Det var en januaraften i 2020 på politistationen i Horsens, og en politiassistent var godt gal: Nogen blev ved med at parkere deres bil på hans parkeringsplads. Det var ikke en af politiets parkeringspladser, men en, han lejede privat. Og det frustrerede politiassistenten helt vildt. Så meget, at han brød loven i jagten på parkeringstyven.
Politifolk i tusindvis har de seneste år fået adgang til en kraftfuld dataplatform. POL-INTEL, som den hedder, samler alle oplysninger om borgere fra politiets mange registre ét sted. Tænk på det som Google for strissere: Søg på et navn, et gerningsvåben, en nummerplade, og du skal finde. Og søge, det gør politiet som aldrig før. Ved at fodre platformen med de rette søgeord har politiet løst sager, der i årevis var uopklarede. En voldtægtssag, der samlede støv i et årti, blev løst på en halv dag.
POL-INTEL har givet ordensmagten et detaljeret indblik i, hvem vi er, hvad vi går og laver af unoder og ulovligheder, og hvem vi omgås med. Det gør politiets arbejde nemmere, men samme teknologiske alvidenhed bliver også misbrugt. En aktindsigt, jeg har fået i omkring 30 sager om misbrug af POL-INTEL, viser, hvordan uskyldige borgere bliver endevendt i POL-INTEL, i virkeligheden som var de mistænkte i kriminalsager. Sagerne er vigtige at forstå, for det er indgreb i privatlivet, vi ikke kan beskytte os mod. Politiet skal ikke spørge om lov, før du bliver foder for platformens komplekse algoritmer, og bliver misbruget ikke opdaget, ja, så får du aldrig at vide, at nogen har snaget i dit liv.
I et større perspektiv er sagerne eksempler på noget, vi de kommende år vil støde på. Nemlig hvordan en større og større dataindsamling om os alle sammen skaber mere og mere komplette billede af, hvem vi er som mennesker – og hvordan det kan misbruges. I politiet er det misbrug ikke længere teoretisk, men konkret, så hvordan vil vi vægte behovet for mere effektivt at kunne bekæmpe forbrydelser, mens vi sikrer, at data om mit og dit liv ikke bliver genstand for ulovlig snagen?
Jeg forestiller mig, at det skete i et øjeblik, hvor ingen politikolleger kiggede ham over skulderen. Klokken var 22:30 på stationen i Horsens. Politiassistenten havde noteret sig nummerpladen på bilen, der tog hans parkeringsplads. Han slog bilens ejer op, det var en kvinde, og med hendes cpr-nummer var der nu kun en enkelt søgning i POL-INTEL mellem ham og parkeringstyven.
Inde på hende profil på platformen klikkede han på yderligere to personer. I 118 hemmelig-registret, hvor borgeres hemmelige numre står, ledte han efter oplysninger om kvinden. Senere samme aften opsøgte han hendes bil, der holdt på hans parkeringsplads. På en seddel skrev han “IDIOT” og lagde den på bilens forrude. Derefter ringede han til personer, som kendte kvinden, måske de to personer, han havde fundet i POL-INTEL med tilknytning til kvinden. En af dem var hendes ekskæreste. I telefonen sagde han, han var politimand, og at han ville i kontakt med hende.
Dette er en af omkring 30 sager, hvor politifolk er blevet taget i at snage i det overflødighedshorn af personlige oplysninger om os alle sammen, som er POL-INTEL. Platformen blev kaldt et ‘supervåben’ af Rigspolitiet, da det blev taget i brug for små fem år siden. Vi kender ikke det reelle omfang af misbrug. Sidst Den Uafhængige Politiklagemyndighed offentliggjorde tal for misbrugssager, var i 2020. Her var der omkring 30 sager, og det er dem, vi nu kan se, hvad handler om.
Det var Negin Nader Bazrafkan, der opfordrede mig til at grave sagerne frem. Hun har en bachelor i jura, og i efteråret afleverede hun sit speciale, hvor hun blandt andet undersøger politifolks snagen i POL-INTEL. Emnet greb hendes opmærksomhed, da det i 2018 blev til en nyhed, at flere politifolk ulovligt havde slået Nicklas Bendtner op i POL-INTEL, fordi fodboldspilleren aftenen forinden efter en våd bytur havde slået en taxachauffør i ansigtet. “Det var udelukkende for min egen nysgerrighed. Jeg har ikke på noget tidspunkt delt oplysningerne med andre,” skrev en politibetjent i en mail til Rigspolitiet, da han blev konfronteret med sin snagen. “Det var på tidspunktet et svagt øjeblik fra min side. Jeg beklager dybt.”
Politifolkenes undskyldning chokerede Negin Nader Bazrafkan. “Jeg tænkte, at det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi har politifolk i Danmark, der risikerer deres job, bare fordi de er nysgerrige.” Faktisk kunne hun slet ikke tro det: Efter terrorangrebet i København i 2015 havde politiet fået den her højteknologiske platform til at bekæmpe og efterforske kriminalitet, og så blev den brugt til at … snage. Hvad, tænkte hun, snager politiet ellers i – og med hvilke motiver? Sjældent, viser aktindsigten i sagerne, er der tale om decideret onde motiver. Snarere synes politiet at være motiveret af dagligdags irritationer, bekymringer om ens nære og gemen nysgerrighed. Menneskelige faktorer, der er svære at beskytte sig mod.
Mange af de politifolk, der har fået bødestraf, har fået det for at have snaget i familiemedlemmer. Skræmmende manges forklaring lyder, at de ikke modtog “nogen form for undervisning i systemet”, inden de fik adgang til platformen.
I en sag havde en politiassistent søgt på sig selv, sin søn, sin mor, sin bror og svigerinde og kunne således se, at han selv var sigtet i to straffesager og involveret i tre øvrige straffesager. Hans familie havde en matchende kulørt historik, så han. Sønnen havde anmeldt tre straffesager, hans bror var sigtet i to straffesager, og svigerinden havde anmeldt en straffesag. Politiassistenten fik blot en påtale for misbruget.
I en anden sag har en politibetjent fra Østjylland endevendt nærmest hele familien. Betjenten slog først sig selv op, så sin mor, sin svoger og så, hvad der lå på ham. Derefter snagede han i sin nevøs profil og en straffesag. Senere slog han sin far og sin søster op. Han søgte også på sin søsters og sin datters telefonnummer i POL-INTEL. Derudover slog betjenten ni husstande i Silkeborg op og kiggede på beboernes profiler, i alt 14 personer. To dage senere slog han sin egen adresse op i byen og klikkede på “kort over brugerens adresse og sager i omegnen”. Der står intet om betjentens motiv, kun at vedkommende fik en bøde på 5.000 kroner.
En feature ved POL-INTEL, der umiddelbart skal afskrække snageri, er, at platformen registrerer, hvem en ansat søger på, hvilke oplysninger den ansatte kigger på, og i hvor lang tid den ansatte kigger. Samme oplysninger fremgår af sagerne, og vi kan her se, at det ikke tager mange minutter for en politiansat at forbryde sig mod en hel families og et lokalmiljøs ret til privatliv. “Man kan godt tænke, at politiet godt må slå mig op, for jeg har da ikke noget at skjule,” siger Negin Nader Bazrafkan. “Men det, de ikke tænker over, er, at det reelt svarer til, at politiet bryder ind i dit hjem, tager nogle dokumenter og går igen. Det er det samme, fordi det er oplysninger, de tager fra dig uden at have lov. Og de oplysninger kan så sælges eller videregives.”
Videregivelse er sket i en sag, hvor en politikadet slog to personer op og læste, hvad de havde af domme. Den ene havde kørt bil med frakendt kørekort og havde været i besiddelse af narkotika, den anden var dømt for narkokriminalitet og havde desuden en dom for at krænke et mindreårigt barn. Det fortalte politikadetten videre til en kvinde – hvorfor ved vi ikke. Her endte bøden på 8.000 kroner.
Ud over vrede og nysgerrighed har politifolks bekymringer om venner og familie også ført til misbrug af POL-INTEL. I en sag slog en politiansat sin søsters datter op, fordi hun var bekymret for, “om hendes niece var på vej ud i kriminalitet”. I en anden sag slog fire politifolk en tidligere kvindelig kollega op, efter kvinden var blevet sigtet for spirituskørsel. En af de fires forklaring lød, at vedkommende havde kendt kvinden i mange år og “var bekymret for hende” og ville vide, “hvad der var sket”. En anden forklarede, at han havde arbejdet med kvinden og vidste, hun lige var blevet enlig mor, “hvorfor han ville tjekke, om der var hold i rygterne” om, antager jeg, fuldekørslen.
Bagtæppet for misbrugssagerne er, at vi i mange år har diskuteret, hvordan befolkningens tillid til politiet forbliver høj i takt med, at politiet forsvinder fra gadebilleder og ind i it-systemer så komplekse, at de fleste af os ikke helt begriber, hvad politiet egentlig laver. “Når politiet sidder bag en skærm, bliver de mere til analytikere end et politi, der er ude og efterforske,” siger Negin Nader Bazrafkan.
Årene, hvor politiet gik ned ad strøggader og lettede på kasketten, er naturligvis for længst bag os, men den gennemgående cyberficering af dansk politi og det misbrug af nye teknologier, der følger med, får Negin Nader Bazrafkan til at frygte for fremtiden. Som hun konkluderer i specialet: “POL-INTEL og dets algoritmer udfordrer demokratiet og tilliden mellem borger og politi.”
Da Negin Nader Bazrafkans forældre forlod Iran i 1986 og landede i Københavns Lufthavn med hendes to storesøstre, tilbød en politimand at skifte ble. Gestussen glemte moren aldrig, og moren indpodede en dyb tillid til dansk politi i Negin Nader Bazrafkan, der kom til verden nogle år senere. “Jeg synes, at vi i Danmark skal have verdens bedste politifolk,” siger hun.
“Tilliden mellem borgere og politi er noget af det mest værdifulde, vi har,” siger hun. “Og hvis vi oplever at politiet misbruger den tillid, får politiet det svært. De afhænger af tillid, når de efterforsker og ønsker henvendelser fra borgere, eller når de vil have vidner i tale. Og uanset hvor mange gange POL-INTEL bliver opgraderet, er der nok ikke noget mere gavnligt for politiet end tillid.”
Når så en politimand skriver “IDIOT” til en fremmed kvinde, han har set sig sur på, eller når politifolk snager i en nybagt mors spirituskørsel, er det en udnyttelse af en teknologi, vi som samfund betroede politiet, da frygten for terror var over os. Men det er også et tillidsbrud, siger hun. “Det bekymrer mig, at de her politifolk ikke har mere ære og kan tilsidesætte deres nysgerrighed. Ja, de er mennesker som du og jeg, og jeg kan også være nysgerrig – men at være så nysgerrig, at man bryder loven … Altså, hvad er det for noget?”
I en mail til Zetland skriver Rigspolitiets presseenhed, at politifolk undervises i, at de kun “må indhente og søge nødvendig information, det vil sige oplysninger, der har relevans for ens arbejdsopgaver”. Derudover har Rigspolitiet ansat to personer, “der kun arbejder med at kontrollere brugeradfærd i POL-INTELs systemer. Dette gør de blandt andet ved at oprette alarmer og systematisk monitorering.” I 2020 gennemførte Rigspolitiet 1.356 stikprøvekontroller, og 36 sager med mistænkelige opslag blev sendt til videre granskning ude i politikredsene.
Ser vi mod fremtiden, kan misbrug af POL-INTEL bliver endnu mere grænseoverskridende. Rigspolitiet ønsker, at overvågningskameraer og de scannere, der aflæser bilers nummerplader, kobles på, så politiet kan overvåge et køretøj over kameraerne. Men en kontroversiel tredje datakilde, som en vicepolitimester i Rigspolitiet, Negin Nader Bazrafkan interviewer i specialet, ser en mulighed i, er sundhedsdata.
Så kan en betjent, der kaldes ud til et husspektakel, straks slå op i POL-INTEL, om personen, der forårsager spektaklet, er psykisk syg. For en betjent er det måske betryggende viden. Men det åbner i dén grad for misbrug. “Jeg frygter,” siger hun, “at politiet så ikke længere skal have en dommerkendelse for at se sundhedsoplysninger.” Med andre ord: Hvis den bagstopper, domstolene i dag udgør, forsvinder, bliver sundhedsdata data på lige fod med nummerpladeoplysninger. “Og politiet vil reelt set kunne slå op og få alt at vide om en borger.” De uskyldige af slagsen vil dog næppe få at vide, at de ulovligt er blevet slået op.