Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Kan det passe, at en beskæftigelses­borgmester ikke kan ændre noget? Nixen, siger beskæftigelses­ministeren

BORGMESTER Alternativets Niko Grünfeld valgte at blive kultur- og fritidsborgmester i København. En hel del mennesker synes hellere, han skulle være beskæftigelsesborgmester. Foto: Jonas Olufson, Ritzau Foto

Vores medlemmer foretrækker at lytte



Derfor skal du læse denne artikel

Alternativet og Enhedslisten har mødt en hel del kritik, fordi de ikke vil tage posten som beskæftigelsesborgmester i København. De forsvarer sig med, at de alligevel ikke vil få indflydelse på beskæftigelsespolitikken, eftersom den er dikteret fra ministeriet. Men ifølge Venstres beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er der rigeligt med muligheder for at gøre en forskel lokalt, hvis bare partierne tager politisk ansvar.

{{Kan det passe?}}

Kan det virkelig passe, at i Danmark, der har en af verdens mest decentrale offentlige sektorer, har kommunerne ingen indflydelse på beskæftigelsespolitikken?

Dét indtryk kan man nemt blive efterladt med, hvis man har fulgt konstitueringen i København Kommune oven på tirsdagens kommunalvalg.

Det går jeg imidlertid ikke ud fra, at det er alle, der har, så lad mig lige begynde med at ridse sagen kort op. Og hæng på, for det er en sag, der også har betydning uden for de københavnske byrådssale.

Da valgresultaterne tikkede ind i København, viste de en overbevisende sejr til rød blok. Ikke nok med, at Socialdemokratiet fortsatte som det største parti, Enhedslisten holdt med 18,4 procent af stemmerne fast i andenpladsen, mens Alternativet stormede ind og med 10,5 procent af stemmerne blev hovedstadens tredjestørste parti.

Der var altså et solidt flertal for at føre rød politik i det københavnske. Og mens Frank Jensen kunne genindtage overborgmestertronen, fik de tre partier lov til at vælge først i kabalen om posterne som fagborgmestre.

Enhedslisten valgte først, at Ninna Hedeager Olsen skulle tage den vigtige og økonomisk tunge post som teknik- og miljøborgmester.

Socialdemokratiet valgte derefter Jesper Christensen som børne- og ungdomsborgmester.

Og så valgte Alternativet posten som kultur- og fritidsborgmester til Niko Grünfeld.

Dermed overlod de røde partier posten som beskæftigelsesborgmester til de næste partier i rækken, hvor Venstre stod først for.

Det skabte hurtigt murren i krogene. På de sociale medier piblede det frem med vrede beskeder fra københavnere på kontanthjælp, der havde sat deres stemme på de røde partier i håb om, at de ville gøre noget ved beskæftigelsesindsatsen.

Særligt i Alternativet sivede kritikken ind i partiet. Torben Christian Jakobsen, der lige akkurat ikke kom ind for partiet i København, sagde til Avisen.dk, at det ville være en katastrofe”, hvis ikke partiet valgte posten som beskæftigelsesborgmester. Det var et område, der havde brug for politisk fokus og flere bevillinger, sagde kandidaten og fik opbakning fra en række andre alternativister. Samtidig viste en afstemning på Alternativet Københavns Facebook-side, at flest brugere ønskede, at de tog posten som beskæftigelsesborgmester.

Men Alternativet holdt fast i posten som kultur- og fritidsborgmester. Ligesom Enhedslisten og Socialdemokratiet holdt fast i deres poster.

Det kan godt undre. For Alternativets politiske leder Uffe Elbæk begrundede for et års tid siden i Ugebrevet A4 partiets indtog i lokalpolitik med, at blandt andet ulighedskrisen”, som han kalder det, også skal løses lokalt.

Samtidig har både Alternativet og Enhedslisten forholdt sig meget kritisk til beskæftigelsesindsatsen under den tidligere borgmester, den detroniserede Anna Mee Allerslev fra Radikale Venstre. Og Alternativet har markante initiativer som borgerløn og 30-timers arbejdsuge i deres partiprogram.

Så hvorfor havde de ikke lyst til at kaste sig over beskæftigelsesindsatsen i København?

Fordi selv hvis partiet tog posten, ville man ikke kunne ændre en snus. Lød beskeden.

Eller? I Alternativet forholder de sig ikke direkte til kritikken, selv om Niko Grünfeld siger, han godt forstår den. I stedet fremhæver de kultur- og fritidsborgmester som en tung post.

Enhedslisten har været lidt mere direkte i sproget. Ninna Hedeager Olsen har ikke udtalt sig, men Enhedslisten København skriver følgende på deres Facebook-side:

Enhedslistens opgave er ikke at forvalte et ødelæggende system mere humant for så at svinge pisken blødere over de syge og arbejdsløse.”

Og til Politiken siger Pelle Dragsted, at Enhedslisten bare ville fungere som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens forlængede arm.

Men kan det virkelig passe? Kan det virkelig passe, at partierne ikke ville kunne påvirke beskæftigelsespolitikken?

Nej, det kan ikke passe – det siger i hvert fald Venstres beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, da jeg fanger ham på telefonen.

Det er ikke noget om, at man skal arbejde for mig eller noget som helst andet. Det er noget med, at man har politisk ansvar lokalt for at gøre en forskel. Og det er der mange kommuner – blå som røde – der har bevist, at man kan,” siger Troels Lund Poulsen.

Det er godt nok Troels Lund Poulsen og hans ministerium, der sætter rammerne og målene for beskæftigelsesindsatsen. Og nogle – især Enhedslisten og Alternativet – vil nok mene, at han ikke har gjort arbejdet nemmere med det kontanthjælpsloft, der blev indført for et års tid siden.

Men det er politiske uenigheder. Og det er ikke bare ministeren, der siger, at kommunerne har magt. Det viser en række undersøgelser også. Det er for eksempel kommunerne, der står for jobcentrene og tilrettelægger selve beskæftigelsesindsatsen.

Og selv om man som lokalpolitiker er uenig i rammerne, kan man faktisk gøre en forskel. En undersøgelse, som Deloitte har lavet for KL, viser, at de kommuner, der klarer sig godt, er steder med en stærk politisk og administrativ ledelse, der formår at sætte ambitiøse mål og formulere et politisk projekt for beskæftigelsesindsatsen”.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i kommuner som Holstebro, Varde og Vordingborg, som har landets bedste resultater på beskæftigelsesområdet. Og konklusionen er, at hvis politikerne tager ejerskab (ja, de bruger faktisk det ord) over beskæftigelsesindsatsen, er det et område, der kan styres, og hvor kommunerne kan få positive resultater.

Og hver gang man investerer en krone, viser erfaringerne, at man får to igen, fordi man får flyttet folk fra passiv overførsel ind på arbejdsmarkedet,” siger Troels Lund Poulsen om de positive erfaringer.

I mange kommuner føler man dog også, at reglerne fra Staten bliver for snærende, at ministeriets styring er for detailorienteret. I en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, SFI, giver lokalpolitikerne, i form af adskillige udvalgsformænd, udtryk for, at der er for lidt spillerum tilbage til politikerne kommunalt:

Det betyder også, at formandsposten i beskæftigelsesudvalget af nogle politikere opleves som mindre attraktiv,” står der i rapporten.

I København svarer fagborgmestrene til, hvad der i det meste af landet er formændene i de forskellige udvalg. Så det ovenstående citat indikerer altså, at der er andre, som har det som Niko Grünfeld og Ninna Hedeager Olsen. Formuleret på hverdagsdansk: Det er sgu lidt for besværligt, det beskæftigelsesområde.

Det problem har Troels Lund Poulsen – efter eget udsagn – startet et opgør med så sent som i sidste uge. Her lancerede han et udspil til en mere forenklet beskæftigelsesindsats, der skal give kommunerne mere frihed til at styre området.

Kernepunkterne i udspillet er, at lovgivningen skal være mere enkel, proceskravene skal være færre, den økonomiske styring skal forenkles. I stedet for at belemres med alt det besvær skal kommunerne måles på deres resultater.

Kommunerne bør have mere frihed til at lave en beskæftigelsespolitisk indsats, og jeg synes, det er for detailstyret i dag. Men selv med en meget klar detailstyring er der kommuner, der har bevist, at de kan rykke folk fra passiv overførsel ind på arbejdsmarkedet. Det har vi set både i Hjørring og Silkeborg,” siger Troels Lund Poulsen, men tilføjer så igen:

Det skal ikke skygge for, at reglerne kan gøres mere smidige.”

Noget lignende siger han flere gange i løbet af vores relativt korte samtale: Ja, der er problemer med regler, som vi skal have styr på, men der er stadig kommuner, der gør en forskel, fordi de tager politisk ansvar for beskæftigelsesområdet.

Derfor kritiserer han også Enhedslistens og Alternativets valg af borgmesterpost. Også selv om han føler sig mere tryg ved, at det er en Venstre-borgmester, der nu får ansvaret for beskæftigelsen i København.