Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Maren Skotte er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Vi taler om flugten fra folkeskolen, men glemmer noget vigtigt. Er debatten blevet skæv?

SKYGGERLad os få tallene frem i lyset, når vi diskuterer folkeskolen. Foto: Michael Andersson, Polfoto / Nordic Photo

Derfor skal du læse denne artikel

For nylig råbte medier og politikere igen op om “flugten fra folkeskolen”. Men graver man lidt dybere, er historien mere nuanceret. En professor mener, at tallene var misvisende – og vigtigere: at det forplumrer en af vores væsentlige debatter. Er vi blevet så besatte af fortællingen om en folkeskole i krise, at vi glemmer den mangefarvede virkelighed?

Vi hører den samme historie igen og igen: Folkeskolen er i krise. Eleverne flygter til privatskolerne.

Udviklingen vækker stærk politisk bekymring, for er vi ved at underminere den folkeskole, der har stået så centralt i det danske velfærdssamfund?

Men inden der bliver draget forhastede konklusioner, bliver vi nødt til lige at stoppe op, trække vejret og se ordentligt på tallene.

For ja, der er færre elever i folkeskolen i forhold til tidligere. Og ja, der er også væsentlige problemer i folkeskolen. Men billedet er langtfra så entydigt, som mediestrømmen til tider giver indtryk af. Historien er mere nuanceret – og mere interessant.

Elevflugten fra folkeskolen sætter nye rekorder,” skrev Mandag Morgen den 19. februar 2017. I artiklen hedder det, at andelen af elever i folkeskolerne i dag er faldet til 76,9 procent. Artiklen blev samlet op af dominerende landsdækkende medier, fra DR til TV 2, fra Kristeligt Dagblad til Politiken, der skrev om de bekymrende tal.

Historien førte også til politiske reaktioner. SFs gruppeformand og undervisningsordfører Jacob Mark siger i artiklen, at for mig at se er grænsen nået. Det er en unaturlig stor tilslutning, friskolerne og privatskolerne har nu.” Også Socialdemokraterne var bekymrede, og De Radikale kaldte udviklingen ærgerlig.

Men historien er ikke så enkel. Tallene hos Mandag Morgen inkluderede nemlig også 10. klasse. Det vil sige, at de mange unge, der vælger at tage på efterskole i 10. klasse, indgår. Det er i høj grad med til at trække andelen af børn, der vælger folkeskolen, ned. Hvis man ikke regner 10. klasse med, er det 79,5 procent, der går i folkeskole – ikke de nævnte 76,9 procent. Det er tre procentpoint mere.

Det er så mange, at man skal overveje, hvad man tæller med,” som Lene Riberholdt, der er fuldmægtig i afdeling for Befolkning og Uddannelse på Danmarks Statistik, siger. Og hvis man skal regne på folkeskolen, mener jeg, at man skal holde sig til de obligatoriske klassetrin op til niende klasse.”

Professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning Palle Rasmussen mener, at tallene bliver misvisende, når 10. klasse er talt med.

Når 10. klasse er talt med, er det udtryk for, at mange unge tager på efterskole i 10. klasse,” siger han over telefonen fra Aalborg, det er der ikke noget nyt i. Så man kan ikke se de 76,9 procent som en flugt fra folkeskolen. Det er vildledende tal for at gøre det mere dramatisk. De retvisende tal må være at se på grundskolen fra børnehaveklassen til niende.”

Hos Mandag Morgen afviser man, at tallene skulle være misvisende. Man har valgt at tælle 10. klasse med, fordi man ellers ikke ville give det fulde billede af, hvilken type skole de danske skoleelever går i, lyder forklaringen.

For både 8., 9. og 10. klasse er der elever, der går i efterskole i stedet for i folkeskole, så hvis man slet ikke vil tælle efterskoler med, skulle man også udelade de klassetrin. Men igen ville det ikke give det fulde billede, da der også for 8., 9. og 10. klasse sker et fravalg af folkeskolen til henholdsvis privatskoler og efterskoler,” siger journalist Andreas Baumann fra Mandag Morgen.

Og det er da også rigtigt, at der er elever i både 8., 9. og 10. klasse, der går på efterskole i stedet for folkeskole. Men der er bare meget stor forskel på hvor mange. I skoleåret 2016-2017 gik 49,70 procent af eleverne i 10. klasse på en efterskole. Til sammenligning gik 1,95 procent af eleverne i 8. klasse på efterskole – og 12,85 procent af eleverne i 9. klasse.

Med andre ord: Tæller man 10. klasse med, falder andelen af elever i folkeskolen markant. Det er vigtigt at være bevidst om – ikke mindst fordi 10. klasse jo er valgfri, så det kan diskuteres, om den overhovedet automatisk skal tælles med i en overordnet debat om folkeskolen.

Danmarks Statistik har en lignende analyse.

Faldet i antallet elever i folkeskolen i de ældste klasser opvejes af en tilsvarende stigning i antallet af elever på samme klassetrin, som går på efterskole,” konkluderede en artikel fra Danmarks Statistik om skoleåret 2014-15, hvor tallene i høj grad ligner de nævnte ovenfor.

Mandag Morgen nævner også, at antallet af folkeskoler er styrtdykket”. I 2001 var der registreret 1.683 folkeskoler i Danmark, i dag er der kun 1.289 ifølge Undervisningsministeriet. Til gengæld er der kommet flere fri- og privatskoler.

Igen kan det bruges til at understøtte en fortælling om en flugt fra folkeskolen. Men igen fortæller tallene en mere nuanceret historie. Der er i vidt omfang blevet færre folkeskoler, fordi de er blevet lagt sammen med andre skoler i landområder.

Det faldende antal folkeskoler handler i høj grad om, at der er sket en centralisering, hvor mange folkeskoler er blevet lagt sammen til større skoler,” siger Palle Rasmussen.

Eller som Lene Riberholdt fra Danmarks Statistik siger:

Der har været en meget stor administrativ sammenlægning af skoler. Men børnene oplever ikke nødvendigvis en ændring i deres hverdag,” siger hun. Når en skole bortfalder i statistikken” på grund af skolesammenlægning, som hun siger, så fortsætter en del børn med at gå i skole i de samme bygninger – bare under en sammenlagt skole.

Mandag Morgen nævner da også skolesammenlægningerne, men skriver, at udviklingen ikke alene kan forklares med det: Det er blot en lille del af forklaringen.”

Her er det vigtigt at understrege, at Mandag Morgen har ret i, at færre går i folkeskole end for ti år siden. Og det er i sig selv en interessant og væsentlig historie. Regner man 10. klasse med, er andelen af elever i folkeskolen faldet fra 81,43 til 76,90 procent ifølge Danmarks Statistik. Tæller man elever op til 9. klasse, er andelen i folkeskolen faldet fra 83,55 til 79,53 procent. Højere tal, men bestemt stadig et nævneværdigt fald.

Andelen af børn i friskoler og privatskoler er på ti år steget fra cirka 13 til cirka 17 procent.

Andreas Baumann fra Mandag Morgen siger, at tallene viser, at der i dag er rekordmange elever” på privatskoler i forhold til folkeskoler: Det kan man så forsøge at afdramatisere ved at sortere bestemte klassetrin fra. Det har ministeriet (Undervisningsministeriet, red.) gjort. Det har Mandag Morgen ikke.”

Og det leder måske faktisk til pointen: Hvordan fører vi så den væsentlige debat? Afdramatiserer vi den, eller dramatiserer vi den unødigt? Husker vi nuancerne, eller løber vi efter den skarpe historie? Det handler ikke om en konkret artikel i et konkret medie, det handler om, hvordan Den Store Fortælling har det med at skygge for de mange mindre og ofte modsatrettede, nuancerede og mangefarvede historier. Og måske blive til en selvopfyldende profeti. Når vi vedvarende taler om en folkeskole i krise med elever på flugt, maler vi måske krisen endnu sortere og glemmer alle de andre aspekter af historien – og får endnu flere til at flygte?

Professor Palle Rasmussen kalder debatten, der sætter privat- og friskoler op over for folkeskolerne, for misvisende. Han peger på, at der også sker en flugt” mellem folkeskolerne indbyrdes, fordi skolerne adskiller sig meget, for eksempel i forhold til elevsammensætning.

Når vi taler om flugt fra folkeskolen, glemmer vi nogle gange, at folkeskolen ikke er én, men mange skoler,” siger Palle Rasmussen.

Han mener, at diskussionen bliver forplumret”, når vi sætter folkeskolen og privatskolen op over for hinanden. For når forældre vælger en friskole eller privatskole, kan man ikke bare sætte det op som et fravalg af folkeskolen, siger han.

Der har i mange år været to grundprincipper i lovgivningen om friskoler i Danmark. Det ene er, at forældre har ret til at etablere en skole, som bygger på en anden ideologi eller religion end den danske stats. Det andet er, at forældrene skal have en mulighed for at oprette en lokal friskole, hvis kommunen lukker den lokale folkeskole.

Palle Rasmussen mener, at langt det meste af søgningen til fri- eller privatskoler skyldes de to principper. Eller som formanden for Friskoleforeningen, Peter Bendix Pedersen, påpeger, så er de fleste nyere friskoler åbnet på grund af en lukket folkeskole. Med andre ord: Når andelen af børn i friskoler og privatskoler som nævnt er steget fra 13 til 17 procent på ti år, kan det dække over mange ting – ikke mindst et svar på centraliseringen, ikke blot en folkeskole i krise.

Så det, vi i virkeligheden burde diskutere, mener Palle Rasmussen, er, om retten til at vælge en fri- eller privatskole i dag bliver brugt til noget andet end de to principper – altså lokale behov eller ideologi.

Man kan diskutere, om lovgivningen også bliver brugt til at give nogle børn særlig gode muligheder for at ruste sig fagligt til videre uddannelser og give nogle skoler mulighed for at slippe for et socialt ansvar. Det er dét, diskussionen bør handle om.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem