Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Hver dag spiser en ud af 38 danskere kotelet – og andre besynderlige oplysninger, der afslører danskernes madkultur

PÅ BÅNDET Fisk eller fedtstof, pasta eller pærer ... Der er store forskelle på, hvad der havner på danskernes middagsborde. Alle illustrationer: Maria Utzon

Vores medlemmer foretrækker at lytte



Derfor skal du læse denne artikel

Danskernes mad, sundhed og kostvaner er emner, der virkelig kan fyre op under debatten for tiden. Men når vi er færdige med at tale om mad, hvad er det så egentlig, vi spiser? Her er fem nedslag i fakta og tal, der fortæller om de mest markante udviklinger i danskernes kostvaner, forbrug og madkultur lige nu.

Mad, sundhed, spise- og kostvaner dukker konstant op i den offentlige debat. Regeringen har netop lanceret en strategi for mad, måltid og sundhed. Landbrug & Fødevarer vil have os til at sige gris i stedet for svin. Sundhedsstyrelsen vejleder i vegansk mad til spædbørn, og både traditionelle og sociale medier eksploderer jævnligt i diskussioner om nye diæter, madmyter og holdninger til, hvad og hvordan der bliver spist – ikke mindst inde hos naboen.

Det, vi spiser, er for alvor blevet det, vi taler om. Men hvad er der rent faktisk på danskernes tallerkener? Har nye madtrends i virkeligheden fat i andet end vores opmærksomhed? Hvor vilde er vi med økologi? Og er der egentlig så stor enighed om menuen, at det overhovedet giver mening at tale om, hvad danskerne’ spiser? Her er fem nedslag, der fortæller om spisevaner og madkultur i Danmark her og nu.

1. Hvem spiser hvad?

Danskernes madvaner er påvirket af en lang række faktorer. Nogle af de mest betydelige er, hvor vi bor i landet, hvor gamle vi er, om vi lever alene eller sammen med andre, og om vi har lange eller korte uddannelser. For eksempel spiser én ud af 38 danskere ifølge Coop Analyse kotelet til aftensmad på en almindelig dag, men langt de fleste koteletter bliver spist i Nordjylland. Og danskere over 55 spiser dobbelt så mange koteletter som dem under 35.

Der bliver spist mere end 40 procent mere pasta i de husstande, hvor der bor børn, end i husstande uden børn. Og den befolkningsgruppe, der spiser mindst frugt og grønt, er ifølge DTU Fødevareinstituttet mænd med kort uddannelse. De, der får mest, er kvinder med lange uddannelser.

Fisk er en madvare, der deler befolkningen på kryds og tværs. Ser man på geografien, er Vest- og Nordjylland de mindst fiskespisende landsdele, mens København samt områderne nord og vest for hovedstaden spiser mest. Tjekker man demografien, er det de ældre og de højtuddannede, der spiser mest fisk. Og ifølge tal fra DTU Fødevareinstituttet spiser mindst halvdelen af danskerne med kort uddannelse ikke fisk – overhovedet.

Der er flere madvarer, der har tydelig social slagside. Danskere med kort uddannelse bruger for eksempel mere fedtstof – smør, olie og margarine – end danskere med lange og mellemlange uddannelser gør. Både mænd og kvinder, hvis uddannelse er afsluttet ved grundskolen, drikker dobbelt så meget sodavand som dem, der har mellemlang og lang uddannelse. Til gengæld drikker danskere med de længste uddannelser mest alkohol.

2. Så øko-glade er vi blevet

Økologi har været et centralt tema i dansk miljø-, landbrugs- og fødevarepolitisk arbejde siden 1970’erne og har vundet fodfæste hele vejen fra græsrodsbevægelser til Christiansborg. Og det har sat sig spor: Danskernes forbrug af økologiske varer er steget markant over de seneste årtier.

Ikke alene køber vi mere økologisk. Fordelingen af det økologiske forbrug har også ændret sig. I 2001 var det stort set kun kommuner omkring København, Aarhus og Odense, hvor forbruget af økologiske varer lå på over fire procent. Og ingen kommuner havde et øko-forbrug på mere end 6,3 procent. I dag har ingen kommuner i Danmark et forbrug på under fire procent – og de fleste kommuner ligger på over 6,3 procents økologisk forbrug.

3. Madtrends

Store dele af maddebatten handler om særlige diæter, kostprincipper og fødevare- og sundhedstrends. Begreber som superfoods, antiinflammatorisk kost og gluten- og laktosefri produkter er gledet ind i både mediernes og dagligvarebutikkernes sprog. Men ifølge interesseorganisationen Madkulturen er det faktisk kun en til to procent af danskerne, der rent faktisk lever efter kostprincipper som glutenfri eller laktosefri kost, 5:2 eller palæo i deres hverdag. Det mest udbredte kostprincip, som 21 procent af befolkningen lever efter, er hverken nyt eller trendy: Det er ganske enkelt at spise fedtfattigt.

4. Kød eller ej

Ét bestemt kostprincip har dog fået godt tag i danskerne i de seneste år. En kødfri eller delvis kødfri livsstil er gået fra at være et nichefænomen til en tendens med et forholdsvis bredt fodfæste i befolkningen. 28 procent af danskerne har ifølge Coop Analyse mindst én kødløs dag om ugen mod 17 procent i 2010. Og 8,2 procent, hvilket svarer til cirka 465.000 danskere, definerer sig selv som enten vegetar, veganer, pescetar eller flexitar. Ud af dem er 68 procent kvinder.

5. Hvad får vi ikke spist?

Madspild er rykket ind på dagsordenen i Danmark, både hos forbrugere, interesseorganisationer og i fødevarebranchen. Senest har Salling Group, tidligere kendt som Dansk Supermarked, lanceret et nyt initiativ, hvor koncernens supermarkeder og dens leverandører, herunder Arla, Stryhns og Unilever, forpligter sig til at halvere deres madspild inden 2030.

Men faktisk sker langt det største madspild i forbindelse med den daglige madlavning i de danske hjem: 36 procent af det samlede danske madspild kommer fra private husholdninger. Detailhandlen er nummer to med 23 procent, dernæst kommer fødevareindustrien med 19 procent, og primærproduktionen med 14 procent. I bunden ligger henholdsvis institutioner/storkøkkener og hoteller/restauranter med hver fire procent.

Omfanget af madspild fra husholdningerne er dog blevet mindre, end det var. Ifølge de nyeste tal er det faldet fra 261.000 tons i 2011/2012 til cirka 247.000 tons i 2017.