Hvad er det, der både gavner klimaet og pengepungen og gør dit køkken tiptop lækkert? Svaret finder du hos Dennis og Créanne

VINDEREDeres 1970’er-rækkehus er blevet moderniseret, deres månedlige boligregning mindre og deres CO2-aftryk markant mindre. Dennis og Créanne har nydt godt af en genial idé i Holland. Alle fotos: Kasper Løftgaard for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

For et gennemsnitligt land i Vesten udgør CO2-aftrykket fra boliger i omegnen af 25 procent (!) af det samlede aftryk. Den måde, vi bor på, har med andre ord en afgørende indflydelse på klimaforandringerne, og det kan virke som en uoverkommelig opgave at forandre det mønster. Lige bortset fra at den enkleste idé ofte er den bedste, og det er præcis sådan en, de har fået i Holland.

Dennis Carty griber resolut et stykke kridt og ridser regnestykket op på den malede tavle på døren ud til baggangen. Der er to kolonner: old og new. Han skriver nogle klodsede tal i hver linje.

Den første linje er deres vand-, el- og gasregning. Den var på 211 euro før. I dag er den på 50 euro. Det er for vandet. Næste linje er deres husleje. Den var på 680 euro før. I dag er den på 700 euro. Så er der en linje, der handler om leje af garage. Den er uforandret: 15 euro. Og endelig er der en ny linje, der handler om afbetaling af lån. Den er på 89 euro.

Alt i alt er familien Cartys, der ud over Dennis tæller hustruen Créanne og datteren Sienna Mayla, månedlige husudgifter faldet fra 906 euro til 854 euro. Og så har Dennis slet ikke nævnt det vigtigste regnestykke. Takket være især den nye isolering og solcellerne oppe på taget er CO2-aftrykket fra deres hus simpelthen annulleret.

Jokeren er, hvor kold vinteren bliver, og hvor gode de er til at spare på energien. De kan følge detaljeret med i forbruget på en lille skærm i stuen. Her midt i juni 2019 ligger de på 103 procent. De har altså produceret tre procent energi mere, end de har brug for, og den strøm har de hollandske myndigheder lovet at aftage til en fastlagt, fordelagtig pris de første fem år. Hvis overskuddet holder, vanker der altså en bonus ved årsskiftet. Det har en overraskende gulerodseffekt. Mens vi er på besøg, bemærker Créanne for eksempel pludselig, at en mobiloplader sidder i en stikkontakt uden noget at lade.

Sikke en strømtyv,” siger hun og kigger bebrejdende på sin ægtefælle, hvorefter hun tager opladeren ud.

Så hvordan løser vi klimakrisen?

Ja, vores fremtid er truet. Men hvad gør vi så? Tiden er til konkret handling, så på Zetland sætter vi jagten ind på de teknologiske, samfundsmæssige og politiske løsninger, der faktisk kan forhindre eller afbøde klimakrisen. Denne artikel er del af en serie, der er støttet af fonden Climate Planet Foundation og er del af et fælles bogprojekt, der udkommer i 2020.

Grunden til, at familien Carty og alle dens naboer i rækkehuskarréen er gået fra at bo i ældre, energitunge boliger til moderne, energipassive af slagsen, er initiativet Energiesprong, der er baseret på en så simpel idé, at det næsten ikke er til at forstå, at andre ikke har fået den for længe siden.

Organisationen kontakter boligforeninger med et oplæg, der lyder cirka sådan her:

Vi arrangerer en samlet energirenovering – en retrofitting – af jeres boliger, det vil kun tage en uge, og vi sørger også for lånet af de penge, det koster – og det er vel at mærke markant hurtigere og billigere, end hvis hver enkelt boligejer skulle gøre det selv. Til gengæld skriver alle jeres husstande under på, at i de 30 år, lånet løber, vil de betale af på det med de penge, de sparer på el og gas.

Så altså: Beboerne får moderniseret deres boliger, samtidig med at deres månedlige boligudgift bliver en smule mindre. Og boligernes CO2-aftryk forsvinder. Win-win-win.

STRØMTYVNår man kan følge med i sit daglige energiforbrug og i øvrigt kan se frem til en bonus ved årets slutning, hvis man har været god til at spare, så gælder alle kneb. Og en oplader i stik suger faktisk strøm, også når der ikke er en telefon, der lader.

En af de to ophavsmænd til Energiesprong hedder Jasper van den Munckhof. Han er i dag direktør i virksomheden, men det er kun en af hans kasketter. Han er i det hele taget en klimadriftig herre. Det vender vi tilbage til. Først vil han gerne lige fortælle, hvordan idéen blev født. Den historie fortæller nemlig en del om både den systemiske modstand mod grøn omstilling, og om, hvordan man nogle gange er nødt til at opfinde sit eget system for at overkomme den.

Jasper og hans forretningspartner Jan Willem van de Groep begyndte deres samarbejde i 2010. De kunne se, at der var et enormt potentiale i at energirenovere verdens mange millioner gamle boliger, og ønskede at drive det fremad.

En gennemsnitlig bolig i Vesten har et energiaftryk på mellem tre og fem tons per år – afhængigt af især temperaturzone og antal kvadratmeter. Og for et gennemsnitligt land i Vesten udgør CO2-aftrykket fra boliger i omegnen af 25 procent af det samlede aftryk. Det er altså en meget stor post – og også en temmelig overset post. Et ord som energirenovering er ikke så sexet som elbiler, der accelererer fra 0 til 100 kilometer på fire sekunder.

Men Jasper og Jan gik i gang. Og tre år senere var de, som han siger, kind of stuck. Ønsket om net zero var bestemt ikke blevet mindre, men de havde både problemer med at få finansieringen til at gå op, med at få det til at ske gnidningsfrit inden for eksisterende hollandsk lovgivning og med at få byggebranchen til at se lyset i det.

Vi kunne se, at vi havde brug for et helt andet perspektiv på, hvordan det skulle finansieres, hvordan det skulle bygges, og hvordan vi skulle få boliglejere med på det,” siger Jasper van den Munckhof.

Og så kom idéen. Hvis man zoomede ud fra det normale fokus på husleje og kiggede på en gennemsnitlig hollænders samlede boligudgifter, så var energiregningen en ret stor del, og hvis de kunne rykke på fordelingen af de to poster, var der muligheder – især fordi boligforeninger i mange lande i Europa, derunder Holland, får særligt fordelagtige renter på lån. Eller sagt på en anden måde: hvis de kunne få lejerne til at indse, at de kunne spare en hel masse penge på energiregningen og bruge det sparede på at afbetale lån, så måtte de være til at overbevise.

Næste skridt var at udarbejde en business case, man kunne forelægge de forskellige parter. Det hele måtte nødvendigvis basere sig på en gennemsnitlig bolig, og de skulle kunne levere garanti til boligforeningerne og deres lejere om, at deres energiregning ville forsvinde, hvis de holdt sig under det gennemsnitlige niveau. De endte med en model, hvor alt var udspecificeret. De garanterede for eksempel zero varmeregning til dem, der kunne holde temperaturen under 21 grader: Varmer du huset mere end det, koster det ekstra. Varmer du det mindre, får du penge tilbage. Du får så og så meget varmt vand, så og så meget strøm og så videre.

Inden for de betingelser var det virkelig let – eller, okay, ikke let, men opnåeligt – at designe en renovering, der kunne levere net zero,” konstaterer direktøren.

Modellen skulle tilgodese alle parter: Lejerne fik en garanti om zero energy fra boligselskabet. Boligselskabet fik en garanti fra Energiesprong. Energiesprong fik en garanti fra entreprenøren. Og entreprenøren skulle også have garanti fra sine underleverandører. Og det lykkedes.

Med business casen på plads skulle den stå sin prøve. Det skete i fire trin:

  • Først gik Jasper van den Munckhof og Jan Willem van de Groep til Hollands største boligselskaber, der sammen repræsenterede 11.000 boliger. De var glade: Kan I levere det her, så vil vi gerne være med.”
  • Derfra kunne Energiesprong gå til den hollandske byggebranche, der på dette tidspunkt, til deres held, var i en mindre krise, og sige, at de havde en ordre på omkring en milliard euro, som de gerne ville have nogle løsningsbud på. Det var entreprenørerne sjovt nok ganske interesserede i.
  • Med buddene og dermed en konkret finansieringsmodel på plads kunne de til slut gå til bankerne og meget konkret sige: Vi har de her boligselskaber, der gerne vil have udført det her arbejde til den her pris. Vil I være med?” De sagde også ja.
  • Med dette temmelig omfattende projekt på plads var det nærmest formalia at få de hollandske myndigheder til at foretage de små lovændringer, der før havde stået i vejen.

Den gennemgående røde tråd har hele tiden været, at Energiesprong i hvert led har kunnet præsentere en løsning, som alle – beboere, byggebranche, banker, myndigheder og, ja, klimaet – vinder på. Det gør det svært at sige nej. Det ændrer dog ikke på, at der lå en massiv nytænkning bag.

Vi ændrede på en måde hele økosystemet for at levere noget nyt, og det var ikke så let …,” som Jasper van den Munckhof siger med slet skjult underdrivelse.

GULERODMidt på stuevæggen, diskret skjult bag en stueplante, hænger en lille skærm, hvorfra husets beboere styrer varme, lysstyrke med mere. Den viser også, hvordan regnskabet er i forhold til den energi, huset producerer, og de selv bruger. I slutningen af juni var der et plus på tre procent.

I december 2014 stod de fire første prøverenoveringer, kaldet zero energy retrofittings, færdige, og siden da er tempoet kun gået opad. I dag har Energiesprong hjulpet 6.000 boliger til zero, og der er 20.000 boliger i pipelinen for de kommende tre år. Og organisationen er blevet international. Det viste sig nemlig ret hurtigt, at den elegante model var rimeligt let at kopiere i andre lande. Indtil videre er modellen eksporteret til Frankrig, Storbritannien, Italien, Californien og New York City – som alle har energirenoveret boliger efter stort set samme opskrift.

Hvad er perspektiverne så i det? Ja, de er sådan set ret store.

Vi kan begynde med Holland. Her er der i runde tal 7,7 millioner hjem. Derfra skal man trække de helt gamle, fredede huse, der typisk ligger i bymidterne, samt arkitekttegnede villaer, der heller ikke lader sig energirenovere med storskalaløsninger. Men så er der stadig omkring 70 procent af boligerne tilbage – rækkehuse, typehuse og lejligheder. Det er rundt regnet 5,4 millioner boliger. Gang det op med, lad os sige fire tons, der nogenlunde er CO2-aftrykket fra en gennemsnitlig europæisk boligs varme- og elforbrug, og så har du pludselig en årlig CO2-besparelse på 21,6 millioner tons. Samme beregning kunne en hvilken som helst dansk boligforening – eller embedsmand i, ja, det kunne jo være Transport- og Boligministeriet – foretage og se, hvad der var at hente her til lands.

Og vi kan zoome endnu længere ud: I EU er der ifølge Jasper van den Munckhof 100 millioner boliger, der kan nyde godt af en zero energy retrofitting. Det giver 400 millioner tons CO2-besparelse per år. Dertil kommer potentialet i resten af verden.

Desværre kommer der et men nu. Det er nemlig ekstremt meget lettere sagt end gjort at nå op i den størrelsesorden. Energiesprong-direktøren bruger Holland som eksempel: De 5,4 millioner boliger skal renoveres i løbet af 30 år. Det svarer til 280.000 om året. Eller rundt regnet 770 færdiggjorte boliger om dagen. Og de har nået 6.000. På fem år.

Så er det overhovedet realistisk? Det er der to svar på, siger han: Det første er: Det er en kæmpe udfordring. Hvis vi ikke gør det, er vi fucked. Det andet er: Det bliver virkelig svært.”

Der er lidt optimisme at hente ved at kigge på andre industrier. I Holland bliver der for eksempel solgt 2.000 biler (og skiftet 1.200 køkkener) hver dag. Men igen: Det tog bilindustrien 50 år at nå den produktionshastighed. Byggebranchen skal nå samme tempo på 5 år.

Jasper van den Munckhof er bare ikke typen, der giver op. Det gjorde han ikke, da de i begyndelsen løb panden mod muren tre år i træk, og det gør han ikke i dag. Snarere tværtimod. Han skruer op. Så den næste plan er at sætte skred i de førnævnte 100 millioner boliger i Europa. I første omgang stræber han efter, at de skal op på at retrofitte en million af dem om året. Derfra er der godt nok stadig langt til at nå op på en hastighed, hvor alle boliger er gennemgået om 30 år, men det er da en sjat. Det er heller ikke sådan, at han er naiv, når det kommer til, hvad det vil kræve.

Det er ufatteligt, hvor stor en indsats det vil kræve,” siger han. Hvor stor en industri der skal opbygges, og hvor hurtigt vi er nødt til at gøre det.”

Det spiller fint sammen med en pointe, han gentager flere gange: at den grønne omstilling kommer til at kræve en massiv disruption af alle brancher. Vi har set det skift i mange brancher allerede, men byggebranchen er i mange år stagneret på udviklingsfronten. Man gør tingene, som man efterhånden har gjort det længe.

Hvilket bringer os tilbage til hans anden og nyeste direktørkasket. I 2016 stiftede Jasper van den Munckhof sammen med tre andre, deriblandt igen Jan Willem van de Groep, virksomheden Factory Zero som konsekvens af, hvor trætte de var af de etablerede byggefirmaers uvilje mod at udvikle nye løsninger. Deres mål er at udvikle nye komponenter, der let kan integreres i zero energy retrofits.

En inspiration for hollænderne er den amerikanske byggevirksomhed Katerra, der er såkaldt vertikalt integreret: De leverer hele pakken, fra finansiering over arkitekttegning til hurtig, effektiv og bæredygtig implementering af selve byggeriet. Jasper van den Munckhof vil, som han siger, ikke være overrasket, hvis Zero Factory bevæger sig i samme retning og om få år ender med at levere hele energirenoveringen selv.

Det var, ligesom med Energisprongs nytænkning af byggebranchens økosystem eller dens internationalisering, ikke lige tanken, da de gik i gang – men nogle gange må man lade sin idé føre an i stedet for at lade sig stoppe af rationelle stopklodser. Fordi, som han siger: Til syvende og sidst er vi nødt til at forandre næsten alt.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem