De succesfulde opfindelser, Danmark skal leve af, handler ikke bare om robotter og raketter. Her er en hyldest til den simple idé

  • 17. januar 2020
  • 16 min.
TILLIDMyten om den ensomme opfinder holder ikke. Kom ud i verden med din idé, siger serieopfinder Martin Schwartz Wiig. Foto: Tor Birk Trads for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

19:23

Derfor skal du læse denne artikel

Fremtiden skal sikres gennem innovation og opfindelser, lyder et hyppigt mantra. Men hvad er hemmeligheden bag succesfulde opfindelser? Vi tror måske, det bare handler om avanceret teknologi. Men ofte overser vi, at opfindelser lige så vel kan være børnesikrede nøgler, lusemidler og tulipanløgs-sættere. Her er en hyldest til den simple idé – og en fortælling om, hvorfor tillid kan være nøglen til de store gennembrud.

Idéen til opfindelsen ramte ham under en børnefødselsdag. Martin Schwartz Wiig var hjemme hos sin søster – hendes søn fyldte fire. Søsterens børn havde en uheldig vane, som til tider skabte en hel del gråd og ængstelse i familien. De låste sig selv inde på toilettet.

De var rimelig pilfingrede,” siger Martin Schwartz Wiig.

Hvis du har børn – eller kan huske, hvordan det var selv at være lille – så ved du nok, at det ikke er rart med en fireårig fanget på toilettet. Det er skrækkeligt,” som Martin, der selv har to børn, siger. Og for søsterens børn skete det alt for tit.

Martin opdagede, at søsteren havde forsøgt at løse problemet ved at tage nøglen ud af toiletdøren og hænge den i en elastik på en knage. Så kunne kun de voksne nå den.

Her ville de fleste nok tænke, at det var en fin løsning. Men ikke Martin. Det var da lidt uelegant. Og hvad med snore og børn og kvælning?”

Så der, til børnefødselsdagen, fik Martin sin idé. Gad vide, om man ikke kunne lave en løsning, hvor nøglen blev siddende i låsen, uden at børnene kunne låse sig inde? Det var egentlig der, min hjerne gik i gang.”

Den tanke skulle snart blive til en af Martin Schwartz Wiigs mange opfindelser: en børnesikring til nøgler. Men den skulle også afsløre en vigtig indsigt om, hvordan opfindelser – og andre gode idéer – faktisk bliver til.

Vi hører det igen og igen: Hvis Danmark skal klare sig godt i fremtiden, skal vi i høj grad konkurrere på viden og idéer. I et land uden store naturressourcer er innovation og opfindelser altafgørende. Men den slags stivner tit i tomme klichéer. For hvordan skal det så ske? Hvordan laver man egentlig succesfulde opfindelser? Hvis opfindelser skal sikre fremtiden, hvad er så opfindelsernes hemmelighed?

En del af svaret finder vi i Taastrup på den københavnske Vestegn. Her ligger Opfinderrådgivningen. Og selv om den lave røde, halv-industrielle bygning ikke emmer af vild kreativitet, er det et virkelig spændende sted. Rådgivningen, der hører under Teknologisk Institut, giver gratis hjælp til folk, der har lavet en opfindelse. De hjælper til at undersøge en idés potentiale, udvikle den og gøre den til en forretning. Hvert år ser folkene derude 1.000 nye opfindelser. Så hvad har de lært om, hvordan man skelner den gode idé fra den mindre gode? Hvad ved de om hemmeligheden bag den succesfulde opfindelse?

En hel del, fortæller Nikolaj Ilsted Bech. Han er molekylærbiolog og forretningsleder på Opfinderrådgivningen. Og hans svar er på samme tid enkelt og kompliceret.

Uden for Nikolaj Ilsted Bechs kontor hænger en hylde fuld af succesfulde opfindelser, der har været igennem rådgivningen. Det er virkelig forskellige ting. En ny form for silikone-baseret middel til behandling af børn med lus, opfundet af en frisør fra Vestsjælland. En kunstig hjerteklap, der kan føres ind gennem pulsåren, så man ikke behøver at åbne hele brystkassen, opfundet af en læge. En specialdesignet prop til at sætte i afløbet på badeværelset, så styrtregn ikke skaber oversvømmelser. En tulipanløgs-sætter. En turbo-renser til bilen. Et nyt materiale til hustage. Et aktivitetstæppe til hunde.

Nogle af opfindelserne lyder måske lidt små og hverdagsagtige – for hvor meget potentiale er der lige i et hundetæppe? Meget, faktisk. Bare 20 af de opfindelser, der har været igennem rådgivningen, har tilsammen skabt en omsætning på over 33 milliarder kroner.

Den gode opfindelse finder en løsning på et problem,” siger Nikolaj Ilsted Bech. Det må ikke bare være fed teknik. Og faktisk er opfindelseshøjden – altså hvor kompliceret opfindelsen er – ikke så afgørende. Vi kigger ikke så meget på, hvor avanceret opfindelsen er, men snarere, hvor meget den løser et problem.”

Det lyder jo enkelt, men i virkeligheden er det komplekst. For hvis opfindelser handler om at finde løsninger på reelle problemer, hvordan gør man så det?

HJEMLIGTMartin Schwartz Wiig tester en af sine opfindelser, et låg til Margrethe-skåle. Foto: Tor Birk Trads for Zetland

Martin Schwartz Wiig er serieopfinder. Han har altså ikke blot opfundet den børnesikrede toiletnøgle. Han har opfundet virkelig mange ting. Succesfulde serieopfindere er egentlig et ret sjældent fænomen. De fleste opfindere rammer rigtigt én gang, siger Opfinderrådgivningen. Derefter bliver deres idéer for fortænkte – for langt fra deres egne erfaringer måske og dermed ikke løsninger på reelle problemer. Men Martin har ramt rigtigt mange gange. Forstår man hvordan, forstår man også noget vigtigt om, hvordan man får virkelig gode idéer til løsninger på reelle problemer.

Allerede da Martin var lille, elskede han at opfinde. Som otteårig opfandt han en løsning til at presse det sidste ud af en tandpastatube. Hans far var en kreativ ingeniør, der også elskede at se muligheder i tekniske problemer. Faren døde, da Martin var to år, men Martin tænker, han ville have været stolt af hans opfindelser i dag. Eller som han siger: Det håber jeg da.”

Martin arbejder til daglig som ingeniør og opfinder for virksomheden Velux. Og når han har fri, laver han sine egne opfindelser, i weekender eller om aftenen. Det er nok bare min hobby,” siger han. Nogle spiller golf eller binder fluer eller går til kaliber 22-skydning i den lokale skytteklub. Jeg kan godt lide at opfinde.”

Martin har lavet omkring 50 opfindelser (“mindst,” siger han). Det er ikke alle sammen, der har ramt plet. Der var for eksempel dengang, han opfandt en sparkedragt med velcro på ryggen, så babyer ikke kunne rulle væk. Så vidste man, hvor man havde dem.” Man kunne sætte babyen fast på puslepuden, som Martin også havde monteret med velcro. Han prøvede med sin egen søn. Det var ingen succes. Det var noget rod,” husker han. Han følte det nok lidt som en spændetrøje. Det var måske for voldsomt. Og når jeg præsenterede den idé for folk, var der aldrig rigtig nogen, der kunne se, det var en god idé.”

Faktisk har Martin en ret pæn liste over afviste idéer. To eksempler: en holder til Philips-fjernbetjeninger, der kan dæmpe lyset (“Philips takkede nej”) og en tape med bakteriedræbende sølvioner til håndtag og gelændere – oplagt til sygehuse? Ikke så oplagt, viste det sig. Men de mange fejlslagne idéer er en del af selve pointen – af arbejdsmetoden – som opfinder, siger han.

Man stikker spaden i jorden, og så siger det klonk: Er det guld eller en sten? Ofte er det en sten. Hitraten er ret lille. Du skal være klar på mange skuffelser og mange fiaskoer for at nå til at ramme jackpot,” siger han.

Og det gør Martin så også ganske ofte. Han har, som nævnt, lavet den børnesikrede toiletnøgle. Han har også lavet et succesfuldt gummilåg til Margrethe-skåle. Og han har lavet en justerbar sengeforhøjer, så hovedgærdet nemt kan hæves, også i mørke.

Mit barn var snottet, og så skulle vi ind om natten og hæve hovedgærdet. Det var altid noget bøvl, der i mørket, at få bøger lagt indunder, så hovedet kom højere op. Han vågnede tit. Jeg kunne fornemme, at der var et stort problem,” siger han.

Og det er en anden vigtig pointe ved Martins arbejdsmetode: Han tager udgangspunkt i sit eget liv. Mange af hans opfindelser handler om børn, fordi han selv har børn og oplever børnerelaterede problemer (låste toiletdøre og sovende snotnæser).

Nogle gange ligger den bedste idé lige foran næsen af dig,” siger han.

Ser man på de mest succesfulde opfindelser hos Opfinderrådgivningen, går samme erkendelse igen: De opfindelser, der rammer plet, er ikke nødvendigvis den vildeste, mest revolutionerende idé, opfinderen kan forestille sig. Rigtig tit kommer de gode opfindelser, når folk kender området eller problemet selv fra deres hverdag og virkelighed,” siger Nikolaj Ilsted Bech fra Opfinderrådgivningen.

Tag bare fodgyngen. Tidligere på ugen skrev jeg om skolelæreren Peter Dubgaard, der havde et uroligt barn i klassen. Drengen forstyrrede og kunne ikke sidde stille. Så gik Peter i værkstedet og opfandt en fodgynge, som kunne monteres under bordet. For når drengen bevægede sig, kunne han fokusere i timerne. Forstyrrelsen forsvandt. Nu bliver fodgyngen, der er solgt til 25 procent af de danske folkeskoler, rullet ud i hele verden.

Mange af opfindelserne på hylden i Opfinderrådgivningen har lignende historier – fra hjerteklappen til lusemidlet. Og i Støvring i Nordjylland har en virksomhed lavet en mange-millioner-forretning ud af at føre netop den indsigt ud i ekstremerne.

For nogle år siden gjorde det nordjyske firma Liftup en virkelig god forretning. Virksomheden laver velfærdsteknologi – ting til sygehuse og hjemmehjælpere for eksempel. Og dengang, i 2014, fik de en henvendelse fra en privat opfinder. Han spurgte, om de ikke ville købe en stol, han havde opfundet og udviklet. Raizer hed den og var en mobil, batteridrevet løftestol, der gjorde det nemt for plejepersonale at løfte ældre, der var faldet, op igen.

Vi kunne godt se idéen,” husker Flemming Eriksen, medejer og daværende direktør i Liftup. Så de tog chancen og købte opfindelsen. Løftestolen blev justeret lidt og sat på markedet.

Det var en vældig god succes,” siger Flemming Eriksen. Og det kickstartede vores nye vej.” (Nikolaj Ilsted Bech fra Opfinderrådgivningen, der hjalp opfinderen i processen, formulerer det lidt mindre nordjysk: Raizer-stolen har skabt en gigantisk forretning for dem – og et helt nyt forretningsområde”).

Det mest interessante var den konsekvens, Liftup tog af succesen. Hvor andre virksomheder måske tænker: Suk, endnu en privat opfinder, der henvender sig …”, ja, så gjorde Liftup eksterne opfindelser til en central del af deres strategi. De lavede en målrettet hjemmeside, hvor folk kunne sende opfindelser og idéer ind til dem. Alle kan henvende sig, hvis det handler om velfærdsteknologi – og så får de en rapport tilbage fra firmaet på 10-20 sider, uanset om Liftup vil gå videre med det eller ej. De får i gennemsnit en ny opfindelse ind hver tiende dag. Liftup har også sat en lidt særlig person i spidsen for opfinder-linjen: virksomhedens stifter og tidligere direktør, Flemming Eriksen selv.

Det kan godt være, vi har 10-12 ingeniører herinde, der kan prøve at regne den ud. Men de aner jo ikke, hvad der er behov for. Det er kun dem ude i marken, der kender og møder de reelle problemer,” siger han.

Derfor kommer opfindelses-idéerne også ofte fra folk, vi måske ikke normalt tænker på som opfindere. SOSU-assistenter for eksempel. Eller sygeplejersker. Som da en hjemmehjælper fra Fyn oplevede problemer med, at ældre skred ned fra sengen, og at det kunne være svært for personalet at trække dem op igen. Han lavede så en simpel prototype under overskriften skånsom forflytning, som Liftup har store forventninger til.

Opfindelser behøver ikke være raketter eller robotter. Det kan lige så godt være en SOSU, der møder et problem og finder en ny løsning,” siger Flemming Eriksen.

Strategien ser ud til at virke. Liftup har tocifret vækst. Og den folder, de lavede for et år siden om opfinder-linjen, har de endnu ikke nået at dele ud på relevante uddannelser og hospitaler. Vi har ikke haft tid, for vi får så mange henvendelser. Det har bredt sig som en steppebrand,” siger Flemming Eriksen.

ENKELTJa, sådan ser den ud, børnesikringen til nøgler, også kaldet KeyGuard. Foto: Tor Birk Trads for Zetland

Når serieopfinderen Martin Schwartz Wiig finder på nye idéer, er kodeordet ofte kombination. Han sætter ting sammen på nye måder. Som toiletnøglen: Hvor havde han set børnesikringer, der virkede godt? Han begyndte at kigge på skruelåg til flasker med sprit eller vaskemiddel. Og så prøvede han at overføre og omforme de teknikker til en nøgle.

Jeg lavede en kobling. Det er tit ret interessant at tage to vidt forskellige ting fra forskellige verdener og koble sammen – og så opstår der en tredje idé, der kan være genial,” siger han.

Han testede opfindelserne på sin pilfingrede fireårige nevø: Kunne han låse døren? Martin har taget en video af det. Du kan se den lige nedenfor.

Martin Schwartz Wiigs arbejdsmetode er et rigtig godt eksempel på en større udvikling inden for opfindelser. For der er sket et skift i, hvordan opfindelser bliver til. Forskere fra Oxford Universitet har studeret, hvilke typer patenter opfindere har fået fra 1790 til i dag. Og det viser en interessant historie. Hvor patenterne tidligere var helt nye kategorier – kaldet nye patent-koder – er patenterne i stigende grad blevet kombinationer af opfindelser og patent-koder.

Med andre ord: Opfindelser var, kan man argumentere for, tidligere i historien mere fundamentalt nye. I dag består ni ud af ti opfindelser af kombinationer af allerede eksisterende idéer.

Dermed ikke sagt, at kombinations-opfindelser er ligegyldige. Thomas Edisons glødepære var for eksempel en kombination. Og dermed heller ikke sagt, at der ikke bliver lavet massevis af vigtige opfindelser nu – for eksempel inden for felter som kunstig intelligens, biotek, genforskning, digital teknologi og meget andet.

Men, som økonomiprofessoren Robert Gordon har skrevet: I en tid, hvor vi taler meget om digital teknologi, glemmer vi ofte, hvor fundamentale opfindelser der egentlig blev gjort tidligere. For hvad ville du helst have: en smartphone eller et toilet, der kan trække ud? Gordons teori er, at vi faktisk ikke lever i en teknologisk – eller opfindelsesmæssig – guldalder, og det forklarer, hvorfor væksten og ikke mindst jobskabelsen ikke er imponerende rundt om i meget af verden i disse år.

Men når så mange opfindelser består af kombinationer af teknikker eller teknologier eller verdener, så kræver de også ofte endnu en ingrediens: samarbejde.

PILFINGERMartins søsters pilfingrede børn nåede aldrig at bruge den børnesikrede nøgle. De var blevet for store, da den kom på markedet. Men hans egne børn bruger opfindelsen hver dag. “Og nej,” siger han, “de har aldrig låst sig inde.” Foto: Tor Birk Trads for Zetland

Mange af os har et billede i hovedet af den geniale opfinder i sit laboratorium, der efter talrige eksperimenter kommer op med sin banebrydende idé. Heureka-øjeblikket. Men kigger man på opfindelser historisk, er det ensomme genis gennembrud ofte en myte. Tager man historiens vigtigste opfindelser, bliver de typisk til gennem længerevarende samarbejde på kryds og tværs – fra bilen til telegrafen, fra bomuldsmaskinen til flyet, fra fjernsynet til, ja, glødepæren. (Edisons pære var således reelt ikke Edisons pære, men resultatet af et større samarbejde.)

Simultane opfindelser og løbende, trinvise forbedringer er måden, innovation virker på, selv når det gælder radikale opfindelser,” konkluderer professor Mark A. Lemley fra Stanford Universitet i forskningsartiklen The Myth of the Sole Inventor.

Der findes selvfølgelig enkelte eksempler på solo-opfindelser. Men de er ikke bare mindretallet. De er også, ifølge Lemley, ofte ulykker. Opfinderen laver en fejl – og pludselig opdager han noget interessant. Det kunne se ud til, at heureka er græsk for ups!” som det er blevet formuleret.

Samarbejde er, med andre ord, helt afgørende for gennembrud. Det har de forstået hos Liftup i Nordjylland, hvor de sætter SOSU-assistenter sammen med ingeniører og maskinmestre sammen med sygeplejersker, når der skal findes gode idéer. Som Flemming Eriksen, medejer og opfinder-linje-ansvarlig, siger det: Man skal ikke være så lukket. Man skal kigge ud over sin egen branche. For hvis vi lukker mere op, får vi også mere igen,” siger han.

Og det fører til den sidste del af svaret på opfindelsernes hemmelighed, når man spørger Opfinderrådgivningen – stedet, der vurderer tusind idéer hvert år, hvor kun nogle få bliver globale succeser.

Hemmeligheden er, måske lidt overraskende, tillid.

Som Nikolaj Ilsted Bech siger det: Det er ekstremt nødvendigt at komme ud i verden med din opfindelses-idé. Folk er nogle gange meget hemmelighedsfulde – ‘tænk, hvis nogen stjæler min idé’ – men det er sjældent dem, der kommer nogen vegne. Hvis du lukker dig for meget om din opfindelse, er den tit heller ikke afstemt med virkeligheden. Du bliver nødt til at vise den og prøve den af og samarbejde med andre og tale med verden omkring dig.”

Man skal selvfølgelig ikke være uforsigtig – fortrolighedsaftaler og patenter er godt. Men faren ved for lidt tillid til andre er større end faren ved for meget. Nikolaj Ilsted Bech siger, at han ikke har haft et eksempel i sine snart ti år som rådgiver, hvor en opfinder blev kørt over, fordi han viste tillid til andre i arbejdet med sin idé.

Tillid er guld værd. Tillid er en god ven, som du skal værne om og bruge aktivt,” siger han.

Dét er også svaret på, hvordan Opfinderrådgivningen bedømmer de tusind idéer, de får hvert år: De lader være. De lader virkeligheden bedømme dem. Det er ved at have tillid og vise opfindelsen frem – prøve den af i verden uden for værkstedet – at idéen står sin prøve. Findes der lignende opfindelser og patenter derude? Synes folk, der er et reelt problem at løse? Er opfindelsen løsningen på det problem?

Og så er det,” siger Nikolaj Ilsted Bach, den virkelighed, opfinderen møder, som vender tommelfingeren op eller ned.”

Dét kræver tillid. Og det er ikke bare Opfinderrådgivningen, der har erfaret det. Også forskning tyder på, at åbenhed og tillid er afgørende for innovation. En række undersøgelser har vist, at lukkethed virker kontraproduktivt for nye opfindelser. Et studie viste, at fordelen ved at opgive patentbeskyttelse langt overgik ulemperne: at åbne en opfindelse op for ny udvikling udefra stimulerede efterspørgslen efter produktet og forbedrede opfindelsen hurtigere. Andre undersøgelser har vist, at det at bygge mure om opfindelser hæmmer udviklingen – det gælder på samfundsniveau og i virksomheder.

Som serieopfinderen Martin Schwartz Wiig siger det:

Du bliver nødt til at prøve at åbne munden. At få indspark. For det er jo bedst at få hurtigt at vide, hvis du har lavet en dårlig opfindelse. Så er du fri for at bruge mere tid på det. Du kommer aldrig ud med noget i verden, hvis du sidder og putter alene i kælderen.”

Med andre ord: Vi taler meget om innovation og opfindelser som avanceret teknik – robotter og raketter. Men måske overser vi til tider at hylde den simple idé. Og måske glemmer vi en af de vigtige ingredienser bag mange succesfulde opfindelser – tillid. Ved at åbne op kan vores idéer virkelig løfte sig.

Måske er det noget, vi andre – også uden for værkstederne og laboratorierne – kan lære noget af.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: