Hvorfor deler man egentlig seng med den, man danner par med? Den legendariske sexolog Sten Hegeler mener, det er snotdumt

AFSTANDNår ægtepar sover hver for sig, sover de bedre – og kan onanere frit, siger den 97-årige sexolog Sten Hegeler, som ikke bor fast sammen med sin kone. Illustration: Maria Tran Larsen for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

13:07

Derfor skal du læse denne artikel

I en ny serie finder Sara Alfort svar på spørgsmål om vores allermest nære hverdag. I dette afsnit handler det om, hvorfor de fleste par sover i samme værelse. Artiklen her er lavet som podcast. Det vil sige, at hvis du lytter i stedet for at læse, kan du høre sexolog og legendarisk koryfæ Sten Hegeler selv fortælle, hvorfor han glæder sig til at se sin kone gennem 40 år hver onsdag aften.

I en lejlighed i København sidder Mercan-Ellen Nielsen. Hun er på barsel med en dreng på to et halvt år og en pige på ni måneder. Vi taler sammen, fordi der er noget, Mercan har undret sig over. Hun og hendes kæreste Thomas har sovet i hvert sit værelse, siden deres ældste blev født for to et halvt år siden. Det gør, at der er en afstand mellem dem, fortæller hun. En god afstand, som de godt kan lide.

Alligevel føles det lidt forkert. Hvis Mercan fortæller andre om det, kommer der en særlig tavshed. Der opstår, synes hun, en usagt fornemmelse af, at nu er det forhold nok ved at nå sit endeligt.

Det bryder med den der kontrakt om, hvad et forhold er, og hvordan man er sammen,” fortæller hun, da jeg ringer.

Det her er første afsnit af vores nye serie Men hvorfor egentlig?. Det er en serie, der handler om alt det, vi tager for givet i vores hverdagsliv. Altså lige indtil der er en, der spørger: Men hvorfor er det egentlig sådan?

Det allermest almindelige – hvordan vi på normal vis spiser, sover, taler, bor, transporterer os, rydder op, køber ind, kysser hinanden – det er så almindeligt, at det sjældent når avisers forsider. Det er ikke breaking news, at hovedparten af folk i et parforhold hver aften lægger sig til at sove ved siden af hinanden i samme seng, for eksempel. Men ikke desto mindre tager alt det hverdagsagtige jo en betragtelig del af vores tid og vores opmærksomhed hver eneste dag. Den måde, vi indretter vores liv på, afspejler de værdier, som er allermest grundlæggende for os.

Det er derfor, jeg er nærmest besat af alle de her mikroskopiske spørgsmål. Hvorfor spiser mange af os aftensmad ved 18-19-tiden? Hvorfor gemmer mange af os ting, som vi ikke har brugt siden 1989, men måske engang potentielt ville kunne få brug for, på et loftrum eller bagerst i et skab? Hvorfor fejrer vi de første 25 år med ægtefællen, men vi fejrer ikke 25 års venskab med en stor guldbryllupsfest? Når vi ser på alle vores helt normale vaner og rutiner og normer, så ser vi i virkeligheden på nogle langt større sandheder om, hvad der har betydning for os. Hvad det er, der former vores liv. Og hvad der måske kunne være anderledes – hvis bare vi kunne få øje på det usynlige.

Så her i serien håber jeg, du vil være med til at lægge det allermest hverdagsagtige, vi gør, ned i en petriskål og grunde over, hvorfor det lige er den måde, vi gør det på. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, og i dette første afsnit skal det handle om, at mange af os sover i samme værelse som vores ægtefælle eller kæreste. Hvorfor gør vi egentlig sådan?

Lad os begynde fra begyndelsen med Mercan-Ellen Nielsens historie. Hun og hendes kæreste Thomas har kendt hinanden i 16 år. De mødte hinanden på kollegiet, da de var meget unge, flyttede sammen, gik fra hinanden og fandt sammen igen efter et par år. Nu bor de i en lejlighed sammen og har to små børn på to et halvt år og ni måneder.

Og jeg ved ikke, om du kan huske det, men det hele er en stor pærevælling. Man kan knap skelne sig selv og sit eget ego fra, når datteren skal have mælk. Det er virkelig grænseløs familie,” siger hun.

Mercan fortæller, at da deres ældste dreng, Verner, blev født, rykkede hendes kæreste Thomas ind i gæsteværelset. Det handlede om, at begge sover dårligt, når der er et spædbarn, der roder rundt om natten. Men det handlede om mere end det. Afstand skaber lyst og længsel til at være sammen, mener hun. Det er vigtigt at kunne vælge hinanden til.

Den der afstand synes jeg kan være vigtig for, at man kan være sig selv,” siger hun. Når man er sammen hele tiden, så glemmer man at være sammen på en mere bevidst måde.”

Okay. Så Mercan og Thomas er glade for deres ordning, men alligevel føler de, at de har brudt en kontrakt. En kontrakt om, at ægtefolk sover i det samme værelse. En kontrakt om, at det gode parforhold er et parforhold, hvor man deler seng. Men hvorfor er det egentlig sådan? Og er det overhovedet en god kontrakt?

Jeg ringede til den legendariske sexolog Sten Hegeler for at finde svar på mine og Mercans spørgsmål. Sten Hegeler er i gang med at se Hercule Poirot, da jeg ringer. I 1948 udgav han den seksualoplysende børnebog Hvordan, mor?”. Den blev oversat til et hav af sprog og fik stor opmærksomhed i udlandet. I 1961 udgav han bogen Kærlighedens ABZ sammen med sin daværende kone, Inge. Den ændrede den måde, vi taler om sex på, og nåede langt ud over Danmarks grænser. Op gennem 1960’erne og 1970’erne var han brevkasseredaktør på Femina og Ekstra Bladet sammen med Inge, der også var psykolog. Jeg spørger ham om, hvad der sker, når man sover hver for sig.

Der sker det, at begge sider sover bedre,” svarer han uden tøven.

Hvis den ene snorker, så generer det ikke den anden. Hvis man skal op og tisse, så vækker man ikke den anden. Hvis en hoster og så videre. Der er masser af fordele. Jeg skrev om det i sin tid, da jeg havde brevkasse i Femina, at det drejer sig om at have hvert sit soveværelse. Men der er ikke sket noget. Vi hænger fast ved det stadigvæk. Det er en fast tradition, og hvis folk vil have hvert sit soveværelse, så siger naboen, nå de skal nok skilles’.”

Jeg spørger, om det handler om mere end at sove dårligt, om afstanden også kan være vigtig i sig selv.

Ja, det handler også om, at vi vil kontrollere den anden. Hvad fanden kan den anden finde på, hvis de ligger alene,” svarer Hegeler.

Så hvad sker der, når man sover hver for sig?

Ja, det betyder blandt andet, at man kan onanere frit. Alle undersøgelser viser, at jo mere man er gift, desto tiere onanerer man.”

Så det er det gode ved at sove i hvert sit værelse?

Så det er fordelen ved at have hvert sit værelse.

Sten Hegeler fortæller, at han og hans tidligere kone Inge sov i hvert sit værelse. Sådan er det ikke i hans nuværende ægteskab. De bor til gengæld hver for sig. En halv uge sammen. En halv uge alene. Det at bo hver for sig, siger han, er at afgive kontrol. Det er derfor, det bliver set som en trussel mod parforholdet. Men det er det ikke, hvis blot vi ville bruge vores sunde fornuft, mener han.

Så det er følelserne, der gør, at vi sover i det samme værelse?

Det er helt sikkert. Det er noget romantisk noget med, at det går nok bedre, hvis vi sover sammen. Det er mere romantisk at sove sammen. Så har man mulighed for at ligge i arm. Med det resultat, at den der arm, den sover ad helvede til. Det er meget upraktisk at ligge i arm og sove.”

Det er, som om vi ikke rigtig sætter spørgsmålstegn ved den her måde at gøre tingene på. Det er, som om vi klynger os til noget romantisk, mener Hegeler. Men de rammer, vi giver parforholdet, er ikke lavet til mennesker, siger han. Jeg spørger ham, hvad han mener med det.

Jeg mener, at på alle ledder og kanter passer det os ikke, at vi skal være knyttet til et andet menneske. Vi må ikke se på andre mennesker. Vi må ikke snakke med andre mennesker. Vi må ikke være optaget af andre mennesker. Du kan godt høre, at jeg ikke er så positiv over for parforhold.”

Nej, og alligevel er du selv i et parforhold?

Jeg har været det i mange år. Det må være 30-40 år.”

Det er alligevel lang tid.

Og kom fra et andet parforhold.”

Hvordan kan det være?

Jeg har haft tre forhold. Det første varede i fem forbandede år. Det var rædselsfuldt. Så kom Inges og mit. Det varede lykkeligt og godt i cirka 25 år. Og så har jeg min nuværende. Som har varet i 30-40 år.”

Og alligevel er du pessimistisk?

Ja, det, det drejer sig om, er, at de to køn passer ad helvede til sammen. Altså vi har en fornemmelse af, at det skal være to halvdele, der møder hinanden og smelter sammen. Det er det ideelle parforhold, ikke? Der findes ikke rigtig nogen ideelle parforhold undtagen nogle halve parforhold, som er gode.”

Så vi prøver at leve op til et ideal, som ikke passer os?

Ja.”

Sten Hegeler er altså pessimistisk på parforholdets vegne, fordi vi gerne vil kontrollere hinanden. Selv når vi sover. Vi vil gerne se vores partner som vores anden halvdel. Endda vores bedre halvdel. Men det er ikke noget fornuftigt ideal, mener Hegeler. Jeg fører samtalen tilbage til spørgsmålet om soveværelser og spørger ham lidt ledende, om det kan betyde, at man har mere lyst til hinanden, at der er den afstand.

Det kan godt give et savn. Savnet er jo ganske stimulerende for forholdet. Det er jo derfor, min kone og jeg bor hver for sig. Hver onsdag glæder jeg mig til at se hende, og hver mandag glæder jeg mig til at have et par dage for mig selv.”

Og sådan har det været i 40 år?

Mja, og det fungerer godt.”

Har I nogensinde talt om at flytte sammen?

Næ, men det kan godt være, at det bliver nødvendigt på vores gamle dage. Nu er jeg blevet 97 efterhånden, så det nærmer sig at være gamle dage.”

Så når vi sover sammen, er det, fordi vi ser det som en bekræftelse af, at vi vil hinanden. Men hvad nu, hvis det at sove hver for sig er en lige så stor bekræftelse af parforholdet? En måde at respektere den anden på. En måde ikke selv at forsvinde på. En måde at skabe den afstand, som erotik opstår af. En måde at få sovet ud på, så man ikke byder den anden sine værste, trætteste sider hver morgen. Det behøver ikke at være en flugt fra hinanden. Men en bekræftelse af hinanden.

Med sin svimlende tidsbrønd af erindring og erfaring, siger Sten Hegeler, at et parforhold ikke nødvendigvis behøver at skæres over den samme skabelon. At man godt kan sove hver for sig. Bo hver for sig. Se Hercule Poirot hele formiddagen, hvis det er det, man vil. Det kan sagtens være, at vi kunne indrette os selv på andre måder end de måder, vi tager for givet, og som vi glemmer at sætte spørgsmålstegn ved. Indtil der er en, der spørger: Men hvorfor egentlig? Som Mercan gjorde i dette afsnit af vores nye serie.

Er der noget, du har brug for at få svar på? Noget, vi tager for givet i vores hverdag? Måske den måde, vi dater på. Den måde, vi rydder op på. Den måde, vi spiser sammen på på plejehjemmet. Det kan være hvad som helst. Jeg vil glæde mig til at granske dine spørgsmål, så vi sammen kan blive klogere. Så skriv til mig her i bidragssporet, eller send mig en mail. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: