Europa mangler, og Rusland vil sælge.

Så hvorfor er EU så bange for russernes vaccine?

Mangel på vacciner og et fælles indkøb, der gik skævt, får flere og flere europæiske lande til at sige: Lad os nu få noget russisk vaccine.

Illustration: Mikita Rasolka for Zetland
  • 23. marts 2021
  • 13 min.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

19:11

San Marino er verdens femtemindste land og ligger gudesmukt i bjergkæden Appenninerne, helt omsluttet af Italien. Det er samtidig et af de lande i verden, der har været hårdest ramt af coronavirusset, hvis man ser på andelen af befolkningen, der har været smittet: tre gange så stor en andel som i Danmark og mere end dobbelt så stor som gennemsnittet i EU.

Derfor ville det lille bjergland, som ikke er medlem af EU, da også gerne i gang med at vaccinere med det samme, da vaccinerne begyndte at blive godkendt kort før jul.

Landets regering lavede en aftale med Italien om at modtage en del af deres vacciner, men da Italien fik færre vacciner end ventet fra producenten Pfizer, besluttede regeringen i Rom sig for at beholde dem selv. Og så stod San Marino tilbage med nul vaccinerede, en lang næse og et højt smittetal.

Regeringen var med andre ord hårdt presset, fortæller sanmarineseren Jeffrey Zani fra sit hjem i den lille bystat.

De havde den her aftale, som ikke virkede, så de var nødt til at finde på noget andet. I mellemtiden voksede presset, fordi folk sagde: Hey, hvad gør vi?”

Zani er dokumentarfilminstruktør, har krøllet, sort hår og overskæg og kører motorcykelræs i sin fritid, hvilket hans profilbillede af ham selv i fuld fart på en racerbane afslører. Det er sådan, jeg bruger mine penge,” griner han over WhatsApp.

Jeffrey Zani er – som utrolig mange andre europæere – træt af at være socialt begrænset af corona. Derfor er han glad for, at han nu faktisk snart skal vaccineres. Det skal dog hverken ske med Pfizer, Moderna eller AstraZeneca, men med den russiskudviklede Sputnik V.

San Marino købte nemlig vacciner af Rusland, da det stod klart, at de ikke fik andre vacciner. Så jeg ville ikke sige, at det var plan A, det var plan B,” siger Jeffrey Zani.

Den 23. februar ankom Sputnik-vaccinerne med en politieskorteret gul og lyserød lastbil til San Marino, og billederne af de russiske flag på vaccinens emballage gik verden rundt under overskriften From Russia With Love”. Få dage senere fik de første sanmarinesere vaccinen, som altså endnu ikke var godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

San Marino er på alle måder et særligt land, men deres udfordring og konsekvensen af den spejler i virkeligheden hele det dilemma, som landene i EU står i, efter at det fælles indkøb af vacciner er gået noget mindre heldigt end ventet.

Det lille land håbede på fællesskab med sine de facto-landsmænd i Italien, men måtte i stedet sætte sin lid til Rusland. På samme måde giver mange EU-lande udtryk for, at det fælles vaccineindkøb gik galt, og ser sig nu om efter andre muligheder.

Jeffrey Zani kan som indbygger i San Marino se frem til at blive vaccineret med Sputnik V. Privatfoto

EU’s fælles vaccineindkøb skulle have været Europas øjeblik, som kommissionsformand Ursula von der Leyen udtrykte det, men har i stedet udviklet sig til et øjeblik, der splitter EU på mindst to måder: for og imod de fælles løsninger i EU og for og imod at handle med Rusland.

For EUs kritikere er vanskelighederne med at skaffe nok vacciner beviset på, at EU-samarbejde er besværligt og langsomt. Samtidig ønsker flere og flere sig den russiske vaccine, og det store europæiske øjeblik kan altså også blive Ruslands. Det var ikke lige det, EU-toppen ønskede, men spørgsmålet er, om det er et problem. Og kan vi stole på Rusland?

En ansat i sundhedsvæsenet i Irkutsk i Rusland gør en dosis Sputnik V-vaccine klar. Foto: Evgeny Kozyrev / Reuters / Ritzau Scanpix

Interessen for den russiskudviklede vaccine i Europa lige nu er ikke at kimse ad. Ungarn og Slovakiet har allerede købt Sputnik-vaccinen uden at vente på den europæiske godkendelse, og flere andre lande går med de samme planer. Det står dem helt frit for, for vaccineindkøb er et nationalt anliggende. Her midt i marts luftede Markus Söder, der er ministerpræsident i den tyske delstat Bayern og et ikke helt urealistisk bud på en kommende kansler i Tyskland, at han gerne så Sputnik V godkendt hurtigt, simpelthen fordi den er bedre end de andre vacciner, sagde Söder.

Ønsket om vacciner fra Rusland er vokset enormt, siden vaccinen fra AstraZeneca kom under mistanke for at være skyld i blodpropper. Det Europæiske Lægemiddelagentur – er det vigtigt at understrege – siger fortsat, at vaccinen fra AstraZeneca er sikker nok, men tilliden til vaccinen er i bund, og blandt andet i Tyskland foretrækker flere politikere vaccinen fra Sputnik. Fredag sagde kansler Angela Merkel, at hun er åben for at bruge Sputnik V, hvis den bliver godkendt, og at hun har talt om vaccinen med Ruslands præsident Putin.

Meget afhænger altså nu af Det Europæiske Lægemiddelagentur, som i begyndelsen af marts gik i gang med at vurdere, om vaccinen er god nok til at bruge i EU. Der er dog ikke sat en dato for den forventede afgørelse.

Men selv om det skulle ende med, at Sputnik V faktisk bliver godkendt, er der både mange politikere og statsledere i EU, der mener, at den ikke skal bruges. Simpelthen fordi den er russisk. Litauens premierminister, Ingrida Šimonytė, sagde i begyndelsen af februar, at landet ikke vil bruge selv en godkendt Sputnik-vacccine, fordi Rusland, sagde hun, bruger vaccinen til at spille endnu et geopolitisk spil”.

Med andre ord: Rusland deler de europæiske vande, og ifølge dr. Katrin Böttger, der er direktør for tænketanken Institut für Europäische Politik i Berlin, handler det om, at der i Europa trives to meget forskellige opfattelser af Rusland. På den ene side var der i lang tid et håb om, at Rusland ville forandre sig og blive en tættere partner. På den anden side har mange medlemsstater meget dårlige erfaringer med Rusland. Det er både historisk, politisk og i form af cyberkrig, så det fører til, at de er skeptiske, hvilket jeg godt kan forstå,” siger Katrin Böttger.

En af dem, der helst var den russiske vaccine foruden, er den danske EU-parlamentariker for Venstre Morten Løkkegaard. Jeg fanger ham på telefonen, mens han står i kø til en coronatest i lufthavnen.

Set med ideelle briller, så ville det være rart, hvis man kunne koncentrere sig om at lave aftaler med vaccineproducenter, der kom fra lande, som man havde en nogenlunde forventning om at dele værdier med,” siger Løkkegaard. Men omvendt, siger han, forstår han godt, at nogle lande allerede har valgt Sputnik V – fordi EUs fælles indkøb af vacciner gik galt.

Det er desværre en konsekvens af det, og derfor synes jeg, det er vanskeligt at modsætte sig det,” siger Morten Løkkegaard med en skuffelse i stemmen, som vi vender tilbage til om lidt.

Men med de ideelle briller på så Morten Løkkegaard helst, at EU finder en ny fælles løsning, der ikke indbefatter Sputnik-vaccinen.

Altså jeg ville ikke gøre det (købe vaccinen, red.). Vi sidder lige nu og kigger på, hvordan de (Rusland, red.) bevidst misinformerer og spreder løgne om vestlige værdier, produkter og interesser, og i den situation, der bør man selvfølgelig overveje, om det er en troværdig partner at have på noget så vigtigt som vacciner,” siger han og fortsætter: Altså jeg personligt ville da ikke have ret meget tillid til eller lyst til at tage en Sputnik-vaccine, det må jeg sige.”

Ruslands præsident, Vladimir Putin, giver ofte udtryk for sin stolthed over, at russiske forskere kom først med en registreret vaccine mod COVID-19. Foto: Sputnik / Reuters / Ritzau Scanpix

Sputnik V er udviklet på det statslige Gamaleya-instititut i Moskva og består dybest set af to forskellige typer forkølelsesvirus, som er blevet ændret på en måde, så de lærer kroppen at angribe coronavirussets spike-protein. Den grundlæggende teknologi deler Sputnik med AstraZeneca og den ny vaccine fra Johnson & Johnson, og det er altså en mere traditionel” vaccine end Pfizer og Modernas vacciner, der bygger på den ny mRNA-teknik.

Vaccinen er navngivet efter verdens første satellit, som Sovjetunionen sendte ud i rummet i 1957. Ligesom Sputnik I var den første satellit, blev Sputnik V den første registrerede vaccine mod covid-19, et faktum, som også optræder igen og igen i de reklamevideoer for vaccinen, som der findes en hel del af.

Den blev nemlig allerede registreret til brug i august 2020 efter et første forsøg, hvor præsident Vladimir Putins datter var blandt forsøgsdeltagerne. I første omgang var vaccinen genstand for hån og latterliggørelse i vestlige medier, men det ændrede sig i februar i år, da et foreløbigt studie bragt i det anerkendte britiske tidsskrift The Lancet viste, at Sputnik ikke alene havde en høj effektivitet (91,6 procent, ifølge de første tal), men også var sikker at bruge.

Men på trods af studiet i The Lancet er blandt andre Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, stadig skeptisk.
Generelt må jeg sige, at vi stadig undrer os over, hvorfor Rusland teoretisk tilbyder millioner af doser, men ikke opnår tilstrækkelige fremskridt med at vaccinere deres egen befolkning,” sagde Ursula von der Leyen i februar.

Hun peger her på det faktum, at Rusland indtil videre kun har givet 5,73 doser vaccine per 100 indbyggere, hvilket er halvt så mange som i EU og en sjettedel af niveauet i USA.

Svaret fra Rusland er meget interessant. Den permanente russiske mission til EU skriver, at vaccination i Rusland er frivilligt, og at alle interesserede borgere får tilbudt vaccinen med det samme og uden betaling”.

Det kan jo meget vel tolkes sådan, at russerne selv enten ikke stoler på staten, eller bare ikke anser vaccinen for nødvendig. Og hvis det forholder sig sådan, hvordan skulle vi i Europa så stole på Rusland?

Men det spørgsmål er forkert formuleret, mener Katrin Böttger. Det handler ikke om at stole på russerne, men om at stole på, at de europæiske institutioner gør deres arbejde, når de godkender vaccinen. Vi skal holde Rusland op mod de samme standarder, som vi holder os selv op imod, og hvis vi siger, at det her er et område, hvor vi skal træffe en medicinsk beslutning, så skal afgørelsen være baseret på det,” siger Katrin Böttger.

Hun peger på, at det, der er på tegnebrættet nu, er aftaler, som vil betyde, at Sputnik-vaccinen bliver produceret på fabrikker i Europa og dermed yderligere skal leve op til EUs egne standarder. Det bliver jo ikke produceret i en heksegryde og kogt op et eller andet sted,” som hun siger, og hun mener i øvrigt, at de enkelte lande selv skal vælge, om de ønsker vaccinen eller ej.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har flere gange udtrykt sin skepsis over for den russiske vaccine. Foto: Nicolas Landemard / Zuma / Ritzau Scanpix

Lad os lige tage et smut tilbage til Jeffrey Zani i San Marino, som altså inden for en snarlig fremtid kan forvente en indkaldelse til vaccination og hos lægen at blive mødt af en æske med russisk flag og Sputnik-logo på. Han er ikke bekymret.

Jeg forbinder ikke min holdning til vaccinen meddet, Rusland gør geopolitisk. Jeg synes, det er to forskellige ting. Men jeg ved ikke, om jeg tager fejl. Det er lidt ligesom, hvis nogen ikke synes om Kinas politik og så ikke spiser kinesisk mad,” siger Jeffrey Zani om modstanden mod Sputnik-vaccinen.

Og selv om hans liv egentlig ikke er markant dårligere på grund af corona, ser han alligevel stærkt frem til at blive vaccineret. Jeg kan jo ikke sige, at jeg er uheldig. Jeg har et stort nok hus, ingen er blevet rigtig syge, så det er bare den der stress,” fortæller han.

Den fornemmelse tror jeg rigtig mange kan genkende. Og for Jeffrey Zani er det nok til at sige: Okay, nu prøver vi den vaccine. Også selvom, at lige præcis motorcykelræs, kørt i hver sin styrthjelm, er en sport, der godt kan dyrkes i coronatider. Du har bare ikke lyst til komme til skade og ende på hospitalet,” som han siger.

Når San Marino er et interessant land at fremhæve i samtalen om vaccineudrulningen i EU, er det ikke bare, fordi landet er endt med Sputnik-vaccinen. Vi kan samtidig lære noget mere grundlæggende ved fordelene og ulemperne ved fællesskab.

For når San Marino hurtigt kunne købe Sputnik-vaccinen, så er det, fordi lilleputnationen har valgt at stå uden for EU og uden for europæiske aftaler om lægemidler. Noget, der giver mulighed for helt frit at vælge medicin på alle hylder.

Ligesom … kan du huske, da Viagra kom frem? Pillen. Vi var et af de første lande, der fik den. Fordi vi ikke er i EU, har vi måske mindre bureaukrati og færre restriktioner,” siger Jeffrey Zani.

Det er åbenlyst rigtigt, men samtidig er San Marinos situation udtryk for lige præcis det, som fik EU-landene til at arbejde sammen i første omgang: Det er et lillebitte land, der ikke fik mulighed for at købe de vacciner, det helst ville have. Det er præcis den situation, som EU frygtede, at små lande ville stå i, hvis ikke EU som en fælles blok kunne sørge for alles interesser.

Og det er netop det argument, som formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, blandt mange andre bruger, når han forsvarer EUs vaccineplan: Det var gået meget værre uden, og små lande havde ikke fået for få vacciner som nu, men slet ingen.

På trods af de flammende forsvarstaler for det fælles vaccineprojekt er det alligevel, som om der hersker en slukøret følelse blandt EUs støtter, når man taler om vaccinerne.
For vaccineudrulningen skulle have været Europas store øjeblik, et håb, som Katrin Böttger delte. Jeg synes, det var et logisk skridt at koordinere indkøbet af vacciner i EU, og jeg havde et stort håb om, at det her ville blive et positivt øjeblik for EU: at borgerne kunne se, at det europæiske samarbejde er en win-win-situation for alle,” siger hun.

Sådan blev det ikke, og også kommissionsformand Ursula von der Leyen har erkendt, at indkøbet ikke lykkedes: Aftalerne sikrede ikke nok vacciner, og EU sakkede bagud i kapløbet om først at kunne genåbne samfundene og dermed også økonomien.

Men det relevante spørgsmål er også, om det var gået bedre, hvis vaccineindkøbet var foregået som en kamp, hvor alle lande kæmpede for sig selv. Katrin Böttgers svar er nej, og det betyder også, at vi bør fortsætte med at løse problemet fælles i EU, mener hun. Hvis medlemsstaterne kæmper om vaccinerne, så vil vi alle skulle vente længere på at blive vaccineret. Det er ikke en fordel for nogen,” siger hun.

Hun sammenligner situationen, hvor alle EU-landene handler for sig selv, med de sidste meter af et maratonløb

Det ville være et kapløb med rundsave på albuerne, kan man sige, det ville betyde, at mange ville falde. Det er ikke bare at løbe, det er at gøre konkurrencen sværere for de andre deltagere, og det betyder, at du slås mere med de andre løbere, end du tager dig af at udvikle vacciner nok til alle,” siger Katrin Böttger.

Morten Løkkegaard har svært ved at forestille sig en situation, hvor Danmark indkøbte vaccinen fra Sputnik. Og stod han hos lægen og fik fremvist en vaccine fra Sputnik, ville han kraftigt overveje at vende sig mod døren og gå igen.

Det ville jeg, men jeg har det også sådan lidt mere med vacciner i det hele taget, at jeg tilhører ikke en risikogruppe, så jeg kan godt stille mig bagerst i køen,“ siger han.

En mere og mere realistisk mulighed er nu, at den fælles EU-løsning bliver med en vaccine fra den erklærede modstander Rusland i værktøjskassen. Europas store øjeblik kan også blive Ruslands, og det vil bidrage til skuffelsen hos dem, der drømte om en sundhedsfaglig og europæisk stjernestund.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: