Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Rasmus Christensen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

En global skat kan blive virkelighed om lidt. “Fuldstændig revolutionerende”

USA har bragt os tættere på en verdensomspændende aftale om, hvordan techgiganter og andre internationale virksomheder betaler deres skat.

Foto: Tom Brenner / Reuters / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Det virkede som et decideret umuligt projekt. Men nu ser det ud til at kunne ske alligevel. For nylig tog verdens lande nemlig et kæmpestort skridt nærmere en aftale om et af tidens helt store og svære problemer: den skat, virksomhedsgiganter betaler – eller ikke betaler.

Det handler om at blive enige om en ny verdensomspændende skat. Intet mindre. Og det er helt vildt, hvad der er ved at ske lige nu. Fuldstændig revolutionerende,” siger global skatteekspert Rasmus Corlin Christensen, der er postdoc ved CBS. Her er en kort forklaring af en af tidens vigtige og oversete historier.

1. Hvad handler det om?

Det handler om penge og magt.

I årevis har det været svært at beskatte store internationale virksomheder. Det skyldes blandt andet, at hvert land har sit eget skattesystem, mens virksomhederne opererer på tværs af landegrænser. Så virksomhederne har søgt mod de lande, der opkræver den laveste skat. Det er en gammel økonomisk visdom, at lande er nødt til at konkurrere mod hinanden,” siger Rasmus Corlin Christensen. Her betyder det, at landene hele tiden har sat deres selskabsskat ned og ned for at tiltrække virksomhederne. Det har de store selskaber så benyttet flittigt – dels til at finde smuthuller, dels til at presse landene til en lavere skat.”

Det har betydet, at skatten for virksomheder – selskabsskatten – er blevet halveret siden 1980’erne. Herhjemme lød den på 50 procent i 1990. Nu ligger den på 22 procent. Vi har set et ræs mod bunden de seneste tre årtier,” siger Rasmus Corlin Christensen.

Udviklingen er ikke mindst anført af lande med meget lav selskabsskat – Irland, Holland og Singapore (og deciderede skattely som Caymanøerne og Bahamas). En del internationale virksomheder søger imod den slags lande; Apple betaler for eksempel meget af sin skat i Irland, selv om mange af pengene er tjent i andre europæiske lande.

Netop techgiganter som Apple er en vigtig del af udviklingen: for jo mere digital en virksomhed er, jo lettere bliver det at flytte penge – og skat. Det har sat ild til en debat, der også buldrer løs her i Danmark: Er det rimeligt, at Facebook og andre langtfra betaler fuld skat af de kunder, aktiviteter eller tjenester, de har i landet, fordi skatten eksempelvis dirigeres til Irland?

2. Så hvorfor er det overhovedet et problem?

Nogle økonomer vil sige, at udviklingen ikke er problematisk. En lav selskabsskat sikrer, at virksomhederne har penge at investere og udvikle sig for, lyder argumentet. Det kan skabe flere arbejdspladser, skubbe økonomien fremad, og gøre mange rigere. Og det giver mening i en globaliseret verden, at virksomhederne kan bevæge sig gnidningsfrit på tværs af landegrænser, også skattemæssigt.

Der er imidlertid en stigende enighed – både blandt politikere, eksperter og faktisk også nogle af de store virksomheder – om, at det konstante skatteræs mod bunden er et problem. For hvordan skal stater kunne finansiere velfærd, hvis der betales mindre og mindre skat? Flere frygter, at internationale monopolvirksomheder udkonkurrerer det lokale erhvervsliv, samler velstanden hos nogle få og øger de globale skævheder. Det handler om retfærdighed; er det rimeligt, at Apple flytter skat fra Danmark til Irland?

Set fra erhvervslivets side handler det også om at have et velfungerende internationalt skattesystem uden en masse forskelle og ujævnheder mellem landene. Bekymringen er, at uden en fælles international aftale vil enkelte lande indføre deres egne særlige skatter for at gøre op med eksempelvis techgigant-problemet. Frankrig og andre lande er allerede godt i gang med deres techgigant-skatter, og skrækscenariet er en slags handelskrig, hvor alle kæmper mod hinanden, og alt bliver enormt bøvlet. Og hvis der er noget, de fleste firmaer hader, er det bøvl.

Der har været en stigende konsensus om, at det her problem er afgørende at løse gennem en fælles aftale,” siger Rasmus Corlin Christensen, skatteeksperten fra CBS.

3. Så hvad kan sådan en aftale gå ud på?

Den aftale, der tegner sig stigende opbakning til, handler om to ting. Man taler om to søjler. Den ene søjle er en global minimumsskat for virksomheder. Den går ud på at sikre, at store selskaber betaler et minimum af selskabsskat, uanset hvor de befinder sig i verden, og hvor de tjener pengene. Det er den vigtigste rent økonomisk,” siger Rasmus Corlin Christensen. Her er flest penge på spil. Den anden søjle handler om techgigant-problemet. At store digitale virksomheder skal betale skat det sted, de har deres aktivitet: Facebook kan ikke bare flytte skatten til Irland, hvis de sælger en masse annoncer i Danmark.

Processen med sådan en aftale har været i gang i flere år nu i OECD, en organisation af primært rige lande. Men hele 140 lande er involveret i at nå til enighed om en aftale. Og for nylig skete der så noget, der bragte sådan en aftale tættere på. USA begyndte at råbe højt.

Den amerikanske regering, med præsident Joe Biden og finansminister Janet Yellen i spidsen, lancerede et forslag til sådan en aftale. Vi ønsker at stoppe ræset mod bunden,” stod der i det amerikanske udspil. Og det satte nyt skub i håbet om at lande en aftale. USA har givet helt nyt momentum,” som Rasmus Corlin Christensen siger.

USAs udspil er interessant af flere grunde. For det første, fordi amerikanerne ville knytte de to søjler sammen. Lande skal have mulighed for at beskatte amerikanske techgiganter som Apple og Facebook og andre multinationale firmaer – til gengæld skal landene også acceptere en global minimumsskat. Helt konkret foreslår USA, at omkring 100 af verdens største virksomheder skal kunne beskattes ud fra, hvad de sælger i et land.

En del af de virksomheder (men ikke alle) er fra USA, så hvorfor presser Joe Biden på for sådan en aftale? Fordi han til gengæld forventer, at lande som for eksempel Frankrig vil droppe deres særskatter. Og så er der lige det med, at den amerikanske præsident har brug for at kunne hæve USAs selskabsskat for at finansiere de enorme infrastruktur-reformer, han for nylig har annonceret. Det er svært at gøre den slags, hvis alle lande hele tiden sænker deres selskabsskatter; ræset mod bunden kan også hive stormagter som USA med.

Samtidig er amerikanernes forslag vigtigt, simpelthen fordi det kommer fra, ja, amerikanerne. Verdens største økonomis ord vejer bare virkelig tungt.

Det er ikke, fordi det amerikanske udspil er uden udfordringer – det vil eksempelvis ikke ændre på en række skævheder mellem rige og fattige lande. Det er også begrænset, hvor mange virksomheder det vil omfatte. Og det er heller ikke sikkert, at en aftale lander præcis sådan.

Men: USAs entré på scenen er alligevel kæmpestort”, vurderer Rasmus Corlin Christensen. Det øger chancerne for en aftale – og en mere robust aftale med en højere minimumsskat.” Sådan en aftale kan, ifølge Financial Times, blive den største omvæltning i det internationale skattesystem i årtier. Den kan blive enden på stribevis af skattely. Den kan sikre lande nye kilder til finansiering. Og, mener Rasmus Corlin Christensen, så kan den paradoksalt nok give nationale politikere større kontrol med skattesystemet i deres egne lande. For nu behøver Danmark ikke være tvunget til at sænke selskabsskatten, fordi Sverige gør det.

En global minimumsskat vil være fuldstændig revolutionerende for det politiske råderum, fordi det effektivt sætter en stopper for ræset mod bunden,” siger han.

Som USAs finansminister skrev for nylig: Ved at vælge at konkurrere på skatter har vi forsømt at konkurrere på vores arbejdskrafts evner og vores infrastrukturs styrke. Det er en selvødelæggende konkurrence.”

4. Så hvad nu?

Håbet er at lande en aftale til sommer. Det har både OECD og G20, klubben af de 20 rigeste lande, forpligtet sig til. Der er i stigende grad optimisme. En global skat er dog også dybt kompliceret og teknisk, og der er mange interesser. Lande vil (ikke uden en vis ret) kunne hævde, at deres politiske suverænitet nu bliver indskrænket. Hvorfor må de ikke selv bestemme over deres skat? Det er også meget usikkert, hvor høj en minimumsskat vil blive, og hvordan den reelt indføres rundtom i verden.

Men Rasmus Corlin Christensen og mange andre eksperter tror på en form for aftale. Der er en gammel joke i OECD,” siger han. Hvis det ene land siger, at jorden er rund, og det andet land siger, den er flad, så siger OECD, at jorden har en flot form.” Med andre ord: Organisationen vil strække sig langt for at finde en formulering, alle kan bakke op om. Så jeg tror på, at de laver en eller anden form for aftale,” siger han.

Og selv om aftalen ikke bliver perfekt (det gør den nok ikke), så er det altså ret vildt. Også fordi den vil være endnu et tegn på, at der er sket noget helt særegent med det internationale skattesamarbejde de seneste 10-15 år, påpeger Rasmus Corlin Christensen. For nogle år siden blev de fleste af verdens lande enige om at bryde flere hundrede års bankhemmelighed. Vi fik pludselig et system, hvor man ikke bare kan gemme pengene i Schweiz, men hvor 140 lande udveksler eller snart kan udveksle alle oplysninger om udenlandske borgeres bankkonti. Det er helt bananas i historisk perspektiv,” siger han. Og nu er der så måske en global skat på vej.

Det er en lidt hemmelig modfortælling til historien om tidens svage stater og krakelerende internationale samarbejde. På andre områder ser det ud til, at det internationale system bryder sammen – at vi ikke kan samarbejde. Men lige præcis med skat kommer der mere og mere samarbejde. Og det bliver mere og mere forpligtende – og ret progressivt på ret mange områder,” siger han.

Det overrasker tit folk at høre,” siger Rasmus Corlin Christensen, forskeren på CBS. Men det er den nye virkelighed.”

Og måske bliver en global minimumsskat en del af den virkelighed til sommer.