Danmark investerer milliarder i gas- og elledninger, som ikke gavner klimaet. Hvorfor taler vi ikke mere om dét, spørger denne professor

VISIONERDanmarks energiinvesteringer matcher ikke vores grønne ambitioner, mener professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen. Foto: Peter Hove Olesen, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

Regeringen vil gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050. Samtidig er det planen at investere i alt 17 milliarder kroner i gas- og elledninger med et i bedste fald temmelig usikkert klimapotentiale. Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen undrer sig: “Der er en mangel på transparens og demokratisk debat om, hvordan det passer ind i en fremtid, hvor vi ikke udleder klimagasser.”

Grøn omstilling fyldte meget i 2018.

Regeringen fremlagde et klimaudspil og en fremtidsdrøm om flere elbiler, og samtlige partier på Christiansborg stillede sig bag en ny energiaftale med tre nye havvindmølleparker, fire milliarder kroner til grøn biogas og yderligere fire milliarder til grøn strøm, som forskellige grønne teknologier skal konkurrere om at være billigst til at levere. Alt sammen krydret med en langsigtet målsætning om nuludslip i 2050.

Men der blev også, i et noget mindre forum, taget nogle meget store beslutninger om investeringer, som trækker i en knap så grøn retning.

Det drejer sig om to store internationale infrastrukturprojekter, som Danmark efter planen skal lægge jord til og spytte i alt 17 milliarder kroner i.

Begge projekter drives frem af statsejede Energinet, som driver Danmarks el- og gasnet, og klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), som står for den politiske godkendelse.

  • Det ene projekt, Baltic Pipe, er en gasledning, som efter planen skal kobles på ledningerne med norsk naturgas ude i Nordsøen, føres tværs hen over Danmark og videre gennem Østersøen til Polen. Ledningen blev godkendt af energiministeren i november og ventes på sigt at gøre det billigere at bruge gas – altså et fossilt brændstof – i Danmark. Investeringen fra dansk side er på seks milliarder kroner.
  • Det andet projekt, Viking Link og Vestkystforbindelsen, er en forbindelse af højspændingskabler fra England til den jyske vestkyst og videre ned til Tyskland. Ledningerne ventes at blive brugt til blandt andet at føre strøm fra tyske kulkraftværker til England, og forskellige officielle beregninger tyder på, at projektet samlet set vil have en meget lille positiv indvirkning på CO2-udslippet eller sågar få det til at stige. Projektet blev sådan set besluttet i 2017, men vi kan godt tillade os at tage det med her, fordi det hele i løbet af året er blevet udsat på grund af ballade om planlagte højspændingsmaster i Vestjylland. Investeringen fra dansk side er 11 milliarder kroner.

Tilsammen peger de to gigantiske infrastrukturprojekter på noget, vi måske taler alt for lidt sammen om som samfund, nemlig hvad de energiløsninger, vi beslutter i dag, betyder for den verden, vi får i morgen – og hvor grøn den bliver. For hver gang man investerer i infrastruktur i denne skala, beslutter man i realiteten, hvordan verden skal se ud om 10, 20, 30 år eller mere.

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet har set bekymret til fra sidelinjen og hen over året forsøgt at rejse debat om begge projekter.

Han mener, at de har været præget af alt for lidt diskussion i betragtning af, hvor store investeringer der er tale om. En del af grundlaget for beslutningerne er først kommet frem, efter de blev truffet, og der er fortsat en del sorte streger i den offentligt tilgængelige version af beslutningsgrundlaget for Baltic Pipe.

Der er en mangel på transparens og demokratisk debat om, hvordan det passer ind i et fremtidigt samfund, hvor vi ikke udleder klimagasser,” siger Brian Vad Mathiesen.

Hvis man beder om at omprioritere 2,3 milliarder kroner i kommunerne, skaber det en ganske gevaldig debat, men man kan uden videre investere seks milliarder kroner i en gasledning på gasforbrugernes vegne blot med en beslutning i en bestyrelse og en ministers underskrift.”

Årets eftertanker

Hvad skete der egentlig med de dagsordener, der optog os i løbet af året? Når nyhedsmøllen kværner, er det nemt at glemme de historier, der optager os det ene øjeblik, til fordel for dem, der dukker op det næste. I år handler Zetlands juleserie derfor om historier fra 2018, som der er god grund til at vende tilbage til med eftertanke. Enten fordi de ikke fik det rampelys, som de fortjente. Eller fordi der siden er sket en udvikling, som vi kan lære noget af.

Mere konkret har Brian Vad Mathiesen en række indvendinger mod de to projekter. Alle tager udgangspunkt i, at investeringerne passer dårligt ind i det store billede, hvis man virkelig mener alvorligt, at vi både i Danmark og EU skal omstille os til næsten udelukkende at bruge vedvarende energi i løbet af de kommende tre årtier.

Lad os begynde med Baltic Pipe, som både energiministeren, Energinet og den polske pendant Gaz-System gav grønt lys for i slutningen af november.

Argumentet lyder, at polakkerne hjælper os med at betale vores gasnet, som ellers ville blive meget dyrere for gasbrugerne i Danmark. Men herre jemini, er det ikke idéen, at vi skal bruge mindre gas? Og er det i så fald ikke fint og naturligt, hvis det gradvist bliver dyrere, efterhånden som vi bruger mindre gas?” spørger Brian Vad Mathiesen.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er tidligere blevet bedt om at forklare, hvordan han kan love et fossilfrit Danmark den ene dag og investere i billig gas den næste. Han forlader sig, viser et svar til Folketinget, på en form for CO2-støvsuger, som kan bringe det samlede udslip i nul trods fortsat gasforbrug efter 2050.

Det skal her siges, at Baltic Pipe ikke er opfundet for at redde klimaet. Det handler også om hård geopolitik. Polen vil i lyset af de senere års aggressive udenrigspolitik fra Rusland gerne gøre sig fri af russisk gas, som landet importerer store mængder af.

Det geopolitiske argument er jo fuldt ud gangbart og forståeligt,” siger Brian Vad Mathiesen.

Men gas fra Norge er ifølge professoren hverken den eneste eller bedste måde for polakkerne at gøre sig fri af russerne på. Geopolitisk, mener han, ville det være sikrere at satse på at bruge mindre gas frem for mere, og eksempelvis landvindmøller ville også være billigere.

Vi har netop afsluttet nogle analyser i et forskningsprojekt, som jeg leder, hvor vi har vist, at vi kan komme helt af med gassen til opvarmning i Europa inden 2050, hvis det er det, vi vil,” siger Brian Vad Mathiesen.

Derfor er det et spørgsmål om: Tror vi på det, vi selv siger? Tror vi på, at vi vil være et fossilfrit samfund i Danmark i 2050? Tror vi på det, som skete sidst i november, hvor Europa-Kommissionen fremlagde scenarier for et nulemissionssamfund i Europa i 2050? Og hvis vi tror på det, skal vi så investere i gasledninger fra Norge til Polen? Der er snart kun 31 år, til det er 2050.”

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt har tidligere argumenteret for, at gassen til Polen kan erstatte kul, hvilket ville få Polens CO2-udslip til at falde, men han har også erkendt, at man ikke kan vide, om det rent faktisk vil ske.

Jeg har, skal det her siges, tilbudt klimaministeren at bidrage med yderligere kommentarer til denne artikel, men den mulighed har han ikke benyttet.

Så er der Viking Link og Vestkystforbindelsen. Det projekt rimer muligvis også svært dårligt på en fremtid med næsten ren vedvarende energi, mener Brian Vad Mathiesen efter at have læst beslutningsgrundlaget.

Jeg synes, det er et problem, at man ikke fremlægger, hvordan det her passer ind i et system, hvor vi har 70-80 procent vindmøllestrøm i Danmark, som jo er det, vi skal have, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at komme over på 100 procent vedvarende energi.”

Hvis man virkelig mener den grønne omstilling alvorligt, siger Brian Vad Mathiesen, bør man i stedet for højspændingsledninger til England investere i teknologi til at omsætte al vores danske vindmøllestrøm til opvarmning, industriproduktion og transport.

Det vil for eksempel sige elbiler og store elektriske varmepumper til opvarmning af fjernvarmevand. Begge dele ville også give bedre samfundsøkonomisk mening ifølge beregninger, som Brian Vad Mathiesen og hans forskerkolleger har lavet. Også analyser foretaget af Ea Energianalyse har vist, at store varmepumper isoleret set er en bedre samfundsinvestering end Viking Link.

Bygherren Energinet forsvarer sig med, at man kan gøre begge dele, og at de nye kabler vil gøre det lettere at handle med vedvarende energi, som alle vores nabolande for tiden investerer massivt i. Altså, mener man, bidrager Viking Link til den grønne omstilling, uanset hvad beregningerne bag beslutningen måtte sige om CO2-udslip og tysk kulstrøm.

Problemet med den argumentation er bare, siger Brian Vad Mathiesen, at alle vores nabolande for tiden har den samme strategi som os: Man planlægger at rejse en masse vindmøller og eksportere strømmen, når der er så meget blæsevejr, at man ikke selv kan bruge det hele.

Og det kan alle lande bare ikke,” siger Brian Vad Mathiesen.

Årsagen er, at vinden har det med at blæse nogenlunde samtidig eller med få timers forskel, når lavtrykkene kommer ind over De Britiske Øer fra vest og fejer videre ind over Nordvesteuropa.

Derfor, mener Brian Vad Mathiesen, giver det bedre mening for Danmark at investere i selv at kunne bruge mere af den grønne strøm end at eksportere den til et marked, som allerede oversvømmes af billig vindmøllestrøm.

Oven i alt dette mener Brian Vad Mathiesen helt overordnet, at både Baltic Pipe og Viking Link er meget økonomisk usikre, hvis man virkelig forventer en overgang til vedvarende energi i stil med, hvad Folketinget og Europa-Kommissionen har lagt op til.

De beregninger, som skal godtgøre den økonomiske fornuft i projekterne, baserer sig nemlig på et fortsat betydeligt forbrug af fossile brændsler mange år ud i fremtiden. Men hvad nu, hvis der faktisk bliver udbygget massivt med vedvarende energi alle vegne? Den europæiske elindustri har for eksempel sat sig for at sige farvel til fossile brændsler allerede i 2045, bemærker Brian Vad Mathiesen.

Jeg synes, beslutningsgrundlaget er svagt, fordi man ikke har vist, at forretningen er god også i en sammenhæng, hvor vi har langt mere vedvarende energi,” siger han.

De beregninger, der er lagt frem, er baseret på en fossil fortid og viser også, at overskuddet er noget usikkert.”

Hvad angår Viking Link, har Energinet forsvaret sig med, at man faktisk har regnet på scenarier, hvor der rejses langt flere vindmøller end forventet, og at dét kun vil gøre kablerne til en endnu bedre forretning for Danmark. Men den slags beregninger er meget usikre, blandt andet fordi et stigende antal vindmøller vil presse strømpriserne nedad, fastholder Brian Vad Mathiesen.

Hvad angår Baltic Pipe, er klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) i Folketinget blevet bedt om at forholde sig til et muligt scenarie, hvor polakkerne pludselig forvandler sig til rene klimadukse og slet ikke vil have al den gas. Ministeren mener dog ikke, det er relevant og muligt” at regne på den slags.

For det første, fordi Energinet allerede har lavet risikoberegninger, som viser et muligt samfundsmæssigt tab (i form af højere gaspriser) på i værste fald 733 millioner kroner, hvis polakkerne pludselig ikke vil bruge gasledningen.

Og for det andet, fordi sådan et scenarie virker usandsynligt, eftersom polakkerne over for Energinet har erklæret, at de forventer at bruge mere og mere gas de næste mange år.

Brian Vad Mathiesen har naturligvis fulgt med i alt dette, men er fortsat ikke imponeret.

Jeg arbejder jo sammen med nogle, der også ser på de her investeringer ude i Europa, og der er flere, som har spurgt mig, hvad der foregår i Danmark,” siger han.

Jeg er jo nødt til at svare, at jeg også selv har en smule svært ved at forstå det.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem