FN’s fredssoldater er en succes. Vesten gider dem bare ikke længere

UN-CHIKEfter problematiske missioner i Bosnien og Rwanda i 1990’erne gik FN-hjelmen af mode i Vesten. Men den er bedre end sit rygte. Foto: Isaac Alebe Avoro Lu'uba / UN Photo

Derfor skal du læse denne artikel

Forskning viser, at FN’s fredsbevarende soldater er blandt de bedste og billigste måder at skabe fred i verden på. Paradoksalt nok er støtten til dem styrtdykket i Vesten de senere årtier, ikke mindst i Danmark. Her er tre grafer, der viser udviklingen.

Der er noget old school over FNs fredsbevarende soldater.

Deres blå hjelme leder tankerne hen på cykelsoldater på 1950’ernes Cypern – eller dengang på Balkan i 1990’erne, hvor oberst Lars R. Møllers hvide kampvogne skød uregerlige bosnisk-serbiske soldater til ro under Operation Bøllebank”.

FN-soldaterne er kort sagt gået af mode – i hvert fald i vores del af verden. Se bare her:

Kilde: UN Dispatch

Generelt har de aktuelt 16 fredsbevarende FN-missioner verden over ellers hårdt brug for disciplinerede, veltrænede og tungt bevæbnede soldater af den slags, som vestlige lande kan levere.

Det blev senest understreget i denne måned, da en amerikansk rapport dokumenterede, hvordan kinesiske og etiopiske FN-soldater var rendt af pladsen under et voldsudbrud i Sydsudan i sommer – selv om de var fuldt ud bemyndigede til at beskytte de civile, der blev myrdet og voldtaget om ørerne på dem.

Ikke desto mindre har tendensen de seneste mange år været, at vestlige lande hellere sender soldater ud i egne uniformer end i FNs.

I Danmark bruger vi eksempelvis gerne hundreder af millioner af kroner på at bombe Islamisk Stat i Irak og Syrien, men da FN sidste år bad os sende 250 soldater og et par dusin pansrede lastvogne til Mali (hvor islamister også hærger), ville vi kun stille med 30 jægersoldater og et transportfly – hvilket bestemt ikke huede den (i øvrigt danske) chef for FN-missionen i Mali.

Bonusinfo. Danmark satsede engang massivt på FN-missioner. I 1996 stillede vi os i spidsen for en international, hurtigtudrykkende FN-brigade med hovedkvarter i Høvelte. Deltagerlandene kunne dog sjældent enes om at rykke hurtigt ud, og i 2009 blev brigaden nedlagt.

Hvis man ønsker sig fred i verden – hvad de fleste vestlige lande vistnok gør – er det ikke nødvendigvis en særlig klog prioritering at ofre FN-missionerne til fordel for andre felttog.

I hvert fald ikke hvis man skal tro en gruppe forskere fra Uppsala Universitet og det norske fredsforskningsinstitut PRIO, som bruger det meste af deres arbejdsliv på at tænke over, hvordan man fremmer netop fred i verden.

Forskerne har lavet en matematisk model, som indregner en masse forskellige effekter af krige og fredsbevarende missioner (for eksempel i nabolande, der ofte præges af uro nær grænsen til et land i konflikt). Med modellen i hånden har de regnet sig frem til, hvor meget krig der vil være i fremtiden, alt afhængigt af hvor mange penge verdenssamfundet bruger på fredsbevarende missioner.

Figuren her viser, hvor stor en andel af verdens lande, der vil være plaget af væbnet konflikt, hvis verdenssamfundet bruger henholdsvis 680 millioner kroner, 5,4 milliarder kroner eller slet ingen kroner om året på fredsbevarende missioner:

Kilde: PRIO

Som det fremgår, er fredsbevarende missioner en investering, der betaler sig – især, pointerer forskerne, hvis soldaterne udstyres med et solidt mandat til at skyde, når det er nødvendigt for at opretholde freden.

En fredsbevarende mission koster typisk 22 milliarder kroner over sin livstid, mens en borgerkrig alt inklusive let løber op i 340 milliarder kroner i ødelæggelser, produktionstab, nødhjælp og meget mere – for slet ikke at tale om alle de døde mennesker.

Bonusinfo. Langt de fleste FN-soldater er i dag udstationeret i Afrika.


Mens Vesten har vendt FN-missionerne ryggen og hellere sender soldater ud i verden uden blå hjelme på, har der i resten af verden faktisk været stigende opbakning til FN-missionerne de senere år. Og det kan meget vel være medvirkende til, at tendensen globalt går mod mindre krig, pointerer de norske og svenske forskere i deres studie.

Sådan her har udviklingen i det totale antal FN-tropper set ud de senere årtier:

Kilde: Providingforpeacekeeping.org

Især soldater fra Afrika, Sydamerika og Asien bliver i dag udstationeret under FN-flag. Etiopien, Pakistan, Indien og Bangladesh er storleverandører, mens vestlige lande bidrager langt mindre end før i tiden.

77

danske soldater, militæreksperter og politifolk var udstationeret i fredsbevarende FN-missioner per 31. august i år.

Det hører med til enhver historie om fredsbevarende FN-missioner, at alt ikke er lyserødt (eller måske snarere lyseblåt) i FN-land. Der er episoder som den i Sydsudan i sommer, men også mere systemiske problemer:

Under belejringen af Sarajevo i 1990’erne udnyttede ukrainske FN-soldater deres position til at tjene styrtende med penge på det sorte marked for brændstof, og en lang række missioner har været plaget af så store problemer med FN-folks seksuelle misbrug af lokalbefolkningen, at afgående generalsekretær Ban Ki-Moon har kaldt fænomenet for en cancer i vores system”. Dertil kommer den økonomiske skævvridning, et lokalsamfund udsættes for, når det pludselig vælter ind med folk udefra, der har penge på lommen.

Men, pointerer en af forskerne bag studiet af FN-missionernes evne til at forhindre krig, Lisa Hultman fra Uppsala Universitet:

Det er alt sammen problemer, man kan arbejde med.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: