(... og her er vores tanker bag historien, vi bringer i dag)

ILD OG STYRTREGNVi har udsigt til mange flere skovbrande. N√•r flammerne har raseret, vanker der ekstremregn, som river mudder l√łs, som da Montecito i Californien blev begravet i denne uge. Foto: Al Seib, Ritzau Scanpix / Los Angeles Times

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan h√łre alle vores artikler som lyd - opl√¶st af skribenterne selv. De fleste foretr√¶kker at lytte i vores app, hvor man f√•r den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Vi m√¶sker os i film, tv-serier og computerspil om zombier og den helt store apokalypse. Men n√•r det g√¶lder virkelighedens trussel fra en klode med hedeslag, d√łjer myndigheder og medier med et besynderligt blindt punkt: en art ber√łringsangst over for at afvige fra fort√¶llingen om middeltendensen. Men der er gode grunde til at besk√¶ftige sig med mere voldsomme temperaturstigninger, der ser ud til at blive sandsynlige.

Jeg blev advaret i sommer.

‚ÄúLad nu v√¶re med at skrive s√•danne lammende dommedagshistorier!‚ÄĚ

Advarslen stammede fra Per Espen Stoknes, en norsk Malcom Gladwell-kr√łlh√•ret klon. Han er forfatter, √łkonom og psykolog og har dannet skole verden over i, hvordan vi alle – og s√¶rligt medierne – b√łr tale om klimaforandringerne.

Per Espen Stoknes og jeg dr√łftede en just publiceret historie i New York Magazine. Historien var blevet den mest l√¶ste, delte og kommenterede i magasinets 49 √•r lange historie. I l√łbet af blot tre dage.

Med illustrationer af menneskefossiler kogt ihjel og en monumental, fatalistisk stirrende-ud-over-afgrunden-tone skitserer historien de værst tænkelige scenarier ved global opvarmning inden for en nær fremtid.

‚ÄúDet er, lover jeg, v√¶rre, end du tror. Hvis din angst for global opvarmning er domineret af frygten for √łget havstand, ridser du blot i overfladen af de potentielle r√¶dsler selv i l√łbet af levetiden for en teenager i dag,‚ÄĚ lyder det i indledningen.

Medier over hele kloden fra Sverige, Norge, andre europ√¶iske lande og latinamerikanske lande har k√łbt, oversat og bragt artiklen. Endda til trods for at adskillige klimaforskere har dadlet historien for at v√¶re upr√¶cis og misvisende. Og at folk som eksempelvis Per Espen Stoknes bedyrer, at s√•danne skr√¶mmebilleder n√¶ppe f√łrer noget godt med sig. De aff√łder kun apati og fortr√¶ngning af klima√¶ndringerne.

S√• b√łr journalister holde sig til medianen? Har jeg beg√•et en br√łler ved at skrive den historie, vi udgiver i dag, om verden i en fem grader varmere fremtid? B√łr medierne afst√• fra at udforske og beskrive de allerv√¶rst t√¶nkelige scenarier af den globale opvarmning med de gevaldige usikkerhedsmomenter og ubekendte faktorer, s√•dan en skildring vil indeb√¶re?

Nej, mener en af klodens f√łrende klimaforskere Sebastian Mernild. Han er professor i klimaforandringer og glaciologi samt administrerende direkt√łr for Nansens Center i Bergen.

Såvel median som ekstremværdier er relevante, men studiet af det værste, der kan ske, er gavnligt særligt for dem, der skal planlægge for at undgå effekterne fra klimaekstremerne.

‚ÄúVi vil sikre os mod ekstremh√¶ndelser, som ganske rigtigt ikke forekommer s√• hyppigt, men som har en voldsom p√•virkning p√• samfundet. Det er d√©n, vi b√łr forholde os til,‚ÄĚ siger Sebastian Mernild.

T√ėRKE-SKRIGETPublikum str√łmmede i biffen for at se karaktererne i ‚ÄėMad Max‚Äô overleve i en konfliktfyldt verden med knaphed p√• vand. Samme gener risikerer store dele af kloden at d√łje med, varsler de v√¶rste scenarier fra FN‚Äôs klimapanel. Den fremtid bliver ikke desto mindre nedtonet og fors√łmt i formidlingen til offentligheden. Jasin Boland / Warner Bros. Entertainment, Inc.

Geofysiker og klimaforsker Martin Olesen hos DMI samtykker. Han uddyber, at medianen i temperatur-datas√¶ttene set fra et dansk sn√¶versyn p√• mange m√•der er irrelevant, fordi vi ligger dr√łnheldigt placeret.

‚ÄúOmvendt er medianen altafg√łrende for mange andre lande. √Ündres medianen lidt bliver store omr√•der ubeboelige p√• grund af t√łrke, oversv√łmmelser og skovbrande,‚ÄĚ siger Martin Olesen.

For Danmark og de nordlige breddegrader er det mest relevant, at vi forholder os til udviklingen i de ekstreme vejrhændelser, da disse forvolder direkte og gevaldige omkostninger. Også selv om der er masser af usikkerheder forbundet med de værst tænkelige scenarier.

‚ÄúFor vi kan desv√¶rre ikke v√¶re sikre p√•, at usikkerhederne falder ud til klodens og befolkningernes fordel,‚ÄĚ konstaterer Martin Olesen.

VILDT VEJRKlima√¶ndringerne for√•rsager mere styrtregn og flere oversv√łmmelser i Danmark. DMI har derfor just oprustet med flere s√•kaldt farligt vejr-vagter som Erik Hansen, der skal holde √łje med ekstremerne. DMI

Hvor efterlader det os s√•? Hvad er de mest meningsfulde bud p√• temperaturstigningen, b√•de i den h√łje og mindre h√łje ende af skalaen?

FN’s klimapanel (IPPC) består af tusind forskere og har til opgave at udregne usikkerhederne. Panelet udgiver cirka hvert femte år en rapport med klimascenarier.

Det mest h√•rrejsende scenarie fra FN‚Äôs klimapanel sender termometeret helt op til otte grader. Mest sandsynligt if√łlge IPPC er, at uden √łget handling og uden f√¶rre CO2-udledninger, alts√• en laden-st√•-til, som minder umiskendeligt om vores nuv√¶rende tendens, stiger temperaturen i slutningen af √•rhundredet til 3,7-4,8 grader.

Oveni er der en kr√łlle p√• de usikkerheder; for de ferme fysikere, geologer, kemikere, matematikere, statistikere, glaciologer og tusinder af andre forskere, som verdenssamfundet har sat til at forudsige fremtidens temperaturer, bakser med klodens formentlig mest komplekse og vigtige regnestykke.

Bonusinfo. Mens klodens gennemsnitstemperaturer årligt sætter varmerekorder, sætter udbredelsen af den arktiske havis bundrekorder.

Et regnestykke, hvis pr√¶cision h√¶mmes af, at vi stadig er ved at aflure det helt store samspil mellem skyernes p√•virkning af temperaturen, havstr√łmmene, kosmisk str√•ling og s√•gar selvforst√¶rkende effekter i en varmere verden. At forudsige klimaet i √•r 2050 eller 2100 er, mildt sagt, usikkert.

P√• grund af alle disse usikkerheder jonglerer FN‚Äôs klimapanel rundt regnet med cirka 40 forskellige klimamodeller – alts√• simulationer – n√•r panelet fors√łger at forudsige, hvor varm kloden bliver.

Temperaturdifferencerne mellem modellerne ligger i et sp√¶nd p√• mellem 3,2 til 5,9 grader i slutningen af dette √•rhundrede, hvis vi forts√¶tter ufortr√łdent med at pumpe drivhusgasser ud i atmosf√¶ren. Alts√• en forskel p√• en faktor to imellem de optimistiske og mest grelle prognoser.

Dr√łftelserne under klimatopm√łderne, de s√•kaldte COP-m√łder, tager udgangspunkt i IPCC‚Äôs rapporter. N√•r du i medierne eller fra myndighederne h√łrer om global opvarmning, tager formidlingen oftest afs√¶t i en IPCC-rapport. Og som regel aldrig med udgangspunkt i de v√¶rst t√¶nkelige scenarier.

Du h√łrer ofte kun om mellem- eller √łnskescenariet om at holde os inden for en to grader global temperaturstigning. Den udl√¶gning er egentlig ensidig og mangelfuld.

For når klimaforskerne hvert år får mere data og computerkraft til deres klimamodeller, justerer de forventningerne. Tendensen er hidtil gået én vej.

De ildevarslende scenarier bliver i h√łjere grad anset som mere sandsynlige.

BAKTERIE-COMEBACKEt udbrud af miltbrand i Rusland 2016 f√łrte til et d√łdsfald og 23 smittetilf√¶lde. Hundredvis af soldater og sundhedspersonale stoppede smitten. Kilden var sandsynligvis en gravplads for smittede rensdyr, som i √•rtier havde ligget gemt under permafrosten, men som nu var t√łet v√¶k p√• grund af klimaforandringerne. Foto: Scanpix Ritzau / AFP

Mere og mere tyder altså på, at de klimamodeller, som hidtil har vist sig at være mest præcise og realistiske, er de modeller, som har varslet de mest digre og dystre fremtidsperspektiver.

Worst-case-scenarierne tegner til at blive the new normal. Det, som i klimapanelets oprindelige rapporter blev anset for at v√¶re plausible scenarier, tenderer i h√łjere grad √łnsket√¶nkning.

Den triste udvikling bliver af en eller anden årsag bare sjældent kommunikeret ud til offentligheden. Måske er myndighederne og medierne bange for at få deres troværdighed beklikket ved at give sig i kast med ekstreme scenarier og glemme et eller flere forbehold i den kontekst. Måske er de ængstelige for at blive stemplet som alarmister og dommedagsprædikanter.

Men selv blandt forskere fra naturvidenskaberne og ingeni√łrerne kan vi spore en blind plet, n√•r det g√¶lder om at tage h√łjde for de hastigt udviklende v√¶rst t√¶nkelige scenarier. Min erfaring er ellers, at de faggrupper om nogen tager deres forholdsregler og dobbelttjekker, s√• det til tider er til at blive vanvittig over.

Tag eksempelvis den globale fr√łbank – den s√•kaldte Doomsday Vault – beliggende i permafrosten p√• Svalbard. Den skulle v√¶re verdens sikreste dybfryser og beskytte fr√ł til vores vigtigste afgr√łder i tilf√¶lde af atomkrig eller klimaforandringer.

Nu skal indgangen til banken‚ÄČombygges.

Varmerekorderne i Arktis har til nærmest alles overraskelse forvandlet dele af den omkringliggende såkaldte permanente frost til sjap.

BYE-BYE, PERMAFROSTSmeltevand fra den nu ikke l√¶ngere s√• permanente permafrost i Nordnorge piblede om sommeren ind i den globale fr√łbank. Foto: Ritzau Scanpix

Eller tag de vejrstationer og algoritmer, vi har sat op til at analysere klimaforandringerne. Nogle af dem udelader data n√¶r de nordligste egne, fordi de arktiske temperaturer er s√• omskiftelige og s√• h√łje, at systemerne slet ikke er indstillet til at tage h√łjde for dem.

Vi er altså ude i et ukendt terræn.

Vi er ude i et terr√¶n, hvor der ikke umiddelbart eksisterer et teknologisk fix. Vi er ude i et terr√¶n, hvor alle b√łr kende til det v√¶rst t√¶nkelige udfald.

B√•de fordi det scenarie tyder p√• at blive mere sandsynligt – og fordi vi skal kunne reagere p√• det. For skaderne bliver kun st√łrre, hvis vi ikke handler i tide.

Derfor har vi i dag beskrevet og visualiseret konsekvenserne af en markant varmere verden. Udgangspunktet er Danmark.

Derfor kigger vi på, hvordan livet former sig og påvirker os i dag og i en fem grader varmere fremtid.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi f√łlger otte enkle principper, der hj√¶lper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler pr√¶cis d√©t.

‚Äď Lea Korsgaard, medstifter og chefredakt√łr

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: