signature

“Hvis islam er et teaterstykke, vil jeg vise, hvad der sker backstage.” Mød kunstneren Lina Hashim

UNDERSØGERFotografen Lina Hashim er stærkt optaget af islams syn på kvinder, sex og martyrer og bruger sit kamera til at udfordre dogmer, vaner og forestillinger hos de troende i den religion, hun er vokset op med. Foto: Kasper Løftgaard.

Derfor skal du læse denne artikel

Fotokunstneren Lina Hashim dykker kritisk ned i tidens kontroversielle, islam-relaterede debatter om selvmordsbombere, sex og tildækkede kvinder. Men hun gør det indefra, i kritisk dialog med imamer og udstyret med en antropologs grundighed.

Fotografierne er tilsyneladende bare røde. Blodrøde. Når du nærmer dig et billede, ser du dit eget spejlbillede dyppet i blod. Men så aner du konturerne af et andet ansigt i billedet. Det træder mere og mere frem. Det er ansigtet fra et lig. Liget af en arabisk selvmordsbomber.

Der er i alt 21 af disse billeder, møjsommeligt indsamlet af kunstneren Lina Hashim gennem flere år. Det har krævet en del forhandlinger og opsøgende arbejde at få fat i dem via diverse arabiske blogs og fora på nettet. Herefter har hun nedsænket billederne i sit eget blod og fotograferet dem igen, så vi nu får disse tyste, næsten fraværende fotografier af det, som er så ubehageligt, at vi næsten ikke kan rumme at se det ufiltreret.

Men blodet er naturligvis ikke blot et slørende filter, det er også en konkret henvisning til to ting: For det første den væske, der strømmer ud af kroppen, når den går i stykker. For det andet det ritual, der tilsiger, at hvis du betragtes som martyr, bliver dit lig ikke vasket. Vasker man blodet af liget, har man nemlig dømt gerningen som gement selvmord.

Dermed rejser Lina Hashims billeder det samme ubehagelige spørgsmål som den endnu ikke åbnede udstilling Martyrmuseum, der bragte sindene i kog i sidste uge: Hvornår er man martyr, og hvornår er man bare morder eller ekstremist? Udstillingen samler en række historiske personer, der alle er gået i døden for dét, de troede på: Fra filosoffen Sokrates til den revolutionære socialist Rosa Luxembourg og brødrene El Bakraoui, der i marts sprang sig selv i luften i Bruxelles’ lufthavn. Sammenstillingen fik kulturminister Bertel Haarder og Trykkefrihedsselskabets Katrine Winkel Holm til at afvise udstillingen som henholdsvis vanvittig” og pervers”, mens én af Haarders partifæller politianmeldte folkene bag, kunstnergruppen TOETT og teatret Sort/Hvid.

INDEFRATilgangen til stoffet hos Lina Hashim er markant anderledes end hos mange andre kunstnere, som tager islam under behandling. Hashim er nemlig insider og kombinerer sin til tider provokerende kunst med egne studier af religionens tekster. Foto: Kasper Løftgaard.

Mere stille er der omkring Lina Hashim og hendes blodrøde selvmordsbomberbilleder. Værkerne er stærke, dristige og kontroversielle, men hun har endnu ikke kunnet få dem udstillet, og derfor har ingen endnu fået øje på dem.

Jeg har fået afslag fra tre udstillingssteder. Ét uden begrundelse, ét med den begrundelse, at mine billeder ville stjæle al opmærksomheden, og ét med en indrømmelse af, at de var bange for reaktionerne,” siger Lina Hashim.

Vi går på en grusvej langt ude på landet i omegnen af Korsør og skubber en barnevogn med Hashims lille datter. Enhver terrorisme føles meget langt væk fra den sjællandske muld med det stille Storebælt i baggrunden.

Men Lina Hashim er dybt optaget af spørgsmålet om selvmordsbombere og alle de andre kontroversielle emner, som enhver ung, vestlig muslim tvinges til at forholde sig til i en hverdag, hvor kulturelle traditioner, islam og islamisk motiveret terrorisme konstant er på dagsordenen. Lina Hashim undersøger emnerne indefra som muslimsk kvinde og baserer hvert et træk på grundige studier af Koranen og kritisk dialog med imamer og andre muslimer.

Jeg tager fat i nogle hemmelige sider af islam og bagsiderne af det at være muslim. Det er, som om islam er et teaterstykke, og i stedet for at sætte mig ned og se teaterstykket vil jeg om backstage og vise, hvad der foregår deromme bagved,” siger hun.

Lina Hashims forældre sendte hende på efterskole, så hun kunne blive hurtigt integreret.

Lina Hashim er født i Kuwait Som datter af shiamuslimske, irakiske forældre og kom til Danmark som 14-årig i 1992 i kølvandet på Saddam Husseins invasion af Kuwait.

Jeg er et produkt af muslimske forældre og samtidig som produkt af Europa, og jeg er meget interesseret i at finde sandheden. Jeg er overbevist om, at man selv må undersøge tingene og ikke bare lytte til autoriteterne, hvad enten det er forældre eller imamer eller en bog,” siger hun.

Lina Hashim, som i dag går på Kunstakademiet i København, har tidligere studeret antropologi, og antropologens undersøgende, grundige og nysgerrigt spørgende metode går igen i tre af de mest kontroversielle projekter på hendes generalieblad.

Emnerne er hovedtørklæder, forbudt sex og så altså de blodindsmurte selvmordsbombere. Jeg beder Lina Hashim forklare, hvorfor og hvordan hun lavede hvert af de tre projekter.


1. Uden vind (2012)

ISOLERETVed at gemme alt andet bag hvidt stof viser Lina Hashim det tabubelagte, vi andre normalt ikke må se hos tørklædeklædte kvinder. Foto: Lina Hashim.

Lina Hashim af-slørede’ bogstaveligt talt tildækkede muslimske kvinder, da hun fotograferede deres hårpragt under hovedtørklædet. For at kunne gøre dette uden at bryde kvindernes kodeks, måtte hun tildække alt andet med hvidt klæde, så håret kunne fremstå helt løsrevet fra kvindernes ansigt og krop. At mange af disse smukke billeder er fotograferet lynhurtigt på et McDonald’s-toilet ved Nørreport Station er svært at fatte.

Lina Hashim stod dag efter dag på stationen og spurgte tørklædebærende kvinder, om de ville medvirke, men det var der i første omgang ingen, der ville – trods tilbuddet om at få dækket ansigtet til.

Da den første kvinde endelig sagde ja, fulgtes vi ind på McDonald’s toilet. Hun tog stille og roligt tørklædet af, fik noget hvidt stof af mig, så hun kunne dække sig helt til, og så tog jeg billederne med lidt ekstra lys, jeg havde med. Det tog 2-3 minutter, og da vi gik derfra igen, havde jeg næsten følelsen af at have foretaget et overgreb.”

Men Lina Hashim gjorde ikke noget forkert. Det havde hun på forhånd sikret sig gennem nærlæsninger af de muslimske skrifter og lange diskussioner med imamer. Som led i hendes research opsøgte hun også frisører med speciale i klipninger af tildækkede kvinder og opsamlede hår. Det stod hurtigt klart, at det afklippede hår var ufarligt, fordi det ikke længere sad på kroppen. Så hvis man bare fotograferede håret uden krop og ansigt, fandt Hashim ud af, var der ikke noget problem, for så var håret ikke længere knyttet til kvindekroppen.

Det fortalte hun de første mange kvinder, hun stoppede på Nørreport. Men endnu ingen sagde ja, selv om de fik alle argumenterne. Der skulle noget andet til.

På trods af min stædighed var jeg tæt på at give op af at stå dér forgæves i al slags vejr og få hundredevis af afslag hver dag. Men jeg kunne ikke slippe projektet. Jeg kom frem til, at det, jeg måske skulle gøre, var at få direkte hjælp fra en imam,” fortæller Lina Hashim.

De fleste imamer stod uforstående over for projektet, men der var en yngre imam, der gerne ville hjælpe. Jeg spurgte ham, om det var en synd at vise håret frem alene, og skitserede min metode. Da jeg fik hans godkendelse på email, printede jeg den ud, så jeg kunne stå med den i hånden og vise den frem. Og det gjorde en kæmpe forskel. Mange flere stoppede op og snakkede med mig om det, og endelig begyndte nogle af dem at sige ja til at medvirke.”

Så en imams ord har langt større vægt end en kvindelig kunstners, selv om argumenterne er de samme?

Ja, det fandt jeg jo ud af. Hans autoritet betyder, at man bliver mødt med en helt anden respekt.”

Koranen om kvinders påklædning: ”Sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blik og vogte deres ærbarhed; at de ikke skal fremvise deres skønhed og smykker, undtagen hvad der er åbenbart af det. At de skal dække deres bryst og ikke fremvise deres skønhed, undtagen for deres ægtefæller, fædre, deres ægtefælles fædre, deres sønner … ” (24:31)

Ønsket om at bære tørklæde behøver dog ikke at være motiveret af stærk religiøsitet, understreger Lina Hashim.

De kvinder, jeg har talt med, bærer tørklæde af forskellige grunde. Nogle gør det, fordi de virkelig tror på, at de så er tættere på Gud. Andre gør det, fordi det er praktisk, sådan at forstå, at de kan gå på gaden med hijaben som en slags skjold uden at blive chikaneret eller tiltalt af andre muslimer. Og så ikke mindst, fordi de får lov til flere ting af deres forældre og omgivelser, hvis de bærer slør og på dén måde signalerer fromhed. De får lov til at komme senere hjem og færdes mere på egen hånd.”

Lina Hashim har aldrig selv båret tørklæde, og hendes integrationsorienterede forældre har aldrig presset hende til det, snarere tværtimod. Derfor kender hun alt til de undertiden harske kommentarer og spørgsmål, man som ung pige bliver mødt med på gaden fra andre muslimer af begge køn. Men hun har en misundelsesværdig evne til at ryste den slags af sig.

Dén evne fik hun også brug for i forbindelse med sit næste projekt, der var personligt grænseoverskridende for dem, hun fotograferede.


2. Unlawful Meetings (2014)

SPIONAGELina Hashim lå på lur med sit night vision-kamera for at fange unge danske muslimer under deres hemmelige stævnemøder. Foto: Lina Hashim.

Ideen er lige så enkel, som den er dristig: At fotografere unge muslimers hemmelige seksuelle udskejelser med skjult kamera. Der er en del mødesteder, hvor unge muslimer mødes for at dyrke deres forbudte elskov i biler eller buske, spændt ud mellem deres drifter og den strenge seksualmoral, de er underlagt. Lina Hashim har fotograferet fænomenet uden at vise ansigter og dermed afsløre nogen, men det er alligevel en potentielt farlig mission, der da også flere gange var ved at gå galt.

Billederne i Unlawful Meetings-serien er i sagens natur grynede og grumsede. De appellerer til vores nysgerrighed, til voyeuren i os, men samtidig til den moralske impuls, der siger stop, vi skal ikke tættere på, dette er dybt privat”. Det er etisk på grænsen, selv om billederne ikke er ulovlige, og netop derfor har det været vigtigt for Hashim, at ingen personer kunne identificeres ud fra billederne. Det handler ikke om at hænge nogen ud, men om at afsløre, hvad der sker, når en religiøs kultur forsøger at opretholde et kyskhedsideal.

Ugifte mænd og kvinder har svært ved overhovedet at mødes, og hvis anledningen er, at man har følelser for hinanden, er det decideret forbudt, for ideen er, at man ikke kan kontrollere de følelser. Bare at få mulighed for at mødes over en kop kaffe inde i byen kan være svært. Selv jeg, som gik uden hijab, havde ikke lov til at have en kæreste eller noget som helst i den retning. Jeg skulle være gift, før jeg fik taget min mødom – eller bare kyssede nogen. Det gjaldt især for piger.”

Hvorfor er der den forskel på drenge og piger?

Det er noget rent kulturelt. Det har i hvert fald ikke noget med islam at gøre, for dér er begge køn underlagt præcis samme regler, hvad kærlighed og sex angår. Men drengene får alligevel lov at prøve mere af, det er en kendt sag.”

De fleste accepterer den kyske moral og stiller ikke spørgsmål ved den – heller ikke selvom dobbeltmoralen er udbredt, idét muslimske unge naturligvis bliver lige så forelskede som alle andre og muslimske kvinders seksualdrift er lige så veludviklet, som den er tabubelagt.

I sin jagt på motiver til Unlawful Meetings-billedserien gik Lina Hashim endnu en gang mod strømmen og søgte sandheden, dén hemmelige sandhed, der er så tabuiseret, at de fleste ikke vil tro på, den eksisterer. Hun ikke bare legede detektiv, hun fik decideret undervisning af en privatdetektiv i, hvordan man kan gøre sig gennemsigtig’, når man lurer på folk og tager skjulte billeder.

Hun har gået langs bilerne på kajen, hvor der blev dyrket sex så intens, at det forekom hende, at det forbudte tændte gnisten endnu mere. Hun har siddet oppe i et træ på en parkeringsplads med sit night vision-kamera som en klassisk spion. Og hun er hoppet ind i en assistents bil på flugt fra en mistænksom mand i en sort firehjulstrækker, efter at han begyndte at stille spørgsmål.

At lure på andre, der dyrker sex, er nærmest definitionen på at være grænseoverskridende. Oplevede du det selv som grænseoverskridende, eller var du så fokuseret på projektet, at du kunne sætte det til side?

Jeg var meget fokuseret på projektet, og det var nok grunden til, at jeg overhovedet kunne få mig selv til det. For mig er det vigtigt, at man som kunstner overskrider nogle grænser og går ind i et projekt med hud og hår. Jeg udsætter i hvert projekt mig selv for ting, der overskrider mine egne grænser, og så går jeg helt ind i det og bliver ét med værket. Og i dét her tilfælde var det vigtigt for mig at vise, at det faktisk finder sted, fordi så mange ikke tror på det.”


3. Selvmordsbomber (2016)

FORSVINDENNej, det er ikke dine øjne, der er noget galt med. Man skal se billederne i virkeligheden for at kunne ane konturerne af en selvmordsbomber i det blodrøde. Lina Hashim har dyppet billeder af selvmordsbombere i sit eget blod og derefter affotograferet resultatet. Foto: Lina Hashim.

Med Selvmordsbomber-serien er Lina Hashim måske nået derud, hvor det kontroversielle i motiverne vil gøre det svært overhovedet at få billederne udstillet. På trods af, at motiverne er næsten udviskede i de stilfærdige billeder. Og på trods af, at de ikke handler om den aktuelle terror i Europa, men om mellemøstlig terror, der normalt ikke vækker den store opmærksomhed i danske medier.

Selvmordsbombere er et ret nyt koncept i Vesten. De har længe eksisteret i Mellemøsten og for eksempel Japan, men når det kommer til Europa, ser vi på det med andre øjne – det kommer tættere på, og det er nu, det sker. Så vi er bange,” siger Lina Hashim og påpeger et paradoks:

Lige, når der er sket, er vi alle Charlie Hebdo, og folk lægger franske flag over deres profilbillede på Facebook, mens autoriteterne siger, at vi ikke skal lade os knække, vi skal bare ud og kæmpe for ytringsfriheden, og kunstnerne skal bare klø på. Og så kan jeg alligevel ikke få de her billeder udstillet, fordi man er bange for at vise dem.”

Billederne i Selvmordsbomber-serien er resultatet af endnu en langvarig undersøgelse af et kontroversielt spørgsmål: Selvmord er den største synd i islam, og mord er en anden stor synd. Så hvordan kan disse mennesker ophøjes til martyrer, der nu lever i paradis? Det stod hurtigt klart for Lina Hashim, at hun havde med meget store følelser at gøre: Had, selvmord, mord, ophøjelse og nedværdigelse.

Hele processen har gjort stort indtryk på mig. Det var voldsomt at opleve, hvordan familiemedlemmerne taler om disse mennesker og fremstiller dem på blogs og så videre. Nogle læser mindeteksterne som meget personlige, men jeg ser dem som meget upersonlige. De handler ikke om den person, de har mistet, men om at han eller hun nu er i paradis hos Gud.”

Blodet, som Lina Hashim har dækket sine motiver med, står helt centralt for de pårørende. Om liget skal vaskes rent for blod – som liget af en gemen synder – eller begraves blodindsmurt som en ægte martyr, er op til en imam eller til dem, der finder liget.

Jeg så en video med en palæstinensisk mor, der gik helt amok over, at liget af hendes dreng blev vasket. Og da de andre kvinder begyndte at sørge, skældte hun også dem ud, for der var aldeles ikke noget at sørge over. Hendes søn havde det godt i paradis, og de skulle ikke antyde noget andet. Hun virkede helt kontrolleret i forhold til sin sorg, men vendte sin vrede mod omgivelserne, som hun mente reagerede forkert,” fortæller Lina Hashim.

For nogle familier ligger der en enorm identitet i det hér ritual med at skylle blodet af deres selvmordsbomber-familiemedlem. Det er tit et stort ærestab for familien. Men så bortforklarer de det, digter videre, finder på retfærdiggørelser. Ritualet stammer egentlig fra slagmarken, hvor man ikke altid havde tid og vand til at vaske ligene og derfor begravede dem hurtigt og uden videre. Det er så blevet overført til selvmordsbombere.”

Billederne i serien viser både mandlige og kvindelige selvmordsbombere og peger dermed på, at der selv blandt selvmordsbombere gøres forskel på kønnene – eller diskrimineres, om man vil.

Mandlige martyrer kommer i paradis og er omgivet af skøn natur og skønne kvinder, ofte oversat som jomfruer’. Kvindelige martyrer får ikke en masse mænd, men får lov at være en af de skønne kvinder, der er den mandlige martyrs belønning,” siger Lina Hashim.

De kvindelige martyrer på mine billeder er med én undtagelse fotograferet i live. Dem må man nemlig ikke fotografere efter deres død, fordi man vil undgå, at deres hud skal blive vist. Undtagelsen, den døde kvinde, skyldes formentlig, at billedet er taget af politiet, snarere end af de pårørende. Hun er vistnok blevet pågrebet og har så sprængt sig selv i luften, før hun blev ført til afhøring.”

UDFORDRERMed sin kontroversielle kunst håber Lina Hashim at få andre muslimer til at udfordre autoriteterne og stille deres egne spørgsmål til religionen. Foto: Kasper Løftsgaard.

Hvert af Hashims værker tager livtag med muslimske dogmer og ritualer – ikke som en udenforstående fordømmelse, men som en slags kritisk, muslimsk undersøgelse. Jeg spørger hende, om islam trænger til en decideret reformation?

Ja, i høj grad. Vi er nødt til at følge med. Hvis ikke vi finder en nutidig måde at leve med koranen på, kommer vi aldrig videre. Det dur ikke at fastholde illusionen om en tid, vi aldrig har levet i. Og det er provokerende at sige, fordi mange slet ikke vil høre ordet reformation’, men jeg mener, at det er nødvendigt at se rationelt på det og forholde sig til, hvorfor Koranens leveregler er nedskrevet netop på dette tidspunkt i et bestemt samfund.”

Ser du nogle tendenser i retning af reformer?

Ja, for eksempel hos Kritiske Muslimer og den nye kvindelige imam, Sherin Khankan. Hun er rigtig sej. Da ideen blev diskuteret for et år siden, forkastede de fleste, jeg talte med, den fuldstændig og betragtede det som umuligt. Sådan er det tit med nye tanker. Men i dag er der faktisk mange, der bruger hende. Selv min egen mor. Så det går den rigtige vej.”

Der er for mange, der bare lytter til én eller to autoriteter i deres liv i stedet for selv at undersøge, hvad det egentlig handler om. Så når der kommer en kunstner og piller det hele fra hinanden og udfordrer autoriteterne, kan nogle forhåbentlig se det fra en anden vinkel og måske i højere grad tænke selv. I det mindste kan flere kvinder insistere på retten til selv at stille spørgsmål.”



Om Lina Hashim

  • Født 1978 i Kuwait. Kom til Danmark i 1992.
  • Har studeret på Holbæk Kunsthøjskole, fotoskolen Fata Morgana, antropologi på DPU og er nu under uddannelse på Det Kgl. Danske Kunstakademi.
  • Har bl.a. udstillet i København, Aarhus, Berlin, Amsterdam, Paris og Zürich.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem