Du skal nu til at læse en historie fra den digitale avis Zetland.
Du har adgang til artiklen, fordi Hans J Nielsen har delt den med dig – det kan alle medlemmer af Zetland nemlig.

signature

Emballage er agurkens bedste ven: Ja, plastik kan være godt for miljøet

  • 18. maj
  • 8 min.
PLASTIK FANTASTIKPlastik er bedre end sit rygte. Cinemagraf: Zetland

Derfor skal du læse denne historie

Vi hører ofte om, hvor forurenende plastik er, vi skrev endda selv om det for nylig. Men historien om plastik har også andre sider end den, der bare er sort. For faktisk er der også fordele ved plastposer og argurker svøbt i plastik. Førende forskere har kigget nærmere på myter og misforståelser om vores yndlingsemballage – og på, hvordan vi bruger det smartere i fremtiden.

Det skorter ikke på negative historier om plastik.

På det seneste har vi kunnet læse om en ubeboet ø i Stillehavet, der er massivt forurenet af plastik, om danske svaner, der bygger rede af plastik og – som vi selv skrev for nylig – om den massive plastikforurening, som en række afrikanske lande forsøger at komme til livs med strenge forbud.

Men historien er mere nuanceret end som så.

For ja, der er væsentlige miljøproblemer knyttet til plastik. Men der findes også andre, mere positive historier.

På mange måder er plastik et fantastisk materiale,” siger Kristian Syberg, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC.

Problemet er, hvordan vi bruger plastik – ofte skødesløst”, som han siger. Til gengæld er der også mange ting, der ikke kan laves uden plastik. Biler, fly og computere er eksempler på, hvordan vi bruger plastik bedst, mener Syberg.

Plastik rummer en iboende modsætning. Vi både elsker og hader det. På den ene side bruger vi det i stor stil: Vi importerede sidste år over en milliard kilo plast ifølge Danmarks Statistik. Vi bruger 460 millioner plastbæreposer om året – det svarer til cirka 85 poser per næse om året. Og vi smider mere og mere plastik ud – fra 28.000 tons plast i 2012 til 35.000 tons i 2014.

På den anden side hader vi, at vi bruger så meget plastik. Tre ud af fire danskere så gerne et forbud mod engangsposer af plast, viste en undersøgelse fra den naturvidenskabelige fagforening IDA sidste år. Gennem årene lader der til at have spredt sig en stigende folkelig bevidsthed mod plastikspild og -overforbrug.

Spørgsmålet er blot – som flere af Zetlands medlemmer også påpegede, da vi sidste gang skrev om plastikproblemet – i hvor høj grad den bevidsthed bygger på solid viden? Om hvilke veje der rent faktisk er smartest at gå i jagten på det mest miljøvenlige forbrug?

Siden jeg selv skrev om de afrikanske plastikforbud, har jeg kigget nærmere på fordele og ulemper ved vores yndlingsmateriale.

1. Plastikposer er bedre end sit rygte

Plastikposer er nærmest blevet et symbol på miljøskadelig virksomhed. Og det er da heller ikke smart at købe en ny plastikpose, hver gang man køber ind, og så smide den ud bagefter.

Men: Nogle forskere mener, at plastikposer – hvis de bliver brugt rigtigt – faktisk er et eksempel på god brug af plastik. I 2011 vurderede Europa-Kommissionen, at hvis plastikposer bliver brugt tilstrækkelig mange gange, kan de være det bedste bud miljømæssigt i forhold til andre typer poser. (Det skyldes, at papir- og stofposer kræver mere CO2 at fremstille end plastikposer, så de skal bruges relativt mange gange, før de er mere miljøvenlige).

Den vurdering deler biologiprofessor Angelicque White fra Oregon State University:

Miljøaftrykket fra nogle plastikprodukter er mindre end alternativerne,” skriver hun i en mail.

Problemet er, når vi bare bruger og smider plastikposerne væk. I Danmark er vi godt nok blandt de europæiske lande, der bruger færrest plastikposer om året per indbygger. Men vi er samtidig de dårligste i EU til at genanvende poserne. Kun 10,5 procent af plastikposerne i Danmark bliver genanvendt, mens størstedelen ryger i affaldet og bliver brændt. (Afbrændingen af affald rejser helt nye spørgsmål – mere om det om lidt).

2. Plastik som emballage har faktisk fordele

Nej, det er ikke optimalt, at så mange af de ting, vi køber, er pakket ind i plastik. Som Claus Felby, professor i biomasse ved Københavns Universitet, bramfrit siger:

Vi har et overforbrug af emballage, og vi er ikke gode til at håndtere det.”

Men der er også fordele ved plastikemballage. Især fordi maden holder længere, når den er pakket ind i plastik. Det begrænser madspild – til klar fordel for miljøet – ifølge forskere fra Danmarks Tekniske Universitet. Som magasinet Samvirke skrev for nylig på baggrund af udtalelser fra eksperter på området: Emballage er agurkens bedste ven. Og ofte er mere emballage bedre end mindre, når det gælder miljøet, forklarede emballageekspert Søren Rahbek Østergaard til magasinet.

Vibeke Myrtue Jensen, miljøpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk, har en lignende analyse.

Brugen af plastik er steget markant, hvilket ikke er godt, når det ender i miljøet, men samtidig har emballage også sine fordele.”

Hun mener, at det er fint at bruge emballage, så længe emballagen produceres uden uønsket kemi. (Og helt optimalt er det, hvis emballagen efter brug sorteres rigtigt og enten genanvendes eller nedbrydes).

3. Plastikøerne er ikke, hvad vi tror

Vi har løbende hørt, hvordan enorme øer af plastik flyder rundt i verdenshavene. Og der er da også udbredt konsensus om, at plastik forvolder skade på verdenshavene.

Men historien om, at man kan se store plastikøer flyde rundt i verdenshavene, er i høj grad en myte. Det er rigtigt, at store mængder plastik er koncentreret i visse områder, men langt størstedelen ligger på havbunden, forklarer den amerikanske forsker Angelicque White. Når vi taler om plastikøer, er det altså typisk ikke det, vi normalt forstår ved en ø, der stikker op af havet. Det er snarere bittesmå stykker plastik, som ikke er synlige med det blotte øje – man ville nok ikke bemærke det, hvis man sejlede igennem en såkaldt plastikø. (Oceanograf og kaptajn Charles Moore, der som en af de første beskrev plastikøen’ i Stillehavet, har i sine erindringer beskrevet, hvordan idéen om et bjerg eller ø af skrald skabte opmærksomhed. Især efter medierne overdrev fortællingen om en plastiksuppe, han sejlede igennem i 1997. Forskere har siden talt om, at de ikke har været særlig motiverede for at korrigere vildfarelsen om store synlige plastikøer – det billede virker nemlig godt til at motivere folk i miljøvenlig retning).

Der er generelt meget, vi ikke ved om plastik i havene. For eksempel er omfanget usikkert. Alligevel bliver der ofte brugt slaglinjer i debatten, som ikke er særlig velfunderede. For eksempel at der i år 2050 vil være lige så meget plastik som fisk i havet, hvis ikke vi gør noget. Men som Detektor påpegede i denne uge, så er det højst usandsynligt, at påstanden er sand.

Måske klog af skade advarer forskeren Angelicque White sine kolleger om kun at fremlægge præcis information og medierne om at være påpasselige. Ellers drives der en kile af mistillid mellem den akademiske verden og civilsamfundet, siger hun.

Når alt det er sagt, er dette vigtigt: Ja, det er usikkerheder og misforståelser. Men plastik i havene er et væsentligt miljøproblem og endda et stigende et af slagsen. Som forskeren Claus Felby siger det: Den er rigtig slem.”

4. Og så er der afbrændingen …

Som nævnt: Ikke meget af vores plastik bliver genanvendt, i stedet ryger det i affaldet og bliver brændt. Det er med til at varme de 1,7 millioner danske husstande, der bruger fjernvarme. Affaldsforbrænding giver os nemlig, ifølge Miljø- og Fødevareministeriet, omkring 20 procent af vores fjernvarme i Danmark.

Den måde at indrette os på har været afgørende for, hvordan vi håndterer (plastik)affald.

I Danmark var vi blandt de første til at få fjernvarme, milliarder blev investeret, og så har vi været låst i det,” siger Claus Felby.

Det er jo på en måde smart. Plastikaffald bliver brugt til at lave varme.

Men: Det koster også på CO2-regnskabet, påpeger de to forskere, Kristian Syberg og Claus Felby.

De siger, at hvis vi skal håndtere plastik bedre i Vesten, skal der genbruges og genanvendes mere. Og dét kræver stor omstilling af affaldssektoren i Danmark. Vi ville skulle sortere i langt højere grad, end vi gør i dag, og måden, vi producerer fjernvarme på, ville også skulle have en overhaling. Vi brænder mere plastik af, end vi kan nå at smide ud, forklarer Claus Felby. Og det i sådan grad, at vi importerer tonsvis af affald fra Storbritannien,” siger han.

Felby påpeger, at systemet i Danmark slet ikke er gearet til at håndtere den plastik, vi forbruger. Vores ellers højt besungne sortering ved de grønne affaldsspande rækker ikke langt, ifølge Felby.

Vi tror, det er godt, men det er ikke godt nok til at have en betydelig effekt.”

Og det fører os til, hvordan vi løser plastikproblemerne. Som vi tidligere har beskrevet, har forbud virket godt i et land som Rwanda, men i Vesten er det andre veje, man nok bør forfølge ifølge eksperterne.

Vi har allerede kredset om øget genbrug og sortering. Men hvordan?

En måde at reducere brugen af plastik på er ved at give den værdi. Det har man, med en afgift på plastposer, for nylig indført i Storbritannien med stor succes. Måske inspireret af Danmark, der allerede i 1993 indførte afgiften på plastbæreposer.

Således den økonomiske pisk for plastikforbrug – poseafgiften. Men man kunne også vælge guleroden – belønningen for at bruge plastik rigtigt. Og her ligger løsningen måske lige foran os: flaskepanten.

Flere forskere nævner pant som et effektivt middel til at få ressourcer og materialer tilbage igen. Kristian Syberg fra RUC så gerne et pantsystem, der inkluderede al plastik, ligesom vi kender det fra flaskeautomaten. En tomatpakke af plastik kunne sagtens bruges igen, påpeger han: Det kræver bare politiske krav.”

Men er det realistisk? Skal vi genindrette vores systemer, så de bliver mere genbrugsorienterede, koster det penge på den korte bane.

Til gengæld kan vi få de nyeste og mest effektive løsninger, pointerer Claus Feldby.

Jeg tror på de teknologier, der er på vej, som kan opsamle plastik i ren form,” siger han entusiastisk og fortæller om, hvordan DONG lige nu er ved at udvikle et sorteringssystem, der kan opsamle næsten al plastikken i vores affaldsspande.
Det overgår langt vores nuværende sorteringssystem.”

På langt sigt ville det kunne betale sig, vurderer Feldby, ikke blot miljømæssigt, men også økonomisk. Han sammenligner genbrug med at have flere pengekasser. Ved kasse et, hvor vi betaler for at starte et genbrugssystem op, vil regningen være forholdsvis dyr. Men ved kasse to og tre får vi pengene tilbage – “det er de langsigtede kasser,” siger han.

Det skyldes, at det samme materiale anvendes flere gange, vi trækker ikke på nye, kostbare ressourcer, og den nye teknologi vil skabe nye arbejdspladser, vurderer han.

Det er typisk et politisk argument, at det ikke er godt for økonomien, men det passer ikke,” siger han.

Nå, så kom det akavede øjeblik.

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du vil have flere historier. Vi giver de første 14 dage gratis.

Ja tak