betydning for, hvor verden flytter sig hen.

Derfor satte jeg mig for at flytte min egen pension – at vække pengene og gøre dem grønne.

Det kan man selvfølgelig. Men undervejs står du overfor nogle virkelig komplekse valg. Og det har en hel del at gøre med, hvem du selv er.

Opdagelsesrejser

Denne sommer hylder Zetland nysgerrigheden og fylder spalterne med historier om opdagelsesrejser. Over tre uger inviterer vi til at udforske fortællinger om de ukendte veje, de store bedrifter, de afgørende vendepunkter og de lærerige fejl. Imens tager nyhedspodcasten Helikopter sig som altid af dagens store historie. God fornøjelse.

I mit tilfælde var jeg ikke tilfreds, da jeg gik ind i sagen: Jeg har nogle af mine penge i ATP. Det er en obligatorisk pension, alle danske lønmodtagere indbetaler til. Det betyder, at pengene er bundne, så dem kan jeg ikke flytte.

ATP skriver selv på deres hjemmeside, ret udførligt faktisk, at de ser klimainvesteringer og grøn omstilling som et voksende investeringsområde, som ATP aktivt søger at investere i”.

For nylig udtalte ATPs chef for alternative investeringer, Ulrik Dan Weuder, i Jyllands-Posten:

Cirka 25 procent af selskabets direkte investeringer er i dag placeret i selskaber, der tager del i den grønne omstilling.”

Weuder sagde, at andelen vil vokse. Det er god forretning – afkastet er godt.

Men læg mærke til vendingen direkte investeringer”. Djævlen er her i detaljen. Disse investeringer hører under den hat, som ATP kalder alternative investeringer”, og de udgjorde kun under 10 procent af APT´s samlede investeringer i 2018.
Det kan jeg læse i ATPs seneste regnskab.

Det er altså ikke 25 procent af alle ATPs 800 milliarder kroner, der er investeret i grøn omstilling, men en markant mindre del.

Jeg har også pensionspenge i Holland, hvor jeg har arbejdet. De står i et selskab, der minder om ATP. Den pension kan jeg flytte. Men kun et sted hen – nemlig til danske
ATP. Det gør jeg, for jeg er ikke tilfreds med, hvor de hollandske penge er investeret. Det er mestendels statsobligationer, som er meget sikkert, men ikke specielt grønt, og i virksomheder som Shell, der tjener deres penge på olie og gas.

Så flytningen af de hollandske penge har jeg sat igang.

Jeg har også pensionspenge i min nuværende bank: Lån og Spar. Men de er allerede investeret i aktier: Tesla. Det er tilpas grønt for mig, og derfor piller jeg ikke ved dem.

Så har jeg små såkaldte klatpensionsbeløb”. Dem skal du selv holde øje med – og gøre noget ved, hvis du har dem. De er nemlig tit en meget dårlig forretning for dig. De ædes meget ofte stille og roligt op. Derfor skal de samles ét sted, så udgifterne går ned!

I mit tilfælde har jeg 23.000 kroner hos Danica Pension og 32.000 kroner hos Danske Bank. Og ja, det viste sig, at det faktisk kostede mig penge at have dem stående dér, fordi omkostningen viste sig at være større end indtjeningen. Så det skal helt sikkert stoppes.

Så har jeg 300.000 kroner hos PFA. Pensionsselskabet siger selv, at de er i gang med at omlægge investeringer mod det mere klimavenlige. I en nylig artikel i Børsen, sagde koncerndirektør Anders Damgaard, at tre milliarder af deres pensionskroner stadig er investeret i såkaldte fossile industrier. 14 milliarder er investeret i grøn energi.

Men det rejser en række nye spørgsmål: 14 plus 3 milliarder er 17 milliarder kroner. Hvad er resten af PFA´s pengekasse investeret i? De forvalter 501 milliarder kroner i alt. Hvad laver de andre 484 milliarder?

Jeg har fundet andre pensionsselskaber, der har meget mere målrettede grønne profiler. Matter hedder en. Merkur Andelskasse – Ansvarlig Pension hedder en anden.

Det lyder lovende, men holder det? Og hvor sikker en pension er det?

Mens jeg overvejer situationen – hvor skal jeg samle mine pensionspenge – tænker jeg, at jeg har brug for at opsøge rigtig pengekundskab.

Spørg Ole,” siger min mand, Torsten.

Ole og Torsten var ungdomskammerater. Ole var dén eneste, der som ganske ung mand interesserede sig for penge.

Ja, mønten faldt tidligt,” som han selv siger.

Ole Søeberg har hele sit voksne liv arbejdet med investering i aktier blandt andet som investeringsdirektør og porteføljeforvalter hos Skagen Fondene. I dag arbejder han i sine egne firmaer Nordic Investment Partners og AC Vision Fund.

Han går mig i møde, da jeg møder ham i København K. Over en kop kaffe fortæller han mig, at han netop er indtrådt som bestyrelsesformand for Dansk Aktionærforening.

Så at han har forstand på aktier – og at tjene penge på dem – er jeg ikke i tvivl om. Men kan han gennemskue, hvor den stærke grønne forretning ligger?

Jeg er jo bagud med min pensionsopsparing og har noget at indhente. Så hvor er den grønne forretning, der også giver et godt afkast?

Det handler om at finde de gode heste,” siger Ole.

Han siger, at det handler om at få øje på de såkaldte grønne multibaggers”. Det er
firmaer eller teknologier, som vurderes at tjene mange gange værdien hjem. Hvis værdien tredobles – eller mere – definerer han det som en multibagger”. Novo Nordisk har været en 25-bagger, fordi værdien er blevet 25 gange større.

Den multibagger jeg selv husker bedst, fordi jeg havde penge i den, var Sodastream. Jeg købte aktien til 16 eller 17. Tre år senere købte Pepsi firmaet til aktiepris 150. Det vil sige en tidobling. Det var en rejse, jeg husker.”

Det lyder måske nemt. Men selv Ole har respekt for det med multibaggers. Nogle gange finder du dem. Nogle gange gør du ikke. Og nogle gange har du faktisk fat i dem, men sælger for tidligt.

Mange lader følelserne løbe af med sig, når aktiekurserne går op og ned. Man kigger på sin konto og tænker, at man må sælge hurtigst muligt. Det er også sket for mig. I stedet skal man være cool og spørge sig selv: Er verden ved at falde fra hinanden? Det er den sjældent,” siger Ole.

Så selv en penge-kyndig som Ole kan blive overrasket af markedet. Men han er sikker på en ting: Det er i høj grad i den grønne klimasektor, at de gode afkast skal findes.

Jeg går derfra med et stærkt ønske om at investere mere i grønne aktier. Det kunne være fedt at finde og have succes med sådan en grøn multibagger.

Men jeg indser også, at det ikke er lige til. Når selv Ole har svært ved at spotte en multibagger, er det nok ekstremt usandsynligt, at jeg – der end ikke har haft styr på min egen pension – skal kunne finde de helt rigtige aktier. Det vil være for risikabelt at flytte min pension over i aktier, jeg selv investerer i, når jeg trods alt er så ukyndig.

Jeg har brug for hjælp. Jeg skal finde et sted, hvor pensionspengene kan stå nogenlunde sikkert og vokse på den grønnest mulige måde.

Vandet er grumset her.

Som forbruger er det svært at gennemskue, hvor gode pensionsselskaberne er på den klimavenlige front. Men da jeg leder videre, finder jeg faktisk noget, som kan guide mig.

Det viser sig, at Verdensnaturfonden gør et solidt stykke arbejde for at hjælpe mig. I den seneste rapport – fra sidste år – findes en liste med point og rangering af danske pensionsselskaber. Der er nogle, som er næsten grønne dukse – og nogle, som sidder bagerst i klassen.

Øverst på listen ligger pensionsselskabet PKA. I bunden finder jeg Topdanmark og AP Pension.

Men den rapport er alligevel et år gammel allerede. Der må være sket noget siden? Hos Verdensnaturfonden bekræfter de, at en ny rapport er på vej i efteråret 2019.

Problemet er også, at jeg ikke finder de nye progressive pensionsmuligheder i rapporten. Det er de pensionsordninger, som markedsfører sig på at være grønnest. De er også ret nye – og hører trods alt ikke til blandt de største pensionsselskaber, som rapporten fokuserer på.

Især to springer i øjnene. Det er Matter Pension og Merkur Andelskasses Ansvarlig Pension”. De har hver deres bud på en grøn, bæredygtig pension.

Jeg undersøger dem begge.

Efter at have finkæmmet både Matter og Merkur sidder jeg tilbage med en klar fornemmelse af, at det er hos én af de to, mine penge ender.

Umiddelbart gør Matter det meget let og overskueligt for mig på deres hjemmeside. Merkur er mere for feinschmeckerne. Her er stor detaljerigdom. Du kan vælge hele 13 forskellige værdipapirer med forskellige bæredygtighedsemner.

Hos Merkur fortæller de, at Ansvarlig Pension” ikke er for privatpersoner – men de siger også, at de har en lignende ordning at tilbyde private. Hos Matter sælger de sig på stor kundetilfredshed og et afkast, der er støt stigende.

Jeg er i tvivl.

Som jeg har gjort før her i serien, vender jeg det med min mand, Torsten.

Det er først og fremmest dig, du skal tænke på, siger han.

Dit primære fokus må være, at dine penge yngler, og at du kan få en ordentlig pension,” siger han. Derefter kan du tænke over, at pengene er investeret grønt.

Torsten minder mig om, at selv om både Merkur og Matter tilbyder mig det, jeg leder efter, så køber og betaler jeg for en service hos dem. Det koster at få dem til at styre min pension.

Der er en, der betaler. Det er dig,” siger han.

Det allerbilligste for mig ville være at styre det selv. At købe og sælge aktier, som lever op til mine krav om bæredygtighed.

Men kan jeg det? Og vil jeg det?

I virkeligheden handler det om dit overskud og din tid, siger Torsten.

Efter Torsten er gået, sidder jeg tilbage og grunder. Jeg sidder og tænker tilbage på den rejse, det har været.

Fra at have minus overblik og fornægte pensionsrodet – til at få overblik.
Jovist, jeg havde færre penge, end jeg burde, men fik også en følelse af samlet-hed”.

Jeg har lært, at det med pensionen, og hvad du vil gøre med den, hænger nøje sammen med, hvilken person du er: Hvor idealistisk og bæredygtigt tør du sætte pensionen, når det handler om din egen økonomi?

Har du udholdenheden og målrettetheden til selv at handle med aktier? Eller er der en lille stemme indeni, som har det meget bedre med, at andre tager sig af det.

Jeg tænker mig om en sidste gang. Og vælger så at sætte mine penge i Matter. For mig virker det rigtigst – grøn profil, enkelt og andre, der styrer pengene. En anden pensionsordning ville sikkert være bedre for andre. Og der er også svagheder ved den beslutning – færre muskler end andre pensionskasser og måske større risici?

Men det føles godt at have taget beslutningen.

Og det er måske det vigtigste, jeg har lært af min opdagelsesrejse ind i pensionen. Ubehaget ved at konfrontere min sorte samvittighed er langt mindre end lettelsen ved at rydde op.

Så jeg kan kun anbefale andre at sætte i gang. Tage stilling. Dykke ned i pensionen. Gør den grøn. Det er en overraskende god fornemmelse.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem