Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Emma Martiny er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Er dit nytårsforsæt allerede mislykket? Her er videnskabens forklaring på hvorfor – og hvad du nu kan gøre

  • 24. januar 2018
  • 9 min.
BEDRE JEGSådan gør man den 2. januar. Men nu, tre uger senere ... Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Falder du i det nye års første uger allerede tilbage i din gamle adfærd? Føl dig ikke skyldig af den grund, det er helt normalt. I stedet for at formulere enkeltstående gode nytårsforsætter burde vi hellere koncentrere os om at opfinde små daglige ritualer.

Når du læser dette, har du måske skyldfølelse. Du havde måske sat dig for at holde op med at ryge/drikke/spise fed mad. Og begynde at løbe, drikke spinatsmoothies eller lave 60 armbøjninger hver morgen.

Men her, 24 dage inde i det nye år, er du med stor sandsynlighed allerede faldet tilbage på din adfærd fra 2017.

Ifølge en årligt tilbagevendende spørgeundersøgelse overholder de fleste af os – fem ud af seks – ikke vores forsætter til punkt og prikke.

Hvorfor ikke? Det spørgsmål rummer faktisk et større og ganske vigtigt dilemma: Hvorfor har vi så svært ved at gøre ting, der ellers gør os godt?

Ifølge adfærdsvidenskaben opstiller vi urealistiske mål. Vi specificerer ikke i tilstrækkelig grad, hvordan vores daglige adfærd skal ændres. Og vi opretholder ikke vores fremskridt.

Eller enklere sagt: Vi påtager os at gennemføre enorme ændringer af vores adfærd – jeg vil drikke mindre! – uden at formulere en plan i etaper.

Før man aner det, går man den første aften i det nye år igen hjem fra byen med syv drinks indenbords.

Pointen er: At overholde et godt forsæt kræver en hel del opmærksomhed. Og det kan kun få overkomme med vores i forvejen pressede livsstil.

Det betyder dog ikke, at de gode forsætter er værdiløse.

Først og fremmest er de et smukt ritual: Et par dage om året drømmer vi med åbne øjne. Vi formulerer ikke bare, hvad vi gerne selv vil forbedre, men hører også, hvad andre mennesker sætter sig for.

For det andet forstår vi i kraft af forsætterne, hvordan vi kan blive lykkelige. Det er tydeligt, at årsskiftet gør os mere klarsynede.

Problemet er blot, at forsætterne fortoner sig, når den almindelige hverdag begynder igen. Hvorfor glemmer vi at handle på det, der gør os lykkelige?

I to år har jeg dykket ned i og skrevet om selvhjælps- og psykologibøger. Og her forekom det mig, at jeg fandt et muligt svar på det spørgsmål.

Mens jeg skrev, opdagede jeg, at der groft sagt findes to typer selvhjælpsbøger:

  1. Den anekdotiske selvhjælpsbog (“gennem disse 19 trin blev jeg på tre måneder mangemillionær”).
  2. Den videnskabeligt underbyggede selvhjælpsbog (“sådan siger neurologer, psykologer og adfærdsforskere”).

Når man lægger kildelisterne fra de videnskabeligt underbyggede bøger ved siden af hinanden, får man øje på mange overlap.

Forfatterne påberåber sig en række klassiske undersøgelser, som er gentaget mange gange, og hvis holdbarhed vi i øjeblikket er overbevist om.

Kort sagt, vi ved udmærket, hvad der er godt for os. Og derfor virker de fleste selvhjælpsbøger også som åbne døre: De minder os om ting, vi egentlig ved i forvejen.

Følgende lykkebringende aktiviteter læste jeg om igen og igen:

Man bør:

  • tilbringe tid sammen med sine kære
  • hjælpe andre mennesker
  • komme i flow
  • koncentrere sig om indholdet af en aktivitet, ikke om belønningen for den
  • lære sig taknemmelighed.

Det rummer næppe store overraskelser for de fleste læsere.

Men det førte til et spørgsmålet, der kom til at fascinere mig: når jeg så glimrende ved, hvad der gør mig lykkelig, hvorfor handler jeg så ikke derefter?

Selvfølgelig ændrede adfærden sig kortvarigt lige efter læsning af en selvhjælpsbog, men så faldt jeg igen tilbage til de gamle – sommetider dårlige – vaner.

I stedet for at bygge Lego-slotte med min søn arbejdede jeg aftenen igennem. I stedet for at fokusere på min kone og mine venner tjekkede jeg e-mails hver halve time. Og i stedet for at nyde selve skrivearbejdet bekymrede jeg mig om, hvor mange likes en artikel kunne få.

Og sådan går det også med de gode forsætter. I begyndelsen er der entusiasme, men så får hverdagen den til at tørre ind.

hvorfor handler vi ikke på det, der gør os lykkelige?

Mens jeg skrev mine journalistiske historier, gik det op for mig, at der ikke findes ét samlet svar på dette spørgsmål.

Nogle ting gør vi for at aktivere belønningsmekanismerne i vores hjerner (“måske har jeg lige modtaget en vigtig mail”), andre er magelige valg, fordi vi er trætte (Netflix i stedet for en god samtale), og atter andre gange kan vi simpelthen ikke betale prisen for den gode følelse (spise gode, økologiske råvarer).

Men jeg tror, den bedste forklaring ligger uden for os selv.

Det handler om den fejl, andre begår, fordi de simpelthen får noget ud af, at vi gør ting, som gør os ulykkelige. De opmuntrer os til at stræbe efter bestemte mål – rigdom, popularitet, skønhed – så de kan tjene penge, mens vi ikke for alvor bliver lykkelige.

Tænk på de store teknologiske selskaber, som udvikler funktioner, der gør os mere afhængige af apps, som vi så bruger mere tid på – og dermed bliver mere interessante for annoncørerne.

Eller på de endeløse reklamer, der beder os bruge flere penge på ting og sager, som vi alligevel ikke bliver lykkeligere af, men som vi må arbejde mere for at kunne betale – med den konsekvens, at vi har mindre tid at tilbringe sammen med vores kære.

Da det var gået op for mig, gav jeg det følgende spørgsmål en central placering i mine journalistiske historier: Hvordan kan vi minde os selv om det, der faktisk gør os lykkelige?

Jeg fandt frem til forskellige løsninger.

Således anbefalede Tony Crabbe, forfatter til bogen Busy – How to thrive in a world of too much (dansk titel Travl), mig at holde ferie alene et par gange om året: Giv dig selv et par dage fri, så du kan tænke over dit liv. Forlad dine faste omgivelser, så du kan bryde ud af de vante tankemønstre.”

Jeg har gjort det to gange – en gang i London og en i Frisland-provinsen ud til den hollandske kyst. Jeg fik nye indsigter og traf vigtige beslutninger, som jeg med stor glæde ser tilbage på.

Men samtidig forstod jeg, at det er et privilegium at kunne tage bare et par dage fri. Desuden er det ikke nogen strukturel løsning, hvis du har opgaver at løse hver eneste dag. Jeg skabte mig i virkeligheden en gode forsætter”-situation, men risikoen for, at jeg glemmer forsætterne igen, er ikke så stor som omkring nytår.

Jeg forelagde også spørgsmålet for den amerikanske forfatter Ryan Holiday. Han har stillet sig selv den opgave at skabe opmærksomhed omkring de stoiske filosoffer fra Oldtiden.

Således minder han os i Ego Is the Enemy (2016) om, hvilke ulykker det kan forårsage, når man lader sig lede af sit ego. Han oplevede som ung marketingdirektør hos den amerikanske tøjproducent American Apparel, hvordan hans CEO og daværende mentor kørte virksomheden i sænk, fordi han ikke kunne acceptere sin (berettigede) afskedigelse.

Holiday skriver: At få egoet under kontrol er ikke noget, man gør én gang, og så er den sag i orden. Det skal gå igen som et refræn i alle ens tanker.” En måde at gøre det på er simpelthen at tatovere det på underarmene ligesom Holiday:

Men hvis du nu finder det for drastisk?

Holidays svar: Daglige ritualer er helt essentielt.”

Derfor skriver han hver morgen og hver aften dagbog. Her overvejer Holiday sit liv, og hvad han finder væsentligt. De to korte skrivesessioner er for Holiday ankerpunkterne i hans dag, som kan minde ham om, hvad der gør ham lykkelig.

Og deri ligger efter min mening det centrale. At vi skaber noget, som minder os om det, der gør os lykkelige.

Vi har altså behov for daglige ritualer.

Om daglige ritualer ved vi, at de hjælper os med at holde fokus på det, der giver os tilfredshed. Således påpeges det i den positive psykologi, at regelmæssig taknemmelighed får os til at indse, hvor vigtige andre mennesker er for os selv.

Nogle forsøgspersoner noterede mange gange, hvor taknemmelige de var, forud for sociale interaktioner, og de blev således hver gang mindet om, hvor glade og tilfredse kontakt med andre mennesker gjorde dem.

Jeg kender det også fra mine egne oplevelser. Således har jeg i mere end et år hver aften skrevet om, hvad jeg er taknemmelig for. For mig er det blevet en daglig påmindelse om det, der giver mig tilfredshed.

Og fordi jeg konstant har det i bevidstheden, giver jeg det, der gør mig lykkelig, højere og højere prioritet i mit liv. Således lægger jeg ofte den evige telefon til side, når jeg arbejder. Dermed giver jeg mig selv bedre muligheder for at komme i flow.

Jeg kunne også sige det på denne måde: Ligesom vi hver dag børster tænder for at opretholde den fysiske hygiejne, har vi også behov for daglige ritualer af hensyn til vores mentale hygiejne.

Det er op til dig selv, hvad ritualerne skal bestå i,” siger Holiday. Men hold dig adfærdsforskernes råd for øje: Begynd realistisk, og det vil sige i det små.

Gå hver dag en tur på 500 meter, imens du tænker over, hvad der giver dig tilfredshed. Eller mediter i fem minutter for at ordne tankerne. Jeg hørte engang en iværksætter fortælle, at han hver aften lavede én armbøjning. Én. På den måde var han sikker på, at han fortsat ville kunne klare det. Det lille ritual mindede ham om, at han ønskede at leve sundt. Selvfølgelig opnåede han rent fysisk så godt som ingenting. Men eftersom han trods alt fik det gjort, fik han i det mindste ikke skyldfølelse.

Endnu et eksempel på et lille ritual: Hver aften, når jeg kommer hjem, lægger jeg min telefon bag kaffemaskinen. Dermed gør jeg sandsynligheden for at kigge på den mindre, og det er vigtigt. Hver gang jeg lægger den fra mig uden for mit synsfelt, siger jeg til mig selv: Den skal ikke bortlede min opmærksomhed fra mit liv herhjemme.

Kort sagt: Glem de store nytårsforsætter. Vær ikke ked af, hvis du allerede er faldet igennem. Udform hellere små daglige ritualer, som kan minde dig om, hvad der giver dig glæde og tilfredshed. Giv dig selv en chance til, selv om det er i det små – og selv om 2018 – indrømmet – er godt i gang.

Godt – forsinket – nytår!

Artiklen blev oprindeligt bragt i det hollandske medie De Correspondent. Oversat fra hollandsk af Ole Lindegård Henriksen.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: